Expat - jul og andre højtider

Snemanden og Simy.
Danmark 23. december 2012
Foto: Casper Hammer

I år var det min søn og svigerdatter, der holdt jul i Danmark. Væk fra deres liv som expats i Dubai.

Heldigvis kom fader Sne og broder Frost forbi Danmark en enkelt dag og nat. Til stor glæde for især Simy, min svigerdatter, som bare måtte opleve snefald for førte gang. Tak for sneen deroppe.

For 30 år siden var det mig selv og min familie der som expats i Dubai, holdt jul væk fra de faste rammer vi havde i Danmark. Et underligt tilfælde, at netop min søn nu er faldet til der igen og har stiftet familie der.

En expat defineres, som en person, der for kortere eller længere tid har bolig samt arbejde i et andet land. Den rette betegnelse er dog expatriate, (engelsk).

Hvad blev det så til med at jule og fejre andre mærkedage for os. Lad mig tage julen først.

To gange i den tid vi boede i Dubai havde vi inviteret familie fra Danmark til at komme til vores hjem i Dubai og holde jul. Og her må jeg sige, at bortset fra, at solen skinnede og vi gik i vandet så holdt mønstret sig inden for de rammer, vi allerede havde opbygget i Danmark.

Ingen skal røre ved den gamle jul om man så bor på månen.

Jeg siger altid "skik følge eller land fly". Men i den private sfære er det vigtigt, at holde fast i historien og traditionerne for at bevare ens identitet. Det betyder også, at man som menneske kan fungere i hverdagen, hvor man end befinder sig. Det betyder dog ikke at man i dagligdagen ikke skal følge lokal skik og brug, hvor man end befinder sig på kloden. Men bare ikke når vi skal fejre vores mærkedage.

Forberedelser

Danske og svenske luciabørn.
Foto: Bodil Hammer 1983

Vores forberedelser til julen i Dubai begyndte så småt allerede i efteråret, hvor der skulle bestilles juletræ i Danmark, et ægte et af slagsen. Det skulle gerne afskibes, så det kom frem til den rette tid. Siden skulle også anden bestilles.

Den 13. december slog vi danskere os sammen med nordmænd og svenskere. Alle de skandinaviske børn, piger som drenge deltog i Luciaoptoget. Stemningen var i top med piger i fine hvide kjoler og stjernedrengene i hvide kjortler. Ikke et øje tørt hos de stolte forældre. Fuldstændigt som vi stadig oplever disse arrangementer. Det blev til en dejlig aften med gode retter fra det danske, svenske og norske køkken.

Sømandskirken

24. december 1983.
På vej til julegudstjenesten i
den norske sømandskirke i Dubai.
Foto: Hammer

Dette skandinaviske sammenhold fortsatte også den 24. december, hvor vi mødtes til gudstjeneste i den norske sjømannskirken. I Dubai er netop denne kirke samlingspunktet også for mange danskere, svenskere og nordmænd hele året rundt. Selvfølgelig med den største af alle dage, 17. maj, Norges nationaldag. På den dag kunne vi alle mærke, hvor meget normænd føler sig norske. Til sammenligning havde vi ingen markering af 5. juni, det har vi vel egentlig heller ikke i Danmark. Den dag, 5. juni, Grundlovsdag, kunne jeg godt tænke mig blev vores nationaldag.

I midten i december stod den på hjemmelavede æbleskiver ikke dem fra Irma) og juleglögg. Det er ikke dagligvarer i Mellemøsten, så glögg ekstraken blev lavet fra grunden. Det kunne nemt lade sig gøre, for alle de skønne krydderier fås i bjerge i krydderi-souqen. Nelliker, kanel, kardemomme, stjerneanis og ingefær fås bedre og friskere i Dubai end i Danmark - og billigere - den dag i dag. Det kunne være et problem at skaffe vinen, det krævede at man var indehaver af en spiritus licens, som gav og stadig i dag giver adgang til at kunne købe spiritus og vin og øl. Der kan kun købes vin, spiritus og øl i særlige butikker, som ikke gør megen reklame, det er nemlig ikke tilladt at reklamere. Faktisk skal man vide hvor de ligger for at genkende dem. En sådan licens havde vi da heldigvis. Faktisk var det i 1980'erne, jeg stiftede bekendtskab med de i dag meget kendte " vin i bokse". 5 liter rød eller hvid i pap.

