lørdag den 14. december 2013

Mormorbloggen holder juleferie til januar med skriblerierne MEN

lige seneste status på byggeriet 

Læs også mine tidligere blogge om byggeriet: 

Vandsalamander og spidssnudet frø
Husk at give mormorbloggen et "like" her: facebook.com/Mormorbloggen


Soveværelset i det ny hus
med adgang til badeværelset.

Vi har haft tre ejendomsmæglere i spil og valget er faldet på danbolig.

Nu afventer vi besøg af ejendomsmægler samt eventuelle købere. Spændende. Vi er meget optimistiske, endnu.

Vi har lagt sidste hånd på indretningen omkring det nye hus og sluttede med:


Vi måler placering af udendørslamper.


El-planen


I samarbejde med 2EBolig har vi udarbejdet en el-plan for huset ude som inde.
Vi gennemgik først selve planen og holdt den op mod, hvad vi har i vores nuværende hus.
Hvad har vi manglet og hvad har vi aldrig brugt.
Der er ingen grund til at sætte flere kontakter i end nødvendigt. Der skal dog heller ikke mangle nogle.

Så der er god grund til eftertanke. Bare at finde rette sted for en tv- og data kontakt er jo vigtig, når alt bliver fræset ind i væggene.

De første huse står allerede med vægge og vinduer, så i weekenden var vi til "åbent hus". Sjovt at gå rundt i et hus af samme størrelse, som det vi har valgt. Så fik vi også placeret tv og pc'en, så stikkene kan  kommer de rette steder. Vi fik set størrelser på de forskellige rum. Indtil nu har vi jo kun arbejdet med tegninger i A3 format.

Skal vi have remote control
eller kontakt til ovenlysvinduerne?

Forleden dag gik jeg en lille tur med mit yngste barnebarn Julie hen til bebyggelsen. Børnebørnene følger med i byggeriet og vi vil vise dem slagets gang undervejs. Her var vi så heldige at møde elektrikeren, som kunne give gode råd og vejledning. Så gode at vi igen har talt med ham for at sikre, at vi har truffet de rette beslutninger. Super dejligt at det kan foregå så uformelt.

Den sidste foranstaltning for vores vedkommende har været at få en bygningssagkyndig til at følge byggeriet i hele fasen på vores vegne.

Det er selvfølgelig en ekstra udgift, men vi tror, de penge er godt givet ud, da vi jo ingen erfaring har med "selv" at bygge hus.

Nu er vi klar til at lægge byggeriet i andres hænder og se julen i øjnene.

Rigtig glædelig jul og godt nytår her fra bloggen og tak til mine læsere 

hilsen Bodil Hammer

og så et par fif til julegaver:

Hvem mangler ikke et par sko til nytårsaften.
Julen er hjerternes fest, så honninghjerter må ikke mangle under træet.

 Cykelhjelm til alle hjerner.
Og så den hjemmelavede. Julemandens kane.
Juletræspynt. Som kan bruges til næste års jul. Så man ikke altid er for sent ude? 








lørdag den 7. december 2013

1.900.000 hits på Bodil om Bodil

Bodil 

Når man nu er døbt Bodil og kun er blevet kaldt Krododille, Bodille, Dille eller Busler, ja så har det da til morgen været ret underholdende at finde ud af, hvilke kræfter man er i besiddelse af.


Læs herunder hvad der er blevet sagt om mig de seneste døgn i tilfældig orden og tilfældige medier: 


Bodil bliver lang og sej

Bodil rammer Danmark

Bodil bliver kun mildere nu

Bodil har ramt Danmark

Bodil lukker skovene

Bodil blæste mange flere træer omkuld 

Bodil slår til: S-togene holder stille fra klokken 18

Bodil: Jyder skal holde bilen i garagen i eftermiddag

Bodil ruller ind fra vest i løbet af torsdagen. Men særligt i Jylland er der grund til at være opmærksom


Bodil er ikke gået stille med dørene. 

