Viser opslag med etiketten Gyldendal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gyldendal. Vis alle opslag

lørdag den 29. august 2015

Endnu en perle

Sommeren lakker mod enden, men der er stadig gode dage tilbage.

Tag bare afsted! 

Hvad med en lille smuttur til Gyldendal?




Der er rejst en fin sten. 
Tag ikke fejl. Det har intet med bogforlaget Gyldendal at gøre, selvom det havde været en god gimmick.

Her ligger der en dejlig lille havn. 

Jeg har slået mine folder på forlaget i 20 år som billedredaktør, derfor syntes jeg, det ville være ret morsomt, at aflægge den lille havn Gyldendal et besøg. 
Navnet og havnen fik jeg først kendskab til i 2012, da jeg så et tv-indslag på TV2 Nordjylland. Jeg fattede ikke, at der kunne optræde en robåd med navnet Gyldendal i indslaget, endda malet i Gyldendals kendte blå farve.
Salling er en halvø nord for Skive.
Det undersøgte jeg så på forlaget, og her kendte man hverken til båd eller Gyldendal Havn. 

Underligt trods alt. 
Desværre fandt jeg ikke min blå Gyldendalbåd.
Den var forlist tidligere på året. 

Gyldendal Havn er en privat havn i det sydvestlige Salling. Havnen er smukt beliggende ud til Venø Bugt, hvorfra der er rig mulighed for mange dagture til de omkring liggende havne kombineret med en smuk tur rundt om Venø.

Efter mit besøg i havnen i 2012, har den været udsat for en af de slemme storme, men er heldigvis blevet genopbygget på smukkeste vis.

På vej ind til rødspætten. 
Så nu er broerne i fineste stand, jeg håber dog stadig det gamle fiskermiljø er bevaret og den fantastiske Restaurant Gyldendal.

Meget apropos denne lille blog om Gyldendal Havn, så havde mit gode gamle Gyldendal deres årlige efterårs reception i torsdags, 28. august, her blev forfattere og andet godtfolk luftet i den dejlige gård for at udveksle minde fra året 2014-15. Og Johannes Riis holdt den årlige tale, som også er legendarisk.
Gyldendals logo, tranen.


Så det er ganske vist, efteråret er på vej. 










Denne blog om ideer til udflugter er en af flere. 
Læs også om:

Sporvejsmuseet 




Naturvandring


                                        











onsdag den 9. oktober 2013

Naturen i Danmark - den er go - ka du tro

I denne uge udkom så sidste bind af det store fem binds værk: Naturen i Danmark.


DE FERSKE VANDE 



Gyldendal har fået støtte til dette fremragende værk af Augustinusfonden.
HAVET

Augustinusfonden har også givet støtte til, at værket er blevet endnu mere tilgængeligt. De første fire bind ligger allerede på www.denstoredanske.dk under den fane, der hedder:
Naturen i Danmark


                                                       

Hvorfor nu lige gøre så meget reklame for det værk? 

GEOLOGIEN

DET ÅBNE LAND

Det er såmænd fordi, jeg sidder med femte bind i hånden netop i skrivende stund. Fyldt med flotte og fine illustrationer. Jeg skal nu til at søge alle de relevante tilladelser til at vi, Gyldendal,  i god orden kan lægge dette femte og sidste bind online sammen med de første fire.

Det er faktisk hyggeligt med sådan et lille ekstrajob i mit efterlønsliv.
SKOVENE

I disse digitale tider er det jo ikke ofte, man ser store værker på fem bind eller mere i papirudgave. Alt findes jo på nettet.

Som mit barnebarn siger: "mormor vi ser lige efter i Google"!!!!

Men Men


Husk nu at Google er en søgemaskine og IKKE  et opslagsværk som fx Den Store Danske. Den Store Danske findes online ved at søge i en søgemaskine. Søg fx i Google på: denstoredanske. Når det så er fundet, klikker man sig videre og så er man på vej ind i værket, samt i alle de tillægsværker, som nu ligger der.

Takket være den gode Augustinus.


Jeg har selvfølgelig et blødt punkt omkring Den store Danske, som i bogudgaven - 22 bind samt to indeksbind - hedder Den Store Danske Encyklopædi. Da værket blev påbegyndt i 1993, blev vi undervejs overhalet af teknikken og da sidste bind kom i 2003, ja så var en epoke også slut. 

En masse danskere havde dog fået lært at sige ENCYKLOPÆDI. 
Den epoke er forbi, hvor vi ser  reolmeter af opslagsvæker i stuerne i Danmark.

Jeg kommer aldrig til at skrotte min Encyklopædi!



En reolmeter eller mere af
Den Store Danske Encyklopædi,
vægt ca. 50 kg bøger.
Foto: Bodil Hammer

Den har selvfølgelig ikke den fordel som denstoredanske.dk har nemlig, at vi der har at gøre med et levende opslagsværk. Et leksikon, som dagligt opdateres på væsentlige punkter af en levende redaktion med levende mennesker.

Jeg håber, den vil bestå langt ind i fremtiden, så mine børnebørn også kan opleve at finde viden som er til at stole på.

Desuden er min bedre halvdel utrolig glad for papirudgaven, som han kan sidde med i timevis.
Og hvad skal jeg ellers fylde i mine reoler, hvis ikke bøger?







onsdag den 10. juli 2013

denstoredanske og efterløn

Studenterne fra Marie Kruses Skole 2013. Williams Torv, Farum.

Williams Torv



Studenterne dukkede op på min vej hjem fra en times træning i fitness centret. Meget sjovt hedder holdet "Stram op".

