Det arabiske eventyr set med min gæsteskribents øjne

Jørn på en af de mange strande nær Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Ordet er Jørn Busch Olsens:

Oman – det afslappede arabiske eventyr

Når efteråret begynder at melde sig, eller når vinterkulden bider, er der ikke noget bedre end at
drømme sig væk til varme og fjerne steder, hvor solen skinner fra en (næsten) altid skyfri
himmel.

Da Bodil og jeg var kolleger i Gyldendal, talte vi derfor ofte med længsel om både Dubai – hvor
Bodil har boet og har familie – og Oman, som jeg har besøgt flere gange. Så da Bodil tilbød en
vintertjans som gæsteblogger på Mormorbloggen, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle handle
om Oman.

Landet

Havnepromenaden i Muscats gamle havn.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Oman er landet (309.500 kvadratkilometer, ca. 3 mio. indbyggere, heraf godt en halv million
udlændinge) på ”bagsiden” af Dubai og De Forende Arabiske Emirater. Det er igennem 40 år
blevet styret (fredeligt) af sultan Qaboos og er i lighed med Dubai og Emiraterne også blevet
moderniseret i løbet af en relativ kort tidsperiode.

Det hele er dog foregået i et langsommere, og nogen ville sige mere behageligt og kontrolleret,
tempo end i Emiraterne. Oman åbner desuden i disse år mere og mere op for turisme, og efter
min mening er der ingen grund til tøven. Se at komme af sted og oplev det arabiske eventyr i
en afslappet version med sand, bjerge og vand i rigelige mængder. Kombiner evt. med en tur til
Dubai, hvis der skal mere fart over feltet og flere skyskrabere på drengen.

Som i Dubai kan Oman også byde på moderne cafeer, restauranter og shopping malls, men der
er også tale om et traditionsbevidst samfund med ørken og beduiner, der har levet på den
samme måde i århundreder.

Gede- og kreaturmarked i Nizwa, sydvest for Muscat .
Mange omanske mænd bærer den traditionelle
hovedbeklædning kumma, med flotte broderede mønstre.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Omanerne

er meget værdige og venlige, og tingene kører stille og roligt i et tempo, hvor man
ikke forhaster sig. Måske bortset fra trafikken på de mere befærdede veje, hvor det godt kan
være lidt kaotisk. Vejnettet er dog godt, der er velfungerende sygehuse, de fleste forstår og
taler et o.k. engelsk, og telefoner og internet fungerer. 75% af indbyggerne er ibadi-muslimer,
der er fin tolerance over for kristne og jøder, og der tillades både kirker og synagoger i landet.
Hvad findes der ellers i Oman? Det meste af landet består af ørken i lighed med Saudi-Arabien
og Emiraterne, men ud mod kysten er landet bjergrigt (det højeste punkt er godt 3000 m) og
har et væld af flodlejer (wadier), der byder på frodige palmer, bevoksning og et varieret
dyreliv. Det giver langt variation og mulighed for fine naturoplevelser.

En overnatning i ørkenen kan derfor fx afløses af ”wadi-bashing”, en køretur ind i bunden af
flodlejerne, der igen kan følges af en dejlig strandtur på en af de uberørte strande på Omans
godt 2000 km lange kystlinje. En kystlinje med ofte majestætiske strækninger, der også kan
byde på sejlture med stor sandsynlighed for at se delfiner og havskildpadder eller fx noget af regionens bedste dykning og snorkling ved Damaniyat Øerne nord for Muscat – og mange
andre steder. Der er noget for enhver vandhund.

Muscats største moske, Grand Mosque,
opført  1995-2001 til Sultan Qaboos ære.
Foto:©Jørn Busch Olsen

Omans forter

Nævnes skal også Omans hundredvis af gamle forter, specielt det i Nizwa (på UNESCO’s
Verdensarvliste), men også de mindre rundt omkring – og sådan kunne man blive ved …
Hovedstaden Muscat
Hovedstaden Muscat (635.000 indb.) er et naturligt centrum for enhver rejse til Oman. Det er
her, man lander, og som regel også her man har base for ture ud i landet.
Oman strækker sig smukt på en kyststrækning ud mod Omanbugten - og lidt længere ude Det
Indiske Ocean. Byen er i dag landets moderne hovedstad, men bærer stadig præg af dens
status som central havneby på de gamle handelsruter mellem Afrika, Mellemøsten, Iran og
Indien, hvor bl.a. den danske ekspedition med Carsten Niebuhr under ”Den Arabiske Rejse”

Indgangen til Wadi Shab, en af Omans mange
flodlejer der normalt ligger
udtørret hen det meste af året.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

nåede landet i 1760’erne.
I Muscat findes både Sultan Qaboos’ imponerende Grand Mosque, en af verdens største,
bygget på rekordtid 1995-2001, og en ny operabygning fra 2010, men også den gamle souk (et
overdækket marked med alt fra kitsch til cashmere) i Mutrah, sultanens palads og det smukke
regeringskvarter i den gamle Muscat by, fine hoteller og dejlige strækninger med flotte
strande.

Hvornår og hvordan

Hvornår skal man tage af sted – og er det svært at komme derned? Jeg har både besøgt landet
om foråret og efteråret, og begge dele er fint, selv om temperaturen om foråret godt kan krybe
op over de 40 grader. Og det bliver kun værre, jo længere hen vi kommer mod sommeren, så
det er nok lige for varmt – også selv om der som regel er tale om dejlig tør varme med relativ
lav luftfugtighed.

Flere store selskaber flyver derned. Jeg kan anbefale Turkish Airlines, men også Swiss Air,
British Airways, Gulf Air og Qatar Airways har ruter fra København med og uden
mellemlandinger. Turkish Airlines har priser helt ned til 3000 kr. t/r til Muscat – gerne via
Istanbul, der i den grad også er et besøg værd, når der er ro i lejren.

