Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

torsdag den 2. august 2012

Farver fantasi og følgere

Sanseindtryk omkring mig  

Der er mange dejlige bøger, nogle sætter sig mere fast end andre.

Lugte- og høresansen

Krydderier. Foto: Bodil Hammer
Det er snart mange år siden, jeg læste "En hårfin balance" skrevet af Rohinton Mistry. De oprindelige to bind er forsvundet fra min reol, men jeg har fået indkøbt dem igen, desværre kun som paperbacks. Bøgerne er skrevet i 1995, men kredser om tiden i 1970'erne. Første gang jeg var i Indien var i 1983 og da jeg læste bøgerne, kom alle mine sanser på arbejde. Jeg kunne se alle farverne, fornemme smagen af den indiske mad og dufte alle krydderierne og genkende stemningen i alle krogene. Indien på godt og ondt er fyldt med kontraster. Jeg oplever Indien, som landet, hvor selv den laveste finder sit eget farverige, her er der ikke noget sort/hvidt. Bogens fire personer flettes ind i alle mulige og umulige situationer og viser på alle måder det indiske kludetæppes mange facetter. Den bog kan jeg varmt anbefale til mine læsere.

Følesansen


En anden bog jeg vil fremhæve er "Den grønne Syltebog". Min er et arvestykke og fra 1988. På det tidspunkt oplag nummer 66 og trykt i 1,6 millioner eksemplarer. I 2007 var den nået til oplag 84! Den må vel nærmest være nummer to på bestseller listen efter Biblen!
Den giver mig stadig en god start på syltningen, som så udvides efter humør og temperament, men grundopskriften er sikret med den bog. Senest er der blevet  syltettøj af stikkelsbær, og oven i købet bær fra min første stikkelsbærbusk og den har torne. Stikkelsbær er et overset bær. Piftet i syltet kom fra den gode sri lankanske kanel af egen import. Det er verdens bedste kanel som kommer fra Sri lanka.  Den blev faktisk god. Husk altid at der skal blive lidt bær tilbage på busken, så blir' fuglene glade :)

Der er intet som at gense fotos. Fra hverdagens små indtryk til ferierne og festdagene.


Jeg blev pludselig fanget i minderne, da jeg skulle uploade mine seneste billeder. Så fanget, at jeg gerne vil fortælle og vise dem.

Smagssansen

Paris 2005. Foto: Bodil Hammer
Super dejlige frugter. Her "skudt" i Paris. Når man ser dem, funderer jeg over, hvor svært det er, at dumpe ind i sådan en ægte farvecharme i min lokale grønhandler. Her i disse kasser kan man ikke undgå at få inspiration til dejlige desserter.

Forleden skulle jeg  lave en mangosalat med chili. Tal lige om, hvor svært det var at finde tre modne mangofrugter. Da kom jeg i tanke om den kasse fuld af mango min mand for mange år siden havde med hjem fra Indien. De stod stille og roligt i trækassen indpakket i aviser og ventede på at blive spist. De havde bare den der MANGO-rigtige smag.

Festlige farver på markedet med
 frugt og grønt samt krydderier.
Foto: Bodil Hammer

Synssansen

Måske var de indkøbt på et lille ydmygt marked som dette i Jaipur i Indien. Her kan man næsten ikke holde sig væk fra de handlende og ej heller fra de faldbudte varer. Man bliver mæt, af at indsuge farveindtryk og dufte som blandes inde i hovedet og får en til at købe ting man aldrig får nytte af, og så alligevel.

Som fx disse tæpper på markedet i New Delhi, Indien.
En glad sælger.
 Foto: Bodil Hammer 


Købt i en rus, men nu pryder det sengen i mit gæsteværelse. Og glæden er lige stor, hver gang jeg ser på det. Samtidig kommer smilet frem, når jeg tænker på, hvordan min veninde ved en fejl, gav en 100 dollar seddel, som var det en hundrede Indiske Rupee-seddel. Først ærgelse, men det må have været en fest for den indiske sælger - håber hun opdagede det før chefen kom. - Så helt dumt var det ikke, og 700 kroner for et sengetæppe i silke er jo også ganske favorabelt. Jeg må tilstå at Indien står mit hjerte nær.