Bodil hiver og flår i Danmark

Gæster tør ikke trodse 'Bodil'

Stormlavtrykket Bodil er blæst ind over Danmark

Bodil rammer nu Danmark med fuld styrke

Danmark kommer til at føle Bodils vrede i de kommende dage.

Bodils hale giver lokalt glatte veje

Bodils sidste svirp med halen er med vinterligt nedbør.

Bodil brager ind over landet med orkanstyrke

Bodil hærger lige nu Danmark

Orkanstyrke på vestkysten: Bodil er kommet

Bodil er kort før middag gået i land ved Hanstholm, hvor der for første gang er målt stormhastigheder.

Bodil har allerede lukket flere mindre broer,

Bodil skyld i storm af SMS-beskeder hos danskerne

Bodils færden over Danmark startende i Thyborøn ned gennem Jylland over Randers for dernæst at ramme få steder på Fyn og Sjælland,

Bodil kan gøre, at mobilmasterne kan stå af

Cyklonen Bodil

Bodil skyld i storm

Bodil er kort før middag gået i land

Danmark kommer til at føle Bodils vrede i de kommende dage.

Stormen Bodil lukker ned for Maersk Oil

Hun hedder Bodil

Danmark kommer til at føle Bodils vrede i de kommende dage.

Bodil tager mig med storm!

På det sociale medie Twitter blev stormen Bodil i går budt velkommen med stribevis af vittige kommentarer.

Bodil blev dagens store navn på Twitter


Bodil på Twitter. Hun har et solidt greb om det sociale medie.

Mens vestkysten allerede har mærket stormen Bodils første pust, 

Bodil lukker ned for kulturen

Stormagasinerne Magasin og Illum har også lukket tidligere for julehandlen på grund af Bodil. 

Bodil slår til: S-togene holder stille fra klokken 18

Navnebetydning Bodil

Betydning: Hjælper i kontroverser

Forklaring: Pigenavn stammer fra det oldnordiske navn Bóthildr, hvor "bot" betyder "støtte" og "fantastagtige" betyder "slag / bod / kamp / konflikt".

Navn Dag: 17 Juni 

Bodil er et pigenavn og betyder bod og kamp.

Navnet Bodil i tal*
I januar 2013 var der 13250 med navnet Bodil som første fornavn i Danmark. Et fald på 264 i forhold til 2012. Det er 1.9% færre med navnet Bodil.
Bodil er et almindeligt navn.
Der er ca 73 børn der hedder Bodil. Dvs ca. 0.5% er børn.
Bodil toppede i popularitet omkring 1987.
I 2012 fik 4 navnet. Mere populært var navnet blandt døbte født i 1987, hvor der blev navngivet 20 Bodil.
*Kilde: Danmarks Statistik

Så er der selvfølgelig et antal jokes også læs de bedste 

Bodil giver et ordenligt blæs: Her er de sjoveste storm-jokes

Giv Bodil det antal stjerner du syntes det fortjener:  


Håber I har hygget jer : ) hilsen Bodil, mormorbloggen
Bodil
Nå ja - så er jeg forresten født 23. juni Sankt Hans aften 

fredag den 6. december 2013

søndag den 24. november 2013

Tusind tak

Jeg havde lige fået nyt batteri i.
Jeg havde det på fredag aften.
Jeg havde det lørdag da jeg gik.
Da jeg skulle ha' det på mandag aften var det væk.
Alle skuffer og skabe er blevet endevendt.

Jeg har talt med andre som også forlægger de mærkeligste ting de underligste steder. Det glæder mig at jeg ikke er den eneste med "Alzheimer Light". 
Har for en god ordens skyld læst om demens. Synes ikke jeg har alle ti advarstegn
advarselstegn ved demens


Er det alderen???



Har billeder af mine smykker og ure. det kan anbefales,
hvis uheldet skulle være ude.
Denne sag ville ikke kunne bruges i en erstatningssag,
det dækkes ikke af forsikringen.
Jeg har dog haft glæde af at tage billeder
 i andre sammenhænge.
Foto: Bodil Hammer

Stod og sludrede om det her til morgen efter tennistimen med mine med/mod spillere. 

