Det arabiske eventyr set med min gæsteskribents øjne

Jørn på en af de mange strande nær Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Ordet er Jørn Busch Olsens:

Oman – det afslappede arabiske eventyr

Når efteråret begynder at melde sig, eller når vinterkulden bider, er der ikke noget bedre end at
drømme sig væk til varme og fjerne steder, hvor solen skinner fra en (næsten) altid skyfri
himmel.

Da Bodil og jeg var kolleger i Gyldendal, talte vi derfor ofte med længsel om både Dubai – hvor
Bodil har boet og har familie – og Oman, som jeg har besøgt flere gange. Så da Bodil tilbød en
vintertjans som gæsteblogger på Mormorbloggen, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle handle
om Oman.

Landet

Havnepromenaden i Muscats gamle havn.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Oman er landet (309.500 kvadratkilometer, ca. 3 mio. indbyggere, heraf godt en halv million
udlændinge) på ”bagsiden” af Dubai og De Forende Arabiske Emirater. Det er igennem 40 år
blevet styret (fredeligt) af sultan Qaboos og er i lighed med Dubai og Emiraterne også blevet
moderniseret i løbet af en relativ kort tidsperiode.

Det hele er dog foregået i et langsommere, og nogen ville sige mere behageligt og kontrolleret,
tempo end i Emiraterne. Oman åbner desuden i disse år mere og mere op for turisme, og efter
min mening er der ingen grund til tøven. Se at komme af sted og oplev det arabiske eventyr i
en afslappet version med sand, bjerge og vand i rigelige mængder. Kombiner evt. med en tur til
Dubai, hvis der skal mere fart over feltet og flere skyskrabere på drengen.

Som i Dubai kan Oman også byde på moderne cafeer, restauranter og shopping malls, men der
er også tale om et traditionsbevidst samfund med ørken og beduiner, der har levet på den
samme måde i århundreder.

Gede- og kreaturmarked i Nizwa, sydvest for Muscat .
Mange omanske mænd bærer den traditionelle
hovedbeklædning kumma, med flotte broderede mønstre.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Omanerne

er meget værdige og venlige, og tingene kører stille og roligt i et tempo, hvor man
ikke forhaster sig. Måske bortset fra trafikken på de mere befærdede veje, hvor det godt kan
være lidt kaotisk. Vejnettet er dog godt, der er velfungerende sygehuse, de fleste forstår og
taler et o.k. engelsk, og telefoner og internet fungerer. 75% af indbyggerne er ibadi-muslimer,
der er fin tolerance over for kristne og jøder, og der tillades både kirker og synagoger i landet.
Hvad findes der ellers i Oman? Det meste af landet består af ørken i lighed med Saudi-Arabien
og Emiraterne, men ud mod kysten er landet bjergrigt (det højeste punkt er godt 3000 m) og
har et væld af flodlejer (wadier), der byder på frodige palmer, bevoksning og et varieret
dyreliv. Det giver langt variation og mulighed for fine naturoplevelser.

En overnatning i ørkenen kan derfor fx afløses af ”wadi-bashing”, en køretur ind i bunden af
flodlejerne, der igen kan følges af en dejlig strandtur på en af de uberørte strande på Omans
godt 2000 km lange kystlinje. En kystlinje med ofte majestætiske strækninger, der også kan
byde på sejlture med stor sandsynlighed for at se delfiner og havskildpadder eller fx noget af regionens bedste dykning og snorkling ved Damaniyat Øerne nord for Muscat – og mange
andre steder. Der er noget for enhver vandhund.

Muscats største moske, Grand Mosque,
opført  1995-2001 til Sultan Qaboos ære.
Foto:©Jørn Busch Olsen

Omans forter

Nævnes skal også Omans hundredvis af gamle forter, specielt det i Nizwa (på UNESCO’s
Verdensarvliste), men også de mindre rundt omkring – og sådan kunne man blive ved …
Hovedstaden Muscat
Hovedstaden Muscat (635.000 indb.) er et naturligt centrum for enhver rejse til Oman. Det er
her, man lander, og som regel også her man har base for ture ud i landet.
Oman strækker sig smukt på en kyststrækning ud mod Omanbugten - og lidt længere ude Det
Indiske Ocean. Byen er i dag landets moderne hovedstad, men bærer stadig præg af dens
status som central havneby på de gamle handelsruter mellem Afrika, Mellemøsten, Iran og
Indien, hvor bl.a. den danske ekspedition med Carsten Niebuhr under ”Den Arabiske Rejse”

Indgangen til Wadi Shab, en af Omans mange
flodlejer der normalt ligger
udtørret hen det meste af året.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

nåede landet i 1760’erne.
I Muscat findes både Sultan Qaboos’ imponerende Grand Mosque, en af verdens største,
bygget på rekordtid 1995-2001, og en ny operabygning fra 2010, men også den gamle souk (et
overdækket marked med alt fra kitsch til cashmere) i Mutrah, sultanens palads og det smukke
regeringskvarter i den gamle Muscat by, fine hoteller og dejlige strækninger med flotte
strande.

