Viser opslag med etiketten byggeri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten byggeri. Vis alle opslag

onsdag den 2. juli 2014

Da muren faldt og hækken forsvandt

Først havde vi ingen halvmur i stuen, så havde vi én, så væltede den og nu har vi så igen en halvmur.

En masse spildt arbejde blot fordi den ikke fra begyndelsen blev integreret i muren med forbandt.
Det er da forbandet.

En ommer. Foto: Bodil Hammer
Fuldstændig samme historie som da ovenlysvinduet blev fejlplaceret læs her: Oh ve oh skræk
De seneste par uger har ikke været helt almindelige. Byggeriet skrider så hastigt frem, at vi må være på pletten hele tiden, vi er der vel mellem 3 og 5 gange om ugen nu. Jeg har for sjov sagt til Jens, at vi burde sove der!

Et godt råde til alle som er i gang med eller tænker på at bygge. Besøg byggeriet ofte, gerne lidt for ofte. Få alt på skrift også det der ikke giver mening og sidst, men ikke mindst gennemgå alle tegninger i detaljer før underskrift! Det kan ikke siges for tit!


Grøn var vårens bøgehæk, ak nu er den væk, væk, væk.

Sådan en bøgehæk må vi se langt efter. 


I sidste uge troede vi at haven skulle prydes med en lille bøgehæk, da vi så så et hegn omkranse hele haven var  beskeden, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre pga. kommunens lokalplan for området.
Heldigvis er der den skønneste natur lige
på den anden side af hegnet. Og "farlige" katte på jagt.
Her indfanget af Jesper og fotografen
 Foto: Bodil Hammer 

En lokalplan accepterer vi fuldt ud, blot havde især jeg da været glad for, at få et forvarsel og ikke som nu opdage det ved selvsyn. Fx kunne 2E Group blot have givet os besked  om det tidligere i forløbet, så jeg kunne have vænnet mig til, kun at se på et sort hegn. Jeg tror nu ellers, at både vandsalamander og spidssnudet frø ville nyde en grøn hæk.


Have-fliserne har ventet udenfor huset, derfor holdt vi møde omkring forhaven, så vi får lavet den efter vores anvisninger fra starten. 
Vi håber at 2E Group og kommunen kommer overens omkring udseendet, så vi kan få den færdig, da den bliver et vigtigt "tilholdssted" for os ved indflytningen. Baghaven/"parken" kan vi nemlig først komme i gang med, når vi har overtaget huset. 


Når man så er på byggepladsen, er der jo selvsagt andre ting som også kræver en snak.  


For snart er badeværelser og køkken/alrum klar til at få lagt klinker.

Her skal vi have et øje på hver finger, for vi har jo valgt et anderledes mønster end bare klinker i rækker. Vi har sikret os, at alle er enige omkring dette og at murerne ved, hvordan mønstret er og skal lægges. Min mavefornemmelse sagde alligevel, at jeg nok måtte komme med et billede af mønstret, da pladsformanden ikke lige havde det ved hånden.
Jeg ville meget gerne have talt med klinkelæggeren, men han talte kun lettisk.Dejligt om bare lidt engelsk havde været muligt. Så er det nemmere at kommunikere. Foto: Bodil Hammer

Her krydses fingre, heldigvis har vi nu fået løst et alvorligt problem omkring niveauforskelle mellem trægulv og klinker også til vores tilfredshed.

Hovsa, der er da vist glemt fliser under kabinetterne.
Foto Bodil Hammer 
 Vi har til-købt klinker i hele køkken/alrummet, som der står i vores papirer. Det tolkes åbenbart sådan, at man ikke kommer klinker under de faste køkkenskabe, det har jeg svært ved lige at forliges med.
Vi har ikke selv haft den løsning tidligere. I min optik er klinker tilkøbt i køkken/alrum = klinker i køkken/alrum fra væg til væg.
Mit hoved kan snart ikke rumme mere!

Der er kommet havejord og niveau i den lille "park". 



Generalen i "parken". Foto: Bodil Hammer



Så derfor var det også på høje tid, at vi drog til Sorø for at fremvise vores haveideer for havesarkitekten, som også skal levere fliser til "parken". Hun, Tove Hede og hendes mand, der ejer firmaet Sandstone, var super god, inspirerende, lyttende og idérig og vi er virkelig kommet frem til noget, vi føler for og som er meget tæt på vores egne ideer.


