Verdens bedste club sandwich og Snoopy Island 4 af 5

Club sandwich Classic.

Verdens bedste club sandwich. Foto: bodil hammer

Tænk engang. Første gang jeg mødt en club sandwich var i 1978 på en rundtur til forskellige lande i Mellemøsten, heriblandt Dubai. Det var før jeg anede, at jeg selv ville komme til at bo der i fire år sammen med mand og børn. Det var en skøn tid. Jeg har sagt det før. Det kan nu ikke gentages for tit. Alle småbørnsfamilier burde have mulighed for at "stemple ud". Det er guld vær midt i racet. Nyde børn, liv og familiensamvær. På den lange bane sikkert også meget værdifuldt samfundsmæssigt.

Tilbage til club sandwichen.

Der er visse ingredienser, som er et must i den sandwich. Så jeg blev noget rystet, da jeg fornyligt blev præsenteret for én, hvor tjeneren høfligt bekendtgjorde, at der altså ikke var æg i. De havde fravalgt det spejlede vendte æg. Jamen det kan man da ikke. En klassisk frikadelle er jo heller ikke en frikadelle uden man har brugt kød.

Dere er tre lag i en club sandwich, det skal ingen komme og lave om i min verden. Med mindre man vælger at kalde sin sandwich for noget andet. Til en klassisk club sandwich skal man bruge følgende: 3 skiver toastbrød, salat, ristet bacon, kyllingebryst, tomater- og agurkeskiver, det vendte spejlæg og mayonaise smurt på brødet. De tre lag skal samles med en dekoreret stick. Som sidegevinst pommes frites med ketchup og coleslaw salat.

Sådan har vi jo alle vores særheder. Tænk bare på vores juletraditioner, hvor vi alle sammen mener at netop vores er den rigtigste.

Snoopy - mere end bare lille Nuser

Snoopy Island 1983. Foto: Bodil Hammer

Også en lille ø 200-300 m fra en dejlig strand i emiratet Fujeirah i De Forenede Arabiske Emirater, godt et par timers kørsel fra Dubai.

et herligt sted at at snorkle. Masser af koraller og farvestrålende fisk.

Jeg er først nu blevet bekendt med, at den ø vi besøgte så mange gange i 80'erne, nu er blevet ophøjet med et navn og en del ændringer i omgivelserne - Snoopy Island - for dens lighed med den lille hund.

Wadi

Denne smalle vej forbandt tidligere Dubai med østkysten.
 Wadi Tayibah 1983. Fast tradition var altid
et stop i wadien for at få lidt at drikke .
Foto: bodil Hammer

Turen fra Dubai til Fujairah gik i 80'erne ad almindelige landeveje, hvor man fx et stykke af vejen  kunne lave en lille afstikker gennem et snørklet wadi-område med hulledejordveje.

En wadi, er et flodleje i et ørkenområde. Det ligger normalt tørt hen, men kan have en del vand i regntid. Det er et typisk arabisk navn. Turen kunne klares i almindelig bil, men det var absolut mere behageligt i en 4-hjuls.

Langs denne meget ujævne jordvej, kunne man følge kanalerne, falajer, som opsamlede vand til  de sparsomme områder, hvor der dyrkes grøntsager. Vi oplevede på disse ture en fornemmelse af at bevæge os flere hundrede år tilbage i tiden til stammer og nomader. Som i Det lykkelige Arabien.

Læs forresten Thorkils Hansen bog "Det lykkelige Arabien".

Den tur er desværre ikke mulig mere, men den kom frem på nethinden, da vi igen i september i år tog turen til stranden ud for Fujairah i nærheden af byen Khor Fakkan, for at gense øen nu med navnet Snoopy Island. Selv i dag er der heldigvis stadig meget at se i dette grønne område, Fujairah.

Fredagsmarked 

Tid til en kop te.Foto: Bodil Hammer 

Der bydes på Masafi fredags marked, som lokalt kaldes Souq al Juma. Det har åbert stort set hele ugen på trods af navnet. Her handles med alt fra lokale frugter og grøntsager til potter, "antikviteter" tæpper og så souvenirs. Tæpper fra fx Pakistan og Afganistan. Her ser man en ganske anden verden, end den man møder i Dubais pulserende byliv.

