onsdag den 16. september 2015

Mit efterår


10000 skridt om dagen

De sidste solstråler skal give os vitaminer til at kapere denne verdens små som store spørgsmål og gøremål.
En af de solstråler fik jeg sendt som tekst af en FB ven:

"Det er utroligt. Man ser nyhederne, og almindelige mennesker, os alle sammen, lader til at rumme så stor ondskab og så stor kærlighed. Jeg kender ikke svaret på flygtningekrisen i Europa og Afrika, men jeg ved, at vi er nødt til at arbejde sammen for at finde en løsning. 
Som Nelson Mandela sagde: Det virker altid umuligt, indtil det lykkes. Hvad vil I have? Et Europa med sit hjerte og sine grænser lukket for barmhjertighed? Eller et Europa med et åbent hjerte?" Bono september 2015 

På denne dag hvor ugen lakker mod enden og hovedets makrounivers er mere end fyldt af tanker fra ugens nyheder om flygtninge og løsningsmodeller, oversvømmelser i Japan, skolereform, for eller imod, en dansker i rummet og hjemme igen, en meget ophedet og til tider ikke særlig køn retorik på FB.
Ja, læs blot et udpluk/et sammensurium af, hvad mit hoveder er blevet fyldt op med af citater blot fra de seneste dage:


".. det 14 år siden, World Trade Center var udsat for terror. Hvad fanden er det for noget! 'Danmark vil ikke tage del i fordelingen af flygtninge' - det er fandme så skammeligt! Vi har lidt ekstra lækkerier i form af vores varmrøget lakse rilette ...blev jeg mødt med den kedelige nyhed om at den danske digter, forlægger og oversætter Otto Sigvaldi er død...at redde denne krise.. Men alle de såkaldte kloge lader stå til... Løkke har ikke nosser til dett...Hans blodskudte øjne er vendt tilbage, men han er dygtig til at bære en brandert.... tendens i "racisme"debatten hvor alt hvad vi siger blir brugt " imod os"... ...behjertede mennesker deler billeder af dem selv i selskab med flygtninge og i færd med at række en hjælpende hånd … vind madvarer for hele 4.000 kr om måneden i et helt år! Venlige og varme værdier vil altid sejre mod fjendtlighed og ondskab, når muligheden byder sig....."


Resten af solstrålerne vil jeg gemme i mit indre mikrounivers med bla. billederne fra denne morgens tur i mit første efterår i mine nye omgivelser og med et spagt ønske om, at vores retorik får en bedre klang, Det vil fremme forståelsen og mindske den hadefulde tone vi omgiver os med. Tror jeg!

Desværre er det nok kommet for at blive. Jeg vil prøve at holde tonen, så professoren ikke får ret!

Professor Jørn Lund: Grimt sprog er blevet normaldansk
"Det bliver mere og mere normalt at bruge grimme, latrinære og vulgære danske ord, mener professor Jørn Lund"




Efter disse citater så må det være på sin plads at huske at nyde denne sensommer eller det spirende efterår, som det jo er, før den kolde november kommer og tager magten fra os. Nyd billederne herunder.

Jeg tæller skridt. Jeg forener ganske enkelt det nyttige med det behagelige. 10.000 skridt om dagen er målet de næste tre uger. 

Du kan - du skal - du vil! 


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar