Hveder, venner, vaner og vendinger...
Af gæsteblogger Christina Hammer - datter, ivrig koncertgænger, skadet motionsløber, orkideelsker, komma-knepper, fritidskrejler og liste-entusiastI vores familie har vi mange traditioner. Det har de af jer, der følger mormorbloggen løbende, helt sikkert opdaget! Men hvad I måske ikke ved, eller har opdaget, er, at vi også i vores familie har en tendens til at lave et hav af systemer og regler, og at vi har en milliard mere eller mindre forudsigelige vaner og vendinger. Og hvor vil jeg så hen med det? Jo det skal jeg fortælle jer. Det er nemlig en af grundene til, at jeg i dag har det ærefulde hverv at være gæsteblogger her på bloggen: For på mormorbloggen kommer der et nyt indlæg hver weekend. Det er skam en tradition. Men hvad gør mormor så, når hun skal på ferie og tager ud og oplever verden? Jo, hun inviterer selvfølgelig sin datter til at gæsteblogge...
Udfordring accepteret!
Christina hammer. Foto: Bodil Hammer |
Store Hvededag
Og det bringer mig flux tilbage til traditionerne. For netop i disse dage nyder jeg det spirende forår og bededagsferien. Og som den Hammer-tøs jeg er, har jeg naturligvis en tradition bundet op på denne helligdag, som Sofia, Julie og jeg har omdøbt til "Store Hvededag", fordi vi, som stort set alle andre danskere, spiser varme hveder torsdag aften. Men hvorfor er det egentlig, at vi sidder der og gnasker i noget, som egentlig minder mest om en halvkedelig krydderbolle? Her ville det jo være nærliggende at tro, at det er fordi, at vi mindes den tid, da store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag. Hvor kirkeklokkernes ringen betød, at alle skulle holde fri og al handel ophøre. Hvorfor også bagerne holdt fri og ikke kunne bage brød, men i stedet bagte og solgte hvedetvebakker dagen før, som kunne holde sig og spises på bededagen. Men nej. For os handler det om noget andet. Det handler nemlig om hygge, socialt samvær og en anledning til at mødes med venner og familie. I år blev hvederne indtaget hos Familien Kaas-Elin på Røseren. Og det blev straks indført som en fast tradition - altså ud over dem, vi allerede har sammen omkring Mortensaften og Lillejuleaften!
En klub til enhver lejlighed
Hyggen og det sociale samvær - og så selvfølgelig god mad og vin ... - er faktisk det drivende element i stort set alle de traditioner, systemer, regler, vaner og vendinger, som vi elsker at dyrke i vores familie. Denne weekend byder for eksempel også på sammenkomst med Madridklubben, hvor en tilbagevendende tradition er lange middage over et forudbestemt tema - denne gang "overraskelse". Madridklubben har faktisk eksisteret i 12 år - lige siden jeg drog til Madrid for at studere spansk et semester og endte med at tilbringe størstedelen af min tid med tre skønne tøser og en "tøsedreng" - fra Danmark! Så spansk blev der ikke ligerem talt meget af. Til gengæld er det både blevet til russisk, fransk, belgisk, sydafrikansk, vildt, rødt, lime og chokolade-tema gennem årenes løb. Og Madridklubben er blot et af mine socio-kulinariske "system-fællesskaber". Der er også Baroloklubben, Kusineklubben, Farumslænget (med Teaterklub-udbryderen) og Korttøserne, bare lige for at nævne et par stykker!
Generationer af traditions-generOg traditions-genet fornægter sig ikke hos mine døtre. Næste generation er allerede i fuld gang med at tilføje en lang række af dejlige tilbagevendende begivenheder til familiens repertoire: Farum Søløb med Sofias klasse, Harry Potter film-overnatning og Marionetteater i Kongens Have venter forude!
Længe leve traditionerne - og hurra for familie og gode venner!
Smilerm Cristina,
SvarSletDejlig læsning for mig , og et skønt kik ind i din & min familie
Søren Cilla
Super indlæg. Så er det bare at finde en ny gæsteblogger. Er der mon nogle der vil?
SvarSletKære Christina
SvarSletTak for fint indlæg og velkommen på mormorbloggen, håber det bliver en tradition med dig som fast vikar.
Mange hilsner
Marianne - medlem af dit socio-kulinariske "system-fællesskab"- Baroloklubben
Tak Marianne. ja hun skriver super. kan ikke gå på twitter hrrfra. hm det må jeg finde ud af.
SvarSletEj, altså Twitter-mormor. Fandt du en løsning?
SvarSletmå finde en løsning. :)
Slet