Stop op i en af de byer der passeres og få en kop te/kaffe i en af de lokale coffe shops og lad tiden stå stille. Her kan man se den lokale araber passere forbi med kone(r) og børn.

Snorkel- og badetid

Fremme ved "Snoopy-øen", hvor der tidligere blot var et enkelt motel med strandhytter, ligger der i dag flere hoteller, men motellet fra dengang, har stadig den bedste beliggenhed, lige ud til øen. Vi var selv kun på en dagtur ad "memory-Lane", men man kan stadig bo i strandhytter på motellet som vi gjorde i 1980'erne og leje snorkeludstyr. Det er en god idé at bruge en lang weekend i dette område.

Der er som nævnt et hav af farverige fisk langs øens koralrev. man kan være heldig at se blæksprutter, muræne-ål og skildpadder.

Snoopy Island 2012.
Foto: Bodil Hammer 

Ved lavvande kan man iført et par solide sko gå på koralklipperne ud til øen.

Når man vælger at benytte stranden uden for hotellets område, skal man ikke lægge sig for langt oppe i sandet-klitterne, stil parasollen tæt på vandkanten, så slipper man for at blive nervøs, hver gang der kommer en 4-hjuls trækker susende op og ned ad sandklitterne. Det er en meget lokal drengefornøjelse - ikke helt ufarlig. Bil og dreng suser op og ned i en form for one man show, til stor fare for sig selv og andre. Man ser mange steder på strandene har hotellerne har lavet store stenhøfder  for netop at undgå disse strandbisser.

Området byder desuden på smukke bjergområder, Hajar Mountains, som strækker sig fra Oman og lang østkysten af emiraterne. Hajar betyder sten bjergene og det er også den fornemmelse man får når man står, går og ser på dem. Golde og grå. Det er muligt at tage ture ind i disse bjerge.

Al Bidya Mosque

Ganske fredsommeligt lå
Bidya moskeen lige ud til landevejen
mod Khor Fakkan dengang i 1982.
 foto: Bodil hammer

Den ældste moske i emiraterne, Al Bidya Mosque, finder man også i dette område. Den er sat på UNESCO's tentative liste over eventuelle emner, indberettet af landene selv. Byggest af klippe- og lersten. Den kan dateres tilbage til omkring 1400-tallet, ganske imponerende for disse områder. Bygningen er usædvanlig i sin arkitektur pga. de fire kupler. Desværre er det ikke tilladt ikke-muslimer at komme ind i denne moske, som regnes for den helligste i Emiraterne. Den er nem at se, hvis man efter strandturen kører mod Dubai via Khor Fakkan. Her er det absolut nødvendigt at være klædt på efter forholdene!

Solnedgang

På hjemturen nærmer vi os solnedgangen, som altid er smuk på disse kanter. Lyset skifter fra orange, rødt og pink til blåt. På denne tid af dagen begynder vi at køre gennem ørkenen og hvor vi i 1980'erne stødte på nomaderne på vej ud i ørkenområderne, møder man i dag de unge drenge, turister og lokale familier som enten sidder i grupper og nyder solen gå ned, tager den sidste bøn eller for drengenes og turisternes vedkommende tager de store biler på en ørkentur op og ned af sandbakkerne i farlig fart. Nogle har grill og mad med til bålhygge.

Solnedgang Forenede Arabiske Emirater 2012. Foto: Bodil Hammer

Når solen er gået helt ned, det sker allerede omkring klokken 19, efterlader den vejene i total mørke. Her skal man være godt kendt for ikke at komme på afveje. Vi havde fornøjelsen af at komme på en "blind date", uden forvarsel sluttede motorvejen. Så er der mørkt i sådan en ørken!


Vi nød alle at være tilbage i Dubai med oplyste veje efter en vidunderlig dag på østkysten, som har meget mere at byde på til næste gang.

