Sofia er blot et af x-antal lockoutede børn i Danmark.
Der fremstilles mobiler. Foto: Bodil Hammer |
I denne uge jeg skulle forholde mig til bekymringer som disse:
Mormor:
"Tror du jeg skal gå i tredie klasse igen, når vi ikke har nået alt det, vi skal"?
"Hvad nu hvis lockouten ikke slutter før til sommer, skal vi så lave alle lektierne efter sommerferien og er der så noget jeg ikke får lært"?
Som den egoist jeg er, har jeg selvfølgelig bare rånydt at kunne lockoutpasse mit barnebarn. Heldige som vi er på vores matrikel, at være på efterløn såvel mormor som morfar.
Vejret har heldigvis vist sig fra sin bedste side i denne lockoutens tredie uge. Emnerne har været Nationalmuseet, forår i haven og PopArt på Louisiana.
Runestene. Vi læser teksten og taler om, hvordan man oversatte runerne til forståeligt dansk. Foto: Bodil Hammer |
Nationalmuseet
Hovedformålet på Nationalmuseet var for Sofia at se guldhornene. Derfor blev det udstillingen om Oldtiden vi tog. 22 rum var der, før vi nåede frem til guldhornene, men så havde vi også fået gennemgået bonde- og jægersamfundet. Det er absolut en god udstilling, og der var venligt personale, som gerne ville fortælle og give gode informationer i børnehøjde.
Den sårede elgtyr fra Tåderup, Falster. Foto: Bodil Hammer |
Ravbjørn og danefæ
Her fik vi vendt alt fra særudstillingen om danfæ og danefæ godtgørelsen til historien om den lille ravbjørn, som vi alle har troet var 6000 år gammel, men pludselig blev meget yngre på én nat. Det viste sig nemlig, at der var begået en grov spøg ved indleveringen. Den dårlige samvittighed fik siden den person som indleverede bjørnen til at gå til bekendelse. Bjørnen er lavet engang i 1990'erne og slet ikke en gammel bjørn. Vi kan stadig se denne ravbjørn på museet og forklaringen på det er, at netop forfalskninger også er en vigtig del af historien. Og bjørnen, som forresten har en bror, er blevet mere populære en nogensinde. De rene reality stjerner på udstillingen.... Forresten er det gratis at komme ind på Nationalmuseet.
Som en krone på værket kunne vi efter besøget finde en flot øksehoved frem fra morfars gemmer,
En flot skiveøkse i grå flint med en alder på ca. 6000 år, som vi i fællesskab fandt frem til kunne dateres til Ertebøllekulturen. Nu er den føjet til Sofias "relikvier".
Salvien klippes, Foto: Bodil Hammer |
Den lille gartner
Frokosttid. Foto: Bodil Hammer |
Stranden ved Louisiana Musuem. Foto: Bodil Hammer |
Børnehuset på Louisiana
Hvis man ikke lige ved det, så åbner Louisiana, modsat mange andre museer, først klokken elleve. Vi var for tidligt på den, men det betød bare, at vi i bonus fik den skønneste tur langs strand, bådværft og gennem kirkegården i Humlebæk. Det er et fantastisk sted fuldt af fred og idyl.Værket. Foto: Bodil Hammer |
Koncentration. Foto: Bodil Hammer |
Det blev et fantastisk stykke PopArt, vi i fællesskab kunne bringe med hjem. Se selv foto. Vi var så optaget af formgivningen, at vi ikke nåede selve udstillingen, så lige på det punkt håber vi på endnu en uge i lockoutens tegn. Vi har nemlig planlagt at fuldende PopArt-temaet med et besøg mere på Louisiana og et desuden et besøg på Vedbækfundene for også at fuldende historien om vores forfædres flintøkser.
Desuden er der en fantastisk buffet i Louisiana Cafe. Den er altid værd at nyde også for børn.
Læs også:
Lockout-pasning.
Lockout dag nummer fire.
Så går vi ind i tredie uge i lockoutens tegn,