Havskilpadde søger mod havet under
overvågning af naturguide ved
Raz Al-Jinz Turtel Center på
Den Arabiske Halvøs østligste punkt.
Foto: ©Jørn Busch Olsen   

Hoteller kan fås fra det ydmyge til det ekstravagante. Prøv fx at søg på Muscat på Booking.com.http://www.booking.com/
Der kan man godt gøre et kup. Går man efter rejsen, hvor alt er pakket og klart, har fx Profil  Rejser og Atlantis Rejser ture derned.

En dhow, den traditionelle arabiske træbåd, ud for en
bådbygger i byen Sur, i Sharqiya-regionen.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Kameler på strandtur syd for Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Vil du hellere klare det selv, og er du blevet inspireret og søger mere information, er du også

velkommen til at skrive til undertegnede på:

jbo@whatsize.dk. 

Rigtig god tur!
Jørn Busch Olsen

Ekstern harddisk

Opfordring til dig 

Jeg vil anbefale alle at købe og bruge en ekstern harddisk - hellere i dag end i morgen.

Er billederne først væk fra en defekt computer, ja så er de tabt. Ikke til at bære.

Jeg har netop fået lagt sommerens billeder over på min ekstra harddisk.

Foto: Bodil Hammer 

Morbloggens efterlønsoplevelser 2013 

Blev ganske forbavset ovet at genopleve mine oplevelser her i 2013.

Ikke småting man kan nå, når man er på efterløn på kun syv måneder! Kig bare med her, brug linket eller gå til min facebookside:

mormorbloggen 

Så kan du jo samtidig give mig et like også.

God weekend  Bodil Hammer

Expat - jul og andre højtider

Snemanden og Simy.
Danmark 23. december 2012
Foto: Casper Hammer

I år var det min søn og svigerdatter, der holdt jul i Danmark. Væk fra deres liv som expats i Dubai.

Heldigvis kom fader Sne og broder Frost forbi Danmark en enkelt dag og nat. Til stor glæde for især Simy, min svigerdatter, som bare måtte opleve snefald for førte gang. Tak for sneen deroppe.

For 30 år siden var det mig selv og min familie der som expats i Dubai, holdt jul væk fra de faste rammer vi havde i Danmark. Et underligt tilfælde, at netop min søn nu er faldet til der igen og har stiftet familie der.

En expat defineres, som en person, der for kortere eller længere tid har bolig samt arbejde i et andet land. Den rette betegnelse er dog expatriate, (engelsk).

Hvad blev det så til med at jule og fejre andre mærkedage for os. Lad mig tage julen først.

To gange i den tid vi boede i Dubai havde vi inviteret familie fra Danmark til at komme til vores hjem i Dubai og holde jul. Og her må jeg sige, at bortset fra, at solen skinnede og vi gik i vandet så holdt mønstret sig inden for de rammer, vi allerede havde opbygget i Danmark.

Ingen skal røre ved den gamle jul om man så bor på månen.

Jeg siger altid "skik følge eller land fly". Men i den private sfære er det vigtigt, at holde fast i historien og traditionerne for at bevare ens identitet. Det betyder også, at man som menneske kan fungere i hverdagen, hvor man end befinder sig. Det betyder dog ikke at man i dagligdagen ikke skal følge lokal skik og brug, hvor man end befinder sig på kloden. Men bare ikke når vi skal fejre vores mærkedage.

Forberedelser

Danske og svenske luciabørn.
Foto: Bodil Hammer 1983

Vores forberedelser til julen i Dubai begyndte så småt allerede i efteråret, hvor der skulle bestilles juletræ i Danmark, et ægte et af slagsen. Det skulle gerne afskibes, så det kom frem til den rette tid. Siden skulle også anden bestilles.

Den 13. december slog vi danskere os sammen med nordmænd og svenskere. Alle de skandinaviske børn, piger som drenge deltog i Luciaoptoget. Stemningen var i top med piger i fine hvide kjoler og stjernedrengene i hvide kjortler. Ikke et øje tørt hos de stolte forældre. Fuldstændigt som vi stadig oplever disse arrangementer. Det blev til en dejlig aften med gode retter fra det danske, svenske og norske køkken.

Sømandskirken

24. december 1983.
På vej til julegudstjenesten i
den norske sømandskirke i Dubai.
Foto: Hammer

Dette skandinaviske sammenhold fortsatte også den 24. december, hvor vi mødtes til gudstjeneste i den norske sjømannskirken. I Dubai er netop denne kirke samlingspunktet også for mange danskere, svenskere og nordmænd hele året rundt. Selvfølgelig med den største af alle dage, 17. maj, Norges nationaldag. På den dag kunne vi alle mærke, hvor meget normænd føler sig norske. Til sammenligning havde vi ingen markering af 5. juni, det har vi vel egentlig heller ikke i Danmark. Den dag, 5. juni, Grundlovsdag, kunne jeg godt tænke mig blev vores nationaldag.

I midten i december stod den på hjemmelavede æbleskiver ikke dem fra Irma) og juleglögg. Det er ikke dagligvarer i Mellemøsten, så glögg ekstraken blev lavet fra grunden. Det kunne nemt lade sig gøre, for alle de skønne krydderier fås i bjerge i krydderi-souqen. Nelliker, kanel, kardemomme, stjerneanis og ingefær fås bedre og friskere i Dubai end i Danmark - og billigere - den dag i dag. Det kunne være et problem at skaffe vinen, det krævede at man var indehaver af en spiritus licens, som gav og stadig i dag giver adgang til at kunne købe spiritus og vin og øl. Der kan kun købes vin, spiritus og øl i særlige butikker, som ikke gør megen reklame, det er nemlig ikke tilladt at reklamere. Faktisk skal man vide hvor de ligger for at genkende dem. En sådan licens havde vi da heldigvis. Faktisk var det i 1980'erne, jeg stiftede bekendtskab med de i dag meget kendte " vin i bokse". 5 liter rød eller hvid i pap.

Et lille uge før juleaften, kom vores gæster fra Danmark. Dengang i 80'erne var der ikke direkte flyvning til Dubai. Det foregik ofte via Jordan med seks timers mellemlanding, en ret lang og dyr tur. Derfor var besøgene ikke kun få dage, men kunne meget vel vare et par uger, så der også blev til til sightseeing og fejring af nytåret også.

