Mellemøstens perle afsnit 1 a 5 samt lidt mere om fedtet kød

Dubai igår og idag

Bodil Hammer i Dubai 1978
fotograferet sammen med vores
gode ven Zain Al Aaberdin.
 I dag 2012,
findes dette stykke ørken ikke mere.
Her er nu bygget skylines og helt nye
bydele er opstået. Foto: Holger Boysen

Mit allerførste besøg i Dubai var i 1978.  Efterfølgenden boede jeg med min familie i Dubai fra 1982-1986,  og vi havde faktisk ikke drømt om, at vi siden skulle få vores faste gang i dette lille Mellemøstens paradis.

Men skæbnen, eller som vi vælger at se på det - lykken - ville, at husets søn fandt såvel kærlighed som job i ja, netop Dubai. Det betyder, at jeg sammen med min mand nu igen rejser tilbage til Dubai en eller flere gange om året, nyder varmen og genser de hemmelige kroge samt udforsker nye og spændende steder.

Mange har hørt om Dubai for det gode og mange måske for det mindre gode, og det synes som om alle også har en mening om Dubai.

Her en instruktion i hvad der er  af regler
vedr. påklædning i et indkøbscenter.
Foto: Bodil Hammer

Dagligt er aviserne nu spækket med billige rejser til Dubai og de omkringliggende lande. Jeg ved, at mange har en skjult frygt for, hvad dét nu er for et land det Dubai. Skal man gå tildækket, må man drikke alkohol og hvad nu med maden, kan den spises og kan maven tåle den. Kan man bade og ligge ved stranden o.s.v. o.s.v.?

Foto: Bodil Hammer

Dubai - hvad er Dubai? 

Dubai er et af  de syv emirater som tilsammen udgør De Forenede Arabiske Emirater. De øvrige seks emirater hedder: Abu Dhabi, Ajman, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah samt Umm Al Quwain. Hovedstaden og det rigeste emirat er Abu Dhabi. Sammenslutningen blev dannet i 1971 og havde tidligere det  i nutidens øre, knap så eksotiske navn Piratkysten. Dubais nuværende hersker er Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum.

Jeg er selv glad for at have oplevet det mere oprindelige Dubai, der betyder, at jeg føler, at jeg har et godt indblik i såvel "fortid" som nutid. 

I Dubai bor der omkring 1,2 mill, indbyggere og det specielle er, at af disse er kun ca. 20 procent  oprindelige indbyggere - så oprindelige som de nu kan være. De resterende 80 procent udgøres af tilflyttet arbejdskraft, hovedsageligt indere, pakistanere, andre arabere og asiater samt vesterlændinge. Derfor er Dubai meget international og kaldes ofte for Mellemøstens Singapore. Læs også kontrasternes Dubai.

Hermed mit lidt skæve bidrag til dejlige feriedage i Dubai.

Vær ikke bange for at købe flybilletter til de mellemøstlige destinationer. Fra Kastrup Lufthavn flyves der fx flere gange om ugen til Dubai. Søg også efter hoteller på nettet. Der er rimelige hotelpriser, og et kæmpe udbud af hoteller, herunder super de luxe hoteller, som kun de færreste har råd til, men man kan alligevel sagtens få en smagsprøve på at "lege millionær".

Burj Al Arab, Dubai.
Foto: Bodil Hammer, 2011.

Burj-Al-Arab, (Sejlet, som det kaldes), ligger direkte på stranden ud til Den Arabiske Golf og er verdens eneste syv-stjernede hotel. Hotellet byder på en luksus, som for almindelige dødelige er uden for rækkevidde. Heldigvis kan man sige. Derfor er det da alligevel sjovt at fornemme hotellets ekstravagance. Hotellet har ikke værelser, men suiter. Man går ikke bare ind og kigger, man kan få en sightseeing mod betaling. Jeg vil nu foreslå, at man bestiller bord på én af restauranterne og på den måde får sig en kongelig oplevelse. Det kan godt lade sig gøre med et dansk budget.

Her er et fine wind towes.
Bygningen her ligger i et område,
hvor man har prøvet at genopbygge
 mange af de gamle huse.
 Tæt ved ligger det anbefalede hotel.
Huse der var tæt på at forsvinde.
Foto: Bodil Hammer

Jeg selv har nydt det enorme bygningsværk fra stranden lige udenfor, det kan jeg varmt anbefale. Stranden er god og offentlig og vandet er varmt. Der må bades i alm. badetøj, men man møder også mange, som bader i almindeligt tøj. Det er især herboende fra fx Sri Lanka, Indien og Pakistan.