Et lille uge før juleaften, kom vores gæster fra Danmark. Dengang i 80'erne var der ikke direkte flyvning til Dubai. Det foregik ofte via Jordan med seks timers mellemlanding, en ret lang og dyr tur. Derfor var besøgene ikke kun få dage, men kunne meget vel vare et par uger, så der også blev til til sightseeing og fejring af nytåret også.

Bryllup

En stor dag for børnene.
Flotte henna hænder.
Foto: Bodil Hammer

Faktisk faldt det så heldigt ud at vi i december et af årene blev inviteret til bryllup hos en af vores arabiske venner. Derfor blev der et ekstra arrangement for de danske besøgende den december. Mine forældre var der og sammen med alle de kvindelig bryllupsgæster blev også min mor og vores datter inviteret til at fejre brylluppet. Spændende at få et indblik i et arabisk bryllup, som strakte sig over mange dage. Især blev det en spændende oplevelse for min mor, min datter og mig selv at tage del i den kvindelige festivitas. Hennaftenen, hvor de kvindelige gæster og bruden fik malet hænder og fødder i smykke sirlige mønstre, sluttede med at alle mændene ved midnat sluttede sig til selskabet og fortsatte fejringen med fyrværkeri og pengegaver til brudeparret, med håb om et liv i velstand. Alle blev bespist med langtidsstegte lam og der blev danset til arabiske trommer og fløjter.

 De følgende dage foregik der forskellige fester. Selve vielsen selvfølgelig med imamens oplæsning af bryllupsritualet som kulminerede med den store dag, hvor gommen og bruden blev ført op på en trone i knaldrødt velour. Bruden iført en drøm af en million dollars brudekjole i perlemorshvid.

Ikke kun bruden var iklædt smuk kjole.
Børnene var også i det fineste outfit.
Se blot denne yndige bryllupsgæst.
Foto: Bodil Hammer

Inden beslutningen om selve brylluppet mellem et ungt arabisk par, har der være svære forhandlinger familierne imellem. I dette tilfælde altså med det ønskede resultat for det unge par. Vi mødes stadig hver gang vi er på besøg i Dubai, dog altid med mændene, da det er min mand der har venskabet, der nu har varet mere end 30 år.

Ris a'la mande

To gange i mit voksen liv, som vel tæller 31 juleaftener, har jeg være mere end almindelig uheldig med ris a'la manden, faktisk fire, dog stod min nu afdøde mor for en af brølerne.

Det var ikke nemt at få fat på en god piskefløde i  supermarkederne i Dubai i firserne, men der var faktisk et dansk mejeri som leverede frisk mælk og andre mælkeprodukter. De var bare IKKE gode til det med piskefløden. Da vi har en tradition for at lave rigeligt af risen, der skal være til morgenmad 1. juledag, så bliver der lavet ris af tre liter mælk og siden tæt på en liter piskefløde i. Så er det altså ikke sjovt at anvende en sur og kvalm fløde. Vi havde alle meget svært ved at kæmpe os igennem skålens indhold for at finde mandlen - føj hvor var den ris a'la mande dårlig det herrens år 1984. 

Anne Larsen

Det var den også i 1990'erne, de år hvor DR1 viste de famøse madudsendelser af den selvudnævnte slankeekspert Anne Larsen - hende der skyllede det hakkede kød under den varme hane for at få vasket fedtet væk! 

Min datter var faldet for Anne Jensens ris a'amande opskrift, hun havde byttet pisket fløde ud med kvark eller noget creme fine (ved ikke hvad det er). Hertil må jeg gentage min mands ord, som er faldet hvert år siden den skrækkelige oplevelse: "husk, at der skal være rigtig piskefløde i ris a'la manden!!!!! 

Bemærk lige adventskransen årgang 1983.
 I bedste malkekrans design.
Det var hot den jul i Dubai i mangel af halm og gran.
Foto: Bodil Hammer

De sidste to brølere var den der med at snyde med mandlen. Vi har KUN én mandel, og jeg husker så tydeligt, da min mor faldt for fristelsen og luskede mandlen fra sin hånd til min datters. Ikke nok med det! Jeg gjorde selv det samme for nogle år siden med mit barnebarns FY FY FY det må man ikke! 

