Brug dit nærmiljø

Det er jo ganske åbenlyst, og så glemmer man det jo af og til....

Hver eneste uge sender den kommune, jeg bor i en nyhedsmail ud om, hvad der sker. Nyhedsbrevet gir' inspiration og også nogle gange dårlig samvittighed over, at jeg glemmer at bruge nærmiljøet. Alle kan tilmelde sig nyhedsbrevet for netop de områder, man interesserer sig for.

Jeg har brugt min kommune i denne weekend, og her får man gode oplevelser.

Fredagen skinnede solen over Furesø, og det trak i mig
for at komme ud under åben himmel. På med cykelhjelmen og afsted. Det blev en skøn tur gennem skoven og med dejlige oplevelser, ganske gratis.

En god tur gennem Lillevangskoven. Videre til Terkelskoven, og så ud af den skønne Hestetangsvej. Den vej har jeg kendt siden min barndom. Dengang lå der mange drivhuse, de er desværre ikke aktive længere. Men man kan nyde smukke gamle stråtækte huse, der er sat flot i stand. Husene har den smukkeste udsigt ud over Mølleådalen og det gamle traktørsted Kalkgården.

Man kan også nyde travlheden i den lille sø. Ænderne hyggede sig og snadrede.

Lidt længere fremme fandt køerne sammen omkring det saftige græs.

Også bierne har travlt, og der er nok af blomsterpollen at finde.

Hvem får ikke lyst til lidt nostalgi, når man møder en lille bænk på vejen godt pakket ind i en dronningebusk. Det er lige før, man glemmer tid og sted og venter på at få en sludder med digteren Kaalund eller en anden af fortidens digtere.

Skulle Kaalund dukke op, så er der mulighed for at spise et stykke kringle, servicet kan tages frit fra kassen.

De smukke røde lys i kastanjen, møder jeg alle steder i Farum. Her er det ved den nye cykelsti, som gør det dejligt sikkert at køre på cykel på Lillevangsvej. Da jeg passerer plejecentret, lyder der fællessang ud fra hjemmet, og Dannebrog vajer hen over taget, klokken må være omkring 13, for da er der altid musik og café på programmet.
Mens hestene bare går og gnasker uden at tage sig af sangen.

Ved Plejecenter Lillevang får jeg selskab af denne lille fætter. Det er da en fantastisk opfindelse. Tænk lille "Robot" futter bare rundt og slår græs, når det trænger. God ide. 

Så blev det lørdag, og endnu et arrangement blev besøgt

Et tilbagevendende arrangement i kulturhuset er Farverige Furesø, hvor der diskes op med alverdens smagsoplevelser. Og stemning og hygge.

 

Alle fra lokale foreninger. Kinesiske, tyrkiske, brasilianske og indiske smagsprøver. 

Dansk æblekage til den søde tand var der også. Multietnisk.

Meget oplagt er et besøg til en lille særudstilling af kunstneren Hannah Habibi på Immigrantmuseet. Hannah Habibi kommer fra England, men hold da op, hun er da meget inspireret af Roy Lichtenstein. 

Læs, eller genlæs også min tidligere blog om: Farum Søstien. 

Imens vi venter ad H...T...på HTH

.

Har vi bl.a. fordrevet tiden med at prøvekøre supercykelsti nummer C 95.

Hallo, hvordan åbner man de der skuffer?
Det gør man åbenbart slet ikke!
Havde været fint om det lige var blevet checket,
 før vi selv stod der!

Godt nok har vi fået en nøgle til vores hus og det nogle dag forsinket. Der var for lang en fejlliste ved første forsøg. Men nu har vi nøgler og i tre eksemplarer.

Men det betyder desværre ikke at, vi kan flytte ind.

Lysningerne er godt nok lavet, så de falder inden for tolerance-tærsklen, men HTH mangler en del. Derfor giver ikke mening, at fylde tøj og porcelæn ind i skabe, for så at tage det hele ud igen, fordi de har mangler eller fordi vi mangler hyldeholdere, ja noget så banalt.
Det er lidt ØV! læs også andre blog om emnet: Så det sagtl

Skal du i gang med ombygning i hus, lejlighed? Småt eller stort. Så har jeg lavet en side med byggebilleder, gennm hele forløbet. se dem her:  Byggeriet i billeder Du finder et faneblade over denne tekst i menulinjen.