Hvornår og hvordan

Hvornår skal man tage af sted – og er det svært at komme derned? Jeg har både besøgt landet
om foråret og efteråret, og begge dele er fint, selv om temperaturen om foråret godt kan krybe
op over de 40 grader. Og det bliver kun værre, jo længere hen vi kommer mod sommeren, så
det er nok lige for varmt – også selv om der som regel er tale om dejlig tør varme med relativ
lav luftfugtighed.

Flere store selskaber flyver derned. Jeg kan anbefale Turkish Airlines, men også Swiss Air,
British Airways, Gulf Air og Qatar Airways har ruter fra København med og uden
mellemlandinger. Turkish Airlines har priser helt ned til 3000 kr. t/r til Muscat – gerne via
Istanbul, der i den grad også er et besøg værd, når der er ro i lejren.

Havskilpadde søger mod havet under
overvågning af naturguide ved
Raz Al-Jinz Turtel Center på
Den Arabiske Halvøs østligste punkt.
Foto: ©Jørn Busch Olsen   

Hoteller kan fås fra det ydmyge til det ekstravagante. Prøv fx at søg på Muscat på Booking.com.http://www.booking.com/
Der kan man godt gøre et kup. Går man efter rejsen, hvor alt er pakket og klart, har fx Profil  Rejser og Atlantis Rejser ture derned.

En dhow, den traditionelle arabiske træbåd, ud for en
bådbygger i byen Sur, i Sharqiya-regionen.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Kameler på strandtur syd for Muscat.
Foto: ©Jørn Busch Olsen

Vil du hellere klare det selv, og er du blevet inspireret og søger mere information, er du også

velkommen til at skrive til undertegnede på:

jbo@whatsize.dk. 

Rigtig god tur!
Jørn Busch Olsen

denstoredanske og efterløn

Studenterne fra Marie Kruses Skole 2013. Williams Torv, Farum.

Williams Torv

Studenterne dukkede op på min vej hjem fra en times træning i fitness centret. Meget sjovt hedder holdet "Stram op".

Alle de glade og hujende studenter fik mig til stå af cyklen og straks flød minderne over. Min datter var det første hold af studenter fra Marie Kruses Skole, som indtog "verdens navle",  Williams Torv i Farum, og løb rundt i ring dér, som var Krinsen flytte til Farum. Siden indtog min søn samme torv og nu stod jeg så igen dér denne formiddag i juni og nød de ny-udsprungne studenter, mødte mine ungers tidligere lærere, som stadig kunne huske mine poder og som stadig er en del af skolens stab. Så hyggeligt og livsbekræftende.

"Der blev strammet op" og der blev tid til eftertanke, for jeg havde jo ikke stået der, hvis det ikke var fordi, jeg nu selv er herre over min tid.

Første år på efterløn.

Jeg må med skam tilstå, at det største problem jeg har, er at huske hvor jeg sidst har stillet min kaffekop! Måske et sted i min have!!!!

Der er blevet fire kilo mindre af mig, godt hjulpet på vej af mine besøg i Fitness World i Farum, løbeture, tennis og de manglende besøg i Gyldendals kantine samt tirsdagkagen i leksikonafdelingen. Selvom kagen altid var noget jeg så frem til. For nøøøj hvor har jeg smag mange gode kager dér.

Det føles underligt ikke at være en del af arbejdslivet, men det glemmes hurtigt, når jeg besøger mine tidligere kolleger, som i det forløbne år har døjet med flytninger, fyringer og stadig lever på lånt tid fra år til år, det til trods for, at disse tre dejlige kolleger næsten alene trækker mere end 100.000 daglige brugere ind forbi Den Store Danske. Det er stort!

I dag står værket i min reol
og samler støv.
 Dejligt minde.

Jeg føler selv, at jeg stoppede på det rette tidspunkt i redaktionen for Den Store Danske. Den Store Danske, som jeg anser for at være danskernes opslagsværk nummer et. Bygget på den gode, solide ballast fra Den Store Danske Encyklopædi. Værket er siden det blev lagt online blevet udvidet med flere seriøse opslagsværker, og dermed bidrager det til endnu større viden på mange områder:

Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Pattedyratlas, Dansk litteratur historie, Gyldendals Teaterleksikon, Historien om børnelitteratur, Naturen i Danmark, Nordisk Mytologi og Symbolleksikon. 



Et imponerende stykke arbejde med så lille en redaktion! Hatten af for dem.

