Viser opslag med etiketten 2E Group. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2E Group. Vis alle opslag

lørdag den 14. februar 2015

Mens sneen daler

kan man jo passende planlægge de kommende forårsudflugter.

Der har være så meget hus-byggeri-sjusk i mit/vores hoveder, så bloggen har ligget på is. Fejl og mangler, som hang og hænger os ud ad halsen. Så meget, at jeg ikke engang har orket, at skrive om dem i min blog. Hvor det jo nok kunne være på sin plads, så andre, som går i byggetanker eller rod, kan blive klogere på, hvor mange fælder der er.

Så denne blog bliver ikke om udskiftningen af ventilations-slanger, reparation af emhætte- og sætnings-skaden, ej heller om vandet der løb ud under vaskemaskinen og ovnen som ikke var monteret rigtigt, så anden var ved at flyve fra os juleaften.

For nu venter vi på forår,


og så vil jeg hellere tænke på de skønne ture, vi selv gjorde sidste år til Sydsjælland. Fx Zen Haven i Vedde eller Sporvejsmuseet ved Skjoldnæsholm.

Til inspiration for andre - håber jeg -

Zen Haven


Det hele startede med, at vi skulle finde fliser til haven i byen Nyrop ved Sorø og så havde vi hørt om  en smuk have. Den ligger i Vedde få km fra, hvor vi skulle købe vores fliser hos firmaet Sandstone. Læs mere om dem her:

Zen Haven er et enkeltmands værk, som langsomt gennem omkring 30 år har vokset sig til en stor park på 24 000 m2. Her finder man rhododendron i så mange varianter, at man af og til må ta' en puster, for at bearbejde de mange farver og sanseindtryk.

Heldigvis er der mange snørklede kroge, bænke ja endda en café, hvor man kan sidde og komme til hægterne igen.

Det er Jørgen og Jakobine, som ejer denne skønne plet og Jørgen har ene mand fået dette stykke jord forvandlet til noget, som ikke kan beskrives. Den skal ses!
Når man ikke blomstringen af rhododendron, så er der pæonerne, roserne, geoginerne eller stauderne. De har simpelthen lavet en besøgskalender.
I år vil jeg håbe, jeg når rhododendron eller pæonerne. Så må det blive geoginer og stauder  i 2016. Det var rosentid, endda lige på det sidste i 2014, da vi var der.

Billederne fortæller resten:

Alle foto er taget af Bodil Hammer











Læs om andre Perler
Denne blog om ideer til udflugter er en af flere. 
Læs også om:






Gyldendal Havn







torsdag den 11. december 2014

Hovedet har været fyldt MEN nu lysner det i øst,

og vi drager mod vest.



Den gamle bolig er tømt:-) check. JONAS flyttemand har tømt bolig 1 og fyldt bolig 2 med 136 flyttekasser, som er afhentet igen.
Foto: Bodil Hammer

Det ny hus er klar:-) check.  Den sidste klat maling er sat, håber vi!

Den gamle bolig solgt:-) check. DANBOLIG  klarede salget, dejligt!
Foto: Bodil Hammer

Nu ser vi frem mod 2015 og skal bruge den næste lange tid på én eneste ting!

Slappe af, pakke ud og indrette, afbrudt af en julehyggetur til Hamburg, samt masser julehygge med familien i december!


Sådan skrev jeg den sidste uge i november - men men men - træerne vokser ikke ind i himmelen!

I dag skriver vi anden uge i december. I dag har vi fået udskiftet alle rør på loftet, som går til ventilationer og emhætte. Så nu kommer der forhåbentlig ikke mere vand ned gennem de kanaler.

Vi har haft en tekniker ude for at undersøge, hvorfor emhætten lød som tusind blåsøm i en tørretumbler. Monteret forkert. Rettet!

Næste projekt er at stoppe vandet som drypper fra ovenlysvinduerne og så selvfølgelig samle op på de problemer vi stadig mangler at få afklaret fra 2E Bolig!