Bryllup

En stor dag for børnene.
Flotte henna hænder.
Foto: Bodil Hammer

Faktisk faldt det så heldigt ud at vi i december et af årene blev inviteret til bryllup hos en af vores arabiske venner. Derfor blev der et ekstra arrangement for de danske besøgende den december. Mine forældre var der og sammen med alle de kvindelig bryllupsgæster blev også min mor og vores datter inviteret til at fejre brylluppet. Spændende at få et indblik i et arabisk bryllup, som strakte sig over mange dage. Især blev det en spændende oplevelse for min mor, min datter og mig selv at tage del i den kvindelige festivitas. Hennaftenen, hvor de kvindelige gæster og bruden fik malet hænder og fødder i smykke sirlige mønstre, sluttede med at alle mændene ved midnat sluttede sig til selskabet og fortsatte fejringen med fyrværkeri og pengegaver til brudeparret, med håb om et liv i velstand. Alle blev bespist med langtidsstegte lam og der blev danset til arabiske trommer og fløjter.

 De følgende dage foregik der forskellige fester. Selve vielsen selvfølgelig med imamens oplæsning af bryllupsritualet som kulminerede med den store dag, hvor gommen og bruden blev ført op på en trone i knaldrødt velour. Bruden iført en drøm af en million dollars brudekjole i perlemorshvid.

Ikke kun bruden var iklædt smuk kjole.
Børnene var også i det fineste outfit.
Se blot denne yndige bryllupsgæst.
Foto: Bodil Hammer

Inden beslutningen om selve brylluppet mellem et ungt arabisk par, har der være svære forhandlinger familierne imellem. I dette tilfælde altså med det ønskede resultat for det unge par. Vi mødes stadig hver gang vi er på besøg i Dubai, dog altid med mændene, da det er min mand der har venskabet, der nu har varet mere end 30 år.

Ris a'la mande

To gange i mit voksen liv, som vel tæller 31 juleaftener, har jeg være mere end almindelig uheldig med ris a'la manden, faktisk fire, dog stod min nu afdøde mor for en af brølerne.

Det var ikke nemt at få fat på en god piskefløde i  supermarkederne i Dubai i firserne, men der var faktisk et dansk mejeri som leverede frisk mælk og andre mælkeprodukter. De var bare IKKE gode til det med piskefløden. Da vi har en tradition for at lave rigeligt af risen, der skal være til morgenmad 1. juledag, så bliver der lavet ris af tre liter mælk og siden tæt på en liter piskefløde i. Så er det altså ikke sjovt at anvende en sur og kvalm fløde. Vi havde alle meget svært ved at kæmpe os igennem skålens indhold for at finde mandlen - føj hvor var den ris a'la mande dårlig det herrens år 1984. 

Anne Larsen

Det var den også i 1990'erne, de år hvor DR1 viste de famøse madudsendelser af den selvudnævnte slankeekspert Anne Larsen - hende der skyllede det hakkede kød under den varme hane for at få vasket fedtet væk! 

Min datter var faldet for Anne Jensens ris a'amande opskrift, hun havde byttet pisket fløde ud med kvark eller noget creme fine (ved ikke hvad det er). Hertil må jeg gentage min mands ord, som er faldet hvert år siden den skrækkelige oplevelse: "husk, at der skal være rigtig piskefløde i ris a'la manden!!!!! 

Bemærk lige adventskransen årgang 1983.
 I bedste malkekrans design.
Det var hot den jul i Dubai i mangel af halm og gran.
Foto: Bodil Hammer

De sidste to brølere var den der med at snyde med mandlen. Vi har KUN én mandel, og jeg husker så tydeligt, da min mor faldt for fristelsen og luskede mandlen fra sin hånd til min datters. Ikke nok med det! Jeg gjorde selv det samme for nogle år siden med mit barnebarns FY FY FY det må man ikke! 

Her slutter de små Dubai-beskrivelser. Hvem ved om ikke der sniger sig nye afsnit ind igen i 2013.

Alt det bedste ønsker jeg mine læsere i 2013. Gå ind på .facebook.com/Mormorbloggen og giv mig et like.
Meld jeg som fast læser eller giv din mailadresse oppe i højre hjørne af siden. Så komme mormorbloggen lige til "døren" i mailen.  Alle kommentarer, ris og ros er jeg glad for. Bodil Hammer :))

http://www.b.dk/mad/mormor-mad-grydestegt-fasan-og-bondepige-med-sloer

Verdens bedste club sandwich og Snoopy Island 4 af 5

Club sandwich Classic.

Verdens bedste club sandwich. Foto: bodil hammer

Tænk engang. Første gang jeg mødt en club sandwich var i 1978 på en rundtur til forskellige lande i Mellemøsten, heriblandt Dubai. Det var før jeg anede, at jeg selv ville komme til at bo der i fire år sammen med mand og børn. Det var en skøn tid. Jeg har sagt det før. Det kan nu ikke gentages for tit. Alle småbørnsfamilier burde have mulighed for at "stemple ud". Det er guld vær midt i racet. Nyde børn, liv og familiensamvær. På den lange bane sikkert også meget værdifuldt samfundsmæssigt.

Tilbage til club sandwichen.

Der er visse ingredienser, som er et must i den sandwich. Så jeg blev noget rystet, da jeg fornyligt blev præsenteret for én, hvor tjeneren høfligt bekendtgjorde, at der altså ikke var æg i. De havde fravalgt det spejlede vendte æg. Jamen det kan man da ikke. En klassisk frikadelle er jo heller ikke en frikadelle uden man har brugt kød.

Dere er tre lag i en club sandwich, det skal ingen komme og lave om i min verden. Med mindre man vælger at kalde sin sandwich for noget andet. Til en klassisk club sandwich skal man bruge følgende: 3 skiver toastbrød, salat, ristet bacon, kyllingebryst, tomater- og agurkeskiver, det vendte spejlæg og mayonaise smurt på brødet. De tre lag skal samles med en dekoreret stick. Som sidegevinst pommes frites med ketchup og coleslaw salat.

