mandag den 14. juli 2014

foreftersyn

Vores husbyggeri er efterhånden ved at blive færdigt og i dag har der så været foreftersyn, så eventuelle fejl og mangler kan være udbedret inden den egentlige overdragelse. Typisk regner man ti dage fra foreftersyn til den egentlige overdragelse af nøgle til huset.
Ikke at jeg ved så meget om det, men jeg fandt en hjemmeside, der forklarer lidt om forretningsgangen i forbindelse med selve overdragelsesforretning. læs her

Næsten juleaften


Vi, Jens og jeg, havde glædet os til at komme til det eftersyn. Vi har talt om det hele weekenden. For hvem er ikke spændt på at se sin ny bolig være næsten klar,
Dejligt at se køkkenet på vej.
Ikke dejligt at se det monteret direkte på betongulvet,
stik i mod hvad der er blevet aftalt med 2EGroups salgskonsulent.
efter at den har været på vej siden august 2013. For os var det det samme som at åbne julegaver som barn. Vi havde selvfølgelig ikke regnet med at alt var klar, men dog noget mere klart end det vi kom ud til.


Især når vi ved hvad vi er blevet lovet.
Citat fra 2EGroups hjemmeside: "Når i får nøglerne til Jeres nye bolig er den mangelfri. Senest 7 dage inden overtagelsen gennemgår vi grundigt boligen sammen med Jer, så alt kan registreres og være udført på afleveringsdagen. Den fælles gennemgang 7 dage før afleveringstiden sikrer, at boligen er i den kvalitet, vi har lovet Jer, således at I trygt og tilfredse kan flytte ind". 



Et lille blik på skoparaden fortæller
lidt om, hvor mange vi var i huset,
flere stod uden for kameraets rækkevidde.


Vi var bestemt ikke alene sammen med vores bygningssagkyndige. Byggepladslederen, som er 2EGroups mand på stedet, var der selvfølgelig også.

Men, at det  myldrede med håndværkere lige fra malere til vvs og videre til elektrikere og tømrere, kom da noget bag på os! Hverken vand eller el var tilsluttet.
Udendørs fliser var kun lagt oppe i selve carporten. Fliser i forhave manglede det samme gjorde hegnet.
Nå ja, der skal jo også føres
strøm til lamperne, Så ned med skabene igen,
håber de fræser ledningerne ind. 
Skabe i flere rum var ikke monteret. Køkkenskabe blev taget op og ned, for at elektriker kunne komme til.




Alt synes at foregå i den forkerte rækkefølge. 


Heldigvis kunne vi notere os at gulv og klinker efterhånden så ok ud, troede vi - og så alligevel ikke!
Der havde åbenbart manglet ca. 4 m2 trægulv i soveværelset. Hvad gør man så?  Man finder da en pakke trægulv i et andet hus og lægger dem og vupti er gulvet klart. Pyt med at det er en anden kvalitet, det går nok. Så endnu en ommer.
Vores  bygningssagkyndige og Jens gik rundt med falkeblik i hele huset og mange skæverter blev fundet. For mange!

Det er ramme alvor


Prøver at skrive det med lidt humor, men ak det er jo ret meget alvor for os.
Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke bliver malet før køkkenskabe bliver sat op! Man sætter en hylde op og maler så over og under hylden. Kønt så det ikke ud.
Jeg forstår ikke, hvorfor klinker ikke bliver lagt til væg, inden der monteres køkkenskabe! I øvrigt er det da normalt sådan, at køkken først monteres når gulvet er lagt og væggene er malet mm. Har jeg fra pålidelige kilder.
Jeg forstår ikke, hvorfor vi som ikke-fagkyndige, skal være så meget på - og hele tiden!

Der er meget, jeg ikke forstår!

Skulle vi have valgt standardhuset?  SU Så var det måske gået mere smidigt, jeg får det aldrig at vide. 

Der er monteret et skab på sokkel,
så saver vi bare gulvbrædderne til efter det.
Ups! Det er et hængeskab.



Læs tidligere indlæg om byggeriet.
Det går over stok og sten
Åbne huse
Da muren faldt...