Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

onsdag den 15. juli 2015

Fra krabbeklør og fish and chips til Irsk musik

Sommer eller hvad det nu er vi kalder det........der foregår med vejret denne sommer


Vi nåede at fange fiskeren på Løkken strand, inden vestenvinden tog et par ordentlige rusketure hen over Danmark, så fiskeren ikke kunne komme ud på Vesterhavet med sine net.

Hos os er der ingen sommer uden en god gang krabbeklør med hjemmebagt brød og aioli. Blæst eller ej!

Ej heller en sommer uden et godt glas fadøl og fish & chips i Nørre Lyngby hos Svend på Fishermans Rest.

I år tog vi endda luksuspakken med musikbuffét, som foruden fish & chips også har Svends berømte sparreribs på menuen.

Musikke blev en dejlig oplevelse rundt om irsk musik. Sunget, spillet og fortalt af tre veloplagte fyre i  Kræn West.

Jeg tror jeg har nævnt før, at hver en lille flække i Danmark har et eller andet godt at byde på og i Nørre Lyngby, som ved gud er en lille flække, er det helt uden tvivl Fishermans Rest. En pub og et madsted, som har Nordjyllands største udbud af fadøl, jeg tror baren tælle intet mindre en 40 forskellige mærker. Tillige får man her Danmarks bedste fish & chips, intet mindre!

Fish & chips'ene kan jeg ikke give opskriften på, de skal prøves, men her kommer opskriften på Hammers krabbeklør og link til Fishmanns Rest.

1 kg friske krabbeklør  pr person 


1 spsk salt pr liter vand





Kom kløerne i en stor gryde og dæk dem med vand, når vandet begynder at koge skal de have ca 25 minutter.

Vandet hældes fra eller gemmes sammen med skallerne til en god fiskesuppe.

Kløerne op i en pose eller i et gammelt viskestykke og så skal de bankes blidt, så man kan komme ind til kødet

Før krabberne laves, skal der være lavet en god aioli og være bagt et godt brød

Aioli:

giver ca. 2 dl

Æggene køber vi her. 


1 æggeblomme
½ æggehvide
1 tsk citronsaft (eller eddike)
1 knivspids salt
1 knivspids peber
½ tsk sennep
hvidløg
1½ dl olie - oliven-, raps- eller vindruekerneolie
Det er tilladt at tilføre krydderurter for at fremkalde endnu bedre smag.


Brød:

2 store flútes 

500 g hvedemel 
500 g fuldkornshvedemel
25 g gær
1 spsk salt
en skvæt citronsaft
1/2 dl olivenolie 
5-7 dl koldt vand

gær, olie, salt, citronsaften og 5 dl vand blandes, resten af vandet bruges efter behov 

brug de bare hænder når der æltes,  så du får føling med dejen, tilføj vand til dejen lige kan slippe hænderne, en smule klæbende.

Hæves til dobbelt størrelse og formes til to store flútes, som pensles med vand, æggehvide eller olie og drysses med lidt havsalt på toppen

bages  ved 220 i omkring 25-30 minutter,
bank på dem hører du en hul lyd, er de færdige. 

Mums. Det er sommer!











  

søndag den 7. april 2013

Den gode og den dårlige kage.

Tror jeg må delagtiggøre mine læsere i denne oplevelse...


Til fødselsdage skal der altid en kage til hos os.

Efter at børnebørnene har gjort deres entré og er blevet ældre, har de i den grad en mening om, hvilke kager der skal på bordet, når de holder fødselsdag.

I år blev der holdt to 9 års-fødselsdage: En for familien og en for veninderne.

Den gode kage

Familiens kagebord skulle bl.a. bestå af boller, Sofias egen lagkage og så smarties-kagen.
Smarties-kagen skulle jeg stå for efter instruktioner fra barnet naturligvis. "Det er den der med kokoscreme på toppen", mormor.

Tænke, tænke. Det viser sig at være "Drømmekagen fra Brovst" tilsat smarties. Ha, den har jeg ikke bagt siden 80'erne. Sjovt at finde den opskrift frem igen. Min opskrift stammer fra min venindes mor, som ville være fyldt 100 år den 17. januar 2013. Hun lever ikke mere, men det gør opskriften heldigvis. se den i bodilles opskrifter.

Kagen blev bagt og godkendt! :)

Fies opskrift på drømmekage. 
Drømmekagen fra Brovst tilsat smarties.
Foto: Bodil Hammer


Den dårlige kage


Venindekagen blev fundet efter gennemgang af mange kagebøger, og valget faldt på en bistadekage fra Gyldendals "Spis Godt" bøger: Sjove kager.
Allerede da vi læste opskriften, burde alarmklokkerne have bimlet og bamlet. Det gjorde de også, men vi tog os ikke af det.

Sofia og jeg købte ind til bistaden. 750 gram smør, 650 gram flormelis osv.

Der blev lavet fine små bier, kagecreme og icing. Kagen stod klar, og der skulle vises og spises.
Bistadekagen. Foto: Bodil Hammer

Dens eftermæle bliver, at den ser bedre ud, end den smager. Vi havde det sjovt, da vi lavede kagen og pyntede den, MEN al den smør og flormelis gjorde kagen uspiselig. Lav den aldrig!!!
se opskriften her: Bistade.

Heldigvis var appetitten i selskabet helt i bund efter boller, skattejagt og efterfølgende mexicansk middag.