Sådan har vi jo alle vores særheder. Tænk bare på vores juletraditioner, hvor vi alle sammen mener at netop vores er den rigtigste.

Snoopy - mere end bare lille Nuser

Snoopy Island 1983. Foto: Bodil Hammer

Også en lille ø 200-300 m fra en dejlig strand i emiratet Fujeirah i De Forenede Arabiske Emirater, godt et par timers kørsel fra Dubai.

et herligt sted at at snorkle. Masser af koraller og farvestrålende fisk.

Jeg er først nu blevet bekendt med, at den ø vi besøgte så mange gange i 80'erne, nu er blevet ophøjet med et navn og en del ændringer i omgivelserne - Snoopy Island - for dens lighed med den lille hund.

Wadi

Denne smalle vej forbandt tidligere Dubai med østkysten.
 Wadi Tayibah 1983. Fast tradition var altid
et stop i wadien for at få lidt at drikke .
Foto: bodil Hammer

Turen fra Dubai til Fujairah gik i 80'erne ad almindelige landeveje, hvor man fx et stykke af vejen  kunne lave en lille afstikker gennem et snørklet wadi-område med hulledejordveje.

En wadi, er et flodleje i et ørkenområde. Det ligger normalt tørt hen, men kan have en del vand i regntid. Det er et typisk arabisk navn. Turen kunne klares i almindelig bil, men det var absolut mere behageligt i en 4-hjuls.

Langs denne meget ujævne jordvej, kunne man følge kanalerne, falajer, som opsamlede vand til  de sparsomme områder, hvor der dyrkes grøntsager. Vi oplevede på disse ture en fornemmelse af at bevæge os flere hundrede år tilbage i tiden til stammer og nomader. Som i Det lykkelige Arabien.

Læs forresten Thorkils Hansen bog "Det lykkelige Arabien".

Den tur er desværre ikke mulig mere, men den kom frem på nethinden, da vi igen i september i år tog turen til stranden ud for Fujairah i nærheden af byen Khor Fakkan, for at gense øen nu med navnet Snoopy Island. Selv i dag er der heldigvis stadig meget at se i dette grønne område, Fujairah.

Fredagsmarked 

Tid til en kop te.Foto: Bodil Hammer 

Der bydes på Masafi fredags marked, som lokalt kaldes Souq al Juma. Det har åbert stort set hele ugen på trods af navnet. Her handles med alt fra lokale frugter og grøntsager til potter, "antikviteter" tæpper og så souvenirs. Tæpper fra fx Pakistan og Afganistan. Her ser man en ganske anden verden, end den man møder i Dubais pulserende byliv.

Stop op i en af de byer der passeres og få en kop te/kaffe i en af de lokale coffe shops og lad tiden stå stille. Her kan man se den lokale araber passere forbi med kone(r) og børn.

Snorkel- og badetid

Fremme ved "Snoopy-øen", hvor der tidligere blot var et enkelt motel med strandhytter, ligger der i dag flere hoteller, men motellet fra dengang, har stadig den bedste beliggenhed, lige ud til øen. Vi var selv kun på en dagtur ad "memory-Lane", men man kan stadig bo i strandhytter på motellet som vi gjorde i 1980'erne og leje snorkeludstyr. Det er en god idé at bruge en lang weekend i dette område.

Der er som nævnt et hav af farverige fisk langs øens koralrev. man kan være heldig at se blæksprutter, muræne-ål og skildpadder.

Snoopy Island 2012.
Foto: Bodil Hammer 

Ved lavvande kan man iført et par solide sko gå på koralklipperne ud til øen.

Når man vælger at benytte stranden uden for hotellets område, skal man ikke lægge sig for langt oppe i sandet-klitterne, stil parasollen tæt på vandkanten, så slipper man for at blive nervøs, hver gang der kommer en 4-hjuls trækker susende op og ned ad sandklitterne. Det er en meget lokal drengefornøjelse - ikke helt ufarlig. Bil og dreng suser op og ned i en form for one man show, til stor fare for sig selv og andre. Man ser mange steder på strandene har hotellerne har lavet store stenhøfder  for netop at undgå disse strandbisser.

Området byder desuden på smukke bjergområder, Hajar Mountains, som strækker sig fra Oman og lang østkysten af emiraterne. Hajar betyder sten bjergene og det er også den fornemmelse man får når man står, går og ser på dem. Golde og grå. Det er muligt at tage ture ind i disse bjerge.

Al Bidya Mosque

Ganske fredsommeligt lå
Bidya moskeen lige ud til landevejen
mod Khor Fakkan dengang i 1982.
 foto: Bodil hammer

Den ældste moske i emiraterne, Al Bidya Mosque, finder man også i dette område. Den er sat på UNESCO's tentative liste over eventuelle emner, indberettet af landene selv. Byggest af klippe- og lersten. Den kan dateres tilbage til omkring 1400-tallet, ganske imponerende for disse områder. Bygningen er usædvanlig i sin arkitektur pga. de fire kupler. Desværre er det ikke tilladt ikke-muslimer at komme ind i denne moske, som regnes for den helligste i Emiraterne. Den er nem at se, hvis man efter strandturen kører mod Dubai via Khor Fakkan. Her er det absolut nødvendigt at være klædt på efter forholdene!

Solnedgang

På hjemturen nærmer vi os solnedgangen, som altid er smuk på disse kanter. Lyset skifter fra orange, rødt og pink til blåt. På denne tid af dagen begynder vi at køre gennem ørkenen og hvor vi i 1980'erne stødte på nomaderne på vej ud i ørkenområderne, møder man i dag de unge drenge, turister og lokale familier som enten sidder i grupper og nyder solen gå ned, tager den sidste bøn eller for drengenes og turisternes vedkommende tager de store biler på en ørkentur op og ned af sandbakkerne i farlig fart. Nogle har grill og mad med til bålhygge.