Toves kontor hos Sandstone.
 Foto: Bodil hammer
På vej hjem fra Sorø drejede vi lige inden om en meget fantastisk have i Vedde. Noget større end vores kommende "park",  nemlig 24000 m2 park, lavet af én enkelt mand som fritidshobby. 
Jeg er blevet anbefalet at besøge parken og den anbefaling, vil jeg bestemt gerne give videre. Hold da op et projekt og sikken en park.   




Fra Zen Haven i Vedde.
Foto: Bodil Hammer





Vi trængte afgjort til en puster efter de meget heftige uger og smuttede til det nordjyske. På trods af de rimeligt dårlige mobilmodtagerforhold dér, fik vi alligevel brugt det meste af en dag i røret for at udrede diverse misforståelser. Her gjorde vores bygningssagkyndige heldigvis arbejdet.



Der blev lagt tid ind til en lille fejring af min fødselsdag Sankt Hans aften. 

Læs tidligere indlæg om byggeriet.
Det går over stok og sten
Åbne huse



mandag den 9. juni 2014

Åbne hus, rydde ud, pakke ned og bygge op

På vej til nye ejermænd.
En pose tøj klar til loppemarked. Så røg de 11 år gamle sandaler, som jeg købte i Malaysia.

Skindjakken fra Tyrkiet har holdt i 25 år og en del nederdele, som bare ikke lige er sagen mere røg også ned i posen. Tøjstilen ændrer sig, når man ikke længere er så aktiv på arbejdsmarkedet, den er skiftet ud med løbetøj og spinningsbukser. Så meget har bare hængt i skabet år efter år. Nu er alt røget ud - næsten - hvis det ikke har været brugt de seneste fire år.
Der er opbrud i boligen, så der skal skæres kraftigt ned på indholdet i skabene.

Venter på afskibning.
Det også tid til at ungernes efterladte gods bliver flyttet hen til  rette ejermand. Meget passende at klippe navlesnoren, nu hvor det er ti år siden sønnen flyttede hjemmefra.






Fliser til carporten.

En lille pause

 i oprydningsarbejdet og op på cyklen. For der skal holdes øje med byggeriet. Der er selvfølgelig lidt stille nu, hvor Pinsen er over os, men der er da lige pludselig kommet en masse fliser, som skal lægges i carport og forhave. Godt at vide at fliserne er kommet, for vi skal have et møde med fliselæggerne så  fliserne bliver placeret efter vores anvisninger. 
Smukke lupiner. 

I huset er der ikke sket så meget, vi forventer, at der snart er vinduer i. Elektrikerne er meget langt, der hænger ledninger ned her og der og det er slut med at bede om flere stikkontakter, det skal jeg nu nok afholde mig fra, det er uhyrlige priser sådan en kontakt får. Hver en ændring skal føjes til, så man sikrer at håndværkerne hele tiden er opdateret i forhold til diverse arbejdstegninger.

 VVS-folkene eller smedene, som de kalder sig når de kommer fra Jylland, har også været på banen i badeværelser og køkken. Der begynder at tegne sig et billede.

Byggeriet ligger på den tidligere Farum Kasserne og det betyder, at der et enormt naturområde lige uden for døren. Skønt at cykle rundt i. Der er godt nok bygget meget nyt, men det er dejligt at vide, at kommuneplanen siger at max 30 % af området må bebygges. På engene vokser mange skønne planter, store kastanietræer og små vandhuller bryder naturen. Man fornemmer ikke at det er et nybygger kvarter. Vi stillede cyklerne og fik en kurv fuld af lupiner med hjem til vaserne.

Meget passende med lupiner i vaserne når vi har åbent hus 2. Pinsedag klokken 14.
Se lige annoncen her:

Læs også de tidligere indlæg om husbyggerriet:
Det går over stok og sten
oh ve oh skræk

søndag den 25. maj 2014

oh ve, oh skræk

Efter en god hvedebrunch hos mine børnebørn og min datter, 

så lige en tur forbi byggepladsen. Som sagt går det stærkt og vi forsøger at lægge vejen forbi Generalvænget mindst tre gange om ugen. Denne tur gjorde vi umiddelbart inden en lille bededagsferie
Så er der kommet navneskilt op.
Generalen ser på op ad Generalvænget.
 foto: Bodil Hammer









Jeg kan kun anbefale alle, der er midt i et hus-byggeri, at være med på sidelinjen og have en tjekliste. 



