Cykelhjelm, postkasser og Jumairah Jane 3 af 5

Selvportræt.

HUSK LIGE CYKELHJELMEN!!!

Sådan skal Sofia og Julie fejre
 Halloween med vennerne.
 Foto: Bodil Hammer

Puh - ha!  Uge 42/43 har i den grad været en blodig sag og ikke mindst menuen til årets Halloween. Bestillingen lød på afrevne fingre, blodsuppe med tarme og indvolde samt bloddrik. Det er fan'me uhyggeligt du!. Se selv her.

Blodsuppen har Karoline lavet for os, men de blodig fingre er af egen opskrift - frit efter leveren - og Ribena klarede bloddrikken. Lad os så håbe, der kommer slik i spanden hos ungerne, de går jo vildt meget op i det.

Av min arm. Foto: Bodil Hammer 

Mormor har hjulpet, for i sidste uge havde vil en glatføre ulykke på cyklen, med mor i sadlen. Det var desværre den dag, hun havde glemt cykelhjelmen. Efter en tur på skadestuen viste det sig heldigvis, at det ikke var så slemt som frygtet. Bare en brækket arm, 8 sting ved øjet og en hel del tøj i skraldespanden og hul på knæet.

Den gode oplevelse

Der var heldigvis også en god oplevelse. Det var alle de søde mennesker, som stoppede op og hjalp. En stor tak til de forbipasserende - den søde dame, cykelrytter Sten, læge Morten og Dan, som havde både ispose og forbinding samt en varm sovepose til at lægge omkring skulderen. Tak for al den omsorg I viste. det var helt fantastisk.

og så til Dubai føljeton 3/5

Gåden om de røde postkasser

Gåden lød således: Hvad har Dubai og Danmark tilfælles? 

For mange år siden kom danske Helmuth og hans kone Lis til Dubai. Det var der selvfølgelig mange andre der også gjorde dengang i 80'erne. Jeg tror den danske koloni talte omkring et hundrede danskere. I dag tæller kolonien i nærheden af 3000 danskere.
Helmuth var ansat i det danske postvæsen og var via et dansk konsulentfirma udlånt til postvæsenet i Dubai. Hans opgave var bl.a. at medvirke til at rationalisere postvæsenet.

Her har den fine røde postkasse fået følge af en gul.
De hænger udenfor et lille postkontor i Deira-bydelen..
 Foto: Bodil Hammer, 2012

Helmuth er faktisk en del af svaret på gåden.

Helmuth har nemlig sørget for, at Dubai og Danmark har de røde postkasser til fælles. Hver gang jeg nu besøger min familie i Dubai, ja så bliver jeg helt varm om hjertet og stolt over, at vores fine røde postkasser har en bror- eller søster postkasse i Dubai.

  

"Jumairah Jane"

Definition

Definitionen på en" Jumairah Jane" kunne lyde således: som regel en af de ikke-arbejdende hustruer til en udstationeret mand i et velbetalt job. Hun er hjemmegående, har måske et lille hyggejob fx som konsulent. Hun lever et liv i  luksus og med al for megen fritid. Kort sagt: En  "Jumeirah Jane" er den ultimativt forkælede hustru.
Jumairah er et boligområde i Dubai for meget velstillede.

Madinat Jumairah 2012.
Måske et par Janes.
 Foto: Bodil Hammer

 "Jumeirah Janes" har overflod af fritid, har en- eller flere hushjælpere, Disse Janes bruger dagene på  fx, kaffeslabarads på Starbucks eller Lime Tree Café med veninderne eller shopping i de store malls- det er nemlig vigtigt ikke at optræde i samme outfit to gange. Eneste faste punkt på dagsordenen er at afhente børn i skole og børnehave. Det kan nu også være ret anstrengende i 45 graders varme. Resten af dagen kan så gå med fx ansigtsbehandling, spa, pedicure eller manicure. Navnet "Jumairah Janes" hentyder til området Jumairah i Dubai, hvor de fleste expats boede i 90'erne i flotte villaer. Siden er Dubai eksploderet og der findes mange flere områder med "Jumairah Janes".

Det var først for nylig, jeg blev introduceret til navnet "Jumairah Janes". Et begreb, som ganske sikkert har kusiner over alt i verden blandt udstationerede hustruer.

Det var min svigerdatter, der spurgte mig, om jeg vidste hvad "Jumairah Janes" var og fortalte om, hvordan shopping malls'ene, hver formiddag er fyldt med meget velklædte, shoppende damer med indkøbsposer i hænderne. Kvinder man ikke vil møde på grøntmarkedet eller fiskemarkedet eller for den sags skyld kødmarkedet.

Der var ikke så meget "Jumairah Jane" over mine indkøb.
Her  grøntmarkedet i 1982. Foto: C. Hammer

Det udtryk kendte jeg ikke. Havde ikke stødt på det  da jeg boede i Dubai i 80'erne. Det er af nyere dato, men fænomenet var der også dengang min familie var udstationeret. Det var ikke normalt, at en medfølgende hustru, som det så fint hedder, havde arbejdstilladelse.

Hos os gik dagene med  mere med børnene, sport og snak over en lunch og indkøb. Der fandtes ikke malls dengang, det første indkøbscenter blev bygget, mens jeg boede i Dubai i 80'erne. Så vi i vores familie, som i mange af de andre familier fra Skandinavien, havde en ganske almindelig hverdag, afbrudt af fire timers siesta, hvor børnene kom hjem fra skole sammen med deres far. Faktisk havde vi rigtig meget kvalitetstid på grund af det middags-bræk. For både far og mor var hjemme hele eftermiddagen sammen med børnene.


Men der var også familier, hvor man havde hushjælp til dit og dat, her kunne tiden jo hurtig blive for rigelig og shoppegenet kom frem. Så indkøb blev til shopcrawling.

Jeg har brugt lidt tid på at surfe rundt efter viden om Jane" og har bl.a. fundet ud af at Janes hushjælp kaldes Mary the Maid. Hun tages ofte med på shoppeturene, så hun kan bære poser eller trille babyer. Hm!

Jeg har altid sagt

at alle småbørns familier i Danmark på et eller andet tidspunkt skulle have et par år, hvor der bliver givet siesta til mor og far. Arbejde 8-12 - siesta - arbejde 16-19. Hjemmearbejdspladsen er jo opfundet. Sikke nogle afslappede unger der ville komme ud af det : )

I næste blog skal vi høre hvor Snoopy Island ligger.