Her slutter de små Dubai-beskrivelser. Hvem ved om ikke der sniger sig nye afsnit ind igen i 2013.

Alt det bedste ønsker jeg mine læsere i 2013. Gå ind på .facebook.com/Mormorbloggen og giv mig et like.
Meld jeg som fast læser eller giv din mailadresse oppe i højre hjørne af siden. Så komme mormorbloggen lige til "døren" i mailen.  Alle kommentarer, ris og ros er jeg glad for. Bodil Hammer :))

http://www.b.dk/mad/mormor-mad-grydestegt-fasan-og-bondepige-med-sloer

Så er det sæson for udflugter og madkurve og en på opleveren.

Når varmen melder sig kribler det for at komme ud i det fri 

19. maj 2012. Sejerøbugten, to havmænd.
Foto: Bodil Hammer

Helt tilbage til 1983 har familien haft alskens afskygninger af udflugter. Christina, min første gæsteblogger, havde et fyldigt blogindlæg om, hvordan hun gennem opvæksten er blevet vaccineret med en bred palet af traditioner og selv fortsætter med at tilføje nye.

Jeg har prøvet at tænkte udflugter igennem. Der har været så mange og de har været så fantastiske, at jeg vil give noget af dem videre til mine mange bloglæsere. Brug dem som inspiration til egne oplevelser. Af og til er man jo bare blank for ideer. Her kommer en kurv fuld af forslag, som på ingen måde er skrevet efter prioritet.

Kristi Himmelfarts-ferien bød fx på skønne Sjællands Odde men også det dejlige Sydfynske Ø-Hav blev en del af en længere udflugt. Vejret bestemte sig heldigvis for at skifte fra regn, kulde og hagl til skønt solskin.

Fisk på krogen og grill på stranden

Så er halvdelen stukket og renset.
 Foto: Bodil Hammer

Det kom der 50 rødspætter ud af, for fiskenettet blev sat ud sent på eftermiddagen helt impulsivt og ikke kun ét sted, men både 100 m fra land endnu et ude på det dybe vand. Vandet var vel ti grader og alligevel kom der en dragning, så de glade lystfiskere endte med en frivillig kold dukkert efter at have sat garn. Hvis man er fritidsfisker og fisker med garn, ruser etc, så husk lige at købe et fisketegn, der gælder til netop det formål du benytter. Det er ikke tilladt i Danmark at fiske uden tegn dog med få undtagelser.

Det er ganske billigt og faktisk går pengene til at bevare muligheden for, at man til stadighed kan blive ved med at fiske. Der udsættes fisk og foretages fiskepleje, så der fortsat kan komme fisk på middagsbordet.

2/3 af fisketeamet i gang med at rense fisk.
Søren og Ib med kniv, fisk og spækbrædder.
 Foto: Bodil Hammer 

Tag grillen frem eller med på stranden så kan den friskfangede og rensede fisk fra havet hurtigt lægges på og samtidig får mågerne også middag i form af indvoldene. Makrel, sild og måske en havørred bliver tryllet til himmerigs mundfulde. En citron, timian og lidt olie og nogle snit i fiskeskindet samt de nye danske kartofler. Kartoflerne som netop nu kan købes langs vejene. Giv dem nu ikke for meget, kog dem al dente. Uhm.

Resten af dagen kan der så dases i sandet eller læses en bog. Det er godt for både familier med og uden børn det her. Glem ikke at når man laver grillmad sluttes der af med en god grillet pølse, siger min mand blandt andre. Her har vi de seneste år fundet nogle gode timian/æble pølsefra firmaet Crown :)

Den er go! også på den mindre fedende bane.

Fynsmalerne på Fåborg Museum  

Ymerbrønden i baggrunden og kolde øl i forgrunden.
Midt i sidder manden og nyder solen.
Foto: Bodil Hammer

En Sweetdeal udløste turen til Sydfyn og så kunne et længe uopfyldt ønske om at besøge Fåborg Museum jo opfyldes.Udgangspunktet var at se de skønne maler Fynboerne, især Anna Sybergs skønne farver og blomster har jeg som favorit. Museet er smukt med ny fløj, har en fin have som man kan gå i og et lille sted hvor kaffe og kage kan købes. Desværre var mit favoritbillede ikke med på denne udstilling nemlig Anna Sybergs Hyacinter.

