søndag den 1. september 2013

Det arabiske eventyr set med min gæsteskribents øjne

Jørn på en af de mange strande nær Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Ordet er Jørn Busch Olsens:


Oman – det afslappede arabiske eventyr


Når efteråret begynder at melde sig, eller når vinterkulden bider, er der ikke noget bedre end at
drømme sig væk til varme og fjerne steder, hvor solen skinner fra en (næsten) altid skyfri
himmel.

Da Bodil og jeg var kolleger i Gyldendal, talte vi derfor ofte med længsel om både Dubai – hvor
Bodil har boet og har familie – og Oman, som jeg har besøgt flere gange. Så da Bodil tilbød en
vintertjans som gæsteblogger på Mormorbloggen, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle handle
om Oman.

Landet

Havnepromenaden i Muscats gamle havn.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Oman er landet (309.500 kvadratkilometer, ca. 3 mio. indbyggere, heraf godt en halv million
udlændinge) på ”bagsiden” af Dubai og De Forende Arabiske Emirater. Det er igennem 40 år
blevet styret (fredeligt) af sultan Qaboos og er i lighed med Dubai og Emiraterne også blevet
moderniseret i løbet af en relativ kort tidsperiode.

Det hele er dog foregået i et langsommere, og nogen ville sige mere behageligt og kontrolleret,
tempo end i Emiraterne. Oman åbner desuden i disse år mere og mere op for turisme, og efter
min mening er der ingen grund til tøven. Se at komme af sted og oplev det arabiske eventyr i
en afslappet version med sand, bjerge og vand i rigelige mængder. Kombiner evt. med en tur til
Dubai, hvis der skal mere fart over feltet og flere skyskrabere på drengen.

Som i Dubai kan Oman også byde på moderne cafeer, restauranter og shopping malls, men der
er også tale om et traditionsbevidst samfund med ørken og beduiner, der har levet på den
samme måde i århundreder.

Gede- og kreaturmarked i Nizwa, sydvest for Muscat .
Mange omanske mænd bærer den traditionelle
hovedbeklædning kumma, med flotte broderede mønstre.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Omanerne


er meget værdige og venlige, og tingene kører stille og roligt i et tempo, hvor man
ikke forhaster sig. Måske bortset fra trafikken på de mere befærdede veje, hvor det godt kan
være lidt kaotisk. Vejnettet er dog godt, der er velfungerende sygehuse, de fleste forstår og
taler et o.k. engelsk, og telefoner og internet fungerer. 75% af indbyggerne er ibadi-muslimer,
der er fin tolerance over for kristne og jøder, og der tillades både kirker og synagoger i landet.
Hvad findes der ellers i Oman? Det meste af landet består af ørken i lighed med Saudi-Arabien
og Emiraterne, men ud mod kysten er landet bjergrigt (det højeste punkt er godt 3000 m) og
har et væld af flodlejer (wadier), der byder på frodige palmer, bevoksning og et varieret
dyreliv. Det giver langt variation og mulighed for fine naturoplevelser.

En overnatning i ørkenen kan derfor fx afløses af ”wadi-bashing”, en køretur ind i bunden af
flodlejerne, der igen kan følges af en dejlig strandtur på en af de uberørte strande på Omans
godt 2000 km lange kystlinje. En kystlinje med ofte majestætiske strækninger, der også kan
byde på sejlture med stor sandsynlighed for at se delfiner og havskildpadder eller fx noget af regionens bedste dykning og snorkling ved Damaniyat Øerne nord for Muscat – og mange
andre steder. Der er noget for enhver vandhund.

Muscats største moske, Grand Mosque,
opført  1995-2001 til Sultan Qaboos ære.
Foto:©Jørn Busch Olsen

Omans forter


Nævnes skal også Omans hundredvis af gamle forter, specielt det i Nizwa (på UNESCO’s
Verdensarvliste), men også de mindre rundt omkring – og sådan kunne man blive ved …
Hovedstaden Muscat
Hovedstaden Muscat (635.000 indb.) er et naturligt centrum for enhver rejse til Oman. Det er
her, man lander, og som regel også her man har base for ture ud i landet.
Oman strækker sig smukt på en kyststrækning ud mod Omanbugten - og lidt længere ude Det
Indiske Ocean. Byen er i dag landets moderne hovedstad, men bærer stadig præg af dens
status som central havneby på de gamle handelsruter mellem Afrika, Mellemøsten, Iran og
Indien, hvor bl.a. den danske ekspedition med Carsten Niebuhr under ”Den Arabiske Rejse”
Indgangen til Wadi Shab, en af Omans mange
flodlejer der normalt ligger
udtørret hen det meste af året.
Foto: ©Jørn Busch Olsen
nåede landet i 1760’erne.
I Muscat findes både Sultan Qaboos’ imponerende Grand Mosque, en af verdens største,
bygget på rekordtid 1995-2001, og en ny operabygning fra 2010, men også den gamle souk (et
overdækket marked med alt fra kitsch til cashmere) i Mutrah, sultanens palads og det smukke
regeringskvarter i den gamle Muscat by, fine hoteller og dejlige strækninger med flotte
strande.

Hvornår og hvordan


Hvornår skal man tage af sted – og er det svært at komme derned? Jeg har både besøgt landet
om foråret og efteråret, og begge dele er fint, selv om temperaturen om foråret godt kan krybe
op over de 40 grader. Og det bliver kun værre, jo længere hen vi kommer mod sommeren, så
det er nok lige for varmt – også selv om der som regel er tale om dejlig tør varme med relativ
lav luftfugtighed.

Flere store selskaber flyver derned. Jeg kan anbefale Turkish Airlines, men også Swiss Air,
British Airways, Gulf Air og Qatar Airways har ruter fra København med og uden
mellemlandinger. Turkish Airlines har priser helt ned til 3000 kr. t/r til Muscat – gerne via
Istanbul, der i den grad også er et besøg værd, når der er ro i lejren.

Havskilpadde søger mod havet under
overvågning af naturguide ved
Raz Al-Jinz Turtel Center på
Den Arabiske Halvøs østligste punkt.
Foto: ©Jørn Busch Olsen   
Hoteller kan fås fra det ydmyge til det ekstravagante. Prøv fx at søg på Muscat på Booking.com.http://www.booking.com/
Der kan man godt gøre et kup. Går man efter rejsen, hvor alt er pakket og klart, har fx Profil  Rejser og Atlantis Rejser ture derned.


En dhow, den traditionelle arabiske træbåd, ud for en
bådbygger i byen Sur, i Sharqiya-regionen.
Foto: ©Jørn Busch Olsen



Kameler på strandtur syd for Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen






Vil du hellere klare det selv, og er du blevet inspireret og søger mere information, er du også
velkommen til at skrive til undertegnede på:

jbo@whatsize.dk. 


Rigtig god tur!
Jørn Busch Olsen