Vi kan vores tegninger på rygraden og ved, hvor hver en kontakt og hvert et vindue skal være.

Jeg er glad for at vi tog forbi. Tømrerne var i gang med at sætte ovenlysvinduer op i køkken og badeværelser. Det i køkkenet var fejlplaceret!!!

Da vi har valgt at får et betydeligt større køkken end standardhuset er født med, betyder det også, at ovenlysvinduet i køkkenet skal centreres på anden vis. Det jeg så den gode tømrer indbygge, var et vindue placeret efter standardtegningen og ikke efter vores hus-tegning.


Så det måtte jo stoppes jo før jo bedre. I alles interesse. Vi kan dog ikke stoppe håndværkerne, men tage billeder og sende til vores byggesagkyndige samt pladsformanden. 
Mange af håndværkerne taler polsk, så vi kunne ikke forklare, at det var en forkert tegning de fulgte. Vi har jo heller ikke mandat til at stoppe byggeriet.

Men hvofor er det os som lægmænd, der skal finde fejlene hver gang? Tidligere var det vandtilførslen og en manglende halvmur det var galt med. 

Her på badeværelset er der heldigvis ikke noget problem.
Foto: Bodil Hammer
Et ovenlysvindue forkert placeret.
Foto: Bodil Hammer

Affødt af denne fejl kommer andre. 



For elektrikeren havde allerede ført el til placering efter standardtegningen. Så det kan man kalde en ren "lyskædereaktion". Jeg undrer mig selvfølgelig over, hvorfor der ikke er sat tegninger op på husets indervægge til diverse håndværkere, så alle kan følge med i, hvor der er ændringer i forhold til standardtegningerne. 

Heldigvis for vores hurtige reaktion blev det kun til en lille ekstraudgift for tømrerfirmaet. Allerede nu fire dage efter er vinduet flyttet hen på rette plads. 

Nu afventer vi så hvordan 2E Group vil tackle omplacering af de spots, som er involveret. 

Det er dér vores byggesagkyndige tager over og kommunikerer med byggefirmaet, som jo er 
Så blev det vindue lukket og et nyt kommer i.
Foto: Bodil Hammer
2E Group. Vi er heldigvis blot "underbygherre". Men meget ivrige efter at finde fejl og mangler tidligt i forløbet, men vi vil da helst undgå den "ekstra spænding" der ligger i at skulle finde fejl!
Nyt vindue. Foto: Bodil Hammer
Tre velplacerede vinduer. Foto: Bodil Hammer 

Så blev det tid til og nødvendigt at holde den bededagsferie uden byggetanker.
I selskab med disse sprøde engnellikerødder. Foto: Bodil Hammer

Læs også de tidligere indlæg om husbyggerriet:




Læs om engnellikerod her 


lørdag den 3. maj 2014

Det går over stok og sten


Mens jeg har holdt påskeferie i det nordjyske, er der pludselig sket en hel del med husbyggeriet.

Denne weekend byder danbolig i Farum på Sightseeing.


Der holdes åbne huse rundt i landet i disse uger. Danbolig har massive kampagner, så vi holde pinlig orden i hus og have på Kildebakken 1.


Det er lige som at sige farvel, hver gang en lille blomst kommer op eller visner bort. Der bliver gået mange ture i parken", for den næste have er bare ca. 150 m2. Noget af en forskel og et projet vi netop har taget hul på. Indretning af en lille gårdhave, mere herom.






Om byggeriet fortæller billeder mere end ord.

Sten næsten hele vejen rundt om huset og i fuld højde. Der ser ud til at være godt styr på det indvendige. Der hænger slanger og ledninger og stritter ud i alle rum. Jeg er imponeret over, at det så tidligt ligger klart, hvor der skal føres strøm, vand og varme ind.





Det ser helt skulpturelt ud fra denne side. Muren til naboen.
Langhuset uden tag. Den kommende solkrog. Der skal nok blive godt lunt når solen kommer direkte på.
Akropolis i Farum. Ja her skal vi så nyde syd og vest solen.
Der er system i rodet.