Anna Syberg,  Roser, Fåborg Museum.
Foto: Wikimedia Commons

Men så har jeg en undskyldning for igen at lægge vejen omkring Fåborg. En by, der har meget at byde på. Sid på torvet, og nyd solen og et godt glas øl med Kai Nielsens Ymerbrønd som rygstøtte, originalen kan også ses på Fåborg Museum. Herlig stemning.

Det sydfynske Ø-hav   

Denne smukke gamle blodbøg står på Lejbøllegårds jorde.
 Skulle være 136 år gammel.
Foto: Bodil Hammer

Jeg kan ikke slippe Langelands ø-Hav. En helt fantastisk udflugt for en halv snes år siden gik også til det sydfynske. Med udgangspunkt fra Helletofte Strand i nærheden af Lejbølle og Tranekær Slot.

I Lejbølle ligger der forresten en gård, hvor en ildsjæl af en bror Søren Cilla har fundet livskvalitet på mange forskellige niveauer. Han har bl.a. startet et antikvarisk bogsalg, Bogby Langeland.

Fuld fart i gummibåd

Foto fra turen i det
Sydfynske Ø-hav, 2005.
Tilbage igen efter sådan en på opleveren.
 Foto: bodil Hammer 

Turen i øhavet startede med påstigning  fra badebroen ned i en hurtig gående gummibåd. Vi blev sejlet rundt af en erfaren tidligere jægersoldat, så vi var ganske trygge. Der blev bragt forsyninger ombord, og den ene ret overgik den næste. Først blev der sejlet. Fuld fart og håret flagrede - vildt. Så blev hele forsamlingen sat af på Hjortø, og vi drog afsted til stranden med alle vores dejlige picnic-retter og drikkevarer.
Siden blev vi sejlet tilbage, og godt vindblæste nød vi en sen middag i solnedgang og en sen morgenbrunch i solopgang. For de der trænger til en ekstra en på opleveren, så kan man gå en herlig tur forbi lamaerne på langelang i Lamaland.

Afslapning for alle, nåh nej måske ikke for værtsparret. Det går så heldigvis på omgang. Denne tur var svær at overgå!   

Scandlines

 Jeg er i denne uge blevet lidt klogere på Scandlines traktementer, som jeg omtalte i forrige blog. Mine gode venner Søren og Pernille rejser en del netop via Puttgarden på denne færgeoverfart og fortæller, at hvis man skal spise, serveres der et habilt måltid mad i restaurant Steaks & Seafood! Dog ikke på M/F Prinsesse Benedikte, hvor den er lukket!!!Se hjemmesiden.

Jeg skal om kort tid igen sejle fra Rødby til Puttgarden, så må jeg nok hellere smøre egne sandwich.

Jeg vil fortsætte med flere inspirerende ideer hen over sommeren. GOD TUR

    

Hveder, venner, vaner og vendinger...

Af gæsteblogger Christina Hammer - datter, ivrig koncertgænger, skadet motionsløber, orkideelsker, komma-knepper, fritidskrejler og liste-entusiast 


I vores familie har vi mange traditioner. Det har de af jer, der følger mormorbloggen løbende, helt sikkert opdaget! Men hvad I måske ikke ved, eller har opdaget, er, at vi også i vores familie har en tendens til at lave et hav af systemer og regler, og at vi har en milliard mere eller mindre forudsigelige vaner og vendinger. Og hvor vil jeg så hen med det? Jo det skal jeg fortælle jer. Det er nemlig en af grundene til, at jeg i dag har det ærefulde hverv at være gæsteblogger her på bloggen: For på mormorbloggen kommer der et nyt indlæg hver weekend. Det er skam en tradition. Men hvad gør mormor så, når hun skal på ferie og tager ud og oplever verden? Jo, hun inviterer selvfølgelig sin datter til at gæsteblogge...


Udfordring accepteret!