Så er det snart slut med Dubai-føljetonen. Der skal nu nok snige sig et og andet ind alligevel.

Sidste afsnit i denne føjleton om Dubai bliver nummer 5 af 5 - læs om den.

Kommer snart og her på bloggen 

Gourmetforeningen, Italien og Thorvaldsen

Jeg er medlem af en gourmetforening!

Starten på gourmet-tur juni 2010.
 Foto: Bodil hammer

Tre gange om året mødes vi i Gourmetforeningen af 1987 til en kulinarisk oplevelse. Klubben tæller seks personer og det hele startede i 1987, deraf navnet "Gourmetforeningen af 1987".

Dengang i starten havde vi alle børn fra kravlealder til skolealder. Vores arrangementer var naturligvis på rigtig 70'er manér - med børn. Efter første arrangement flyttede børnene dog ind i et værelse for sig selv, men stadig med fint opdækket bord og naturligvis tre retter mad af samme kaliber som de voksnes. Som årene er gået, er alle børnene jo blevet en del ældre og har skabt deres egne traditioner (læs indlægget fra min datter Christina). Sjovt nok synes "ungerne" nu ikke, at vi altid skal med til bords!

Det har så betydet, at vi seks voksne i gourmetforeningen fik behov for at fylde mere gods i vores middagarrangementer. I tidernes morgen havde vi ikke noget egentligt madtema. Den familie der lagde hus til stod også for hovedretten med tilhørende vine, og de to andre familier kom så med henholdsvis forret og dessert og med deres vine. Da foreningen består af tre familier ja, så går værts-rollen på omgang, så alt er fint fordelt.

Fordi vi ikke fra starten havde et tema...

så er der kommet virkelig mange sjove kombinationer ud af de middage, samtidig med at vi i begyndelsen alle kom med så store anretninger, at hver ret nærmest svarede til en hovedret.

Denne Charlotte-russe
har jeg fundet i et andet blogindlæg.
Den ligner til forveksling
den vi lavede dengang i 80'erne

Jeg kan huske et af de første arrangementer. Min mand og jeg stod for desserten, vi lavede en Charlotte-russe - hvor rouladen var så lang at den blev rullet på køkkengulvet! Bag rouladen gemmer der sig en fromage. Det var en meget tung afslutning på en meget tung middag. Jeg har ikke siden lavet en Charlotte-russe, men så den sjovt nok igen for nylig på et konditori, da jeg var på ferie ved Mosel, og det gav mig ideen til dette blogtema.

Derfor ændrede vi hurtigt konceptet til, at værtsparret beslutter sig for et tema, så vi alle har en ledetråd. Det har været en succes og så begyndte vores middage at gå op i en højere enhed. Og endnu en udvidelse er kommet til efter at børnene ikke mere deltager. Vi udfylder nu "tomrummet" uden børnene med et kulturelt indslag, inden vi går igang med middagen. Det har bestemt givet vores sammenkomster nye dimensioner og det er altid spændende, hvilket oplæg værtsfamilen kommer med og samtidig er der så meget mere at tale om over middagen.

Temaet på lørdag er Italien

I maj måned var jeg jo selv i Rom og nød godt af min gode ven Søren Ruds skønne bog om restauranter i Rom. Og det er så heldigt, at der faktisk i disse dage er et lille mini Italien i København, og netop Italien er vores tema til den kommende gourmetmiddag.

Fantastiske restauranter af Eva Ravnbøl og Søren Rud

Tre lørdage i august afholdes der hvert år et italiensk marked på pladsen foran Thorvaldsens Museum. Her kan man nyde og smage Italien. Jeg har fået nys om, at Romselskabet S.P.Q.R. vil have en stand på markedet, og at der vil være alskens billige bøger til halv pris om Italien og Rom. Måske kan man være heldig at finde den superbog, som guidede Christina og mig hen til nogle af gode restauranter i Rom. "Romerske Restauranter" af Eva Rudbøl og fotograf Søren Rud - køb den hvis du finder den! Læs også min blog fra marts om emnet.