Med den isolering kommer vi ikke
til at fryse til vinter. Tidligere indlæg om husbyggeriet:

Fra stort til mindre
Køkkenskriverier
Nuværende og kommende bolig
Vandsalamander og spidsssnudet frø
Hus til salg
Foråret har fået fat

lørdag den 14. december 2013

Mormorbloggen holder juleferie til januar med skriblerierne MEN

lige seneste status på byggeriet 

Læs også mine tidligere blogge om byggeriet: 

Vandsalamander og spidssnudet frø
Husk at give mormorbloggen et "like" her: facebook.com/Mormorbloggen


Soveværelset i det ny hus
med adgang til badeværelset.

Vi har haft tre ejendomsmæglere i spil og valget er faldet på danbolig.

Nu afventer vi besøg af ejendomsmægler samt eventuelle købere. Spændende. Vi er meget optimistiske, endnu.

Vi har lagt sidste hånd på indretningen omkring det nye hus og sluttede med:


Vi måler placering af udendørslamper.


El-planen


I samarbejde med 2EBolig har vi udarbejdet en el-plan for huset ude som inde.
Vi gennemgik først selve planen og holdt den op mod, hvad vi har i vores nuværende hus.
Hvad har vi manglet og hvad har vi aldrig brugt.
Der er ingen grund til at sætte flere kontakter i end nødvendigt. Der skal dog heller ikke mangle nogle.

Så der er god grund til eftertanke. Bare at finde rette sted for en tv- og data kontakt er jo vigtig, når alt bliver fræset ind i væggene.

De første huse står allerede med vægge og vinduer, så i weekenden var vi til "åbent hus". Sjovt at gå rundt i et hus af samme størrelse, som det vi har valgt. Så fik vi også placeret tv og pc'en, så stikkene kan  kommer de rette steder. Vi fik set størrelser på de forskellige rum. Indtil nu har vi jo kun arbejdet med tegninger i A3 format.

Skal vi have remote control
eller kontakt til ovenlysvinduerne?

Forleden dag gik jeg en lille tur med mit yngste barnebarn Julie hen til bebyggelsen. Børnebørnene følger med i byggeriet og vi vil vise dem slagets gang undervejs. Her var vi så heldige at møde elektrikeren, som kunne give gode råd og vejledning. Så gode at vi igen har talt med ham for at sikre, at vi har truffet de rette beslutninger. Super dejligt at det kan foregå så uformelt.

Den sidste foranstaltning for vores vedkommende har været at få en bygningssagkyndig til at følge byggeriet i hele fasen på vores vegne.

Det er selvfølgelig en ekstra udgift, men vi tror, de penge er godt givet ud, da vi jo ingen erfaring har med "selv" at bygge hus.

Nu er vi klar til at lægge byggeriet i andres hænder og se julen i øjnene.

Rigtig glædelig jul og godt nytår her fra bloggen og tak til mine læsere 

hilsen Bodil Hammer

og så et par fif til julegaver:

Hvem mangler ikke et par sko til nytårsaften.
Julen er hjerternes fest, så honninghjerter må ikke mangle under træet.

 Cykelhjelm til alle hjerner.
Og så den hjemmelavede. Julemandens kane.
Juletræspynt. Som kan bruges til næste års jul. Så man ikke altid er for sent ude? 








mandag den 11. november 2013

Nuværende bolig og kommende bolig

Det går stærk med byggeriet, vi kørte forbi i går. 


Fra at have set et stort hul i jorden ja, så har 2 huse af de 22 nu allerede tag over hovedet.

Se lige her:



Det er altså lidt vildt, tænk, at vi har gjort det - men vi har ikke fortrudt - der kommer nogle seje måneder - men det bliver godt og det bliver sjovt. Det er allerede sjovt.




Alle billeder taget af Bodil Hammer




Vi er kommet til en afklaring med vores nuværende hus. 



Ejendomsmæglere



Tre gode møder har vi holdt med tre forskellige og velforberedte mæglere, som alle tre leverede professionelle oplæg. 
Men da vi jo ikke kan vælge alle tre, så blev til et godt gammeldags stykke papirarbejde med en plus- og minus side samt  vores mavefornemmelse. Vi håber og tror på, at vi har truffet det rette valg. Det kan kun fremtiden bringe.

Her er, hvad vi siger farvel til og som kommende beboere siger goddag til. 


Vi sælger efter 28 gode år en kernesund villa.  



Andre blogs i denne serie: