Siden jeg kom tilbage til Danmark i onsdags, via Puttgarden, ombord på en Scandlines færge, har jeg været overbevist om, at min blog denne gang skal handle om mad.
Og hvorfor så det? Det kommer her:
Udenfor cafeteriet reklameres der bla. med ...delicious freshly made sandwiches... på den rullende tv-skærm Foto: Bodil Hammer |
Dagens specialitet stod der! Spørgsmålet var så, hvad denne specialitet mon var? Her skal det lige nævnes, at klokken var ca. 19.15, altså et helt almindeligt tidspunkt for aftensmaden - forstås! Men som billedet viser, så er Scandlines cafeteria ved at lukke ned allerede fra starten af turen, med kun ganske få luger åbne.
Ud over dagens specialitet, kunne man få pølser i flere afskygninger med pommes frites/kartoffelmos efter eget valg, friturestegte fiskefiletter med remoulade samt nogle kærlighedsløse tørre, kolde sandwich. En tallerken med hurra-rejer og en med laks.
Alt sammen skreg på ikke at være lavet af en kærlig hånd.
Så er det man gerne vil prøve Dagens Specialitet, altså lige indtil man får at vide, at den består af medisterpølse med en klat kartoffelmos/pommes fritter efter eget valg. Den med Dagens Specialitet lader vi lige stå et øjeblik!
Men tro det eller ej denne specialitet var udsolgt!
Fx bratwurst med div. Foto: Bodil Hammer |
Giv mig så de franske, italienske eller belgiske sandwich - baguetter lavet med kærlighed og ikke bare noget der skal overstås, de fås til ca. 25 kroner - og laves mens du venter!
Jeg kan ikke lade være med at reflektere over, hvad det er, der sker her. Hvorfor har vi ingen stolthed, når det drejer sig om at servere god mad. Hvordan kan det være, det er bedre at have pølser og pommes frittes på kortet og ikke en god frisk sandwich?
Vi var nødt til at bide i det sure æble eller sagt på en anden måde, bide i det tørre brød. Af alle onder var sandwichen det mest spiselige. Så lod vi personalet på den anden side af skranken gå og nippe til pommes fritterne.
Nøglehullet
Der skrives og tales meget om sundhed, motion og sundt kontra usundt fedt. Fedtafgifter og sukkerafgifter.
Jeg synes ikke en smiley er nok, når vi taler om at sælge mad, her må der forlanges nøglehullet som et minimum for at få lov til at sælge mad over disken. Med de afgifter der for nyligt er vedtaget, kan det da kun blive billigere ikke at servere den fede variation af mad.
Alligevel forfalder fx færger, sports-stadioner, badelande og lignende til at tilbyde fede og usunde buffeter. Her handler det ikke om nydelse, men om affodring. Her kunne det da være fint med en nøglehulsmærkning.
Her har fx Claus Meyer lært os danskere meget.
Jeg kan anbefale, at man kigger på den ny kostpyramide.
Priser her og der
Da jeg gik hjem fra jobbet i går, passerede jeg boden, hvor der sælges frugt og grønt.
Skønne asparges set i Köln. Maj 2012. Foto: Bodil Hammer |
Så er det, man mærker, at man er tilbage i Danmark. Forvænt bliver man jo hurtigt, både hvad angår kvalitet og priser, når man rejser i udlandet. Jeg vil bare så gerne have en forklaring på, hvorfor vi skal fyldes med budgetmad, når Danmark bugner af gode råvarer, råvarer som ender med at blive til budgetmad til luksuspriser. Og i Danmark ligger fødevarepriserne efter signende i toppen i EU.
Jeg synes, vi skal arbejde på at få budgetmaden til at være luksusmaden - kvalitet til hverdagspriser!