Jeg fandt, sidst vi var i Dubai, et spændende og arkitektonisk smukt hotel i down town, som kunne præstere tilbudspriser. Det ligger samtidig i et område, hvor man har forsøgt at genskabe den gamle arkitektur med bl.a. huse med wind towers, Mellemøstens form for aircondition. Man kan endda leje lejligheder på uge- og dags basis - se hos fx Wimdu. Se på placeringen og vælg altid noget nær ved vandet. Et andet sjovt tilbud er at leje sig ind på den norske Sjømannskirken som udlejer et par lejligheder.

Det var så det - nu er billetten købt.

Dubai 2011. Foto: Bodil Hammer

Når man lander i den store internationale (kæmpe) lufthavn fornemmer man straks det lykkelige arabiens aura.

Smukke, arabiske mænd med hvide gevandter kommer en i møde allerede ved paskontrollen. Påklædningen i Dubai er afslappet, men som almindelig opdragelse byder, så skal man selvfølgelig respektere, at man er i et muslimsk land og naturligvis klæde sig anstændigt. Anstændigt kan sagtens være kjoler uden ærmer, eller shorts med t-shirt. I de store indkøbscentre er der angivet dress code. Det betyder ikke for korte kjoler, ikke t-shirts uden ærmer og ikke for udfordrende i det hele taget.
Afsted til hotellet. Der er masser af taxier, der venter på dig og de kører alle efter taxameter, så bare hop ind og fortæl hvor turen går hen. Kommunikation på engelsk går udmærket.

Min første dag skal gå til fiskemarkedet og grøntmarkedet:

Vi skal første dag have den arabiske stemning ind under huden.

Fiskemarkedet 2011. Tun i lange baner, her pruttes med prisen.
Foto: bodil Hammer

I tiden før olien var der generationers tradition for fiskeri og dykning efter perler. Sidstnævnte er dog helt forsvundet. Men fiskeriet foregår stadig i rigt omfang, og der findes et helt fantastisk fiskemarked i Dubai-bydelen Deira. Der losses dagligt mængder af sælsomme fisk og skaldyr og i eftermiddagstimerne, har jeg være heldig at se lange rækker af hajer, tun og andre kæmpefisk blive gjort klar til salg. Der foregår en livlig handel og der skal pruttes om priserne. Er man heldig at bo i lejlighed, kan man sagtens forsøge sig med et par lækre tunbøffer til middag. Man kan få renset, filetteret og opskåret fiskene og skaldyrerne ved langborde under meget hygieniske forhold og til et meget lille beløb.

Fiskemarkedet i Dubai, 1982.
 Foto: Bodil Hammer

Grøntsagsmarkedet og kødmarkedet ligger i forlængelse af fiskemarkedet. Alle de skønneste, friske grøntsager, mange leveret fra de nærliggende emirater. Efter at have gået rundt blandt fisk, kyllinger og grøntsager rumler maven efter frokost. Der sælges de skønneste shawamas i området og der er mulighed for at spise lokalt overalt. Det er svært at bruge mere end 10-15 kroner på sådan en frokost. Husk at drikke vand, vand og atter vand, men kun fra flaske!

Dubai ved Creeken, 1978.
Foto: Bodil Hammer 

Tag så en stemningsfyldt spadseretur langs Creeken, Creeken er vandet, en slags flod, der deler byen i to dele. Her møder man mange kulturer. Skibe lastet med alskens forbrugsvarer, som fragtes til de nærliggende lande, Pakistan, Iran m.fl.. Det er skibene, der er spændende, de såkaldte dhows, der er de oprindelige og traditionelle arabiske skibe bygget i træ. Der er plads til meget på dækket bl.a. biler, køleskabe, fjernsyn o.a. forbrugsgoder, som er billigere i Dubai. Man kan bruge mange timer langs promenaden på at iagttage det pulserende liv på kajen og de mange træskibe der losses og lastes.

Middag på en lille indisk
restaurant tæt ved Creeken.
Vil få min svigerdatter til at lægge
en indisk ret ind på bodilles opskrifter.
Glæd jer.
Foto: Bodil Hammer, 2011

Tag nogle timers hvil og når sulten melder sig hen under aften kan man selvfølgelig slendre rundt i området omkring Creeken, hvor der findes et utal af små spændende, hovedsageligt indiske, pakistanske og andre asiatiske smårestauranter, hvor der serveres glimrende og spændende mad til meget overkommelige priser sammenlignet med danske forhold. Hvis man føler trang til øl eller vin er der kun mulighed for dette på hotellerne. Lad dig alligevel ikke snyde for besøg på de lokale restauranter.