"Spring" ud og bliv følgere af min blog.

Så starter vi igen.

Selvom det føltes som
om det regnede hele sommeren,
så var der faktisk blå himmel flere gange.
 Håber den vil vare ved langt hen i efteråret.
Foto: Bodil Hammer 



Kom frit frem.
 Klik og bliv følger af min blog.
 Foto Bodil Hammer


Hvordan kan jeg mon gøre det? Her er et forsøg:

I bloggen, er der nederst et kommentarfelt, her vil jeg rigtig gerne have ris og ros. Indput og gode ideer. Kommentarer giver liv, og det vil jeg gerne give mere af i bloggen.

I højre side af bloggen kan man oprette sig som følger/follower. Det er dejligt at få udvidet sin følgerskare, men man kan også skrive sin e-mail adresse og få besked ad den vej.













mandag den 21. maj 2012

Så er det sæson for udflugter og madkurve og en på opleveren.

Når varmen melder sig kribler det for at komme ud i det fri 

19. maj 2012. Sejerøbugten, to havmænd.
Foto: Bodil Hammer
Helt tilbage til 1983 har familien haft alskens afskygninger af udflugter. Christina, min første gæsteblogger, havde et fyldigt blogindlæg om, hvordan hun gennem opvæksten er blevet vaccineret med en bred palet af traditioner og selv fortsætter med at tilføje nye.

Jeg har prøvet at tænkte udflugter igennem. Der har været så mange og de har været så fantastiske, at jeg vil give noget af dem videre til mine mange bloglæsere. Brug dem som inspiration til egne oplevelser. Af og til er man jo bare blank for ideer. Her kommer en kurv fuld af forslag, som på ingen måde er skrevet efter prioritet.

Kristi Himmelfarts-ferien bød fx på skønne Sjællands Odde men også det dejlige Sydfynske Ø-Hav blev en del af en længere udflugt. Vejret bestemte sig heldigvis for at skifte fra regn, kulde og hagl til skønt solskin.

Fisk på krogen og grill på stranden


Så er halvdelen stukket og renset.
 Foto: Bodil Hammer

Det kom der 50 rødspætter ud af, for fiskenettet blev sat ud sent på eftermiddagen helt impulsivt og ikke kun ét sted, men både 100 m fra land endnu et ude på det dybe vand. Vandet var vel ti grader og alligevel kom der en dragning, så de glade lystfiskere endte med en frivillig kold dukkert efter at have sat garn. Hvis man er fritidsfisker og fisker med garn, ruser etc, så husk lige at købe et fisketegn, der gælder til netop det formål du benytter. Det er ikke tilladt i Danmark at fiske uden tegn dog med få undtagelser.

Det er ganske billigt og faktisk går pengene til at bevare muligheden for, at man til stadighed kan blive ved med at fiske. Der udsættes fisk og foretages fiskepleje, så der fortsat kan komme fisk på middagsbordet.

2/3 af fisketeamet i gang med at rense fisk.
Søren og Ib med kniv, fisk og spækbrædder.
 Foto: Bodil Hammer 
Tag grillen frem eller med på stranden så kan den friskfangede og rensede fisk fra havet hurtigt lægges på og samtidig får mågerne også middag i form af indvoldene. Makrel, sild og måske en havørred bliver tryllet til himmerigs mundfulde. En citron, timian og lidt olie og nogle snit i fiskeskindet samt de nye danske kartofler. Kartoflerne som netop nu kan købes langs vejene. Giv dem nu ikke for meget, kog dem al dente. Uhm.

Resten af dagen kan der så dases i sandet eller læses en bog. Det er godt for både familier med og uden børn det her. Glem ikke at når man laver grillmad sluttes der af med en god grillet pølse, siger min mand blandt andre. Her har vi de seneste år fundet nogle gode timian/æble pølsefra firmaet Crown :)

Den er go! også på den mindre fedende bane.

Fynsmalerne på Fåborg Museum  

Ymerbrønden i baggrunden og kolde øl i forgrunden.
Midt i sidder manden og nyder solen.
Foto: Bodil Hammer
En Sweetdeal udløste turen til Sydfyn og så kunne et længe uopfyldt ønske om at besøge Fåborg Museum jo opfyldes.Udgangspunktet var at se de skønne maler Fynboerne, især Anna Sybergs skønne farver og blomster har jeg som favorit. Museet er smukt med ny fløj, har en fin have som man kan gå i og et lille sted hvor kaffe og kage kan købes. Desværre var mit favoritbillede ikke med på denne udstilling nemlig Anna Sybergs Hyacinter.

Anna Syberg,  Roser, Fåborg Museum.
Foto: Wikimedia Commons
Men så har jeg en undskyldning for igen at lægge vejen omkring Fåborg. En by, der har meget at byde på. Sid på torvet, og nyd solen og et godt glas øl med Kai Nielsens Ymerbrønd som rygstøtte, originalen kan også ses på Fåborg Museum. Herlig stemning.

Det sydfynske Ø-hav   


Denne smukke gamle blodbøg står på Lejbøllegårds jorde.
 Skulle være 136 år gammel.
Foto: Bodil Hammer
Jeg kan ikke slippe Langelands ø-Hav. En helt fantastisk udflugt for en halv snes år siden gik også til det sydfynske. Med udgangspunkt fra Helletofte Strand i nærheden af Lejbølle og Tranekær Slot.
I Lejbølle ligger der forresten en gård, hvor en ildsjæl af en bror Søren Cilla har fundet livskvalitet på mange forskellige niveauer. Han har bl.a. startet et antikvarisk bogsalg, Bogby Langeland.

Fuld fart i gummibåd


Foto fra turen i det
Sydfynske Ø-hav, 2005.
Tilbage igen efter sådan en på opleveren.
 Foto: bodil Hammer 
Turen i øhavet startede med påstigning  fra badebroen ned i en hurtig gående gummibåd. Vi blev sejlet rundt af en erfaren tidligere jægersoldat, så vi var ganske trygge. Der blev bragt forsyninger ombord, og den ene ret overgik den næste. Først blev der sejlet. Fuld fart og håret flagrede - vildt. Så blev hele forsamlingen sat af på Hjortø, og vi drog afsted til stranden med alle vores dejlige picnic-retter og drikkevarer.
Siden blev vi sejlet tilbage, og godt vindblæste nød vi en sen middag i solnedgang og en sen morgenbrunch i solopgang. For de der trænger til en ekstra en på opleveren, så kan man gå en herlig tur forbi lamaerne på langelang i Lamaland.

Afslapning for alle, nåh nej måske ikke for værtsparret. Det går så heldigvis på omgang. Denne tur var svær at overgå!   

Scandlines

 Jeg er i denne uge blevet lidt klogere på Scandlines traktementer, som jeg omtalte i forrige blog. Mine gode venner Søren og Pernille rejser en del netop via Puttgarden på denne færgeoverfart og fortæller, at hvis man skal spise, serveres der et habilt måltid mad i restaurant Steaks & Seafood! Dog ikke på M/F Prinsesse Benedikte, hvor den er lukket!!!Se hjemmesiden.

Jeg skal om kort tid igen sejle fra Rødby til Puttgarden, så må jeg nok hellere smøre egne sandwich.

Jeg vil fortsætte med flere inspirerende ideer hen over sommeren. GOD TUR

    



fredag den 3. februar 2012

Bogen og mig

Den der bog - den fylder meget i mit liv. Det kan man bestemt sige om mange af mine læste bøger. Jeg vil gøre alt for, at mine børnebørn bevarer lysten til at sidde med en bog i hånden enten det er en p-bog (papir bog) eller en e-bog (elektronisk). Det skal på listen over to do. Der er så mange glæder inde i bogstaverne, som bliver til levende billeder, når de kommer ind i ens eget univers. Få gerne inspiration her, hvis du mangler en titel. http://www.minbogdinbog.dk/