Fortalte hvor ked af det jeg var, fordi jeg på underlig vis har forlagt mit ur. Alle kunne berette om en jakke, en nøgle osv. som var blevet forlagt. Heldigt, at vi talte om det, for min makkers øjne fangede en lille seddel på opslagstavlen 

Ur fundet i omklædningsrummet ring til telefonnummer ........



DET  ER MIT UR - JEG ER LYKKELIG - TUSIND TAK FOR  DET ÆRLIGE MENNESKE

Det er da godt, jeg hverken har hund eller småbørn tænker jeg stille ved mig selv, for sådan nogen ville man da kunne forlægge ind til flere gange dagligt.


onsdag den 20. november 2013

Vandsalamander og spidssnudet frø er en del af lokalplanen


Frost og sne har endnu ikke stoppet byggeriet.

tidligere blogs om samme projekt:
Nuværende bolig og kommende bolig
Køkkenskriverier
Fra stort til mindre



Vi må ty til en kunstig snemand her i november.
Foto Bodil Hammer
Her starter anden etape. Foto: Bodil Hammer 

Det er dejligt at se, hvordan vores byggeri skrider frem. Jo længere vejret holder på de gode temperaturer jo bedre for byggeriet.

Vi kan nu se fundamentet til det hus, vi har valgt. Tju hej hvor det går.
Anden etape er godt på vej.



Byggeriet er opdelt i to etaper. Første etape er nu næsten med tag på.

Første etape. Foto Bodil Hammer

Lokalplaner

Området der bygges på er underlagt en meget streng lokalplan. Det er et tidligere kaserneområde, som nu er udlagt til byggeri og rekreative områder. Fra anden side hører man ofte, at lokalplaner sætter en stopper for projekter, men vi er faktisk glade for "vores" lokalplan, trods de udfordringer det naturligvis vil give en bygherre, når frøer og salamandre er en integreret del af byggeprojektet.


Der er bla. taget hensyn til fredede dyrearter, som er beskyttet under habitatdirektivet, der betyder,

 "at disponeringen af områdets arealer tillige
tager udgangspunkt i væsentlige landskabstræk
i området på en sådan måde at disse
træk bevares, og at livsbetingelserne for stor

optaget på EF’s habitatdirektiv på listen over truede dyrearter, tilgodeses" som der står.


Spidssnudet frø.
Foto fra Naturstyrelsens hjemmeside
Samme regulativ har også haft indflydelse på Farum Søsti, som blev indviet i 2012. Dengang skrev jeg et blogindlæg om Farum Søstien.

Det bedste ved at der er lavet denne lokalplan er, at det bebyggede område ikke må overstige 30 %  af hele kaserneområdet og

"at området indgår som en integreret del af det
samlede kaserneområde og som sådan omdannes
til et attraktivt byområde med tæt-lav
boliger omkranset af store sammenhængende
friarealer, der er fælles for hele kaserneområdet,
og som fremtræder med en ensartet karakter
sammen med de øvrige friarealer i kaserneområdet".

Vi føler os meget heldige, og håber da på, at vi får besøg af både spidssnudet frø og stor vandsalamander 
 
Stor vandsalamander.
Foto fra Naturstyrelsens hjemmeside



mandag den 11. november 2013

Nuværende bolig og kommende bolig

Det går stærk med byggeriet, vi kørte forbi i går. 


Fra at have set et stort hul i jorden ja, så har 2 huse af de 22 nu allerede tag over hovedet.

Se lige her:



Det er altså lidt vildt, tænk, at vi har gjort det - men vi har ikke fortrudt - der kommer nogle seje måneder - men det bliver godt og det bliver sjovt. Det er allerede sjovt.




Alle billeder taget af Bodil Hammer




Vi er kommet til en afklaring med vores nuværende hus. 



Ejendomsmæglere



Tre gode møder har vi holdt med tre forskellige og velforberedte mæglere, som alle tre leverede professionelle oplæg. 
Men da vi jo ikke kan vælge alle tre, så blev til et godt gammeldags stykke papirarbejde med en plus- og minus side samt  vores mavefornemmelse. Vi håber og tror på, at vi har truffet det rette valg. Det kan kun fremtiden bringe.