Så køb nu det hakkede svinekød med 3-7 % fedt eller kyllingefileten, de er endda på tilbud i denne uge i Fakta :) - så det kan faktisk lade sig gøre at få god mad, dejligt :)
Ikke hellig
Godt mætte efter en svineschnitzel :) Foto: bodil Hammer |
men generelt tænker jeg meget på, hvad jeg putter i munden.
De næste måneder betaler jeg så prisen for mine udskejelser. På vægten hver dag og af med de kilo!
Hvad maven er fuld af...
Det er faktisk ret sjovt at følge postnumre og mad. Det er blevet populært at sige: Dit postnummer afslører, hvad du spiser. Interessant er det også, at de mest spiste retter i Danmark stadig er: -
fra 2007-
TOP 10 OVER DANSKERNES AFTENSMAD
1. Gryderet, millionbøf
2. Kylling
3. Kotelet, hamburgerryg
4. Roastbeef, steak u fedtkant, filet
5. Pølse, medister
6. Lasagne m.m.
7. Frikadeller
8. Hakkebøf
9. Pizza
10. Farsbrød, forloren hare
Som et lille kuriosum kan det nævnes, at der i Vestjylland spises fem gange flere tarteletter end i Nordsjælland.2. Kylling
3. Kotelet, hamburgerryg
4. Roastbeef, steak u fedtkant, filet
5. Pølse, medister
6. Lasagne m.m.
7. Frikadeller
8. Hakkebøf
9. Pizza
10. Farsbrød, forloren hare
Kilde: Fødevareinstituttet, tallene er for de 35-44-årige
Der er ikke noget ondt i de nævnte retter, jeg tror nemlig at fx mange frikadeller har fået et tvist af charterferiernes stemning og er måske blevet lidt orientalske eller græske.
Der hvor det går galt, er når kødet skal købes. Det fedeste kød sælges billigst. Underligt - for det burde være omvendt, afgiften på fedt taget i betragtning.
Der hvor det går galt, er når kødet skal købes. Det fedeste kød sælges billigst. Underligt - for det burde være omvendt, afgiften på fedt taget i betragtning.
Velbekomme
Slottet i baggrunden. Foto: Bodil Hammer |
Lørdag kom Julie og Sofia, vores børnebørn på besøg, de elsker at være medhjælpere i køkkenet. Så Julie fik skrællet gulerødder til en skål og agurken fik også en med den lille kniv og blev til firkanter. Sofia havde travlt med at spille Moviestar-Planet og derefter skrive videre på eventyr om amazoner, riddere og borgmestre, et skoleprojekt for 2. klasse. Det lyder allerede spændende. Men Sofia ville gerne have spansk tomatbrød til forret, så Julie fik sin egen komposition med pølser købt i Reims og dertil grønt. Jens, min mand, og jeg fik en dejlig torskesalat, som han stod for. Den blev lavet på resterne af fredagens torskeret, som var flåede minitorsk på en bund af kartofler og gulerødder. Den dag fik vi også sushi til forret sammen med en skøn rosé vin, hjemtaget fra Arc-en-Barrois, hvor vi boede et par nætter på byens danskejede slot - dejligt - men meget regn, øv.
Torsk med kapers. Foto: Bodil Hammer |
Julies frække kyllingelår med cornflakes sammen med "zebrakartofler", som Sofia har døbt dem. Foto: Bodil Hammer |
Tilbage til lørdagens middag, hvor Julie stod for at lægge kyllingelårerne i fad efter at jeg havde vendt dem i en cheasy blanding og rullet i cornflakes. Så blev hasselbackkartoflerne "malet" med olivenolie og drysset med havsalt - det hele smukt udført af Julie på fire år.
Tak for mad og ja, opskrifterne kan findes på min ny fane: bodilles egne opskrifter :)
Tak til min korrekturlæser, Jens :)
Tak for et godt input i debatten - og fordi du er med til at give mine børn en god madkultur :)
SvarSletTak for det :) I dag har mormorbloggen på 24 timer har 100 besøgende og der kommer hele tiden flere :)))))
SvarSlet