Læg vejen forbi Gyldendals åbne encyklopædi og bliv indfanget af småt som stort samlet på ét sted. Og det er gratis!

Og det skal fortsat være hele Danmarks leksikon! 

Det skal udvides og opdateres. Og redaktionen skal til stadighed være besat af kloge redaktører, som kender til historien bag værkerne og kan bidrage med nye gode artikler og opdateringer af de allerede eksisterende artikler.

Jeg er meget stolt af at have være en del af dette projekt i 20 år.

Lad dette være ordene i denne blog.

For mig er det nu slut med ikke at have havetid. Dejligt!

Gå en tur i min have.

Jeg vil ønske god sommer og give en lille havevandring (klik her), for det er én af de mange ting, jeg nu har fået tid til at fordybe mig i. Hilsen Bodil

Læs også bodilles opskrifter

Verdens bedste club sandwich og Snoopy Island 4 af 5

Club sandwich Classic.

Verdens bedste club sandwich. Foto: bodil hammer

Tænk engang. Første gang jeg mødt en club sandwich var i 1978 på en rundtur til forskellige lande i Mellemøsten, heriblandt Dubai. Det var før jeg anede, at jeg selv ville komme til at bo der i fire år sammen med mand og børn. Det var en skøn tid. Jeg har sagt det før. Det kan nu ikke gentages for tit. Alle småbørnsfamilier burde have mulighed for at "stemple ud". Det er guld vær midt i racet. Nyde børn, liv og familiensamvær. På den lange bane sikkert også meget værdifuldt samfundsmæssigt.

Tilbage til club sandwichen.

Der er visse ingredienser, som er et must i den sandwich. Så jeg blev noget rystet, da jeg fornyligt blev præsenteret for én, hvor tjeneren høfligt bekendtgjorde, at der altså ikke var æg i. De havde fravalgt det spejlede vendte æg. Jamen det kan man da ikke. En klassisk frikadelle er jo heller ikke en frikadelle uden man har brugt kød.

Dere er tre lag i en club sandwich, det skal ingen komme og lave om i min verden. Med mindre man vælger at kalde sin sandwich for noget andet. Til en klassisk club sandwich skal man bruge følgende: 3 skiver toastbrød, salat, ristet bacon, kyllingebryst, tomater- og agurkeskiver, det vendte spejlæg og mayonaise smurt på brødet. De tre lag skal samles med en dekoreret stick. Som sidegevinst pommes frites med ketchup og coleslaw salat.

Sådan har vi jo alle vores særheder. Tænk bare på vores juletraditioner, hvor vi alle sammen mener at netop vores er den rigtigste.

Snoopy - mere end bare lille Nuser

Snoopy Island 1983. Foto: Bodil Hammer

Også en lille ø 200-300 m fra en dejlig strand i emiratet Fujeirah i De Forenede Arabiske Emirater, godt et par timers kørsel fra Dubai.

et herligt sted at at snorkle. Masser af koraller og farvestrålende fisk.

Jeg er først nu blevet bekendt med, at den ø vi besøgte så mange gange i 80'erne, nu er blevet ophøjet med et navn og en del ændringer i omgivelserne - Snoopy Island - for dens lighed med den lille hund.

Wadi

Denne smalle vej forbandt tidligere Dubai med østkysten.
 Wadi Tayibah 1983. Fast tradition var altid
et stop i wadien for at få lidt at drikke .
Foto: bodil Hammer

Turen fra Dubai til Fujairah gik i 80'erne ad almindelige landeveje, hvor man fx et stykke af vejen  kunne lave en lille afstikker gennem et snørklet wadi-område med hulledejordveje.

En wadi, er et flodleje i et ørkenområde. Det ligger normalt tørt hen, men kan have en del vand i regntid. Det er et typisk arabisk navn. Turen kunne klares i almindelig bil, men det var absolut mere behageligt i en 4-hjuls.

Langs denne meget ujævne jordvej, kunne man følge kanalerne, falajer, som opsamlede vand til  de sparsomme områder, hvor der dyrkes grøntsager. Vi oplevede på disse ture en fornemmelse af at bevæge os flere hundrede år tilbage i tiden til stammer og nomader. Som i Det lykkelige Arabien.

Læs forresten Thorkils Hansen bog "Det lykkelige Arabien".

Den tur er desværre ikke mulig mere, men den kom frem på nethinden, da vi igen i september i år tog turen til stranden ud for Fujairah i nærheden af byen Khor Fakkan, for at gense øen nu med navnet Snoopy Island. Selv i dag er der heldigvis stadig meget at se i dette grønne område, Fujairah.

Fredagsmarked 

Tid til en kop te.Foto: Bodil Hammer 

Der bydes på Masafi fredags marked, som lokalt kaldes Souq al Juma. Det har åbert stort set hele ugen på trods af navnet. Her handles med alt fra lokale frugter og grøntsager til potter, "antikviteter" tæpper og så souvenirs. Tæpper fra fx Pakistan og Afganistan. Her ser man en ganske anden verden, end den man møder i Dubais pulserende byliv.