Her er, hvad vi siger farvel til og som kommende beboere siger goddag til. 


Vi sælger efter 28 gode år en kernesund villa.  



Andre blogs i denne serie:


















fredag den 8. november 2013

Køkkenskriverier

Det ene projekt tager det andet

Første blog om dette projekt kan læses her:

Fra stort til mindre


For to måneder siden planlagde vi en rejse til Indien uden at vide, at et endnu større projekt stod for døren.

En af mange tegninger.
Hold da op, vi har netop afsluttet det andet møde hos køkkenfirmaet og mangler nu blot lidt detaljer.

Det griber om sig, når man pludselig står med begge ben begravet i nyt byggeprojekt. For vi vil gøre alt for, at vi med sikkerhed kan sige til os selv, at vi har vendt hver en detalje i både stort og småt.

Allerede da vi havde besluttet os for, at skifte det store hus ud med et mindre, gik vi igang med en tilretning af indretningen af standardhuset. Vi var ikke længe om at blive enige om, at vi ville tilkøbe 14 m2, så nu går vi fra 180 m2 ned til 134 m2.

Det er ret meget, når man tænker på, hvad der så skal bortskaffes/smides ud/foræres væk!

Det betyder, at vi nu har kunnet udvide køkken-alrummet med 14 m2. Et rum som altid har været et omdrejningspunkt hos os.

Valget af køkken er forudbestemt af byggeherren 2e Group til at være et HTH-køkken. Derfor har vi nu besøgt samtlige HTH butikker i vores område for at få ideer til køkkenets indretning. Vi har så tegnet og diskuteret frem og tilbage, hvordan vi får dækket vores behov og især, hvad vi ikke har brug for mere, når vi nu begynder at reducere vores køkkentøj!!!

Vi prøver at være realistiske


En ting vi skal vænne os til er et køkken uden vinduer - der kommer dog ovenlysvinduer.
Forslag fra HTH.
De manglende vinduer betyder, at vi prøver at gøre indretningen så let som mulig og især så lys som mulig. Samtidig prøver vi, at give køkkenet personlighed ved ikke at tage katalogløsninger. Heldigvis er alt jo muligt i dag.

Vi vil integrere nogle at vores egne møbler i køkkenet, prøve at holde os fra mode bølgen og vælge tidløst. Det betyder bla., at vi ikke vælger farvede klinker og låger.

Bambus


Allerede nu er vi klar til at få en massiv bambusbordplade som køkkenbord. Vi faldt begge spontant for materialet. Men vi køber jo ikke bare en bambusplade uden at undersøge dens kvaliteter i forhold til andre kendte bordplader.

Så kort fortalt er bambus en græsart, der gror frit i naturen, Det er et miljøvenligt produkt med gode tekniske egenskaber og så har det også et smukt æstetisk udseende, synes vi. Af alle planter optager denne græsart mest CO2 og reducerer derved drivhuseffekten effektivt. Fagfolk, har vi nu lært, måler bordpladers styrke/hårdhed ud fra en Brinell-skala:

På Brinell-skalaen (hårdhed) måler bambus 4,7
mens bøg, eg og ask til sammenligning måler 3,4
til 3,7. Bambus er altså et særligt stærkt materiale.

Vi fandt disse nyttige oplysninger på denne hjemmeside: keflico, hvor man kan læse meget mere.

Vi har haft et rigtig godt møde et og møde to med HTH og har fået forslag at arbejde ud fra. Så vi er meget snart klar med køkkenet. Vi har faktisk haft endnu en rundtur til samtlige butikker i vores region, for at se hvordan vi kan udnytte pladsen bedst muligt mht. til skabe. Dem er der plads til meget få af, så her har fantasien være i gang.

På et tidspunkt er det også vigtigt at sige nok er nok. Spørgsmålet er hvornår?