Samtidig kan man jo gå på opdagelse på Thorvaldsens Museum disse lørdage, hvor der er fri entré. Det er en dejligt museum og Bertel Thorvaldsen en spændende personlighed. Han er faktisk begravet i gården på museet, hvor man kan se hans grav. Jeg kan nu også anbefale hans billeder fra Italien og Rom. Fx Danske kunstnere i Osteriet La Gensola i Rom.



Jeg ved jo, hvad vi selv skal stå for til aftenens menu, nemlig desserten. Så hos os går spændingen på, hvad vi mon skal have til hovedret og forret.

Sidegevinsten

En lille sidegevinst ved disse gourmetdage er, at hvert par betaler ind til en fælleskonto, som er oprettet som en foreningskonto.

Når der står et tilpas stort beløb på kontoen, så har vi nemlig penge til et week-end ophold på et spændende hotel, slot eller noget helt andet. Det er blevet til mange dejlige steder gennem årene siden 1987. Et par af de seneste besøg var i Præstø med overnatning på Frederiksminde, og før det på Vitamölla Badehotell i Kivik, Sverige.

Æbler

Damer på strand.

Netop Vitamölla er interessant i disse måneder, da området er meget kendt for æbler, som jo netop nu er på vej til at modnes. I området findes det skønneste Æblets Hus med tilhørende butik. Her kan købes alt fra cider til pesto og chutney, alle med æblet som grundingrediens. Og så er der sidst i september æblemarkeder  rundt i hele området.

Når man er i Vitamölla føler man sig hensat til ægte badehotel stemning tilbage i starten af 1900. Lukker man øjnene, ser man damer med lange kjoler og rigtige herrer med stråhat og stribede badedragter eller måske damerne på billedet.
Vi oplevede ikke selv æblemarkedet, så det har jeg til gode. Nu har jeg jo tid til det, så måske til næste år.

Guidet tur i Præstø 

Der bliver lyttet til Kajs historie om
Balle-Lars her på de toppede
brosten i Præstøs gamle bydel,
2012. Foto: Bodil Hammer

Til gengæld fik en dejlig guidet tur på halvanden time rundt i Præstø, da vi havde weekend på Frederiksminde med en sanseoplevelsesmiddag. Det lyder måske af en lidt lang tur for så lille en by som Præstø. Men med Kaj Christiansen som guide, så keder man sig ikke et sekund. Jeg tror den kunne have varet den dobbelte tid med alle de historier, han gerne ville af med, og det til trods for regnen! Tak til min gode ven Søren B. for at have anbefalet Kaj.

Her fik vi indblik i nogle af Præstøs borgeres liv og levned ikke mindst Balle-Lars, som lægger navn til remsen: spildte Guds ord på Balle-Lars, samt politimester Vagn Bro og væver Hansen men også

Thorvaldsen igen

ja, den Bertel Thorvaldsen. Som havde et ophold i Præstø på Nysø Slot hos baronesse Christina Stampe, da han vendte hjem fra Italien. På Nysø Slot er der nu et lille museum med en samling af originale værker og minder om og af Thorvaldsen. Så fik jeg alligevel sporet mig ind på Italien igen. Skal der lægges lidt italiensk stemning ind, så kan man jo se filmen "To Rome with Love" af Woody Allen, her må jeg dog advare, den er kun seværdig for de dejlige Rom-stemninger. Det er absolut ikke en must see film!

Desserten

Jeg har fundet en skøn opskrift på en kage med .... og skal som tilbehør hertil servere .....

Jeg kan desværre ikke afsløre noget, men det kan I glæde jer til at læse om på mandag i bodilles opskrifter. :)

Opskriften på Charlotte-russe må jeg se om jeg kan finde i en gammel glemt mappe.

Hilsen Bodil 

 

Mad er mad er mad - eller hvad?

Siden jeg kom tilbage til Danmark i onsdags, via Puttgarden, ombord på en Scandlines færge, har jeg været overbevist om, at min blog denne gang skal handle om mad. 