Hvordan kommer man til fiskemarkedet?

Der kører metroforbindelse til fiskemarkedet ellers er det blot at tage en taxa. Det er meget billigt. Markedet har åbningstider fra 5 morgen til 11.00 aften afbrudt af "siesta" mellem 13 og 17.

Fortsættelse følger.....
De kommende uger fortsætter jeg med foreslå oplevelser fra Dubai. Læs om: Alladins hule, The Strip, Palmeøen eller en frokost blandt golfvogne alt sammen krydret med guld og stærke krydderier. 

Udklip fra 24timer14. september
 2012, side 4.

*Opdatering om det fede kød, som jeg omtalte i min seneste blog.

Benny Bomstærk og mesterhakket

Gratisavisen 24timer har en klumme "Helt ærligt", som bringer en forklaring på, hvorfor det ikke er  det fede kød, som bliver det dyre kød. Den synes jeg bør læses. Jeg har lagt linket her: Ufede afgifter for der flæskefede kød i 24Timer. På side 4.

Hveder, venner, vaner og vendinger...

Af gæsteblogger Christina Hammer - datter, ivrig koncertgænger, skadet motionsløber, orkideelsker, komma-knepper, fritidskrejler og liste-entusiast 


I vores familie har vi mange traditioner. Det har de af jer, der følger mormorbloggen løbende, helt sikkert opdaget! Men hvad I måske ikke ved, eller har opdaget, er, at vi også i vores familie har en tendens til at lave et hav af systemer og regler, og at vi har en milliard mere eller mindre forudsigelige vaner og vendinger. Og hvor vil jeg så hen med det? Jo det skal jeg fortælle jer. Det er nemlig en af grundene til, at jeg i dag har det ærefulde hverv at være gæsteblogger her på bloggen: For på mormorbloggen kommer der et nyt indlæg hver weekend. Det er skam en tradition. Men hvad gør mormor så, når hun skal på ferie og tager ud og oplever verden? Jo, hun inviterer selvfølgelig sin datter til at gæsteblogge...


Udfordring accepteret!

Christina hammer.
Foto: Bodil Hammer

Og her sidder jeg så og forsøger mig ud i bloggekunsten. Det er da ingen sag, tænkte jeg, da jeg tog imod invitationen. Det handler jo om kommunikation og sprog, som jeg beskæftiger mig med dagligt i mit job som kommunikationskonsulent i Furesø Kommune. Men, men, men... en ting er at rådgive om kommunikation (sørg for at bruge overskrifter, skriv ligefremt, hold dig til emnet, brug mange punktummer osv.!). En helt anden ting er, når det kommer til at få ideer til, hvad der skal skrives om - og ikke mindst at få dem til at leve på skrift! Det var straks værre... Men nu vel, udfordringen er accepteret - blogindlæg skal I få!


Store Hvededag
Og det bringer mig flux tilbage til traditionerne. For netop i disse dage nyder jeg det spirende forår og bededagsferien. Og som den Hammer-tøs jeg er, har jeg naturligvis en tradition bundet op på denne helligdag, som Sofia, Julie og jeg har omdøbt til "Store Hvededag", fordi vi, som stort set alle andre danskere, spiser varme hveder torsdag aften. Men hvorfor er det egentlig, at vi sidder der og gnasker i noget, som egentlig minder mest om en halvkedelig krydderbolle? Her ville det jo være nærliggende at tro, at det er fordi, at vi mindes den tid, da store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag. Hvor kirkeklokkernes ringen betød, at alle skulle holde fri og al handel ophøre. Hvorfor også bagerne holdt fri og ikke kunne bage brød, men i stedet bagte og solgte hvedetvebakker dagen før, som kunne holde sig og spises på bededagen. Men nej. For os handler det om noget andet. Det handler nemlig om hygge, socialt samvær og en anledning til at mødes med venner og familie. I år blev hvederne indtaget hos Familien Kaas-Elin på Røseren. Og det blev straks indført som en fast tradition - altså ud over dem, vi allerede har sammen omkring Mortensaften og Lillejuleaften!