Så har vi jo fået tid til fritid.

Kender du Supercykelstier/ruterne. Hvis ikke så læs om dem her. Supercykelstier,

Så vil jeg supplere med dejlige billeder fra vores fire timers tur ad "Route C95" fra krydset i Farum, Frederiksborgvej/Farum hovedgade, 3520 til Nørrebros Runddel, Det Grønne Køkken, 2400 København. Sjovt at køre fra landet til byen. Køer og heste skiftes ud med biler og mange mennesker. Det på bare 20 km.

Netop denne rute blev indviet i 2013 og følger Hareskov-motorvejen til Bellahøj og videre ind mod centrum. Den er markeret med en fin orange streg, nogle steder er der endda lavet lys i asfalten. Men allerede nu trænger denne afmærkning mange steder til en opmaling. Heldigvis er der fint markeret med skilte hele vejen.

God tur........

Nørreskoven ved Farum  med Furesøen til venstre og det skønne Furesøbad.

Ved Kollekolle må der lige luft i dækkene.
Smart at der langs hele ruten er sat pumpestandere op.

Supercykelstiernes logo ses. på standeren

Gode markeringer langs hele ruten også gennem København.

Hvor heldig kan man være.
Krat med modne brombær lige til at nyde. 

Dagens første selfies.

Da vi nåede Nørrebro ved den gamle Hareskovbane 

var der fuld gang i et lokalt marked.

Meget etnisk, vi følte os hensat til en ferie i Tyrkiet.

Farverigt og alt hvad hjertet kan begære samt det modsatte.

Mange muligheder møbelfund til de kommende unge,

 som starter studier om kort tid og sikkert har fået en lejlighed,

 et kollegieværelse eller andet.

Sjovt at holde hvil her. Det var min endestation når,

 jeg som barn tog toget til København, 

første gang var jeg vel 14 år og på vej med min mor,

 for at købe en konfirmationskjole. 

Vi har ikke plads, faktisk rydder vi ud, du!!!!!Videre.

Der blev lige købt de skønneste oliven.
 En sød pige fra Marokko.
Ha - Hun bor forresten i Værløse, er født der, fortalte hun!
Sjovt at vi jo så er naboer, så vi kan sige hej næste gang vi mødes i kommunen

Dybbøl Mølle, broderet. Lige til at hænge over sengen.
Meget passende i disse dage,
 hvor vi har 100 året for første Verdenskrig
og ikke at forglemme slaget i 1864 ved Dybbøl Banke  for 150 år siden.

Eller en "collage" som da meget fint fortæller os om, hvor mange
og forskellige nationaliteter der faktisk bor på Nørrebro.
Når jeg går her bland hele verden,
så forstår jeg slet ikke at der kan være uro i den.
Stemningen er skøn og venlig på kryds og tværs..

Det Grønne Køkken ved Nørrebros Runddel,
her får man dejlige salater og en sød betjening. 

Næsten fransk stemning lige på dette hjørne ved Nørrebros Runddel.

Der er nok at se på, mens vi spiser.  

Skøn gammel bil. 

Mr. Chipsy King.

Så vender vi snuden mod Farum igen.
En af de smarte holdestativer, som er sat op og følger hele ruten,
bliver man fri for at stå af cyklen. 

Jens har førertrøjen på. 

Hjemme og godt ømme i bagdelen,
men vi har haft en dejlig ferie på i Nørre Bronx. Skønt at være tilbage i de vante omgivelser i Furesø Kommune.
Dagens anden selfie.

Åbne hus, rydde ud, pakke ned og bygge op

På vej til nye ejermænd.

En pose tøj klar til loppemarked. Så røg de 11 år gamle sandaler, som jeg købte i Malaysia.

Skindjakken fra Tyrkiet har holdt i 25 år og en del nederdele, som bare ikke lige er sagen mere røg også ned i posen. Tøjstilen ændrer sig, når man ikke længere er så aktiv på arbejdsmarkedet, den er skiftet ud med løbetøj og spinningsbukser. Så meget har bare hængt i skabet år efter år. Nu er alt røget ud - næsten - hvis det ikke har været brugt de seneste fire år.
Der er opbrud i boligen, så der skal skæres kraftigt ned på indholdet i skabene.

Venter på afskibning.