Og hvorfor så det? Det kommer her:

Udenfor cafeteriet reklameres der bla. med
...delicious freshly made sandwiches...
på den rullende tv-skærm
 Foto: Bodil Hammer

-  sultne var vi, som bare pokker efter kun at have kørt på orgenmaden fra det skønne Hotel Klostermühle i Heimbach og op til færgeoverfarten ved Fehmern - 600 km. Så det var med slunkne maver vi gjorde vores entré i Cafeteria-Nord på færgen Prinsesse Benedikte.

Dagens specialitet stod der! Spørgsmålet var så, hvad denne specialitet mon var? Her skal det lige nævnes, at klokken var ca. 19.15, altså et helt almindeligt tidspunkt for aftensmaden - forstås! Men som billedet viser, så er Scandlines cafeteria ved at lukke ned allerede fra starten af turen, med kun ganske få luger åbne.

Ud over dagens specialitet, kunne man få pølser i flere afskygninger med pommes frites/kartoffelmos efter eget valg, friturestegte fiskefiletter med remoulade samt nogle kærlighedsløse tørre, kolde sandwich. En tallerken med hurra-rejer og en med laks.

Alt sammen skreg på ikke at være lavet af en kærlig hånd.

Så er det man gerne vil prøve Dagens Specialitet, altså lige indtil man får at vide, at den består af medisterpølse med en klat kartoffelmos/pommes fritter efter eget valg. Den med Dagens Specialitet lader vi lige stå et øjeblik!
Men tro det eller ej denne specialitet var udsolgt!

Fx bratwurst med div. Foto: Bodil Hammer

Lidt priser skal vi også ha' på bordet. En sandwich kostede fx 47,50 kroner, men så er den til gengæld også kold og meget lidt festlig. Eller hvad med én bratwurst med kartoffelmos/pommes fritter til 52,00 kroner?

Giv mig så de franske, italienske eller belgiske sandwich - baguetter lavet med kærlighed og ikke bare noget der skal overstås, de fås til ca. 25 kroner - og laves mens du venter!

Jeg kan ikke lade være med at reflektere over, hvad det er, der sker her. Hvorfor har vi ingen stolthed, når det drejer sig om at servere god mad. Hvordan kan det være, det er bedre at have pølser og pommes frittes på kortet og ikke en god frisk sandwich?

Vi var nødt til at bide i det sure æble eller sagt på en anden måde, bide i det tørre brød. Af alle onder var sandwichen det mest spiselige. Så lod vi personalet på den anden side af skranken gå og nippe til pommes fritterne.

Nøglehullet

Der skrives og tales meget om sundhed, motion og sundt kontra usundt fedt. Fedtafgifter og sukkerafgifter.

Jeg synes ikke en smiley er nok, når vi taler om at sælge mad, her må der forlanges nøglehullet som et minimum for at få lov til at sælge mad over disken. Med de afgifter der for nyligt er vedtaget, kan det da kun blive billigere ikke at servere den fede variation af mad.

Alligevel forfalder fx færger, sports-stadioner, badelande og lignende til at tilbyde fede og usunde buffeter. Her handler det ikke om nydelse, men om affodring. Her kunne det da være fint med en nøglehulsmærkning.

Her har fx Claus Meyer lært os danskere meget.

Jeg kan anbefale, at man kigger på den ny kostpyramide.

Priser her og der

Da jeg gik hjem fra jobbet i går, passerede jeg boden, hvor der sælges frugt og grønt. 

Skønne asparges set i Köln. Maj 2012.
 Foto: Bodil Hammer

Hvide asparges 1/4 kg 25 kr. Jeg har lige nydt synet og smagen af hvide asparges i Tyskland på hotel Kölner Hof, her kunne de godt nok sælges for 35 kr. pr. kg!

Så er det, man mærker, at man er tilbage i Danmark. Forvænt bliver man jo hurtigt, både hvad angår kvalitet og priser, når man rejser i udlandet. Jeg vil bare så gerne have en forklaring på, hvorfor vi skal fyldes med budgetmad, når Danmark bugner af gode råvarer, råvarer som ender med at blive til budgetmad til luksuspriser. Og i Danmark ligger fødevarepriserne efter signende i toppen i EU.