Stop op i en af de byer der passeres og få en kop te/kaffe i en af de lokale coffe shops og lad tiden stå stille. Her kan man se den lokale araber passere forbi med kone(r) og børn.

Snorkel- og badetid

Fremme ved "Snoopy-øen", hvor der tidligere blot var et enkelt motel med strandhytter, ligger der i dag flere hoteller, men motellet fra dengang, har stadig den bedste beliggenhed, lige ud til øen. Vi var selv kun på en dagtur ad "memory-Lane", men man kan stadig bo i strandhytter på motellet som vi gjorde i 1980'erne og leje snorkeludstyr. Det er en god idé at bruge en lang weekend i dette område.

Der er som nævnt et hav af farverige fisk langs øens koralrev. man kan være heldig at se blæksprutter, muræne-ål og skildpadder.

Snoopy Island 2012.
Foto: Bodil Hammer 

Ved lavvande kan man iført et par solide sko gå på koralklipperne ud til øen.

Når man vælger at benytte stranden uden for hotellets område, skal man ikke lægge sig for langt oppe i sandet-klitterne, stil parasollen tæt på vandkanten, så slipper man for at blive nervøs, hver gang der kommer en 4-hjuls trækker susende op og ned ad sandklitterne. Det er en meget lokal drengefornøjelse - ikke helt ufarlig. Bil og dreng suser op og ned i en form for one man show, til stor fare for sig selv og andre. Man ser mange steder på strandene har hotellerne har lavet store stenhøfder  for netop at undgå disse strandbisser.

Området byder desuden på smukke bjergområder, Hajar Mountains, som strækker sig fra Oman og lang østkysten af emiraterne. Hajar betyder sten bjergene og det er også den fornemmelse man får når man står, går og ser på dem. Golde og grå. Det er muligt at tage ture ind i disse bjerge.

Al Bidya Mosque

Ganske fredsommeligt lå
Bidya moskeen lige ud til landevejen
mod Khor Fakkan dengang i 1982.
 foto: Bodil hammer

Den ældste moske i emiraterne, Al Bidya Mosque, finder man også i dette område. Den er sat på UNESCO's tentative liste over eventuelle emner, indberettet af landene selv. Byggest af klippe- og lersten. Den kan dateres tilbage til omkring 1400-tallet, ganske imponerende for disse områder. Bygningen er usædvanlig i sin arkitektur pga. de fire kupler. Desværre er det ikke tilladt ikke-muslimer at komme ind i denne moske, som regnes for den helligste i Emiraterne. Den er nem at se, hvis man efter strandturen kører mod Dubai via Khor Fakkan. Her er det absolut nødvendigt at være klædt på efter forholdene!

Solnedgang

På hjemturen nærmer vi os solnedgangen, som altid er smuk på disse kanter. Lyset skifter fra orange, rødt og pink til blåt. På denne tid af dagen begynder vi at køre gennem ørkenen og hvor vi i 1980'erne stødte på nomaderne på vej ud i ørkenområderne, møder man i dag de unge drenge, turister og lokale familier som enten sidder i grupper og nyder solen gå ned, tager den sidste bøn eller for drengenes og turisternes vedkommende tager de store biler på en ørkentur op og ned af sandbakkerne i farlig fart. Nogle har grill og mad med til bålhygge.

Solnedgang Forenede Arabiske Emirater 2012. Foto: Bodil Hammer

Når solen er gået helt ned, det sker allerede omkring klokken 19, efterlader den vejene i total mørke. Her skal man være godt kendt for ikke at komme på afveje. Vi havde fornøjelsen af at komme på en "blind date", uden forvarsel sluttede motorvejen. Så er der mørkt i sådan en ørken!


Vi nød alle at være tilbage i Dubai med oplyste veje efter en vidunderlig dag på østkysten, som har meget mere at byde på til næste gang.

Så er det snart slut med Dubai-føljetonen. Der skal nu nok snige sig et og andet ind alligevel.

Sidste afsnit i denne føjleton om Dubai bliver nummer 5 af 5 - læs om den.

Kommer snart og her på bloggen 

Så er det sæson for udflugter og madkurve og en på opleveren.

Når varmen melder sig kribler det for at komme ud i det fri 

19. maj 2012. Sejerøbugten, to havmænd.
Foto: Bodil Hammer

Helt tilbage til 1983 har familien haft alskens afskygninger af udflugter. Christina, min første gæsteblogger, havde et fyldigt blogindlæg om, hvordan hun gennem opvæksten er blevet vaccineret med en bred palet af traditioner og selv fortsætter med at tilføje nye.