En klub til enhver lejlighed
Hyggen og det sociale samvær - og så selvfølgelig god mad og vin ... - er faktisk det drivende element i stort set alle de traditioner, systemer, regler, vaner og vendinger, som vi elsker at dyrke i vores familie. Denne weekend byder for eksempel også på sammenkomst med Madridklubben, hvor en tilbagevendende tradition er lange middage over et forudbestemt tema - denne gang "overraskelse". Madridklubben har faktisk eksisteret i 12 år - lige siden jeg drog til Madrid for at studere spansk et semester og endte med at tilbringe størstedelen af min tid med tre skønne tøser og en "tøsedreng" - fra Danmark! Så spansk blev der ikke ligerem talt meget af. Til gengæld er det både blevet til russisk, fransk, belgisk, sydafrikansk, vildt, rødt, lime og chokolade-tema gennem årenes løb. Og Madridklubben er blot et af mine socio-kulinariske "system-fællesskaber". Der er også Baroloklubben, Kusineklubben, Farumslænget (med Teaterklub-udbryderen) og Korttøserne, bare lige for at nævne et par stykker!


Generationer af traditions-generOg traditions-genet fornægter sig ikke hos mine døtre. Næste generation er allerede i fuld gang med at tilføje en lang række af dejlige tilbagevendende begivenheder til familiens repertoire: Farum Søløb med Sofias klasse, Harry Potter film-overnatning og Marionetteater i Kongens Have venter forude!


Længe leve traditionerne - og hurra for familie og gode venner!

Klumpfisken koster kroner - at se !

Klumpfisken

Sæler skal have sild. Desværre var de slet ikke sultne den dag.
Foto: Bodil Hammer

Den der klumpfisk er en sjov fætter. Pudsigt at tænke på at det er en, vi kan støde på i de danske farvande. Nok ikke på den sædvanlige badedag, men den kan godt gå i nettet, ja sågar fanges med de bare næver, fx blev der i 2011 fanget en klumpfisk ud for Vedbæks kyst. Den blev siden sendt til Nordsøens Oceanarium i Hirtshals. Her har de nu en hel lille familie af klumpfisk. De er sjove at se, men ellers byder museet desværre ikke på så mange spændende attraktioner.

Vil man opleve dykkeren i det store akvarium, så er der kun mulighed for det klokken 13. Pudsigt at der ikke kan dykkes fx klokken 11, 13 og 15!  Så er der fodring af sælerne, også noget der kan være sjovt, men der skal nok lægges lidt mere energi i, end den nuværende forestilling. Den fanger ikke.

Men hvorfor nu komme med en lang historie om den der klumpfisk? Naturligvis fordi jeg har været oppe og vende Oceanariet og føler mig noget tam efter den oplevelse. Alt for informations-tung og rivende dyrt at besøge. Er det rimeligt at betale 470 danske kroner for 2 voksne og 2 børn (4 og 8 år). Jeg synes, det er klart i overkanten. Hvad mener I? Det kan meget hurtigt blive en eftermiddag til 800-900 kroner, hvis der også skal lidt frokost på bordet! Så kan en ferie i Danmark hurtigt blive en bekostelig affære.

Sammenligning tja 

Og hvad kan man så sammeligne med? Det er jo altid en smagssag. Jeg tænker bare, at jeg kan bowle med samme antal personer for 220 kr. gå i Zoo for 440 kr. og i Zoo er der mange flere oplevelser at udfylde dagen med. Den der kommer nærmest i pris- og oplevelses-sammenhæng, er efter min opfattelse Danmarks Akvarium med en pris på 300,- kr. for de nævnte to voksne og to børn. 

Jeg oplevede, at der var mere engagement hos børnene, da jeg bowlede med dem, end da vi var i Oceanariet, Der var glæden størst i caféen, som havde en legeafdeling! Pga. den høje pris traaaaaaaaaak vi besøget i tre timer.

Her har vi guldklumpen.
Foto: Bodil Hammer

Var det en sur blog? Alting har sin pris - meeeeeeeen guld kan købes for dyrt :)

Brammer, Hammer, balloner og børn

Til Hammer fra Brammer

©Michael Brammer

Live Studio 2010.
Foto: Thomas Glahn

Det står der på et tryk, jeg har.

Igen vil jeg fortælle om en skøn personlighed fra mit arbejdsliv. På min vej ud ad billedets sti, er jeg flere gange kommet forbi Michael Brammer og hans univers. Det er ikke udstoppede hunde, jeg er faldet for, men multimanden Brammer og hans vilde balloner. Jeg tror, man enten elsker eller hader Brammer. Jeg elsker i hvert fald hans ballonunivers og hans slogan "Kig op i luften engang imellem. Den dag Ballonerne forlader os, bliver der aldrig fest igen.", som jeg stødte ind i, da han havde workshop med sit Live Studio i Arbejdernes Landsbanks hovedsæde i København, 2010. De balloner er skabt til at skabe glæde - se billedet.
Imens nyder jeg mit billede nummer #3 af 9 Eleven og ønsker mig balloner. Enkelt og ligetil. Dette indlæg til Brammer fra Hammer.