Det også tid til at ungernes efterladte gods bliver flyttet hen til  rette ejermand. Meget passende at klippe navlesnoren, nu hvor det er ti år siden sønnen flyttede hjemmefra.

Fliser til carporten.

En lille pause

 i oprydningsarbejdet og op på cyklen. For der skal holdes øje med byggeriet. Der er selvfølgelig lidt stille nu, hvor Pinsen er over os, men der er da lige pludselig kommet en masse fliser, som skal lægges i carport og forhave. Godt at vide at fliserne er kommet, for vi skal have et møde med fliselæggerne så  fliserne bliver placeret efter vores anvisninger. 

Smukke lupiner. 

I huset er der ikke sket så meget, vi forventer, at der snart er vinduer i. Elektrikerne er meget langt, der hænger ledninger ned her og der og det er slut med at bede om flere stikkontakter, det skal jeg nu nok afholde mig fra, det er uhyrlige priser sådan en kontakt får. Hver en ændring skal føjes til, så man sikrer at håndværkerne hele tiden er opdateret i forhold til diverse arbejdstegninger.

 VVS-folkene eller smedene, som de kalder sig når de kommer fra Jylland, har også været på banen i badeværelser og køkken. Der begynder at tegne sig et billede.

Byggeriet ligger på den tidligere Farum Kasserne og det betyder, at der et enormt naturområde lige uden for døren. Skønt at cykle rundt i. Der er godt nok bygget meget nyt, men det er dejligt at vide, at kommuneplanen siger at max 30 % af området må bebygges. På engene vokser mange skønne planter, store kastanietræer og små vandhuller bryder naturen. Man fornemmer ikke at det er et nybygger kvarter. Vi stillede cyklerne og fik en kurv fuld af lupiner med hjem til vaserne.

Meget passende med lupiner i vaserne når vi har åbent hus 2. Pinsedag klokken 14.
Se lige annoncen her:

Læs også de tidligere indlæg om husbyggerriet:

Fra stort til mindre
Køkkenskriverier
Nuværende og kommende bolig
Vandsalamander og spidsssnudet frø
Hus til salg
Foråret har fået fat

Det går over stok og sten
oh ve oh skræk

Cykelhjelm, postkasser og Jumairah Jane 3 af 5

Selvportræt.

HUSK LIGE CYKELHJELMEN!!!

Sådan skal Sofia og Julie fejre
 Halloween med vennerne.
 Foto: Bodil Hammer

Puh - ha!  Uge 42/43 har i den grad været en blodig sag og ikke mindst menuen til årets Halloween. Bestillingen lød på afrevne fingre, blodsuppe med tarme og indvolde samt bloddrik. Det er fan'me uhyggeligt du!. Se selv her.

Blodsuppen har Karoline lavet for os, men de blodig fingre er af egen opskrift - frit efter leveren - og Ribena klarede bloddrikken. Lad os så håbe, der kommer slik i spanden hos ungerne, de går jo vildt meget op i det.

Av min arm. Foto: Bodil Hammer 

Mormor har hjulpet, for i sidste uge havde vil en glatføre ulykke på cyklen, med mor i sadlen. Det var desværre den dag, hun havde glemt cykelhjelmen. Efter en tur på skadestuen viste det sig heldigvis, at det ikke var så slemt som frygtet. Bare en brækket arm, 8 sting ved øjet og en hel del tøj i skraldespanden og hul på knæet.

Den gode oplevelse

Der var heldigvis også en god oplevelse. Det var alle de søde mennesker, som stoppede op og hjalp. En stor tak til de forbipasserende - den søde dame, cykelrytter Sten, læge Morten og Dan, som havde både ispose og forbinding samt en varm sovepose til at lægge omkring skulderen. Tak for al den omsorg I viste. det var helt fantastisk.

og så til Dubai føljeton 3/5

Gåden om de røde postkasser

Gåden lød således: Hvad har Dubai og Danmark tilfælles? 

For mange år siden kom danske Helmuth og hans kone Lis til Dubai. Det var der selvfølgelig mange andre der også gjorde dengang i 80'erne. Jeg tror den danske koloni talte omkring et hundrede danskere. I dag tæller kolonien i nærheden af 3000 danskere.
Helmuth var ansat i det danske postvæsen og var via et dansk konsulentfirma udlånt til postvæsenet i Dubai. Hans opgave var bl.a. at medvirke til at rationalisere postvæsenet.