Alle de glade og hujende studenter fik mig til stå af cyklen og straks flød minderne over. Min datter var det første hold af studenter fra Marie Kruses Skole, som indtog "verdens navle",  Williams Torv i Farum, og løb rundt i ring dér, som var Krinsen flytte til Farum. Siden indtog min søn samme torv og nu stod jeg så igen dér denne formiddag i juni og nød de ny-udsprungne studenter, mødte mine ungers tidligere lærere, som stadig kunne huske mine poder og som stadig er en del af skolens stab. Så hyggeligt og livsbekræftende.

"Der blev strammet op" og der blev tid til eftertanke, for jeg havde jo ikke stået der, hvis det ikke var fordi, jeg nu selv er herre over min tid.

Første år på efterløn.


Jeg må med skam tilstå, at det største problem jeg har, er at huske hvor jeg sidst har stillet min kaffekop! Måske et sted i min have!!!!


Der er blevet fire kilo mindre af mig, godt hjulpet på vej af mine besøg i Fitness World i Farum, løbeture, tennis og de manglende besøg i Gyldendals kantine samt tirsdagkagen i leksikonafdelingen. Selvom kagen altid var noget jeg så frem til. For nøøøj hvor har jeg smag mange gode kager dér.

Det føles underligt ikke at være en del af arbejdslivet, men det glemmes hurtigt, når jeg besøger mine tidligere kolleger, som i det forløbne år har døjet med flytninger, fyringer og stadig lever på lånt tid fra år til år, det til trods for, at disse tre dejlige kolleger næsten alene trækker mere end 100.000 daglige brugere ind forbi Den Store Danske. Det er stort!

I dag står værket i min reol
og samler støv.
 Dejligt minde.
Jeg føler selv, at jeg stoppede på det rette tidspunkt i redaktionen for Den Store Danske. Den Store Danske, som jeg anser for at være danskernes opslagsværk nummer et. Bygget på den gode, solide ballast fra Den Store Danske Encyklopædi. Værket er siden det blev lagt online blevet udvidet med flere seriøse opslagsværker, og dermed bidrager det til endnu større viden på mange områder:

Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Pattedyratlas, Dansk litteratur historie, Gyldendals Teaterleksikon, Historien om børnelitteratur, Naturen i Danmark, Nordisk Mytologi og Symbolleksikon. 



Et imponerende stykke arbejde med så lille en redaktion! Hatten af for dem.

Læg vejen forbi Gyldendals åbne encyklopædi og bliv indfanget af småt som stort samlet på ét sted. Og det er gratis!

Og det skal fortsat være hele Danmarks leksikon! 



Det skal udvides og opdateres. Og redaktionen skal til stadighed være besat af kloge redaktører, som kender til historien bag værkerne og kan bidrage med nye gode artikler og opdateringer af de allerede eksisterende artikler.

Jeg er meget stolt af at have være en del af dette projekt i 20 år.

Lad dette være ordene i denne blog.

For mig er det nu slut med ikke at have havetid. Dejligt!

Gå en tur i min have.

Jeg vil ønske god sommer og give en lille havevandring (klik her), for det er én af de mange ting, jeg nu har fået tid til at fordybe mig i. Hilsen Bodil


Læs også bodilles opskrifter






torsdag den 27. september 2012

Dengang der fandtes husmødre og rigtige bonderøve


Fra dengang da far lå på sofaen og læste avisen...

Min sidste opgave på Gyldendal som billedredaktør var et større billedarbejde med bogen "Husmødre". Den er nu kommet i butikker og netboghandel. Det er en efterfølger til bogen om "Der var så dejligt på landet", som jeg også var billedredaktør på.

De bøger vil jeg slå lidt på tromme for.

Forfatteren Helle Juhl drager land og rige rundt og holder foredrag om sine bøger. I lørdags var turen kommet til Smørumnedre Bibliotek. Her mødte også jeg op, for på den måde at afslutte mit aktive liv som billedredaktør på en god måde. Det blev til to underholdende timer, hvor man nærmest blev ført en tur ad Memory Lane. Der var især focus på 60'erne, men vi kom da også lidt omkring andre årtier.

En dejlig måde at komme i tanke om mine egne oplevelser med min egen mor, som netop var både husmor og arbejdede fra 40'erne, fra hårde tider til noget nemmere tider. Hvordan var mit møde med min første bondegård? Hvad der var på madpakken i skolen osv. osv. Jeg kan varmt anbefale disse bøger som samtalebøger for skolebørn i folkeskolen. Det kunne være i forbindelse med et besøg af familiemedlemmer, fra 30'erne, 40'erne , 50'erne, 60'erne. Der findes mange ubrugte ressourcer rundt om i familierne. Der kan fortælles mange historier ved at tage udgangspunkt i disse bøger. Danmarkshistorie i gulvhøjde. Helle Juhl kan også bestilles til foredrag. Hun er ud over forfattervirksomheden, journalist, foredragsholder og landhusmor.

Der var så dejligt på landet af Helle Juhl 

Der var så dejligt ude på landet tager dig i billeder og ord med tilbage til det 20. århundredes bondeland. Fra tiden omkring første verdenskrig til slutfirserne og med vægten lagt på de mennesker, der fødtes, levede og døde i det. Forudsætningerne for livet på landet er i dag nogle helt andre, og det har sat sig tydelige spor overalt, om man nu kan lide eller ej.


Husmødre af helle Juhl



At blive hjemmegående husmor var langt op i det 20. århundrede unge pigers drøm og ideal, afspejlet i samfundets indretning, i populærkulturen og i kønsrollerne. "Husmødre. Historier fra landets største arbejdsplads"  tager dig i fortællinger og fotos tilbage til husmødrenes verden som den tog sig ud fra omkring år 1900 til årtusindskiftet. I by og på land, i små som i store husholdninger.