Hen hvor peberet gror på ondt og godt

Man kan godt ønske nogen der hen, hvor peberet gror! 

Peber slynger sig op ad en træstamme.
Foto: Bodil Hammer

Skete for mig i går. 

Fordi vi i min familie rejser ofte både spontant, men også mere planlagt, så besluttede jeg mig i går for at være rigtig på forkant. Jeg ville brevstemme. Der er jo folkeafstemning om den fælles patentdomstol den  25. maj 2014. 

Selvom jeg faktisk synes, det er lige lovligt meget og dyrt at lave en folkeafstemning om det . Den kunne godt være ordnet i folketingssalen. Det er da virkelig at skyde gråspurve med kanoner!

Der blev åbnet for brevstemning den 25. februar og i min kommune skal dette foregå på bibliotekerne, hvor  Borgerservice er. Det jo dejlig nemt. 
Så efter at have sat mig grundigt ind i sagen om patentdomstolen, så afsted på cyklen til biblioteket. Desværre var jeg mere på forkant end de var i Borgerservice. 
Der var nemlig slet ikke gjort klar til, at man kunne brevstemme, på trods af, at det jo var den 25. februar.  

Nå ja, som min gode mand sagde lettere ironisk: " Ingen er jo så hurtig, som du er. Du når det nok. Der er ingen, der opdager, at de ikke var klar fra den annoncerede dato"! 

Men ærlig talt, så synes jeg faktisk ikke, det er ok "ikke at være klar"! Det er en borgerpligt at stemme, synes jeg, og det er ikke ok ikke at være klar til at modtage vælgerne, når der offentligt er meldt ud: "at den 25. februar kan DU brevstemme".

Det blev så indledningen til min blog om en skøn rejse til Indien, der hvor peberet rigtigt gror! 

En rejse i delstaten Kerala med hele familien og efterfølgende alene i Mumbai, tidl. Bombay.  
Vi havde solen næsten 24-7. Dejligt når der i samme periode blot var ca. 17 solskinstimer i Danmark. Det var på alle måder en rejse, der gav vitaminer til kroppen. 

Vanilla County 

Det var en hård nyser at lande klokken ti lokal tid. På det tidspunkt havde vi stort set været vågne i 30 timer, men al trætheden blev glemt, da vi kom til første opholdssted 100 km fra Kochi et B&B, Vanilla County, Vagamon. 
Omgivet af regnskov, krydderdufte og skønne værtsfolk, lænede vi os tilbage og modtog den ene dejlige oplevelse efter den anden i dejligt inder-tempo. 
Pigerne i familien trodsede trætheden og tog en tur i nærområdet efter først at have fået en dejlig veltillavet frokost med skønne indiske krydderier. Dejligt efter de temmelig intetsigende fly-middage. 
Guide Thomas tog os ud ad landevejen hen til et dejligt område med bløde klipper, hvor der var dannet naturlige pools, som vi kunne bade i. Det friskede os op, og vi fik energi til på hjemvejen at se både gummiplantager, som området er meget kendt for, en gummiforhandler og drukket chai på det lokale tehus. Herefter blev vi trætte kørt hjem i en tuc tuc, et glimrende transportmiddel, som kommer frem alle steder.

Tuc tuc er en god ting, når man ikke orker at gå længere.
Foto: Bodil Hammer

For ikke at lave indlægget for langt og trætte mine læsere, vil denne rejse blive delt op i flere indlæg.

Håber I er med meget snart....



   

Farver fantasi og følgere

Sanseindtryk omkring mig  

Der er mange dejlige bøger, nogle sætter sig mere fast end andre.

Lugte- og høresansen

Krydderier. Foto: Bodil Hammer

Det er snart mange år siden, jeg læste "En hårfin balance" skrevet af Rohinton Mistry. De oprindelige to bind er forsvundet fra min reol, men jeg har fået indkøbt dem igen, desværre kun som paperbacks. Bøgerne er skrevet i 1995, men kredser om tiden i 1970'erne. Første gang jeg var i Indien var i 1983 og da jeg læste bøgerne, kom alle mine sanser på arbejde. Jeg kunne se alle farverne, fornemme smagen af den indiske mad og dufte alle krydderierne og genkende stemningen i alle krogene. Indien på godt og ondt er fyldt med kontraster. Jeg oplever Indien, som landet, hvor selv den laveste finder sit eget farverige, her er der ikke noget sort/hvidt. Bogens fire personer flettes ind i alle mulige og umulige situationer og viser på alle måder det indiske kludetæppes mange facetter. Den bog kan jeg varmt anbefale til mine læsere.

