Viser opslag med etiketten huset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten huset. Vis alle opslag

lørdag den 3. maj 2014

Det går over stok og sten


Mens jeg har holdt påskeferie i det nordjyske, er der pludselig sket en hel del med husbyggeriet.

Denne weekend byder danbolig i Farum på Sightseeing.


Der holdes åbne huse rundt i landet i disse uger. Danbolig har massive kampagner, så vi holde pinlig orden i hus og have på Kildebakken 1.


Det er lige som at sige farvel, hver gang en lille blomst kommer op eller visner bort. Der bliver gået mange ture i parken", for den næste have er bare ca. 150 m2. Noget af en forskel og et projet vi netop har taget hul på. Indretning af en lille gårdhave, mere herom.






Om byggeriet fortæller billeder mere end ord.

Sten næsten hele vejen rundt om huset og i fuld højde. Der ser ud til at være godt styr på det indvendige. Der hænger slanger og ledninger og stritter ud i alle rum. Jeg er imponeret over, at det så tidligt ligger klart, hvor der skal føres strøm, vand og varme ind.





Det ser helt skulpturelt ud fra denne side. Muren til naboen.
Langhuset uden tag. Den kommende solkrog. Der skal nok blive godt lunt når solen kommer direkte på.
Akropolis i Farum. Ja her skal vi så nyde syd og vest solen.
Der er system i rodet.








Med den isolering kommer vi ikke
til at fryse til vinter. Tidligere indlæg om husbyggeriet:

Fra stort til mindre
Køkkenskriverier
Nuværende og kommende bolig
Vandsalamander og spidsssnudet frø
Hus til salg
Foråret har fået fat

søndag den 27. oktober 2013

Fra stort til mindre

Det bliver så efteråret, hvor vi har bestemt os for at tage en stor beslutning om at skifte vores mange kvadratmeter ud med færre kvadratmeter.  Kort sagt vi vil sælge vores hus, som vi har boet i i små tredive år. Det er simpelthen blevet for stort.
Foto: Bodil Hammer

Det samme er haven, se den her, som tager mere og mere tid og som vi vil komme til at savne meget. Men hver ting har sin tid. Når vi ikke kan holde den standard, vi har for huset og haven, så er det tid til handling!

Det er jo sin sag, at skulle belemre naboerne med sneskrabning o.a., når vi rejser ud i den store verden eller tager en tur til Nordjylland i sommerhuset. Vi har skønne naboer til alle fire sider, så dem kan vi da kun anbefale til de kommende ejere af vore hus.

Det hele startede med et impulsivt besøg til "åben grund" her i Farum en af de sidste dage i august hos 2e Group. Få dage efter var vi så allerede mentalt på vej til at udskifte vores nuværende hus med et nyt hus.

Nu er det alvor og beslutningen er taget



"Åben grund" 2013. Foto Bodil Hammer

En af vores begrundelser for denne "drastiske" beslutning er, at vi begge gerne selv vil styre, hvornår vi ikke kan ordne hus og have mere. Det er en bedre situation end det modsatte.

Måske er det lidt tidligt, når man blot er i starten af 60'erne, men, men. I den alder flyver tiden afsted med raketfart.



Tænk at jeg allerede nu er i mit andet år på efterløn. Synes det var i går, jeg sad i toget på vej til arbejde. Nu kan nyde min helt egen private morgen. Elsker det!

En anden begrundelse er, at vi her får mulighed for at sætte vores helt eget personlige præg på hele indretningen. Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt for os ikke at skulle flytte fra Farum.

De seneste to måneder er hver en sten "vendt" for at få alle vores ønsker opfyldt og vi er nu begge modne til at skifte det ene hus ud med det andet og mindre hus.

Vores nye hus ligger også tæt ved skov og sø, så vi  er omgivet af den samme dejlige natur, som vi allerede har. Hvad mere kan man så ønske sig!



Så vores hus er nu meget snart et: HUS TIL SALG
Fotografen og huset. Foto: Bodil Hammer


Hus til Salg.
Foto: Bodil Hammer

Det kommer samtidig til at betyde, at jeg her på mormorbloggen vil skrive lidt om byggeriets gang.

Jeg vil forsøge at kommentere, beskrive og fortælle alt, hvad der rør sig før, under og efter at byggeriet går i gang. Tanker og overvejelser vedr. valg af indretning, udsmidning, oprydning osv. Samarbejdet med byggefirmaet og salget af det gamle hus.

Kort sagt fra stort til småt og om stort og småt


De første spæde tanker skrives ned,
kataloger bestilles, indretninger tegnes.
Foto: Bodil Hammer

Jeg håber da samtidig, der falder lidt guldkorn af, som måske kan inspirere andre, der kommer på lignende tanker.

Overvejelser vi allerede nu sidder dybt i er fx flytning af vægge, valg af klinker, tilvalg/fravalg ......, bank, ejendomsmæglere og advokat med mere.