Øvigs røde æbler
Censur her og der
hippienu.dk |
hippienu.dk |
Jeg hjalp meget til med bind 1 som billedredaktør
og havde alle disse billeder på min arbejds-pc. Jeg var da nok blevet fyret, smidt på bålet samt straffet med alskens andre ulykker, hvis dette arbejde var foregået i Apples regi, som jo unægteligt fortæller noget om en anderledes moral i USA.
I dag som tidligere er det sådan i mange lande, bl.a. i Mellemøsten, at blade, bøger, magasiner og film m.v., bliver tjekket for anstødende indhold. Det skete meget ofte i de år, jeg boede i Dubai, at jeg fik mit "Alt for Dullerne" med tykke sorte streger hen over en bikini eller at sider var revet ud, hvis der blev vist for megen hud. Det kan og skal man jo leve med, når man bor i et land med andre holdninger. Skik følge eller land fly.
Der findes faktisk den dag i dag en "særlig funktion" i Dubai, som kun skal finde disse anstødelige billeder og overstrege dem med den sorte spritpen. Og sådan er det!
Ganske anderledes er det, når danske e-bøger ikke kan udgives i Danmark, gennem de kanaler, hvor man nu køber e-bøger, uden at skulle gennem amerikansk censur. En af de kanaler er Apples iBookstore, Det er skræmmende med den magt og ikke til at forstå, at billeder kan tænde så meget, når tekster kan være lige så "saftige". Jeg taler her om lødig dansk litteratur.
Jeg er vild med USA, men ved også, at det er dobbeltmoralens land. Husker, hvordan pigerne på den amerikanske skole, hvor mine unger gik, i en meget tidlig alder fik besked på at bruge bh. De "skulle" fjernede "overflødige" hår på arme og ben så langt ned som i tredie, fjerde og femte klasse. Komisk syntes vi danskere. Vi er tilbage i firserne. Men det forekommer desværre stadig.
Tilbage til Hippie 1 + 2
Som protest har Peter Øvig skrevet et åbent brev til kulturminister Uffe Elbæk og Hippieselskabet har valgt at dække alle anstødelige dele på billederne med saftige røde æbler.
Gregers Nielsens foto nu med æbler: hippienu.dk |
Fra Hippie 1.hippienu.dk. Gregers Nielsens foto |
Det er godt tænkt, at dække alle de "uartige" steder med røde æbler, men alvoren bag er ikke sjov at tænke på. Jeg håber, at der kommer noget ud af denne happening. Den vil jeg følge tæt.
Læs fx mere her og se billederne før og nu i linket i artiklen.
jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/article4893397.ece
jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/article4893266.ece
Ingen kommentarer:
Send en kommentar