Heldigvis er vi glade for at bo her og prøver ihærdigt at holde os muntre. Glæder os over, at det går frem ad i små tempi. Har fint styr på møblering og får af og til sat et billede op på væggen.

Kald det bare kaos. 
Foto: Bodil Hammer

Jeg håber, at der kommer gang i mormorbloggen i det ny år. Der har ikke været overskud til så meget og så er jeg faktisk først i denne uge kommet på nettet, godt hjulper af vores venlige nabo.

Men en god jul og godt nytår vil jeg ønske mine blogvenner. Lad os mødes i 2015.

2014 blev året hvor vi blev meget klogere omkring husbyggeri, vi gør det ikke mere.  Skulle nogle ønske råd og vejledning, så har vi helt sikker et svar og tillid og kommunikation er nøgleordene.  

Hamburg december 2014 mig og manden
 

 

 







torsdag den 9. oktober 2014

Første gang så la' vi det gå --- anden gang så lige så---- men

tredie gang så tar vi dem og ......


Ja hvad gør man tredie gang?

Ganske kort så troede vi jo, at vi skulle flytte ind  vores nye hus nu.Men men men ---

Først fik vi leveret glasvæggene til badeværelserne - desværre blev de skårne under opsætning.

En ommer!!!

Så kom der igen nye glasvægge efter laaaaang tid. De kom tirsdag og skulle monteres onsdag. Men men men ......
målene var ikke korrekte.....så

Igen en ommer!!!


Nu er vi så blevet lovet en opdatering omkring næste forsøg på opsætning af de to glasvægge.  Ærlig talt. Hvor svært kan det være HTH?

Nu må det da lykkes! Eller er vi på vej til endnu en ommer? 

Vi venter spændt på den opdatering, vi er blevet lovet den 9. 10 2014.

Nu flytter vi altså ind! November here we come. 

Vi er så klar, Er I HTH? 

mandag den 22. september 2014

Vi venter stadig på HTH

Det orker jeg slet ikke at fortælle om, det er næsten "The Never Ending Story".

Forhåbentlig kun næsten!


Foreløbig er der endnu fire uger til vi forhåbentlig kan se en ende på de problemer, vi slås med. Problemer som burde være løst for længe siden af 2EGroup og HTH.

Den kamp startede 4. august i dag har vi 22. september og om fire uger er vi så godt på vej ud af oktober! Endnu ikke indflytnings-klart!

Lidt mere her: byggeriet

Så vi tar den positive vinkel - haven.


Så derfor får I her et indblik i vores dejlig have, som Kim og Kenneth fra Grønbo Anlæg er i fuld gang med. Det dejlige her er, at vi slet ikke behøver gøre andet end at glæde os. De knaster der opstår har Kim løst allerede inden han fortæller os om dem, så vi opdager dårlig nok, at der har været et problem. Befriende!

Nyd bare billederne de kommer her:
En weekend med overnatning på Dragsholm blev foreviget med et trug. Købt på Dragsholm Slot og leveret på adressen. Her ses Generalen Jens Hammer og Slotsherren Peter Bøttger  i fuld gang med at placere det fine trug fra Bali i forhaven. 


Så starter projekt have. 


Planlægningsmøde med kaffe og basser.


Så går det i gang, 

sten for sten. 



Så er de første fire højbede lavet.



Sandsten og højbede


Al den muld vi havde fået lagt som overflade i haven, er nu blevet kørt væk. Af en eller anden grund kunne det ikke bruges andre steder i området! Det til trods for, at det sådan set var leveret af byggefirmaet 2E Groups egne folk. Det da vist meget godt, at vi får en ny omgang jord leveret af bedre kvalitet.  


Ingen lige kanter og flader. 



Chelsey-mønster.



