Expat - jul og andre højtider

Snemanden og Simy.
Danmark 23. december 2012
Foto: Casper Hammer

I år var det min søn og svigerdatter, der holdt jul i Danmark. Væk fra deres liv som expats i Dubai.

Heldigvis kom fader Sne og broder Frost forbi Danmark en enkelt dag og nat. Til stor glæde for især Simy, min svigerdatter, som bare måtte opleve snefald for førte gang. Tak for sneen deroppe.

For 30 år siden var det mig selv og min familie der som expats i Dubai, holdt jul væk fra de faste rammer vi havde i Danmark. Et underligt tilfælde, at netop min søn nu er faldet til der igen og har stiftet familie der.

En expat defineres, som en person, der for kortere eller længere tid har bolig samt arbejde i et andet land. Den rette betegnelse er dog expatriate, (engelsk).

Hvad blev det så til med at jule og fejre andre mærkedage for os. Lad mig tage julen først.

To gange i den tid vi boede i Dubai havde vi inviteret familie fra Danmark til at komme til vores hjem i Dubai og holde jul. Og her må jeg sige, at bortset fra, at solen skinnede og vi gik i vandet så holdt mønstret sig inden for de rammer, vi allerede havde opbygget i Danmark.

Ingen skal røre ved den gamle jul om man så bor på månen.

Jeg siger altid "skik følge eller land fly". Men i den private sfære er det vigtigt, at holde fast i historien og traditionerne for at bevare ens identitet. Det betyder også, at man som menneske kan fungere i hverdagen, hvor man end befinder sig. Det betyder dog ikke at man i dagligdagen ikke skal følge lokal skik og brug, hvor man end befinder sig på kloden. Men bare ikke når vi skal fejre vores mærkedage.

Forberedelser

Danske og svenske luciabørn.
Foto: Bodil Hammer 1983

Vores forberedelser til julen i Dubai begyndte så småt allerede i efteråret, hvor der skulle bestilles juletræ i Danmark, et ægte et af slagsen. Det skulle gerne afskibes, så det kom frem til den rette tid. Siden skulle også anden bestilles.

Den 13. december slog vi danskere os sammen med nordmænd og svenskere. Alle de skandinaviske børn, piger som drenge deltog i Luciaoptoget. Stemningen var i top med piger i fine hvide kjoler og stjernedrengene i hvide kjortler. Ikke et øje tørt hos de stolte forældre. Fuldstændigt som vi stadig oplever disse arrangementer. Det blev til en dejlig aften med gode retter fra det danske, svenske og norske køkken.

Sømandskirken

24. december 1983.
På vej til julegudstjenesten i
den norske sømandskirke i Dubai.
Foto: Hammer

Dette skandinaviske sammenhold fortsatte også den 24. december, hvor vi mødtes til gudstjeneste i den norske sjømannskirken. I Dubai er netop denne kirke samlingspunktet også for mange danskere, svenskere og nordmænd hele året rundt. Selvfølgelig med den største af alle dage, 17. maj, Norges nationaldag. På den dag kunne vi alle mærke, hvor meget normænd føler sig norske. Til sammenligning havde vi ingen markering af 5. juni, det har vi vel egentlig heller ikke i Danmark. Den dag, 5. juni, Grundlovsdag, kunne jeg godt tænke mig blev vores nationaldag.

I midten i december stod den på hjemmelavede æbleskiver ikke dem fra Irma) og juleglögg. Det er ikke dagligvarer i Mellemøsten, så glögg ekstraken blev lavet fra grunden. Det kunne nemt lade sig gøre, for alle de skønne krydderier fås i bjerge i krydderi-souqen. Nelliker, kanel, kardemomme, stjerneanis og ingefær fås bedre og friskere i Dubai end i Danmark - og billigere - den dag i dag. Det kunne være et problem at skaffe vinen, det krævede at man var indehaver af en spiritus licens, som gav og stadig i dag giver adgang til at kunne købe spiritus og vin og øl. Der kan kun købes vin, spiritus og øl i særlige butikker, som ikke gør megen reklame, det er nemlig ikke tilladt at reklamere. Faktisk skal man vide hvor de ligger for at genkende dem. En sådan licens havde vi da heldigvis. Faktisk var det i 1980'erne, jeg stiftede bekendtskab med de i dag meget kendte " vin i bokse". 5 liter rød eller hvid i pap.

Et lille uge før juleaften, kom vores gæster fra Danmark. Dengang i 80'erne var der ikke direkte flyvning til Dubai. Det foregik ofte via Jordan med seks timers mellemlanding, en ret lang og dyr tur. Derfor var besøgene ikke kun få dage, men kunne meget vel vare et par uger, så der også blev til til sightseeing og fejring af nytåret også.