Jeg har prøvet at tænkte udflugter igennem. Der har været så mange og de har været så fantastiske, at jeg vil give noget af dem videre til mine mange bloglæsere. Brug dem som inspiration til egne oplevelser. Af og til er man jo bare blank for ideer. Her kommer en kurv fuld af forslag, som på ingen måde er skrevet efter prioritet.

Kristi Himmelfarts-ferien bød fx på skønne Sjællands Odde men også det dejlige Sydfynske Ø-Hav blev en del af en længere udflugt. Vejret bestemte sig heldigvis for at skifte fra regn, kulde og hagl til skønt solskin.

Fisk på krogen og grill på stranden

Så er halvdelen stukket og renset.
 Foto: Bodil Hammer

Det kom der 50 rødspætter ud af, for fiskenettet blev sat ud sent på eftermiddagen helt impulsivt og ikke kun ét sted, men både 100 m fra land endnu et ude på det dybe vand. Vandet var vel ti grader og alligevel kom der en dragning, så de glade lystfiskere endte med en frivillig kold dukkert efter at have sat garn. Hvis man er fritidsfisker og fisker med garn, ruser etc, så husk lige at købe et fisketegn, der gælder til netop det formål du benytter. Det er ikke tilladt i Danmark at fiske uden tegn dog med få undtagelser.

Det er ganske billigt og faktisk går pengene til at bevare muligheden for, at man til stadighed kan blive ved med at fiske. Der udsættes fisk og foretages fiskepleje, så der fortsat kan komme fisk på middagsbordet.

2/3 af fisketeamet i gang med at rense fisk.
Søren og Ib med kniv, fisk og spækbrædder.
 Foto: Bodil Hammer 

Tag grillen frem eller med på stranden så kan den friskfangede og rensede fisk fra havet hurtigt lægges på og samtidig får mågerne også middag i form af indvoldene. Makrel, sild og måske en havørred bliver tryllet til himmerigs mundfulde. En citron, timian og lidt olie og nogle snit i fiskeskindet samt de nye danske kartofler. Kartoflerne som netop nu kan købes langs vejene. Giv dem nu ikke for meget, kog dem al dente. Uhm.

Resten af dagen kan der så dases i sandet eller læses en bog. Det er godt for både familier med og uden børn det her. Glem ikke at når man laver grillmad sluttes der af med en god grillet pølse, siger min mand blandt andre. Her har vi de seneste år fundet nogle gode timian/æble pølsefra firmaet Crown :)

Den er go! også på den mindre fedende bane.

Fynsmalerne på Fåborg Museum  

Ymerbrønden i baggrunden og kolde øl i forgrunden.
Midt i sidder manden og nyder solen.
Foto: Bodil Hammer

En Sweetdeal udløste turen til Sydfyn og så kunne et længe uopfyldt ønske om at besøge Fåborg Museum jo opfyldes.Udgangspunktet var at se de skønne maler Fynboerne, især Anna Sybergs skønne farver og blomster har jeg som favorit. Museet er smukt med ny fløj, har en fin have som man kan gå i og et lille sted hvor kaffe og kage kan købes. Desværre var mit favoritbillede ikke med på denne udstilling nemlig Anna Sybergs Hyacinter.

Anna Syberg,  Roser, Fåborg Museum.
Foto: Wikimedia Commons

Men så har jeg en undskyldning for igen at lægge vejen omkring Fåborg. En by, der har meget at byde på. Sid på torvet, og nyd solen og et godt glas øl med Kai Nielsens Ymerbrønd som rygstøtte, originalen kan også ses på Fåborg Museum. Herlig stemning.

Det sydfynske Ø-hav   

Denne smukke gamle blodbøg står på Lejbøllegårds jorde.
 Skulle være 136 år gammel.
Foto: Bodil Hammer

Jeg kan ikke slippe Langelands ø-Hav. En helt fantastisk udflugt for en halv snes år siden gik også til det sydfynske. Med udgangspunkt fra Helletofte Strand i nærheden af Lejbølle og Tranekær Slot.

I Lejbølle ligger der forresten en gård, hvor en ildsjæl af en bror Søren Cilla har fundet livskvalitet på mange forskellige niveauer. Han har bl.a. startet et antikvarisk bogsalg, Bogby Langeland.

Fuld fart i gummibåd

Foto fra turen i det
Sydfynske Ø-hav, 2005.
Tilbage igen efter sådan en på opleveren.
 Foto: bodil Hammer 

Turen i øhavet startede med påstigning  fra badebroen ned i en hurtig gående gummibåd. Vi blev sejlet rundt af en erfaren tidligere jægersoldat, så vi var ganske trygge. Der blev bragt forsyninger ombord, og den ene ret overgik den næste. Først blev der sejlet. Fuld fart og håret flagrede - vildt. Så blev hele forsamlingen sat af på Hjortø, og vi drog afsted til stranden med alle vores dejlige picnic-retter og drikkevarer.
Siden blev vi sejlet tilbage, og godt vindblæste nød vi en sen middag i solnedgang og en sen morgenbrunch i solopgang. For de der trænger til en ekstra en på opleveren, så kan man gå en herlig tur forbi lamaerne på langelang i Lamaland.