Svaret er, at så længe jeg har en forkert mavefornemmelse, så ved jeg, der er noget galt. Så er det på'en igen

Der skal tænkes anderledes, når man fx pludselig ikke får vaskerum og bryggers. Jeg vågner dagligt op og har fået nye ideer eller er kommet på bedre tanker. Fx havde jeg svært ved at forliges med en malet væg bag vask og komfur. Så vi tog endnu en tur rundt til diverse køkkenbutikker og endnu en gennemgang af køkkenkataloger for at få gode ideer. Heldigvis findes katalogerne samlet ét sted på denne hjemmeside: iboligen, så vi behøver ikke have stakke af kataloger liggende med små gule sedler.

På denne idéjagt fandt vi så en løsning med en mathvid glasplade, usynligt pålimet på væggen. Det vil faktisk syne som en malet væg, men det er noget nemmere at tørre "tomatsaften" af en glasplade.

Køkkenvasken er valgt ud fra dens evne til kunne rumme bl.a bageplader og suppegryder. Vi er storforbrugere af suppe. Så det var egentlig ikke så svær en øvelse.

Vi er også ret konservative omkring valget af armaturer, såvel i køkken som i baderum. Vi har valgt de samme, som vi har fået udskiftet fornylig i vores nuværende hus. Samme sikre løsning vil vi vælge for så vidt angår "hvidevarer". Da vores gamle Miele opvaskemaskine  tjent os i 27 gode år.

Derfor besøgte vi Mieles showroom, Her sælger man ikke, så der var god tid til at få gode informationer om de enkelte maskiner, super godt, det kan jeg varmt anbefale, lige meget hvilke mærker man vælger.

Efterfølgende gik vi så ind på nettet for at finde de bedste priser. Der er flere mulige sider fx:  wupti, whiteaway og pricerunner. Derefter en besked til køkkenfirmaet om valgene og de prisniveauer vi havde fundet frem til. Heldigvis kunne de tilnærmelsesvis matche prismæssigt.

Der er stor ros til HTHs Kristian fra Aalborg, som giver gode indput, når vi er i vildrede og det er vi. Vi undgår ikke en tredie omgang omkring skabsmoduler.

Nu tar vi fat i ejendomsmæglere.........for at få vores hus sat til salg


Torsdag drog vi et smut til det nordjyske for at få blæst hjernen igennem, klar til nye udfordringer. Det var ikke nogen dårlig idé. 



Stranden i Løkken. Foto: Bodil Hammer 
Lyset ved Vesterhavet. Foto: Bodil Hammer
Vejret viste sig fra den skønneste side og lyset var helt usædvanligt smukt.






Jeg kunne slet ikke lade være med at tage et par løbeture. Tænk, at man i november måned kan løbe med korte bukser og en enkelt langærmet bluse. Dejligt.

Havtorn høstes. Foto: Bodil Hammer
Der var nærmest udbrudt ild i havtornebuskene. Se min opskrift på marmeladen, som jeg lavede af det kg., jeg høstede.

Dette efterår har indtil videreværet dejligt og fyldt med selvskabte udfordringer. Vi får virkelig øvet os i samtalens svære kunst.

Sagt af min mand, Jens: "hellere de temperamentsfulde diskussioner end senere at opdage, at vi ikke fik talt om alt".





























søndag den 27. oktober 2013

Fra stort til mindre

Det bliver så efteråret, hvor vi har bestemt os for at tage en stor beslutning om at skifte vores mange kvadratmeter ud med færre kvadratmeter.  Kort sagt vi vil sælge vores hus, som vi har boet i i små tredive år. Det er simpelthen blevet for stort.
Foto: Bodil Hammer

Det samme er haven, se den her, som tager mere og mere tid og som vi vil komme til at savne meget. Men hver ting har sin tid. Når vi ikke kan holde den standard, vi har for huset og haven, så er det tid til handling!

Det er jo sin sag, at skulle belemre naboerne med sneskrabning o.a., når vi rejser ud i den store verden eller tager en tur til Nordjylland i sommerhuset. Vi har skønne naboer til alle fire sider, så dem kan vi da kun anbefale til de kommende ejere af vore hus.