Christina hammer.
Foto: Bodil Hammer

Og her sidder jeg så og forsøger mig ud i bloggekunsten. Det er da ingen sag, tænkte jeg, da jeg tog imod invitationen. Det handler jo om kommunikation og sprog, som jeg beskæftiger mig med dagligt i mit job som kommunikationskonsulent i Furesø Kommune. Men, men, men... en ting er at rådgive om kommunikation (sørg for at bruge overskrifter, skriv ligefremt, hold dig til emnet, brug mange punktummer osv.!). En helt anden ting er, når det kommer til at få ideer til, hvad der skal skrives om - og ikke mindst at få dem til at leve på skrift! Det var straks værre... Men nu vel, udfordringen er accepteret - blogindlæg skal I få!


Store Hvededag
Og det bringer mig flux tilbage til traditionerne. For netop i disse dage nyder jeg det spirende forår og bededagsferien. Og som den Hammer-tøs jeg er, har jeg naturligvis en tradition bundet op på denne helligdag, som Sofia, Julie og jeg har omdøbt til "Store Hvededag", fordi vi, som stort set alle andre danskere, spiser varme hveder torsdag aften. Men hvorfor er det egentlig, at vi sidder der og gnasker i noget, som egentlig minder mest om en halvkedelig krydderbolle? Her ville det jo være nærliggende at tro, at det er fordi, at vi mindes den tid, da store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag. Hvor kirkeklokkernes ringen betød, at alle skulle holde fri og al handel ophøre. Hvorfor også bagerne holdt fri og ikke kunne bage brød, men i stedet bagte og solgte hvedetvebakker dagen før, som kunne holde sig og spises på bededagen. Men nej. For os handler det om noget andet. Det handler nemlig om hygge, socialt samvær og en anledning til at mødes med venner og familie. I år blev hvederne indtaget hos Familien Kaas-Elin på Røseren. Og det blev straks indført som en fast tradition - altså ud over dem, vi allerede har sammen omkring Mortensaften og Lillejuleaften!


En klub til enhver lejlighed
Hyggen og det sociale samvær - og så selvfølgelig god mad og vin ... - er faktisk det drivende element i stort set alle de traditioner, systemer, regler, vaner og vendinger, som vi elsker at dyrke i vores familie. Denne weekend byder for eksempel også på sammenkomst med Madridklubben, hvor en tilbagevendende tradition er lange middage over et forudbestemt tema - denne gang "overraskelse". Madridklubben har faktisk eksisteret i 12 år - lige siden jeg drog til Madrid for at studere spansk et semester og endte med at tilbringe størstedelen af min tid med tre skønne tøser og en "tøsedreng" - fra Danmark! Så spansk blev der ikke ligerem talt meget af. Til gengæld er det både blevet til russisk, fransk, belgisk, sydafrikansk, vildt, rødt, lime og chokolade-tema gennem årenes løb. Og Madridklubben er blot et af mine socio-kulinariske "system-fællesskaber". Der er også Baroloklubben, Kusineklubben, Farumslænget (med Teaterklub-udbryderen) og Korttøserne, bare lige for at nævne et par stykker!


Generationer af traditions-generOg traditions-genet fornægter sig ikke hos mine døtre. Næste generation er allerede i fuld gang med at tilføje en lang række af dejlige tilbagevendende begivenheder til familiens repertoire: Farum Søløb med Sofias klasse, Harry Potter film-overnatning og Marionetteater i Kongens Have venter forude!


Længe leve traditionerne - og hurra for familie og gode venner!

Traditioner i Påsken

Traditionerne

Klippe og klistre til påsketræet.
Foto: Bodil Hammer

I vores familie er det sådan, at når man har gjort den samme ting tre gange, ja så er det en tradition. Som mange andre familier graver vi de gamle traditioner frem når en højtid eller anden mærkedag er i farvandet. I disse dage tæller vi ned til påske og traditionen tro er de første gækkebreve klippet og afsendt. Der bliver klippet fine hulmønstre og det er ikke altid lige til at finde på et godt et. Her er Google en god ven, der er kan give en masse inspiration.

Hvis du ikke gætter mig
et påskeæg du skylder mig

Gækkebreve.
Foto: Bodil Hammer

Så er der det lille gæk, hvordan var det nu lige remsen er..."GÆK GÆK GÆK - tre gange - jeg skal ha' et æg". Også her er der hjælp at hente mange steder fx Dansk Folkemindesamling, som giver gode, gamle traditioner videre, også hvis man lige mangler en idé til en god æggeleg o.a. Hos os holder vi fast i at gemme æg, pynte påsketræet og dekorere æg.