Bryllup

En stor dag for børnene.
Flotte henna hænder.
Foto: Bodil Hammer

Faktisk faldt det så heldigt ud at vi i december et af årene blev inviteret til bryllup hos en af vores arabiske venner. Derfor blev der et ekstra arrangement for de danske besøgende den december. Mine forældre var der og sammen med alle de kvindelig bryllupsgæster blev også min mor og vores datter inviteret til at fejre brylluppet. Spændende at få et indblik i et arabisk bryllup, som strakte sig over mange dage. Især blev det en spændende oplevelse for min mor, min datter og mig selv at tage del i den kvindelige festivitas. Hennaftenen, hvor de kvindelige gæster og bruden fik malet hænder og fødder i smykke sirlige mønstre, sluttede med at alle mændene ved midnat sluttede sig til selskabet og fortsatte fejringen med fyrværkeri og pengegaver til brudeparret, med håb om et liv i velstand. Alle blev bespist med langtidsstegte lam og der blev danset til arabiske trommer og fløjter.

 De følgende dage foregik der forskellige fester. Selve vielsen selvfølgelig med imamens oplæsning af bryllupsritualet som kulminerede med den store dag, hvor gommen og bruden blev ført op på en trone i knaldrødt velour. Bruden iført en drøm af en million dollars brudekjole i perlemorshvid.

Ikke kun bruden var iklædt smuk kjole.
Børnene var også i det fineste outfit.
Se blot denne yndige bryllupsgæst.
Foto: Bodil Hammer

Inden beslutningen om selve brylluppet mellem et ungt arabisk par, har der være svære forhandlinger familierne imellem. I dette tilfælde altså med det ønskede resultat for det unge par. Vi mødes stadig hver gang vi er på besøg i Dubai, dog altid med mændene, da det er min mand der har venskabet, der nu har varet mere end 30 år.

Ris a'la mande

To gange i mit voksen liv, som vel tæller 31 juleaftener, har jeg være mere end almindelig uheldig med ris a'la manden, faktisk fire, dog stod min nu afdøde mor for en af brølerne.

Det var ikke nemt at få fat på en god piskefløde i  supermarkederne i Dubai i firserne, men der var faktisk et dansk mejeri som leverede frisk mælk og andre mælkeprodukter. De var bare IKKE gode til det med piskefløden. Da vi har en tradition for at lave rigeligt af risen, der skal være til morgenmad 1. juledag, så bliver der lavet ris af tre liter mælk og siden tæt på en liter piskefløde i. Så er det altså ikke sjovt at anvende en sur og kvalm fløde. Vi havde alle meget svært ved at kæmpe os igennem skålens indhold for at finde mandlen - føj hvor var den ris a'la mande dårlig det herrens år 1984. 

Anne Larsen

Det var den også i 1990'erne, de år hvor DR1 viste de famøse madudsendelser af den selvudnævnte slankeekspert Anne Larsen - hende der skyllede det hakkede kød under den varme hane for at få vasket fedtet væk! 

Min datter var faldet for Anne Jensens ris a'amande opskrift, hun havde byttet pisket fløde ud med kvark eller noget creme fine (ved ikke hvad det er). Hertil må jeg gentage min mands ord, som er faldet hvert år siden den skrækkelige oplevelse: "husk, at der skal være rigtig piskefløde i ris a'la manden!!!!! 

Bemærk lige adventskransen årgang 1983.
 I bedste malkekrans design.
Det var hot den jul i Dubai i mangel af halm og gran.
Foto: Bodil Hammer

De sidste to brølere var den der med at snyde med mandlen. Vi har KUN én mandel, og jeg husker så tydeligt, da min mor faldt for fristelsen og luskede mandlen fra sin hånd til min datters. Ikke nok med det! Jeg gjorde selv det samme for nogle år siden med mit barnebarns FY FY FY det må man ikke! 

Her slutter de små Dubai-beskrivelser. Hvem ved om ikke der sniger sig nye afsnit ind igen i 2013.

Alt det bedste ønsker jeg mine læsere i 2013. Gå ind på .facebook.com/Mormorbloggen og giv mig et like.
Meld jeg som fast læser eller giv din mailadresse oppe i højre hjørne af siden. Så komme mormorbloggen lige til "døren" i mailen.  Alle kommentarer, ris og ros er jeg glad for. Bodil Hammer :))

http://www.b.dk/mad/mormor-mad-grydestegt-fasan-og-bondepige-med-sloer

Brammer, Hammer, balloner og børn

Til Hammer fra Brammer

©Michael Brammer

Live Studio 2010.
Foto: Thomas Glahn

Det står der på et tryk, jeg har.