Det hele startede med et impulsivt besøg til "åben grund" her i Farum en af de sidste dage i august hos 2e Group. Få dage efter var vi så allerede mentalt på vej til at udskifte vores nuværende hus med et nyt hus.

Nu er det alvor og beslutningen er taget



"Åben grund" 2013. Foto Bodil Hammer

En af vores begrundelser for denne "drastiske" beslutning er, at vi begge gerne selv vil styre, hvornår vi ikke kan ordne hus og have mere. Det er en bedre situation end det modsatte.

Måske er det lidt tidligt, når man blot er i starten af 60'erne, men, men. I den alder flyver tiden afsted med raketfart.



Tænk at jeg allerede nu er i mit andet år på efterløn. Synes det var i går, jeg sad i toget på vej til arbejde. Nu kan nyde min helt egen private morgen. Elsker det!

En anden begrundelse er, at vi her får mulighed for at sætte vores helt eget personlige præg på hele indretningen. Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt for os ikke at skulle flytte fra Farum.

De seneste to måneder er hver en sten "vendt" for at få alle vores ønsker opfyldt og vi er nu begge modne til at skifte det ene hus ud med det andet og mindre hus.

Vores nye hus ligger også tæt ved skov og sø, så vi  er omgivet af den samme dejlige natur, som vi allerede har. Hvad mere kan man så ønske sig!



Så vores hus er nu meget snart et: HUS TIL SALG
Fotografen og huset. Foto: Bodil Hammer


Hus til Salg.
Foto: Bodil Hammer

Det kommer samtidig til at betyde, at jeg her på mormorbloggen vil skrive lidt om byggeriets gang.

Jeg vil forsøge at kommentere, beskrive og fortælle alt, hvad der rør sig før, under og efter at byggeriet går i gang. Tanker og overvejelser vedr. valg af indretning, udsmidning, oprydning osv. Samarbejdet med byggefirmaet og salget af det gamle hus.

Kort sagt fra stort til småt og om stort og småt


De første spæde tanker skrives ned,
kataloger bestilles, indretninger tegnes.
Foto: Bodil Hammer

Jeg håber da samtidig, der falder lidt guldkorn af, som måske kan inspirere andre, der kommer på lignende tanker.

Overvejelser vi allerede nu sidder dybt i er fx flytning af vægge, valg af klinker, tilvalg/fravalg ......, bank, ejendomsmæglere og advokat med mere.


  

onsdag den 9. oktober 2013

Naturen i Danmark - den er go - ka du tro

I denne uge udkom så sidste bind af det store fem binds værk: Naturen i Danmark.


DE FERSKE VANDE 



Gyldendal har fået støtte til dette fremragende værk af Augustinusfonden.
HAVET

Augustinusfonden har også givet støtte til, at værket er blevet endnu mere tilgængeligt. De første fire bind ligger allerede på www.denstoredanske.dk under den fane, der hedder:
Naturen i Danmark


                                                       

Hvorfor nu lige gøre så meget reklame for det værk? 

GEOLOGIEN

DET ÅBNE LAND

Det er såmænd fordi, jeg sidder med femte bind i hånden netop i skrivende stund. Fyldt med flotte og fine illustrationer. Jeg skal nu til at søge alle de relevante tilladelser til at vi, Gyldendal,  i god orden kan lægge dette femte og sidste bind online sammen med de første fire.

Det er faktisk hyggeligt med sådan et lille ekstrajob i mit efterlønsliv.
SKOVENE

I disse digitale tider er det jo ikke ofte, man ser store værker på fem bind eller mere i papirudgave. Alt findes jo på nettet.

Som mit barnebarn siger: "mormor vi ser lige efter i Google"!!!!

Men Men


Husk nu at Google er en søgemaskine og IKKE  et opslagsværk som fx Den Store Danske. Den Store Danske findes online ved at søge i en søgemaskine. Søg fx i Google på: denstoredanske. Når det så er fundet, klikker man sig videre og så er man på vej ind i værket, samt i alle de tillægsværker, som nu ligger der.

Takket være den gode Augustinus.