Chaussé sten, brosten bardursten og trædesten. Blandet mellem hinanden - det blir så flot alt i sandsten. 

søndag den 31. august 2014

Ba bu ba bu en vej bliver til

Ikke mange timer efter at asfaltbilerne kom, var der pludselig en vej mere i Farum. Generalvænget er født.
Det tog godt og vel fem timer og en halv time efter var asfalten køreklar på Generalvænget.
Spændende hvornår gps'en fanger den.
Vi kunne ikke finde generalvænget 3520 google map farum
Sørg for, at din søgning er stavet korrekt.
Prøv at tilføje en by, region eller et postnummer.

Det er helt utroligt
se med her:
Hvordan er det nu med asfalt?
Det er 130 grader varm når det lægges. Derfor er det ikke nødvendigt med beskyttelse. 

Vi fik lige fortalt at giftige dampe udvikles ved 180 grader. 
Det er nogle solide sikkerhedssko der skal til, for at beskytte mod den intense varmeudvikling. 


Desværre betød vejanlæg, at haveanlægningen måtte udskydes et par uger. Men det er heldigvis klaret, med velvilje fra anlægsgartneren, for vi glæder os til at afslutte og bare bo.


Kim på visit forud for anlægning af haven. 


søndag den 3. august 2014

Imens vi venter ad H...T...på HTH

.

Har vi bl.a. fordrevet tiden med at prøvekøre supercykelsti nummer C 95.


Hallo, hvordan åbner man de der skuffer?
Det gør man åbenbart slet ikke!
Havde været fint om det lige var blevet checket,
 før vi selv stod der!
Godt nok har vi fået en nøgle til vores hus og det nogle dag forsinket. Der var for lang en fejlliste ved første forsøg. Men nu har vi nøgler og i tre eksemplarer.

Men det betyder desværre ikke at, vi kan flytte ind.

Lysningerne er godt nok lavet, så de falder inden for tolerance-tærsklen, men HTH mangler en del. Derfor giver ikke mening, at fylde tøj og porcelæn ind i skabe, for så at tage det hele ud igen, fordi de har mangler eller fordi vi mangler hyldeholdere, ja noget så banalt.
Det er lidt ØV! læs også andre blog om emnet: Så det sagtl



Skal du i gang med ombygning i hus, lejlighed? Småt eller stort. Så har jeg lavet en side med byggebilleder, gennm hele forløbet. se dem her:  Byggeriet i billeder Du finder et faneblade over denne tekst i menulinjen.



Så har vi jo fået tid til fritid.



Kender du Supercykelstier/ruterne. Hvis ikke så læs om dem her. Supercykelstier,

Så vil jeg supplere med dejlige billeder fra vores fire timers tur ad "Route C95" fra krydset i Farum, Frederiksborgvej/Farum hovedgade, 3520 til Nørrebros Runddel, Det Grønne Køkken, 2400 København. Sjovt at køre fra landet til byen. Køer og heste skiftes ud med biler og mange mennesker. Det på bare 20 km.

Netop denne rute blev indviet i 2013 og følger Hareskov-motorvejen til Bellahøj og videre ind mod centrum. Den er markeret med en fin orange streg, nogle steder er der endda lavet lys i asfalten. Men allerede nu trænger denne afmærkning mange steder til en opmaling. Heldigvis er der fint markeret med skilte hele vejen.

God tur........

Nørreskoven ved Farum  med Furesøen til venstre og det skønne Furesøbad.

Ved Kollekolle må der lige luft i dækkene.
Smart at der langs hele ruten er sat pumpestandere op.

Supercykelstiernes logo ses. på standeren

Gode markeringer langs hele ruten også gennem København.

Hvor heldig kan man være.
Krat med modne brombær lige til at nyde. 

Dagens første selfies.

Da vi nåede Nørrebro ved den gamle Hareskovbane 
var der fuld gang i et lokalt marked.
Meget etnisk, vi følte os hensat til en ferie i Tyrkiet.
Farverigt og alt hvad hjertet kan begære samt det modsatte.
Mange muligheder møbelfund til de kommende unge,
 som starter studier om kort tid og sikkert har fået en lejlighed,
 et kollegieværelse eller andet.
Sjovt at holde hvil her. Det var min endestation når,
 jeg som barn tog toget til København, 
første gang var jeg vel 14 år og på vej med min mor,
 for at købe en konfirmationskjole. 