Afslapning for alle, nåh nej måske ikke for værtsparret. Det går så heldigvis på omgang. Denne tur var svær at overgå!   

Scandlines

 Jeg er i denne uge blevet lidt klogere på Scandlines traktementer, som jeg omtalte i forrige blog. Mine gode venner Søren og Pernille rejser en del netop via Puttgarden på denne færgeoverfart og fortæller, at hvis man skal spise, serveres der et habilt måltid mad i restaurant Steaks & Seafood! Dog ikke på M/F Prinsesse Benedikte, hvor den er lukket!!!Se hjemmesiden.

Jeg skal om kort tid igen sejle fra Rødby til Puttgarden, så må jeg nok hellere smøre egne sandwich.

Jeg vil fortsætte med flere inspirerende ideer hen over sommeren. GOD TUR

    

Mad er mad er mad - eller hvad?

Siden jeg kom tilbage til Danmark i onsdags, via Puttgarden, ombord på en Scandlines færge, har jeg været overbevist om, at min blog denne gang skal handle om mad. 

Og hvorfor så det? Det kommer her:

Udenfor cafeteriet reklameres der bla. med
...delicious freshly made sandwiches...
på den rullende tv-skærm
 Foto: Bodil Hammer

-  sultne var vi, som bare pokker efter kun at have kørt på orgenmaden fra det skønne Hotel Klostermühle i Heimbach og op til færgeoverfarten ved Fehmern - 600 km. Så det var med slunkne maver vi gjorde vores entré i Cafeteria-Nord på færgen Prinsesse Benedikte.

Dagens specialitet stod der! Spørgsmålet var så, hvad denne specialitet mon var? Her skal det lige nævnes, at klokken var ca. 19.15, altså et helt almindeligt tidspunkt for aftensmaden - forstås! Men som billedet viser, så er Scandlines cafeteria ved at lukke ned allerede fra starten af turen, med kun ganske få luger åbne.

Ud over dagens specialitet, kunne man få pølser i flere afskygninger med pommes frites/kartoffelmos efter eget valg, friturestegte fiskefiletter med remoulade samt nogle kærlighedsløse tørre, kolde sandwich. En tallerken med hurra-rejer og en med laks.

Alt sammen skreg på ikke at være lavet af en kærlig hånd.

Så er det man gerne vil prøve Dagens Specialitet, altså lige indtil man får at vide, at den består af medisterpølse med en klat kartoffelmos/pommes fritter efter eget valg. Den med Dagens Specialitet lader vi lige stå et øjeblik!
Men tro det eller ej denne specialitet var udsolgt!

Fx bratwurst med div. Foto: Bodil Hammer

Lidt priser skal vi også ha' på bordet. En sandwich kostede fx 47,50 kroner, men så er den til gengæld også kold og meget lidt festlig. Eller hvad med én bratwurst med kartoffelmos/pommes fritter til 52,00 kroner?

Giv mig så de franske, italienske eller belgiske sandwich - baguetter lavet med kærlighed og ikke bare noget der skal overstås, de fås til ca. 25 kroner - og laves mens du venter!

Jeg kan ikke lade være med at reflektere over, hvad det er, der sker her. Hvorfor har vi ingen stolthed, når det drejer sig om at servere god mad. Hvordan kan det være, det er bedre at have pølser og pommes frittes på kortet og ikke en god frisk sandwich?

Vi var nødt til at bide i det sure æble eller sagt på en anden måde, bide i det tørre brød. Af alle onder var sandwichen det mest spiselige. Så lod vi personalet på den anden side af skranken gå og nippe til pommes fritterne.

Nøglehullet

Der skrives og tales meget om sundhed, motion og sundt kontra usundt fedt. Fedtafgifter og sukkerafgifter.

Jeg synes ikke en smiley er nok, når vi taler om at sælge mad, her må der forlanges nøglehullet som et minimum for at få lov til at sælge mad over disken. Med de afgifter der for nyligt er vedtaget, kan det da kun blive billigere ikke at servere den fede variation af mad.

Alligevel forfalder fx færger, sports-stadioner, badelande og lignende til at tilbyde fede og usunde buffeter. Her handler det ikke om nydelse, men om affodring. Her kunne det da være fint med en nøglehulsmærkning.

Her har fx Claus Meyer lært os danskere meget.

Jeg kan anbefale, at man kigger på den ny kostpyramide.