Jeg har selvfølgelig et blødt punkt omkring Den store Danske, som i bogudgaven - 22 bind samt to indeksbind - hedder Den Store Danske Encyklopædi. Da værket blev påbegyndt i 1993, blev vi undervejs overhalet af teknikken og da sidste bind kom i 2003, ja så var en epoke også slut. 

En masse danskere havde dog fået lært at sige ENCYKLOPÆDI. 
Den epoke er forbi, hvor vi ser  reolmeter af opslagsvæker i stuerne i Danmark.

Jeg kommer aldrig til at skrotte min Encyklopædi!



En reolmeter eller mere af
Den Store Danske Encyklopædi,
vægt ca. 50 kg bøger.
Foto: Bodil Hammer

Den har selvfølgelig ikke den fordel som denstoredanske.dk har nemlig, at vi der har at gøre med et levende opslagsværk. Et leksikon, som dagligt opdateres på væsentlige punkter af en levende redaktion med levende mennesker.

Jeg håber, den vil bestå langt ind i fremtiden, så mine børnebørn også kan opleve at finde viden som er til at stole på.

Desuden er min bedre halvdel utrolig glad for papirudgaven, som han kan sidde med i timevis.
Og hvad skal jeg ellers fylde i mine reoler, hvis ikke bøger?







søndag den 1. september 2013

Det arabiske eventyr set med min gæsteskribents øjne

Jørn på en af de mange strande nær Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Ordet er Jørn Busch Olsens:


Oman – det afslappede arabiske eventyr


Når efteråret begynder at melde sig, eller når vinterkulden bider, er der ikke noget bedre end at
drømme sig væk til varme og fjerne steder, hvor solen skinner fra en (næsten) altid skyfri
himmel.

Da Bodil og jeg var kolleger i Gyldendal, talte vi derfor ofte med længsel om både Dubai – hvor
Bodil har boet og har familie – og Oman, som jeg har besøgt flere gange. Så da Bodil tilbød en
vintertjans som gæsteblogger på Mormorbloggen, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle handle
om Oman.

Landet

Havnepromenaden i Muscats gamle havn.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Oman er landet (309.500 kvadratkilometer, ca. 3 mio. indbyggere, heraf godt en halv million
udlændinge) på ”bagsiden” af Dubai og De Forende Arabiske Emirater. Det er igennem 40 år
blevet styret (fredeligt) af sultan Qaboos og er i lighed med Dubai og Emiraterne også blevet
moderniseret i løbet af en relativ kort tidsperiode.

Det hele er dog foregået i et langsommere, og nogen ville sige mere behageligt og kontrolleret,
tempo end i Emiraterne. Oman åbner desuden i disse år mere og mere op for turisme, og efter
min mening er der ingen grund til tøven. Se at komme af sted og oplev det arabiske eventyr i
en afslappet version med sand, bjerge og vand i rigelige mængder. Kombiner evt. med en tur til
Dubai, hvis der skal mere fart over feltet og flere skyskrabere på drengen.

Som i Dubai kan Oman også byde på moderne cafeer, restauranter og shopping malls, men der
er også tale om et traditionsbevidst samfund med ørken og beduiner, der har levet på den
samme måde i århundreder.

Gede- og kreaturmarked i Nizwa, sydvest for Muscat .
Mange omanske mænd bærer den traditionelle
hovedbeklædning kumma, med flotte broderede mønstre.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Omanerne


er meget værdige og venlige, og tingene kører stille og roligt i et tempo, hvor man
ikke forhaster sig. Måske bortset fra trafikken på de mere befærdede veje, hvor det godt kan
være lidt kaotisk. Vejnettet er dog godt, der er velfungerende sygehuse, de fleste forstår og
taler et o.k. engelsk, og telefoner og internet fungerer. 75% af indbyggerne er ibadi-muslimer,
der er fin tolerance over for kristne og jøder, og der tillades både kirker og synagoger i landet.
Hvad findes der ellers i Oman? Det meste af landet består af ørken i lighed med Saudi-Arabien
og Emiraterne, men ud mod kysten er landet bjergrigt (det højeste punkt er godt 3000 m) og
har et væld af flodlejer (wadier), der byder på frodige palmer, bevoksning og et varieret
dyreliv. Det giver langt variation og mulighed for fine naturoplevelser.