Vi har ikke plads, faktisk rydder vi ud, du!!!!!Videre.
Der blev lige købt de skønneste oliven.
 En sød pige fra Marokko.
Ha - Hun bor forresten i Værløse, er født der, fortalte hun!
Sjovt at vi jo så er naboer, så vi kan sige hej næste gang vi mødes i kommunen

Dybbøl Mølle, broderet. Lige til at hænge over sengen.
Meget passende i disse dage,
 hvor vi har 100 året for første Verdenskrig
og ikke at forglemme slaget i 1864 ved Dybbøl Banke  for 150 år siden.
Eller en "collage" som da meget fint fortæller os om, hvor mange
og forskellige nationaliteter der faktisk bor på Nørrebro.
Når jeg går her bland hele verden,
så forstår jeg slet ikke at der kan være uro i den.
Stemningen er skøn og venlig på kryds og tværs..


Det Grønne Køkken ved Nørrebros Runddel,
her får man dejlige salater og en sød betjening. 

Næsten fransk stemning lige på dette hjørne ved Nørrebros Runddel.

Der er nok at se på, mens vi spiser.  

Skøn gammel bil. 

Mr. Chipsy King.

Så vender vi snuden mod Farum igen.
En af de smarte holdestativer, som er sat op og følger hele ruten,
bliver man fri for at stå af cyklen. 

Jens har førertrøjen på. 

Hjemme og godt ømme i bagdelen,
men vi har haft en dejlig ferie på i Nørre Bronx. Skønt at være tilbage i de vante omgivelser i Furesø Kommune.
Dagens anden selfie.




fredag den 18. juli 2014

så det sagt - så får vi nøglen på mandag og så lukke vi ned en måneds tid

Sjove bemærkning fra byggepladsen.


De bygger sgu sjovt hos de der 2E Group----de starter med taget og slutter med soklen.....

Det der er da en sætningsskade. "Nej, vi har haft ingeniøren til at tilse det. Det er bare et stillads, som er faldet ind mod muren mens det ikke var helt tørt...."

Vi tar' på Bryggen i aften, vores skurvogn er blevet afhentet. Mester har ikke betalt lejen"

"Hva, er det nu en forkert tegning igen jeg bruger?" Svar: "ja, den er fra 19.1 - vores er fra 27.1 ....."



Det blive dejligt at få en på slapperen både rent bogstaveligt, men også at kunne lægge alt det byggeri på "hylden", når vi mandag får overdraget nøgler til vore hus.


For på lofteshylden kommer vi ikke lige med det samme.



Den såkaldte gangbro. hm, luksusbyggeri?
jeg synes det ligner en ommer, igen.

Huset er udstyret med en gangbro på loftet. Dejligt, for der er reduceret kraftigt i skabspladsen nu.

En stige til loftet, dejligt,
men med nogle meget pudsige vinkler.
Problemet med GANGBROEN er blot, at man skal være flying acrobat, for at ramme gangbroen, som er placeret 1 meter fra, hvor man kommer op på loftet med stigen. Vil nyde, at få en opvisning fra byggefirmaets arkitekter i, hvordan man kommer til at gå "catwalk" der, eller blot får placeret én enkelt kuffert uden at falde ned og brække nakken!



Nå ja hvorfor ikke?

Glæder mig til at få denne:

en 2E Trygheds Attest, der er en uvildig Ingeniørrapport der dokumentere, at den boliger vi overdrager vores kunder teknisk er udført korekt.

Læs også her:


Fra stort til mindre

Køkkenskriverier

Nuværende og kommende bolig

Vandsalamander og spidsssnudet frø

Hus til salg

Foråret har fået fat

Det går over stok og sten

Åbne huse

Da muren faldt.