Solnedgang Forenede Arabiske Emirater 2012. Foto: Bodil Hammer

Når solen er gået helt ned, det sker allerede omkring klokken 19, efterlader den vejene i total mørke. Her skal man være godt kendt for ikke at komme på afveje. Vi havde fornøjelsen af at komme på en "blind date", uden forvarsel sluttede motorvejen. Så er der mørkt i sådan en ørken!


Vi nød alle at være tilbage i Dubai med oplyste veje efter en vidunderlig dag på østkysten, som har meget mere at byde på til næste gang.

Så er det snart slut med Dubai-føljetonen. Der skal nu nok snige sig et og andet ind alligevel.

Sidste afsnit i denne føjleton om Dubai bliver nummer 5 af 5 - læs om den.

Kommer snart og her på bloggen 

Cykelhjelm, postkasser og Jumairah Jane 3 af 5

Selvportræt.

HUSK LIGE CYKELHJELMEN!!!

Sådan skal Sofia og Julie fejre
 Halloween med vennerne.
 Foto: Bodil Hammer

Puh - ha!  Uge 42/43 har i den grad været en blodig sag og ikke mindst menuen til årets Halloween. Bestillingen lød på afrevne fingre, blodsuppe med tarme og indvolde samt bloddrik. Det er fan'me uhyggeligt du!. Se selv her.

Blodsuppen har Karoline lavet for os, men de blodig fingre er af egen opskrift - frit efter leveren - og Ribena klarede bloddrikken. Lad os så håbe, der kommer slik i spanden hos ungerne, de går jo vildt meget op i det.

Av min arm. Foto: Bodil Hammer 

Mormor har hjulpet, for i sidste uge havde vil en glatføre ulykke på cyklen, med mor i sadlen. Det var desværre den dag, hun havde glemt cykelhjelmen. Efter en tur på skadestuen viste det sig heldigvis, at det ikke var så slemt som frygtet. Bare en brækket arm, 8 sting ved øjet og en hel del tøj i skraldespanden og hul på knæet.

Den gode oplevelse

Der var heldigvis også en god oplevelse. Det var alle de søde mennesker, som stoppede op og hjalp. En stor tak til de forbipasserende - den søde dame, cykelrytter Sten, læge Morten og Dan, som havde både ispose og forbinding samt en varm sovepose til at lægge omkring skulderen. Tak for al den omsorg I viste. det var helt fantastisk.

og så til Dubai føljeton 3/5

Gåden om de røde postkasser

Gåden lød således: Hvad har Dubai og Danmark tilfælles? 

For mange år siden kom danske Helmuth og hans kone Lis til Dubai. Det var der selvfølgelig mange andre der også gjorde dengang i 80'erne. Jeg tror den danske koloni talte omkring et hundrede danskere. I dag tæller kolonien i nærheden af 3000 danskere.
Helmuth var ansat i det danske postvæsen og var via et dansk konsulentfirma udlånt til postvæsenet i Dubai. Hans opgave var bl.a. at medvirke til at rationalisere postvæsenet.

Her har den fine røde postkasse fået følge af en gul.
De hænger udenfor et lille postkontor i Deira-bydelen..
 Foto: Bodil Hammer, 2012

Helmuth er faktisk en del af svaret på gåden.

Helmuth har nemlig sørget for, at Dubai og Danmark har de røde postkasser til fælles. Hver gang jeg nu besøger min familie i Dubai, ja så bliver jeg helt varm om hjertet og stolt over, at vores fine røde postkasser har en bror- eller søster postkasse i Dubai.

  

"Jumairah Jane"

Definition

Definitionen på en" Jumairah Jane" kunne lyde således: som regel en af de ikke-arbejdende hustruer til en udstationeret mand i et velbetalt job. Hun er hjemmegående, har måske et lille hyggejob fx som konsulent. Hun lever et liv i  luksus og med al for megen fritid. Kort sagt: En  "Jumeirah Jane" er den ultimativt forkælede hustru.
Jumairah er et boligområde i Dubai for meget velstillede.

Madinat Jumairah 2012.
Måske et par Janes.
 Foto: Bodil Hammer

 "Jumeirah Janes" har overflod af fritid, har en- eller flere hushjælpere, Disse Janes bruger dagene på  fx, kaffeslabarads på Starbucks eller Lime Tree Café med veninderne eller shopping i de store malls- det er nemlig vigtigt ikke at optræde i samme outfit to gange. Eneste faste punkt på dagsordenen er at afhente børn i skole og børnehave. Det kan nu også være ret anstrengende i 45 graders varme. Resten af dagen kan så gå med fx ansigtsbehandling, spa, pedicure eller manicure. Navnet "Jumairah Janes" hentyder til området Jumairah i Dubai, hvor de fleste expats boede i 90'erne i flotte villaer. Siden er Dubai eksploderet og der findes mange flere områder med "Jumairah Janes".

Det var først for nylig, jeg blev introduceret til navnet "Jumairah Janes". Et begreb, som ganske sikkert har kusiner over alt i verden blandt udstationerede hustruer.

Det var min svigerdatter, der spurgte mig, om jeg vidste hvad "Jumairah Janes" var og fortalte om, hvordan shopping malls'ene, hver formiddag er fyldt med meget velklædte, shoppende damer med indkøbsposer i hænderne. Kvinder man ikke vil møde på grøntmarkedet eller fiskemarkedet eller for den sags skyld kødmarkedet.

Der var ikke så meget "Jumairah Jane" over mine indkøb.
Her  grøntmarkedet i 1982. Foto: C. Hammer

Det udtryk kendte jeg ikke. Havde ikke stødt på det  da jeg boede i Dubai i 80'erne. Det er af nyere dato, men fænomenet var der også dengang min familie var udstationeret. Det var ikke normalt, at en medfølgende hustru, som det så fint hedder, havde arbejdstilladelse.

Hos os gik dagene med  mere med børnene, sport og snak over en lunch og indkøb. Der fandtes ikke malls dengang, det første indkøbscenter blev bygget, mens jeg boede i Dubai i 80'erne. Så vi i vores familie, som i mange af de andre familier fra Skandinavien, havde en ganske almindelig hverdag, afbrudt af fire timers siesta, hvor børnene kom hjem fra skole sammen med deres far. Faktisk havde vi rigtig meget kvalitetstid på grund af det middags-bræk. For både far og mor var hjemme hele eftermiddagen sammen med børnene.


