Censur
Som billedredaktør på første bind af Peter Øvigs hippie bøger er jeg selvfølgelig påvirket af den hetz, der bliver ført mod forfatteren og presse-/ytringsfriheden på facebook i det hele taget.
Læs også her: Peters æbler
hippienu.dk |
Det får mig til at tænke på mine år i Mellemøsten. Når jeg fik tilsendt diverse magasiner, Alt for Damerne, Billedbladet og Femina etc. så var de altid fyldt med tykke sorte tuschstreger. Alt hvad der lignede hud var censureret bort. Så jeg fik aldrig inspiration til nyt badetøj!
Bare facebook dog kunne lave "sorte tuschstreger" på billeder og så lade resten af ens profil leve videre. Så kunne der fx være en lille "like knap", så man selv kan af-censurere de billeder, man gerne vil kunne se på sin profil. For det vel min profil, er det ikke?
læs det hele her:
Journalistforbund og Venstre går ind i sag om Facebook-censur
"Et link til en Facebook-kritisk hjemmeside kan resultere i karantæne fra det sociale medie. Det har forfatter Peter Øvig Knudsen erfaret. Han er i tre dage blevet nægtet adgang til sin Facebook-side, fordi han har linket til hjemmesiden thisisnotporn.info, som netaktivisten Johan Tobias Bojlén Hartman står bag."Babyer og deres bryster.
Foto: Bodil Hammer |
Debatten ruller, for nu er det ikke ok at amme på caféer. Hvad så med at sidde og kysse? Og er det så snart anstødeligt at gå på café iført top og shorts?
Skal der være amme hjørner, kysse hjørner, bøsse hjørner og lesbiske hjørner? Hjørner for vegetarer og hjørner for de kraftige ... Her sætter kun fantasien grænser.
Hvor mon jeg så passer ind?
Jeg ser det for mig!
Inden vi går går på restaurant, café o.lign. skal vi lige gennemgå dørens piktogram-skov, for hvad man må og ikke må! Hvordan mon et piktogram for amning forbudt kommer til at se ud?
Ha - der findes faktisk en side på Facebook som hedder "amningskampen". På den side finder man også denne illustration:
Mon denne side har fået bortcensureret billeder. Den er bestemt ikke særlig illustrationstung.
Debatindlæg fra Politiken om ammeretten. Det er et godt indlæg.