Følesansen

En anden bog jeg vil fremhæve er "Den grønne Syltebog". Min er et arvestykke og fra 1988. På det tidspunkt oplag nummer 66 og trykt i 1,6 millioner eksemplarer. I 2007 var den nået til oplag 84! Den må vel nærmest være nummer to på bestseller listen efter Biblen!
Den giver mig stadig en god start på syltningen, som så udvides efter humør og temperament, men grundopskriften er sikret med den bog. Senest er der blevet  syltettøj af stikkelsbær, og oven i købet bær fra min første stikkelsbærbusk og den har torne. Stikkelsbær er et overset bær. Piftet i syltet kom fra den gode sri lankanske kanel af egen import. Det er verdens bedste kanel som kommer fra Sri lanka.  Den blev faktisk god. Husk altid at der skal blive lidt bær tilbage på busken, så blir' fuglene glade :)

Der er intet som at gense fotos. Fra hverdagens små indtryk til ferierne og festdagene.

Jeg blev pludselig fanget i minderne, da jeg skulle uploade mine seneste billeder. Så fanget, at jeg gerne vil fortælle og vise dem.

Smagssansen

Paris 2005. Foto: Bodil Hammer

Super dejlige frugter. Her "skudt" i Paris. Når man ser dem, funderer jeg over, hvor svært det er, at dumpe ind i sådan en ægte farvecharme i min lokale grønhandler. Her i disse kasser kan man ikke undgå at få inspiration til dejlige desserter.

Forleden skulle jeg  lave en mangosalat med chili. Tal lige om, hvor svært det var at finde tre modne mangofrugter. Da kom jeg i tanke om den kasse fuld af mango min mand for mange år siden havde med hjem fra Indien. De stod stille og roligt i trækassen indpakket i aviser og ventede på at blive spist. De havde bare den der MANGO-rigtige smag.

Festlige farver på markedet med
 frugt og grønt samt krydderier.
Foto: Bodil Hammer

Synssansen

Måske var de indkøbt på et lille ydmygt marked som dette i Jaipur i Indien. Her kan man næsten ikke holde sig væk fra de handlende og ej heller fra de faldbudte varer. Man bliver mæt, af at indsuge farveindtryk og dufte som blandes inde i hovedet og får en til at købe ting man aldrig får nytte af, og så alligevel.

Som fx disse tæpper på markedet i New Delhi, Indien.

En glad sælger.
 Foto: Bodil Hammer 

Købt i en rus, men nu pryder det sengen i mit gæsteværelse. Og glæden er lige stor, hver gang jeg ser på det. Samtidig kommer smilet frem, når jeg tænker på, hvordan min veninde ved en fejl, gav en 100 dollar seddel, som var det en hundrede Indiske Rupee-seddel. Først ærgelse, men det må have været en fest for den indiske sælger - håber hun opdagede det før chefen kom. - Så helt dumt var det ikke, og 700 kroner for et sengetæppe i silke er jo også ganske favorabelt. Jeg må tilstå at Indien står mit hjerte nær.

"Spring" ud og bliv følgere af min blog.

Så starter vi igen.

Selvom det føltes som
om det regnede hele sommeren,
så var der faktisk blå himmel flere gange.
 Håber den vil vare ved langt hen i efteråret.
Foto: Bodil Hammer 

Kom frit frem.
 Klik og bliv følger af min blog.
 Foto Bodil Hammer

Hvordan kan jeg mon gøre det? Her er et forsøg:

I bloggen, er der nederst et kommentarfelt, her vil jeg rigtig gerne have ris og ros. Indput og gode ideer. Kommentarer giver liv, og det vil jeg gerne give mere af i bloggen.

I højre side af bloggen kan man oprette sig som følger/follower. Det er dejligt at få udvidet sin følgerskare, men man kan også skrive sin e-mail adresse og få besked ad den vej.