Men der var også familier, hvor man havde hushjælp til dit og dat, her kunne tiden jo hurtig blive for rigelig og shoppegenet kom frem. Så indkøb blev til shopcrawling.

Jeg har brugt lidt tid på at surfe rundt efter viden om Jane" og har bl.a. fundet ud af at Janes hushjælp kaldes Mary the Maid. Hun tages ofte med på shoppeturene, så hun kan bære poser eller trille babyer. Hm!

Jeg har altid sagt

at alle småbørns familier i Danmark på et eller andet tidspunkt skulle have et par år, hvor der bliver givet siesta til mor og far. Arbejde 8-12 - siesta - arbejde 16-19. Hjemmearbejdspladsen er jo opfundet. Sikke nogle afslappede unger der ville komme ud af det : )

I næste blog skal vi høre hvor Snoopy Island ligger.

Kontrasternes Dubai 2 af 5

Da jeg senest besøgte Dubai

Princess Tower, 2012. Dubai Marina.
 Foto: Bodil Hammer

boede jeg i Sulafa Tower, som i 2011 med sine 76 etager var verdens højeste beboelsesejendom. ....Det er det så ikke længere. Jeg kan nu sidde på altanen på 52. etage i Sulafa Tower og se over på Princess Tower, som med sine 107 etagers beboelse nu officielt er udnævnt til verdens højeste beboelsesejendom, 2012.  763 lejligheder incl. penthouse lejligheder. Det kan man da kalde at bo "on top of the World".

Så i Dubai finder man dels verdens højeste bygning Burj Khalifa dels   verdens højeste lejlighedskompleks - Princess Tower.

 Nå ja, og så også lige verdens eneste syvstjernede hotel Burj Al Arab.

Burj Khalifa, 2012. Ligger ved
metrostationen
 Dubai Mall. Foto: Bodil hammer

Til Bur Dubai og Deira med abra for at se Dubai Museum

Uvirkeligt, for man skal blot en halv time i taxa og så man er inde i det gamle Dubai i et mylder af trækvogne, tungtslæbende kulier og tildækkede kvinder iført abaya og arabiske mænd iført disdasha. Ja, man møder faktisk stadig kvinder med maske foran ansigtet.

 I det store bazarområde blander alle dufte sig med farvestrålende krydderier og stof til kjoler og andre gevandter. Læs også Mellemøstens perle.

Allahu Akbar

En ganske ung udgave af mormorbloggeren,
Her besøgte jeg meget ofte
denne gamle jernhandler
 for at købe sjove ting og sager.  Foto: C.Hammer, 1982

Da jeg i 1982 handlede i souqen, som man kalder bazarområdet, var det i et virvar af snørklede og støvede passager. Der var ikke plads til mange trækvogne ad gangen. Passagerne er stadig smalle, omend nu lidt bredere og også asfalteret. Men stemningen den er der stadig, når man bare lader sig flyde med strømmen af trækvogne dybere og dybere ind i området.

Klokken nærmer sig 12.15,
og der kaldes til bøn.
Foto: Bodil Hammer, 2012

Når klokken bliver 12.15 kommer der gang i bønnen, som sendes fra alle byens minareter ud af højtalere der fylder området med "Allahu Akbar" (Gud er stor).

Tid til siesta og mad

Så er det blevet tid til siesta. De fleste butikker i bazaren lukker mellem 13 og 17. På det tidspunkt kan varmen være meget intens (op til 45 grader i sommermånederne), så det vil være en god idé at tænke på lidt mad og drikke. I området findes et utal af små, lokale spisesteder, der indenfor er dejligt afkølede. Vær helt tryg ved de små restauranter, mange af dem husker jeg fra min første tid i Dubai i 1982/86. Læs også Mellemøstens perle.

Mulighederne er mangfoldige.
Her fra en indisk vegetar restaurant. Indiens svar på tapas -
Thali, som er et udvalg af smagsprøver
 fra det indiske vegetarkøkken (fås også med kødretter).
Dog ikke på en vegetarrestaurant.
 Nå ja, vi spiste for 60 kroner for tre personer.
På billedet ses retten til én person
Foto: Bodil Hammer, 2012

Vi spiste på den lokale indiske restaurant, Chicken Inn, den blev grundlagt i 1972. Der sidder ofte kun mænd og spiser på disse restauranter, men det er helt ok at spise der, også som pige. Visse steder har de familerum. Et måltid mad koster ikke meget mere end 20-25 kroner incl. den obligatoriske flaske vand. Lækkert tilberedt.

Jeg har fået et par indiske opskrifter af Simy, min svigerdatter fra Indien. Læs om disse dejlige retter i bodilles opskrifter.

Al Fahidi Fort i Bur Dubai - bydelen

Dette er ikke museet, men Dubai i 1982,
 med de spændende vindtårne.
Foto: Bodil Hammer

For at komme til Dubai Museum, skal man være på den rigtige side af Creeken (kanalen der adskiller Dubai by i to bydele, Bur Dubai og Deira). Fra Deira-siden kan man hoppe på en af de små både, der er i konstant rutefart mellem bydelene Deira og Bur Dubai. 

Bådene bruges af alle, høj som lav, og kaldes abra (af det arabiske ord for at krydse). Det er en meget billig form for transport. Den spændende sejltur i de små åbne både tager ca. fem minutter og koster ca. 1,5 krone.

Kommer man med en abra, ser man fra vandsiden Ruler's Court (herskerens officielle audiensgemakker mm.) og lige bag ved ligger  Al Fahi Fort, som museet hedder. Det er blot 10 minutters gang fra bådene. Der er åbent fra 8.30 morgen til 8.30 aften.