Priser her og der

Da jeg gik hjem fra jobbet i går, passerede jeg boden, hvor der sælges frugt og grønt. 

Skønne asparges set i Köln. Maj 2012.
 Foto: Bodil Hammer

Hvide asparges 1/4 kg 25 kr. Jeg har lige nydt synet og smagen af hvide asparges i Tyskland på hotel Kölner Hof, her kunne de godt nok sælges for 35 kr. pr. kg!

Så er det, man mærker, at man er tilbage i Danmark. Forvænt bliver man jo hurtigt, både hvad angår kvalitet og priser, når man rejser i udlandet. Jeg vil bare så gerne have en forklaring på, hvorfor vi skal fyldes med budgetmad, når Danmark bugner af gode råvarer, råvarer som ender med at blive til budgetmad til luksuspriser. Og i Danmark ligger fødevarepriserne efter signende i toppen i EU.

Jeg synes, vi skal arbejde på at få budgetmaden til at være luksusmaden - kvalitet til hverdagspriser!

Så køb nu det hakkede svinekød med 3-7 % fedt eller kyllingefileten, de er endda på tilbud i denne uge i Fakta :) - så det kan faktisk lade sig gøre at få god mad, dejligt :)

Ikke hellig

Godt mætte efter en svineschnitzel :)
Foto: bodil Hammer

Selvfølgelig er jeg da ikke hellig. Jeg har fx den fuldstændig vanvittige tradition, at når jeg er på vej gennem Tyskland, så må jeg bare have en svineschnitzel med pommes fritter. Der kan også sagtens ryge en pose chips ned og et glas vin for meget - 

men generelt tænker jeg meget på, hvad jeg putter i munden. 

De næste måneder betaler jeg så prisen for mine udskejelser. På vægten hver dag og af med de kilo!

Hvad maven er fuld af...

Det er faktisk ret sjovt at følge postnumre og mad. Det er blevet populært at sige: Dit postnummer afslører, hvad du spiser. Interessant er det også, at de mest spiste retter i Danmark stadig er: -  

fra  2007-

TOP 10 OVER DANSKERNES  AFTENSMAD

1. Gryderet, millionbøf
2. Kylling
3. Kotelet, hamburgerryg
4. Roastbeef, steak u fedtkant, filet
5. Pølse, medister
6. Lasagne m.m.
7. Frikadeller
8. Hakkebøf
9. Pizza
10. Farsbrød, forloren hare

Kilde: Fødevareinstituttet, tallene er for de 35-44-årige

Der er ikke noget ondt i de nævnte retter, jeg tror nemlig at fx mange frikadeller har fået et tvist af charterferiernes stemning og er måske blevet lidt orientalske eller græske. 
Der hvor det går galt, er når kødet skal købes. Det fedeste kød sælges billigst. Underligt - for det burde være omvendt, afgiften på fedt taget i betragtning. 

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at der i Vestjylland spises fem gange flere tarteletter end i Nordsjælland.

Velbekomme

Julies egen forret. Foto: Bodil Hammer

Hvad har vi så selv spist de seneste dage?

Slottet i baggrunden. Foto: Bodil Hammer

Lørdag kom  Julie og Sofia, vores børnebørn på besøg, de elsker at være medhjælpere i køkkenet. Så Julie fik skrællet gulerødder til en skål og agurken fik også en med den lille kniv og blev til firkanter. Sofia havde travlt med at spille Moviestar-Planet og derefter skrive videre på eventyr om amazoner, riddere og borgmestre, et skoleprojekt for 2. klasse. Det lyder allerede spændende. Men Sofia ville gerne have spansk tomatbrød til forret, så Julie fik sin egen komposition med pølser købt i Reims og dertil grønt.  Jens, min mand, og jeg fik en dejlig torskesalat, som han stod for. Den blev lavet på resterne af fredagens torskeret, som var flåede minitorsk på en bund af kartofler og gulerødder. Den dag fik vi også sushi til forret sammen med en skøn rosé vin, hjemtaget fra Arc-en-Barrois,  hvor vi boede et par nætter på byens danskejede slot - dejligt - men meget regn, øv. 

Torsk med kapers. Foto: Bodil Hammer

Julies frække kyllingelår med cornflakes
 sammen med "zebrakartofler",
 som Sofia har døbt dem.
Foto: Bodil Hammer

Tilbage til lørdagens middag, hvor Julie stod for at lægge kyllingelårerne i fad efter at jeg havde vendt dem i en cheasy blanding og rullet i  cornflakes. Så blev hasselbackkartoflerne "malet" med olivenolie og drysset med havsalt - det hele smukt udført af Julie på fire år.

    

Tak for mad og ja, opskrifterne kan findes på min ny fane: bodilles egne opskrifter :)

Tak til min korrekturlæser, Jens :)

Klumpfisken koster kroner - at se !