Mgp

MGP-koncert, bemærk de mange forældre.
Foto: Bodil Hammer

For en uge siden oplevede jeg en fest for børn. Barnebarnet fyldte 8 år og gaven var bl.a.en billet til MGP-koncerten i Frederiksborgcentret.
Vi var ikke de eneste, der havde fået den gode idé. Det havde rundt regnet 2500 andre seje unger mellem 2 og 13 år, samt deres forældre. For Sofia var det toppen, at høre sidste års vindere, som kommer fra samme skole som hun selv. Chestnut Avenue sang for fuld udblæsning sammen med hele salen "Du skal tro på dig selv" og to andre sange. Der var strutskørter, pomade- og strithår og mange veloplagte sangere fra alle deltagerne i MGP 2012. Salen boblede og ballonerne fløj rundt sammen med popcorn og tom emballage. En super konferencier - hold da op.

Forældre

Sofia på klods hold af en af MGP-stjernerne.
MGP-koncert i Hillerød, 2012.
Foto: Bodil Hammer

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, for alt var selvfølgelig ikke helt godt. Mange forældre forstår ikke, at det er børnene i al almindelighed og ikke kun deres egen pode eller pade, som skal have udsyn. Så en snor til at angive en "børnezone" samt forældre der fortrækker til bag i salen, ville have gjort underværker. Den første halve time var der en del gråd fra alle de små, som intet kunne se. Hvad med en storskærm DR? DR- kunne da godt selv have fundet på det!

Men det var småting, for festen var stor og mormor sad ned mellem popcorn og spildt sodavand i 3 timer. Stod i kø to gange 20 minutter for henholdsvis en sej t-shirt og alle deltagernes autografer. Det var det hele værd. Håber min næste koncert blive Roskilde 2012, Bossen , The Boss, Brice Springsteen, men uden barnebarn. Det vil så være første gang på Roskilde. Bedre sent end aldrig. :)

Nye kolleger, tidligere- og ingen kolleger samt Kinder Mælkesnitte

Havdragen Eddie
Af Helle Kayerød

Se Danmark med Eddie

Denne uge har bragt mig vidt omkring. Hvorfor ikke udnytte, at der findes en masse gratis tilbud omkring dette og hint nu, hvor jeg snart er kollega med min mand. Jeg får hver dag en opdatering fra min kommune Furesø, og her fik jeg information om et kursusforløb. Et af emnerne var, at blive bedre til at slå igennem via pressemeddelelser. Det var et super kursus, med oplagte deltagere og kursusholdere. TAK også for boller, sylt og kaffe. På kurset mødte jeg en tidligere kollega fra Den Store Danske Encyklopædi og det var super berigende at høre, hvad hun havde lavet siden sidst. Jeg kunne jo fortælle om min snart fortid på Gyldendal og kommende fremtid som bl.a.blogger. Hun kunne så til gengæld fortælle om en bog, hun havde fået idé til at skrive, fordi hun følte, at der manglede en slags "turen går til" i børne højde. Det blev så til bogen Havdragen Eddie, som kan fås i de danske boglader nu. Den har jeg selvfølgelig straks anskaffet mig, for hvem mangler ikke af og til ideer til en god børneoplevelse, som ikke er en Tivoli-tur! Det er altid dejligt, at kunne sende en hilsen fra tidligere kolleger til nuværende kolleger.

Hvad har det med Kinder Mælkesnitte at gøre? Intet!

Men jeg havde i løbet af ugen fornøjelsen af, at følge en ung mors frustrationer omkring sunde og usunde snacks i børnehaven. Det er jo ikke nemt at præsentere sit barn for banan, riskiks og æble, når resten af bordet jonglerer med Kinder-Mælkesnitte, cheese-dippers eller sågar småkager. Så jeg glæder mig naturligvis over, at jeg er forbi de bekymringer, men undrer mig såre over, at vi ikke er kommet ud over den diskussion endnu. Synes jeg selv havde gang i den for 36 år siden, siger og skriver SEKSOGTREDIVE ÅR. Søde forældre stop nu op og gi' en go' snack! Hilsen til Stine fra mormorbloggen :)

MovieStar hvad?

Det var måske en idé at give andre med småtøser dette link. En regel her ved denne pc er aldrig at spille spil på usikre sider. Den side her http://www.moviestarplanet.dk/ giver god mening for mig. Jeg har fået tippet fra barnebarnet. Jeg skal godt nok til at slå rabarberbladene ud.