Abraer krydser Creeken. Foto: 2012.
Foto: Bodil hammer

Det samme område ved Creeken i 1984.
 Foto: Bodil Hammer

Historien

Her får man et fint indblik i Dubais historie. Der har desværre ikke været tradition for at bevare gamle bygninger i Dubai. Så da udviklingen eksploderede fra omkring 60'erne og frem, blev mange bygninger jævnet med jorden og erstattet af nye højhuse i glas, marmor og stål. For sent kom man i tanke om, at det har en betydning for et lands identitet også at bevare lidt af det oprindelige. Man skal også kunne afspejle sig i sin fortid.

Den historie kan man opleve og få fortalt på museet og i nogle af områderne omkring museet. Desuden er der lavet et større område, hvor mange af husene er genopbygget med de meget karakteristiske gammeldags vindtårne eller bastakiya, som de kaldes på arabisk (et gammelt "aircondition" system). Gå rundt på må og få. Det er ikke muligt af fare vild. Find også området hvor man på smukkeste vis har genopbygget en gammel bydel, for at bevare den gamle arkitektur for eftertiden. Shindagah, hedder området. Her finder man også Heritage Village (en slags frilandsmuseum), og den tidligere hersker i emiratet Dubai, Sheikh Saeed's hus.

Badning til en solnedgang

Hvad med at slutte dagen af med en fantastisk solnedgang!! Tag en taxa og bed om at blive kørt til strandområdet Jumeirah ved Burj al Arab luksushotellet. Sæt dig på stranden med lidt vand og en snack og nyd evt.en svømmetur i det varme vand. Det er en offentlige strande, så ikke noget med alkohol! Få taxa-chaufføren til at køre forbi den store moske på Jumeirah Beach Road på vej derud.  Så tror jeg bestemt, at man har fået en god dag og lidt mellemøst stemning under huden.

I øvrigt kan jeg da lige tilføje, at der er gode transportmuligheder generelt og til rimelige priser (langt under det danske niveau). Metro, busser og taxa.

Solnedgang i ørkenen mellem emiratet Fujairah og Dubai.
 Foto 2012, Bodil Hammer

Læs mere om den tur og hvad en Jumaira Jane er i næste blog. Bodil

Mellemøstens perle afsnit 1 a 5 samt lidt mere om fedtet kød

Dubai igår og idag

Bodil Hammer i Dubai 1978
fotograferet sammen med vores
gode ven Zain Al Aaberdin.
 I dag 2012,
findes dette stykke ørken ikke mere.
Her er nu bygget skylines og helt nye
bydele er opstået. Foto: Holger Boysen

Mit allerførste besøg i Dubai var i 1978.  Efterfølgenden boede jeg med min familie i Dubai fra 1982-1986,  og vi havde faktisk ikke drømt om, at vi siden skulle få vores faste gang i dette lille Mellemøstens paradis.

Men skæbnen, eller som vi vælger at se på det - lykken - ville, at husets søn fandt såvel kærlighed som job i ja, netop Dubai. Det betyder, at jeg sammen med min mand nu igen rejser tilbage til Dubai en eller flere gange om året, nyder varmen og genser de hemmelige kroge samt udforsker nye og spændende steder.

Mange har hørt om Dubai for det gode og mange måske for det mindre gode, og det synes som om alle også har en mening om Dubai.

Her en instruktion i hvad der er  af regler
vedr. påklædning i et indkøbscenter.
Foto: Bodil Hammer

Dagligt er aviserne nu spækket med billige rejser til Dubai og de omkringliggende lande. Jeg ved, at mange har en skjult frygt for, hvad dét nu er for et land det Dubai. Skal man gå tildækket, må man drikke alkohol og hvad nu med maden, kan den spises og kan maven tåle den. Kan man bade og ligge ved stranden o.s.v. o.s.v.?

Foto: Bodil Hammer

Dubai - hvad er Dubai? 

Dubai er et af  de syv emirater som tilsammen udgør De Forenede Arabiske Emirater. De øvrige seks emirater hedder: Abu Dhabi, Ajman, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah samt Umm Al Quwain. Hovedstaden og det rigeste emirat er Abu Dhabi. Sammenslutningen blev dannet i 1971 og havde tidligere det  i nutidens øre, knap så eksotiske navn Piratkysten. Dubais nuværende hersker er Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum.

Jeg er selv glad for at have oplevet det mere oprindelige Dubai, der betyder, at jeg føler, at jeg har et godt indblik i såvel "fortid" som nutid. 

I Dubai bor der omkring 1,2 mill, indbyggere og det specielle er, at af disse er kun ca. 20 procent  oprindelige indbyggere - så oprindelige som de nu kan være. De resterende 80 procent udgøres af tilflyttet arbejdskraft, hovedsageligt indere, pakistanere, andre arabere og asiater samt vesterlændinge. Derfor er Dubai meget international og kaldes ofte for Mellemøstens Singapore. Læs også kontrasternes Dubai.

Hermed mit lidt skæve bidrag til dejlige feriedage i Dubai.

Vær ikke bange for at købe flybilletter til de mellemøstlige destinationer. Fra Kastrup Lufthavn flyves der fx flere gange om ugen til Dubai. Søg også efter hoteller på nettet. Der er rimelige hotelpriser, og et kæmpe udbud af hoteller, herunder super de luxe hoteller, som kun de færreste har råd til, men man kan alligevel sagtens få en smagsprøve på at "lege millionær".

Burj Al Arab, Dubai.
Foto: Bodil Hammer, 2011.

Burj-Al-Arab, (Sejlet, som det kaldes), ligger direkte på stranden ud til Den Arabiske Golf og er verdens eneste syv-stjernede hotel. Hotellet byder på en luksus, som for almindelige dødelige er uden for rækkevidde. Heldigvis kan man sige. Derfor er det da alligevel sjovt at fornemme hotellets ekstravagance. Hotellet har ikke værelser, men suiter. Man går ikke bare ind og kigger, man kan få en sightseeing mod betaling. Jeg vil nu foreslå, at man bestiller bord på én af restauranterne og på den måde får sig en kongelig oplevelse. Det kan godt lade sig gøre med et dansk budget.