En overnatning i ørkenen kan derfor fx afløses af ”wadi-bashing”, en køretur ind i bunden af
flodlejerne, der igen kan følges af en dejlig strandtur på en af de uberørte strande på Omans
godt 2000 km lange kystlinje. En kystlinje med ofte majestætiske strækninger, der også kan
byde på sejlture med stor sandsynlighed for at se delfiner og havskildpadder eller fx noget af regionens bedste dykning og snorkling ved Damaniyat Øerne nord for Muscat – og mange
andre steder. Der er noget for enhver vandhund.

Muscats største moske, Grand Mosque,
opført  1995-2001 til Sultan Qaboos ære.
Foto:©Jørn Busch Olsen

Omans forter


Nævnes skal også Omans hundredvis af gamle forter, specielt det i Nizwa (på UNESCO’s
Verdensarvliste), men også de mindre rundt omkring – og sådan kunne man blive ved …
Hovedstaden Muscat
Hovedstaden Muscat (635.000 indb.) er et naturligt centrum for enhver rejse til Oman. Det er
her, man lander, og som regel også her man har base for ture ud i landet.
Oman strækker sig smukt på en kyststrækning ud mod Omanbugten - og lidt længere ude Det
Indiske Ocean. Byen er i dag landets moderne hovedstad, men bærer stadig præg af dens
status som central havneby på de gamle handelsruter mellem Afrika, Mellemøsten, Iran og
Indien, hvor bl.a. den danske ekspedition med Carsten Niebuhr under ”Den Arabiske Rejse”
Indgangen til Wadi Shab, en af Omans mange
flodlejer der normalt ligger
udtørret hen det meste af året.
Foto: ©Jørn Busch Olsen
nåede landet i 1760’erne.
I Muscat findes både Sultan Qaboos’ imponerende Grand Mosque, en af verdens største,
bygget på rekordtid 1995-2001, og en ny operabygning fra 2010, men også den gamle souk (et
overdækket marked med alt fra kitsch til cashmere) i Mutrah, sultanens palads og det smukke
regeringskvarter i den gamle Muscat by, fine hoteller og dejlige strækninger med flotte
strande.

Hvornår og hvordan


Hvornår skal man tage af sted – og er det svært at komme derned? Jeg har både besøgt landet
om foråret og efteråret, og begge dele er fint, selv om temperaturen om foråret godt kan krybe
op over de 40 grader. Og det bliver kun værre, jo længere hen vi kommer mod sommeren, så
det er nok lige for varmt – også selv om der som regel er tale om dejlig tør varme med relativ
lav luftfugtighed.

Flere store selskaber flyver derned. Jeg kan anbefale Turkish Airlines, men også Swiss Air,
British Airways, Gulf Air og Qatar Airways har ruter fra København med og uden
mellemlandinger. Turkish Airlines har priser helt ned til 3000 kr. t/r til Muscat – gerne via
Istanbul, der i den grad også er et besøg værd, når der er ro i lejren.

Havskilpadde søger mod havet under
overvågning af naturguide ved
Raz Al-Jinz Turtel Center på
Den Arabiske Halvøs østligste punkt.
Foto: ©Jørn Busch Olsen   
Hoteller kan fås fra det ydmyge til det ekstravagante. Prøv fx at søg på Muscat på Booking.com.http://www.booking.com/
Der kan man godt gøre et kup. Går man efter rejsen, hvor alt er pakket og klart, har fx Profil  Rejser og Atlantis Rejser ture derned.


En dhow, den traditionelle arabiske træbåd, ud for en
bådbygger i byen Sur, i Sharqiya-regionen.
Foto: ©Jørn Busch Olsen



Kameler på strandtur syd for Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen






Vil du hellere klare det selv, og er du blevet inspireret og søger mere information, er du også
velkommen til at skrive til undertegnede på:

jbo@whatsize.dk. 


Rigtig god tur!
Jørn Busch Olsen