Foreftersyn









mandag den 14. juli 2014

foreftersyn

Vores husbyggeri er efterhånden ved at blive færdigt og i dag har der så været foreftersyn, så eventuelle fejl og mangler kan være udbedret inden den egentlige overdragelse. Typisk regner man ti dage fra foreftersyn til den egentlige overdragelse af nøgle til huset.
Ikke at jeg ved så meget om det, men jeg fandt en hjemmeside, der forklarer lidt om forretningsgangen i forbindelse med selve overdragelsesforretning. læs her

Næsten juleaften


Vi, Jens og jeg, havde glædet os til at komme til det eftersyn. Vi har talt om det hele weekenden. For hvem er ikke spændt på at se sin ny bolig være næsten klar,
Dejligt at se køkkenet på vej.
Ikke dejligt at se det monteret direkte på betongulvet,
stik i mod hvad der er blevet aftalt med 2EGroups salgskonsulent.
efter at den har været på vej siden august 2013. For os var det det samme som at åbne julegaver som barn. Vi havde selvfølgelig ikke regnet med at alt var klar, men dog noget mere klart end det vi kom ud til.


Især når vi ved hvad vi er blevet lovet.
Citat fra 2EGroups hjemmeside: "Når i får nøglerne til Jeres nye bolig er den mangelfri. Senest 7 dage inden overtagelsen gennemgår vi grundigt boligen sammen med Jer, så alt kan registreres og være udført på afleveringsdagen. Den fælles gennemgang 7 dage før afleveringstiden sikrer, at boligen er i den kvalitet, vi har lovet Jer, således at I trygt og tilfredse kan flytte ind". 



Et lille blik på skoparaden fortæller
lidt om, hvor mange vi var i huset,
flere stod uden for kameraets rækkevidde.


Vi var bestemt ikke alene sammen med vores bygningssagkyndige. Byggepladslederen, som er 2EGroups mand på stedet, var der selvfølgelig også.

Men, at det  myldrede med håndværkere lige fra malere til vvs og videre til elektrikere og tømrere, kom da noget bag på os! Hverken vand eller el var tilsluttet.
Udendørs fliser var kun lagt oppe i selve carporten. Fliser i forhave manglede det samme gjorde hegnet.
Nå ja, der skal jo også føres
strøm til lamperne, Så ned med skabene igen,
håber de fræser ledningerne ind. 
Skabe i flere rum var ikke monteret. Køkkenskabe blev taget op og ned, for at elektriker kunne komme til.




Alt synes at foregå i den forkerte rækkefølge. 


Heldigvis kunne vi notere os at gulv og klinker efterhånden så ok ud, troede vi - og så alligevel ikke!
Der havde åbenbart manglet ca. 4 m2 trægulv i soveværelset. Hvad gør man så?  Man finder da en pakke trægulv i et andet hus og lægger dem og vupti er gulvet klart. Pyt med at det er en anden kvalitet, det går nok. Så endnu en ommer.
Vores  bygningssagkyndige og Jens gik rundt med falkeblik i hele huset og mange skæverter blev fundet. For mange!

Det er ramme alvor


Prøver at skrive det med lidt humor, men ak det er jo ret meget alvor for os.
Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke bliver malet før køkkenskabe bliver sat op! Man sætter en hylde op og maler så over og under hylden. Kønt så det ikke ud.
Jeg forstår ikke, hvorfor klinker ikke bliver lagt til væg, inden der monteres køkkenskabe! I øvrigt er det da normalt sådan, at køkken først monteres når gulvet er lagt og væggene er malet mm. Har jeg fra pålidelige kilder.
Jeg forstår ikke, hvorfor vi som ikke-fagkyndige, skal være så meget på - og hele tiden!

Der er meget, jeg ikke forstår!

Skulle vi have valgt standardhuset?  SU Så var det måske gået mere smidigt, jeg får det aldrig at vide. 

Der er monteret et skab på sokkel,
så saver vi bare gulvbrædderne til efter det.
Ups! Det er et hængeskab.



Læs tidligere indlæg om byggeriet.
Det går over stok og sten
Åbne huse
Da muren faldt...