Her har den fine røde postkasse fået følge af en gul.
De hænger udenfor et lille postkontor i Deira-bydelen..
 Foto: Bodil Hammer, 2012

Helmuth er faktisk en del af svaret på gåden.

Helmuth har nemlig sørget for, at Dubai og Danmark har de røde postkasser til fælles. Hver gang jeg nu besøger min familie i Dubai, ja så bliver jeg helt varm om hjertet og stolt over, at vores fine røde postkasser har en bror- eller søster postkasse i Dubai.

  

"Jumairah Jane"

Definition

Definitionen på en" Jumairah Jane" kunne lyde således: som regel en af de ikke-arbejdende hustruer til en udstationeret mand i et velbetalt job. Hun er hjemmegående, har måske et lille hyggejob fx som konsulent. Hun lever et liv i  luksus og med al for megen fritid. Kort sagt: En  "Jumeirah Jane" er den ultimativt forkælede hustru.
Jumairah er et boligområde i Dubai for meget velstillede.

Madinat Jumairah 2012.
Måske et par Janes.
 Foto: Bodil Hammer

 "Jumeirah Janes" har overflod af fritid, har en- eller flere hushjælpere, Disse Janes bruger dagene på  fx, kaffeslabarads på Starbucks eller Lime Tree Café med veninderne eller shopping i de store malls- det er nemlig vigtigt ikke at optræde i samme outfit to gange. Eneste faste punkt på dagsordenen er at afhente børn i skole og børnehave. Det kan nu også være ret anstrengende i 45 graders varme. Resten af dagen kan så gå med fx ansigtsbehandling, spa, pedicure eller manicure. Navnet "Jumairah Janes" hentyder til området Jumairah i Dubai, hvor de fleste expats boede i 90'erne i flotte villaer. Siden er Dubai eksploderet og der findes mange flere områder med "Jumairah Janes".

Det var først for nylig, jeg blev introduceret til navnet "Jumairah Janes". Et begreb, som ganske sikkert har kusiner over alt i verden blandt udstationerede hustruer.

Det var min svigerdatter, der spurgte mig, om jeg vidste hvad "Jumairah Janes" var og fortalte om, hvordan shopping malls'ene, hver formiddag er fyldt med meget velklædte, shoppende damer med indkøbsposer i hænderne. Kvinder man ikke vil møde på grøntmarkedet eller fiskemarkedet eller for den sags skyld kødmarkedet.

Der var ikke så meget "Jumairah Jane" over mine indkøb.
Her  grøntmarkedet i 1982. Foto: C. Hammer

Det udtryk kendte jeg ikke. Havde ikke stødt på det  da jeg boede i Dubai i 80'erne. Det er af nyere dato, men fænomenet var der også dengang min familie var udstationeret. Det var ikke normalt, at en medfølgende hustru, som det så fint hedder, havde arbejdstilladelse.

Hos os gik dagene med  mere med børnene, sport og snak over en lunch og indkøb. Der fandtes ikke malls dengang, det første indkøbscenter blev bygget, mens jeg boede i Dubai i 80'erne. Så vi i vores familie, som i mange af de andre familier fra Skandinavien, havde en ganske almindelig hverdag, afbrudt af fire timers siesta, hvor børnene kom hjem fra skole sammen med deres far. Faktisk havde vi rigtig meget kvalitetstid på grund af det middags-bræk. For både far og mor var hjemme hele eftermiddagen sammen med børnene.


Men der var også familier, hvor man havde hushjælp til dit og dat, her kunne tiden jo hurtig blive for rigelig og shoppegenet kom frem. Så indkøb blev til shopcrawling.

Jeg har brugt lidt tid på at surfe rundt efter viden om Jane" og har bl.a. fundet ud af at Janes hushjælp kaldes Mary the Maid. Hun tages ofte med på shoppeturene, så hun kan bære poser eller trille babyer. Hm!

Jeg har altid sagt

at alle småbørns familier i Danmark på et eller andet tidspunkt skulle have et par år, hvor der bliver givet siesta til mor og far. Arbejde 8-12 - siesta - arbejde 16-19. Hjemmearbejdspladsen er jo opfundet. Sikke nogle afslappede unger der ville komme ud af det : )

I næste blog skal vi høre hvor Snoopy Island ligger.