Igen vil jeg fortælle om en skøn personlighed fra mit arbejdsliv. På min vej ud ad billedets sti, er jeg flere gange kommet forbi Michael Brammer og hans univers. Det er ikke udstoppede hunde, jeg er faldet for, men multimanden Brammer og hans vilde balloner. Jeg tror, man enten elsker eller hader Brammer. Jeg elsker i hvert fald hans ballonunivers og hans slogan "Kig op i luften engang imellem. Den dag Ballonerne forlader os, bliver der aldrig fest igen.", som jeg stødte ind i, da han havde workshop med sit Live Studio i Arbejdernes Landsbanks hovedsæde i København, 2010. De balloner er skabt til at skabe glæde - se billedet.
Imens nyder jeg mit billede nummer #3 af 9 Eleven og ønsker mig balloner. Enkelt og ligetil. Dette indlæg til Brammer fra Hammer.

Mgp

MGP-koncert, bemærk de mange forældre.
Foto: Bodil Hammer

For en uge siden oplevede jeg en fest for børn. Barnebarnet fyldte 8 år og gaven var bl.a.en billet til MGP-koncerten i Frederiksborgcentret.
Vi var ikke de eneste, der havde fået den gode idé. Det havde rundt regnet 2500 andre seje unger mellem 2 og 13 år, samt deres forældre. For Sofia var det toppen, at høre sidste års vindere, som kommer fra samme skole som hun selv. Chestnut Avenue sang for fuld udblæsning sammen med hele salen "Du skal tro på dig selv" og to andre sange. Der var strutskørter, pomade- og strithår og mange veloplagte sangere fra alle deltagerne i MGP 2012. Salen boblede og ballonerne fløj rundt sammen med popcorn og tom emballage. En super konferencier - hold da op.

Forældre

Sofia på klods hold af en af MGP-stjernerne.
MGP-koncert i Hillerød, 2012.
Foto: Bodil Hammer

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, for alt var selvfølgelig ikke helt godt. Mange forældre forstår ikke, at det er børnene i al almindelighed og ikke kun deres egen pode eller pade, som skal have udsyn. Så en snor til at angive en "børnezone" samt forældre der fortrækker til bag i salen, ville have gjort underværker. Den første halve time var der en del gråd fra alle de små, som intet kunne se. Hvad med en storskærm DR? DR- kunne da godt selv have fundet på det!

Men det var småting, for festen var stor og mormor sad ned mellem popcorn og spildt sodavand i 3 timer. Stod i kø to gange 20 minutter for henholdsvis en sej t-shirt og alle deltagernes autografer. Det var det hele værd. Håber min næste koncert blive Roskilde 2012, Bossen , The Boss, Brice Springsteen, men uden barnebarn. Det vil så være første gang på Roskilde. Bedre sent end aldrig. :)

Klipklapper, Clooney og ukulele

Filmen

Den anden tirsdag så jeg en film, som ved første kig ikke var en, man ville tænke over. Alligevel har den sat sig, heldigvis.


Bodils Klipklapper i Dubais sand
Foto: Bodil Hammer

Den havde den skønneste underlægningsmusik fra en ukulele. Den bragte mig tilbage til en dejlig ferie på Hawaii med familien. Ikke mindst fordi det var afslutningen på et vidunderligt fireårigt udlandsophold. Det ophold, hvor jeg lærte at gå med klipklapper og de har ikke sluppet familiens fødder siden. Ja, min kære mand er set skrabe sne iført klip-klapper. Klipklapper har navn efter fodslag eller hestens trav.
Filmens hovedperson, George Clooney brillerede også i den dejlige afslappede stil, klip-klapper, T-shirt og bermudashorts i The Descendants. og Clooney fortalte: "Jeg løber ikke særlig flot i klipklapper. Jeg vidste, at det på en måde ville betyde enden på min maskulinitet. For altid". Jeg giver ham ikke ret, se den. En lille sjov anekdote fra mit liv. Jens, som jo er min mand, har gået 16 kilometer i klipklapper, bermudashorts og t-shirt (hans varemærke). Godt gået, synes jeg :).
Filmen har også fået mig til at tænke på organdonering, igen! Et stort spørgsmål, som man hele tiden skubber foran sig, for det går nok ad sig selv. Gør det? Jeg skal tage fat på det, skal jeg!