Hen hvor peberet gror på ondt og godt

Man kan godt ønske nogen der hen, hvor peberet gror! 

Peber slynger sig op ad en træstamme.
Foto: Bodil Hammer

Skete for mig i går. 

Fordi vi i min familie rejser ofte både spontant, men også mere planlagt, så besluttede jeg mig i går for at være rigtig på forkant. Jeg ville brevstemme. Der er jo folkeafstemning om den fælles patentdomstol den  25. maj 2014. 

Selvom jeg faktisk synes, det er lige lovligt meget og dyrt at lave en folkeafstemning om det . Den kunne godt være ordnet i folketingssalen. Det er da virkelig at skyde gråspurve med kanoner!

Der blev åbnet for brevstemning den 25. februar og i min kommune skal dette foregå på bibliotekerne, hvor  Borgerservice er. Det jo dejlig nemt. 
Så efter at have sat mig grundigt ind i sagen om patentdomstolen, så afsted på cyklen til biblioteket. Desværre var jeg mere på forkant end de var i Borgerservice. 
Der var nemlig slet ikke gjort klar til, at man kunne brevstemme, på trods af, at det jo var den 25. februar.  

Nå ja, som min gode mand sagde lettere ironisk: " Ingen er jo så hurtig, som du er. Du når det nok. Der er ingen, der opdager, at de ikke var klar fra den annoncerede dato"! 

Men ærlig talt, så synes jeg faktisk ikke, det er ok "ikke at være klar"! Det er en borgerpligt at stemme, synes jeg, og det er ikke ok ikke at være klar til at modtage vælgerne, når der offentligt er meldt ud: "at den 25. februar kan DU brevstemme".

Det blev så indledningen til min blog om en skøn rejse til Indien, der hvor peberet rigtigt gror! 

En rejse i delstaten Kerala med hele familien og efterfølgende alene i Mumbai, tidl. Bombay.  
Vi havde solen næsten 24-7. Dejligt når der i samme periode blot var ca. 17 solskinstimer i Danmark. Det var på alle måder en rejse, der gav vitaminer til kroppen. 

Vanilla County 

Det var en hård nyser at lande klokken ti lokal tid. På det tidspunkt havde vi stort set været vågne i 30 timer, men al trætheden blev glemt, da vi kom til første opholdssted 100 km fra Kochi et B&B, Vanilla County, Vagamon. 
Omgivet af regnskov, krydderdufte og skønne værtsfolk, lænede vi os tilbage og modtog den ene dejlige oplevelse efter den anden i dejligt inder-tempo. 
Pigerne i familien trodsede trætheden og tog en tur i nærområdet efter først at have fået en dejlig veltillavet frokost med skønne indiske krydderier. Dejligt efter de temmelig intetsigende fly-middage. 
Guide Thomas tog os ud ad landevejen hen til et dejligt område med bløde klipper, hvor der var dannet naturlige pools, som vi kunne bade i. Det friskede os op, og vi fik energi til på hjemvejen at se både gummiplantager, som området er meget kendt for, en gummiforhandler og drukket chai på det lokale tehus. Herefter blev vi trætte kørt hjem i en tuc tuc, et glimrende transportmiddel, som kommer frem alle steder.

Tuc tuc er en god ting, når man ikke orker at gå længere.
Foto: Bodil Hammer

For ikke at lave indlægget for langt og trætte mine læsere, vil denne rejse blive delt op i flere indlæg.

Håber I er med meget snart....