Gotlammet

Påsken er også sæson for lam, vi spiser den gode danske lammekølle fra gotlammet, som vi har fra lammemanden på Maglemosegård på Falster. De lam har en hel særlig smag, som de har fået efter at have levet ude i naturen, spist græs, bark og kviste tilsat modermælken, så fås de ikke bedre og der er ingen uldsmag hos dem. Uhm.

Vi tilbereder den altid enkelt, måske kan der blive lavet en let tzatziki med mynte og hvidløg til. En god påske øl kunne komme fra Løkken Bryghus og så tar' vi en af de hjemmelavede snapse til - det kunne være den med æblerosen. 

GOD PÅSKE - jeg håber I synes om mine små indfald og links. Skriv gerne en kommentar til min blog. Hilsen Bodil ;)

Hermione, prinsesser, fastelavnsboller og sjove ord

Fastelavn er mit navn!

Så for katten, nu skal den ha!
Foto: Bodil Hammer

SÅ skal der spises boller. Jeg foretrækker bestemt de hjemmelavede. Traditionen tro, er der ved det årlige arrangement, uddeling af "bagerens dårlige øje" i flere variationer. De er gode nok til dette, da der er mange frivillige, der stiller op som hjælpere. Så kan man ikke forvente, at der også er hjemmelavede boller. Desuden er det årets højdepunkt for ungerne, når der skal væddes om, hvor mange boller morfar spiser i år! Alligevel vil jeg da lige minde om de gode fastelavnsboller.
Der er masse fastelavnsris i butikkerne, de kan nu sagtens laves hjemme eller i børnehaven. Hvad er det nu med de fastelavnsris? Læs her: fastelavsrisets historie.

Harry Potter

En til de rigtig store,
en til de mellemste
 og så en oldetønde.
Foto: Bodil Hammer 

Det er blevet nemmere og nemmere med årene at udklæde sig til det årlige fastelavnsarrangement. Efter at have fået læst de første tre Harry Potter bøger, så var der ikke tvivl i sindet om, at årets udklædning skulle være Hermione, for Sofias  (8)vedkommende. Her er det så, at jeg jo gerne ville have være lidt mere med, jeg har aldrig læst ej heller set filmene om Harry Potter, en hjælp kan være linket. Det skal der bestemt rådes bod på, så jeg kan lære alle de figurer, der kan opstå i forhold til udklædning! Måske lidt dårligt, efter ca. tyve år på Gyldendal. Nå, men bøgerne står på hylden og venter. Hermione er nu ret nem, og alligevel er det bestemt meget nemmere at være prinsesse. Dertil behøver man slet ikke nogen udklædning, mener Julie (4), hun er den fødte prinsesse.

konger og dronninger

Karneval  i Venedig?
 Næ, blot Ved Furesøen.
Foto: Bodil Hammer

Det er nu også ret overvældende med alle de udklædte mennesker på lange rækker. Genren er jo gys, uhygge og lyserøde prinsesser. Så her er det vigtigste bare at få lov til at slå på tønden og hvem ved, blive kattekonge. Reglerne om, hvem der skal være kattedronning, er derimod ikke så entydige. Nogle steder er det den, som kattekongen vælger, andre steder er det den næste i rækken. Den mest udbredte skik går på, at den, der slår bunden ud af tønden, bliver kattedronning. Hos os havde de desværre ikke også en kattedronning. Det skal der nu være, er min mening. Billeder fra Den årlige tøndeslagning ved Furesøen, Stavnsholt. Søgårdens Grundejerforening. Hørt i byen: "mormor, i år er der ingen kattekonge, vi får et fastelavnsris i stedet for". 

Sjove ord 

 Dem kan man ikke få nok af, jeg samler gerne se lige det her: rosiflengius som betyder: 'rosiflengius', som betegner 'en person, der roser alt og alle; en der roser i flæng'. Efter personen 'Rosiflengius' i Holbergs 'Det lykkelige skibbrud'. Dannet af 'rose i flæng' + '-ius'). Andre sjove ord findes her.