Jeg synes, vi skal arbejde på at få budgetmaden til at være luksusmaden - kvalitet til hverdagspriser!

Så køb nu det hakkede svinekød med 3-7 % fedt eller kyllingefileten, de er endda på tilbud i denne uge i Fakta :) - så det kan faktisk lade sig gøre at få god mad, dejligt :)

Ikke hellig

Godt mætte efter en svineschnitzel :)
Foto: bodil Hammer

Selvfølgelig er jeg da ikke hellig. Jeg har fx den fuldstændig vanvittige tradition, at når jeg er på vej gennem Tyskland, så må jeg bare have en svineschnitzel med pommes fritter. Der kan også sagtens ryge en pose chips ned og et glas vin for meget - 

men generelt tænker jeg meget på, hvad jeg putter i munden. 

De næste måneder betaler jeg så prisen for mine udskejelser. På vægten hver dag og af med de kilo!

Hvad maven er fuld af...

Det er faktisk ret sjovt at følge postnumre og mad. Det er blevet populært at sige: Dit postnummer afslører, hvad du spiser. Interessant er det også, at de mest spiste retter i Danmark stadig er: -  

fra  2007-

TOP 10 OVER DANSKERNES  AFTENSMAD

1. Gryderet, millionbøf
2. Kylling
3. Kotelet, hamburgerryg
4. Roastbeef, steak u fedtkant, filet
5. Pølse, medister
6. Lasagne m.m.
7. Frikadeller
8. Hakkebøf
9. Pizza
10. Farsbrød, forloren hare

Kilde: Fødevareinstituttet, tallene er for de 35-44-årige

Der er ikke noget ondt i de nævnte retter, jeg tror nemlig at fx mange frikadeller har fået et tvist af charterferiernes stemning og er måske blevet lidt orientalske eller græske. 
Der hvor det går galt, er når kødet skal købes. Det fedeste kød sælges billigst. Underligt - for det burde være omvendt, afgiften på fedt taget i betragtning. 

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at der i Vestjylland spises fem gange flere tarteletter end i Nordsjælland.

Velbekomme

Julies egen forret. Foto: Bodil Hammer

Hvad har vi så selv spist de seneste dage?

Slottet i baggrunden. Foto: Bodil Hammer

Lørdag kom  Julie og Sofia, vores børnebørn på besøg, de elsker at være medhjælpere i køkkenet. Så Julie fik skrællet gulerødder til en skål og agurken fik også en med den lille kniv og blev til firkanter. Sofia havde travlt med at spille Moviestar-Planet og derefter skrive videre på eventyr om amazoner, riddere og borgmestre, et skoleprojekt for 2. klasse. Det lyder allerede spændende. Men Sofia ville gerne have spansk tomatbrød til forret, så Julie fik sin egen komposition med pølser købt i Reims og dertil grønt.  Jens, min mand, og jeg fik en dejlig torskesalat, som han stod for. Den blev lavet på resterne af fredagens torskeret, som var flåede minitorsk på en bund af kartofler og gulerødder. Den dag fik vi også sushi til forret sammen med en skøn rosé vin, hjemtaget fra Arc-en-Barrois,  hvor vi boede et par nætter på byens danskejede slot - dejligt - men meget regn, øv. 

Torsk med kapers. Foto: Bodil Hammer

Julies frække kyllingelår med cornflakes
 sammen med "zebrakartofler",
 som Sofia har døbt dem.
Foto: Bodil Hammer

Tilbage til lørdagens middag, hvor Julie stod for at lægge kyllingelårerne i fad efter at jeg havde vendt dem i en cheasy blanding og rullet i  cornflakes. Så blev hasselbackkartoflerne "malet" med olivenolie og drysset med havsalt - det hele smukt udført af Julie på fire år.

    

Tak for mad og ja, opskrifterne kan findes på min ny fane: bodilles egne opskrifter :)

Tak til min korrekturlæser, Jens :)