Her er et fine wind towes.
Bygningen her ligger i et område,
hvor man har prøvet at genopbygge
 mange af de gamle huse.
 Tæt ved ligger det anbefalede hotel.
Huse der var tæt på at forsvinde.
Foto: Bodil Hammer

Jeg selv har nydt det enorme bygningsværk fra stranden lige udenfor, det kan jeg varmt anbefale. Stranden er god og offentlig og vandet er varmt. Der må bades i alm. badetøj, men man møder også mange, som bader i almindeligt tøj. Det er især herboende fra fx Sri Lanka, Indien og Pakistan.

Jeg fandt, sidst vi var i Dubai, et spændende og arkitektonisk smukt hotel i down town, som kunne præstere tilbudspriser. Det ligger samtidig i et område, hvor man har forsøgt at genskabe den gamle arkitektur med bl.a. huse med wind towers, Mellemøstens form for aircondition. Man kan endda leje lejligheder på uge- og dags basis - se hos fx Wimdu. Se på placeringen og vælg altid noget nær ved vandet. Et andet sjovt tilbud er at leje sig ind på den norske Sjømannskirken som udlejer et par lejligheder.

Det var så det - nu er billetten købt.

Dubai 2011. Foto: Bodil Hammer

Når man lander i den store internationale (kæmpe) lufthavn fornemmer man straks det lykkelige arabiens aura.

Smukke, arabiske mænd med hvide gevandter kommer en i møde allerede ved paskontrollen. Påklædningen i Dubai er afslappet, men som almindelig opdragelse byder, så skal man selvfølgelig respektere, at man er i et muslimsk land og naturligvis klæde sig anstændigt. Anstændigt kan sagtens være kjoler uden ærmer, eller shorts med t-shirt. I de store indkøbscentre er der angivet dress code. Det betyder ikke for korte kjoler, ikke t-shirts uden ærmer og ikke for udfordrende i det hele taget.
Afsted til hotellet. Der er masser af taxier, der venter på dig og de kører alle efter taxameter, så bare hop ind og fortæl hvor turen går hen. Kommunikation på engelsk går udmærket.

Min første dag skal gå til fiskemarkedet og grøntmarkedet:

Vi skal første dag have den arabiske stemning ind under huden.

Fiskemarkedet 2011. Tun i lange baner, her pruttes med prisen.
Foto: bodil Hammer

I tiden før olien var der generationers tradition for fiskeri og dykning efter perler. Sidstnævnte er dog helt forsvundet. Men fiskeriet foregår stadig i rigt omfang, og der findes et helt fantastisk fiskemarked i Dubai-bydelen Deira. Der losses dagligt mængder af sælsomme fisk og skaldyr og i eftermiddagstimerne, har jeg være heldig at se lange rækker af hajer, tun og andre kæmpefisk blive gjort klar til salg. Der foregår en livlig handel og der skal pruttes om priserne. Er man heldig at bo i lejlighed, kan man sagtens forsøge sig med et par lækre tunbøffer til middag. Man kan få renset, filetteret og opskåret fiskene og skaldyrerne ved langborde under meget hygieniske forhold og til et meget lille beløb.

Fiskemarkedet i Dubai, 1982.
 Foto: Bodil Hammer

Grøntsagsmarkedet og kødmarkedet ligger i forlængelse af fiskemarkedet. Alle de skønneste, friske grøntsager, mange leveret fra de nærliggende emirater. Efter at have gået rundt blandt fisk, kyllinger og grøntsager rumler maven efter frokost. Der sælges de skønneste shawamas i området og der er mulighed for at spise lokalt overalt. Det er svært at bruge mere end 10-15 kroner på sådan en frokost. Husk at drikke vand, vand og atter vand, men kun fra flaske!

Dubai ved Creeken, 1978.
Foto: Bodil Hammer 

Tag så en stemningsfyldt spadseretur langs Creeken, Creeken er vandet, en slags flod, der deler byen i to dele. Her møder man mange kulturer. Skibe lastet med alskens forbrugsvarer, som fragtes til de nærliggende lande, Pakistan, Iran m.fl.. Det er skibene, der er spændende, de såkaldte dhows, der er de oprindelige og traditionelle arabiske skibe bygget i træ. Der er plads til meget på dækket bl.a. biler, køleskabe, fjernsyn o.a. forbrugsgoder, som er billigere i Dubai. Man kan bruge mange timer langs promenaden på at iagttage det pulserende liv på kajen og de mange træskibe der losses og lastes.

Middag på en lille indisk
restaurant tæt ved Creeken.
Vil få min svigerdatter til at lægge
en indisk ret ind på bodilles opskrifter.
Glæd jer.
Foto: Bodil Hammer, 2011

Tag nogle timers hvil og når sulten melder sig hen under aften kan man selvfølgelig slendre rundt i området omkring Creeken, hvor der findes et utal af små spændende, hovedsageligt indiske, pakistanske og andre asiatiske smårestauranter, hvor der serveres glimrende og spændende mad til meget overkommelige priser sammenlignet med danske forhold. Hvis man føler trang til øl eller vin er der kun mulighed for dette på hotellerne. Lad dig alligevel ikke snyde for besøg på de lokale restauranter.

Hvordan kommer man til fiskemarkedet?

Der kører metroforbindelse til fiskemarkedet ellers er det blot at tage en taxa. Det er meget billigt. Markedet har åbningstider fra 5 morgen til 11.00 aften afbrudt af "siesta" mellem 13 og 17.

Fortsættelse følger.....
De kommende uger fortsætter jeg med foreslå oplevelser fra Dubai. Læs om: Alladins hule, The Strip, Palmeøen eller en frokost blandt golfvogne alt sammen krydret med guld og stærke krydderier. 

Udklip fra 24timer14. september
 2012, side 4.

*Opdatering om det fede kød, som jeg omtalte i min seneste blog.

Benny Bomstærk og mesterhakket

Gratisavisen 24timer har en klumme "Helt ærligt", som bringer en forklaring på, hvorfor det ikke er  det fede kød, som bliver det dyre kød. Den synes jeg bør læses. Jeg har lagt linket her: Ufede afgifter for der flæskefede kød i 24Timer. På side 4.