Klumpfisken

Sæler skal have sild. Desværre var de slet ikke sultne den dag.
Foto: Bodil Hammer

Den der klumpfisk er en sjov fætter. Pudsigt at tænke på at det er en, vi kan støde på i de danske farvande. Nok ikke på den sædvanlige badedag, men den kan godt gå i nettet, ja sågar fanges med de bare næver, fx blev der i 2011 fanget en klumpfisk ud for Vedbæks kyst. Den blev siden sendt til Nordsøens Oceanarium i Hirtshals. Her har de nu en hel lille familie af klumpfisk. De er sjove at se, men ellers byder museet desværre ikke på så mange spændende attraktioner.

Vil man opleve dykkeren i det store akvarium, så er der kun mulighed for det klokken 13. Pudsigt at der ikke kan dykkes fx klokken 11, 13 og 15!  Så er der fodring af sælerne, også noget der kan være sjovt, men der skal nok lægges lidt mere energi i, end den nuværende forestilling. Den fanger ikke.

Men hvorfor nu komme med en lang historie om den der klumpfisk? Naturligvis fordi jeg har været oppe og vende Oceanariet og føler mig noget tam efter den oplevelse. Alt for informations-tung og rivende dyrt at besøge. Er det rimeligt at betale 470 danske kroner for 2 voksne og 2 børn (4 og 8 år). Jeg synes, det er klart i overkanten. Hvad mener I? Det kan meget hurtigt blive en eftermiddag til 800-900 kroner, hvis der også skal lidt frokost på bordet! Så kan en ferie i Danmark hurtigt blive en bekostelig affære.

Sammenligning tja 

Og hvad kan man så sammeligne med? Det er jo altid en smagssag. Jeg tænker bare, at jeg kan bowle med samme antal personer for 220 kr. gå i Zoo for 440 kr. og i Zoo er der mange flere oplevelser at udfylde dagen med. Den der kommer nærmest i pris- og oplevelses-sammenhæng, er efter min opfattelse Danmarks Akvarium med en pris på 300,- kr. for de nævnte to voksne og to børn. 

Jeg oplevede, at der var mere engagement hos børnene, da jeg bowlede med dem, end da vi var i Oceanariet, Der var glæden størst i caféen, som havde en legeafdeling! Pga. den høje pris traaaaaaaaaak vi besøget i tre timer.

Her har vi guldklumpen.
Foto: Bodil Hammer

Var det en sur blog? Alting har sin pris - meeeeeeeen guld kan købes for dyrt :)

Nye kolleger, tidligere- og ingen kolleger samt Kinder Mælkesnitte

Havdragen Eddie
Af Helle Kayerød

Se Danmark med Eddie

Denne uge har bragt mig vidt omkring. Hvorfor ikke udnytte, at der findes en masse gratis tilbud omkring dette og hint nu, hvor jeg snart er kollega med min mand. Jeg får hver dag en opdatering fra min kommune Furesø, og her fik jeg information om et kursusforløb. Et af emnerne var, at blive bedre til at slå igennem via pressemeddelelser. Det var et super kursus, med oplagte deltagere og kursusholdere. TAK også for boller, sylt og kaffe. På kurset mødte jeg en tidligere kollega fra Den Store Danske Encyklopædi og det var super berigende at høre, hvad hun havde lavet siden sidst. Jeg kunne jo fortælle om min snart fortid på Gyldendal og kommende fremtid som bl.a.blogger. Hun kunne så til gengæld fortælle om en bog, hun havde fået idé til at skrive, fordi hun følte, at der manglede en slags "turen går til" i børne højde. Det blev så til bogen Havdragen Eddie, som kan fås i de danske boglader nu. Den har jeg selvfølgelig straks anskaffet mig, for hvem mangler ikke af og til ideer til en god børneoplevelse, som ikke er en Tivoli-tur! Det er altid dejligt, at kunne sende en hilsen fra tidligere kolleger til nuværende kolleger.

Hvad har det med Kinder Mælkesnitte at gøre? Intet!

Men jeg havde i løbet af ugen fornøjelsen af, at følge en ung mors frustrationer omkring sunde og usunde snacks i børnehaven. Det er jo ikke nemt at præsentere sit barn for banan, riskiks og æble, når resten af bordet jonglerer med Kinder-Mælkesnitte, cheese-dippers eller sågar småkager. Så jeg glæder mig naturligvis over, at jeg er forbi de bekymringer, men undrer mig såre over, at vi ikke er kommet ud over den diskussion endnu. Synes jeg selv havde gang i den for 36 år siden, siger og skriver SEKSOGTREDIVE ÅR. Søde forældre stop nu op og gi' en go' snack! Hilsen til Stine fra mormorbloggen :)