Det kribler i fingrene for at komme i gang med havearbejdet. Foråret er tidligt på færde i år og selv græsset vil gerne snart slås.
Så er det nu, man skal til at passe på.
For aldrig så snart græsslåmaskinen kører gennem græsset, før det fyger rundt ikke blot med græs, men også med findelte rester af de dejlige hundes efterladenskaber,
Hundelorte.
Hvad er det, der får hundeejerne til at tro, at det er sjovt at få fingrene i sådan en lort???
Det fører mig igen tilbage til min tur i Indien.
Der er det meget svært ikke at få en gedelort eller to under skoene eller mellem tæerne. Gederne er en del af bybilledet, de går frit omkring og det ses tydeligt, hvor de har været. Gedelorte overalt.
.JPG)
Det er svært at komme videre, når der er så mange accessories at kigge på. Skal det være en lang eller kort halskæde. Et armbånd eller øreringe?
.JPG)
Endnu en bod med skønt tingel tangel i skønne farver. En uro af elefanter eller teaterdukker i fine kostumer.
.JPG)
Fisk til middag. Købes her og bringes til en restaurant, hvor den tilberedes på grill. Der blev budt på blæksprutter, rejer, kingfish, redsnappers og mange andre.
.JPG)
.JPG)
Restauranten kunne være en af disse primitive restaurantboder, som er ret populære. Vi prøvede en af dem, men var ikke begejstrede.
Det er altid hyggeligt med folkedans. Så en indføring i hvordan og hvor lang tid det tager at male ansigtet til aftenens show var ganske interessant. Dog meeeeeget langt i et rum uden aircondition. Danse seancen, Kathakali dans var fin.
 |
| Skønt at nyde forårssolen i græsset, bare der nu ikke er en hundelort som underlag! Foto: bodil Hammer |
For aldrig så snart græsslåmaskinen kører gennem græsset, før det fyger rundt ikke blot med græs, men også med findelte rester af de dejlige hundes efterladenskaber,
Hundelorte.
Hvad er det, der får hundeejerne til at tro, at det er sjovt at få fingrene i sådan en lort???
Trods min venlige tilgang til hundeejere, læs her: Hundeprutter er bedre end hundelorte,
så sker det stadig, at der bliver lagt en af slagsen ikke blot langs mit hus, men også mange andre steder. Jeg talte forleden seks stykker på under 100 meter!Sagen er jo, at det helt klart må være nogle beboere i vores eget område, min nabo? Min genbo? Min overbo? Ham i nummer 87 eller hende i nummer 1?
En hundelufter går jo ikke flere kilometer i de tidlige morgentimer eller sene nattetimer. Hvor underligt at man ikke kan gøre sig den ulejlighed at bøje overkorppen lidt frem og putte lorten i posen og posen i den nærmeste skraldespand.
Min skraldespand fx!
Min skraldespand fx!
 |
| På min skraldespand er der jo et fint skilt, som ansporer hundens ejer netop til det. Det er der heldigvis mange, der benytter sig af. Foto: Bodil Hammer |
Hvor svært kan det være?
Det fører mig igen tilbage til min tur i Indien.
 |
| Geder der altid er på jagt efter mad. Foto: Bodil Hammer |
Men Indien er ikke Danmark.
I Danmark løber hundene ikke frit omkring, de er i snor og hundens ejer står pænt og venter mens hunden besørger. Det er forskellen!
I Indien går geder og andre dyr frit rundt uden ejermanden både på landet og i byerne.
I Indien går geder og andre dyr frit rundt uden ejermanden både på landet og i byerne.
Tror vi bliver lidt i Indien og fortsætter beskrivelsen fra vores januartur. Læs starten her.
Det var i Kochi i staten Kerala vi nød gedernes frie liv. Vi var der i syv dage og fik virkelig byen ind under huden. Byen er tilbage i tiden sammenlagt af mange små landsbyer på den sydvestlige kyst. En relativ stor havneby, hvilket man mærker af den livlige trafik af større fragtskibe.
I Fort Kochi, hvor vi boede, kan man nyde stemningen af disse skibe i en skøn blanding med de mindre fiskerbåde, som kommer tilbage hen under aften for at få losset deres last af fisk og skaldyr. En del af fangsten handles straks efter landingen direkte på stranden gennem små auktioner.
I Fort Kochi er der en summen af tuk tuker, lastbiler der afleverer krydderier, ris og kaffe samt forretningsområder med listige små butikker, der hensætter én til 60'ernes hippitid.
En havnemole med charmerende kinesiske fiskenet, som nok i dag er mere af navn end af gavn. Her kan man spise lokale fiskeretter af fisk og skaldyr, man har medbragt og indkøbt i boder langs vandkanten.
Nu om stunder kan man især se brudepar, familier og turister stille sig op for at blive fotograferet med nettene som baggrund incl. en forrygende solnedgang.
.JPG)
Efter en indkøbstur nyder man sejlturen hjem fulgt af en glødende rød aftensol. Tilbage til det noget mere provinsielle Fort Kochi, som byder på mange gode indiske restauranter med bevilling til at servere et godt glas indisk øl.
.JPG)
Det er altid sjovt at snuse i boderne. Her er priserne i børnehøjde og postkortene til at betale.
.JPG)
St. Francis Kirke menes at være den ældste kirke i Indien bygget af europæere. Tidligere har de jordiske rester af Vasco da Gama ligget dér. Idag er blot blot en mindesten tilbage i den sparsomme, men smukke kirke.
Det var i Kochi i staten Kerala vi nød gedernes frie liv. Vi var der i syv dage og fik virkelig byen ind under huden. Byen er tilbage i tiden sammenlagt af mange små landsbyer på den sydvestlige kyst. En relativ stor havneby, hvilket man mærker af den livlige trafik af større fragtskibe.
I Fort Kochi, hvor vi boede, kan man nyde stemningen af disse skibe i en skøn blanding med de mindre fiskerbåde, som kommer tilbage hen under aften for at få losset deres last af fisk og skaldyr. En del af fangsten handles straks efter landingen direkte på stranden gennem små auktioner.
.JPG) |
| Kinesiske fiskenet. Et levn fra fortiden, hvor kinesiske fiskere bragte disse net med. Bruges stadig til fiskeri flere steder. Foto: Bodil Hammer |
En havnemole med charmerende kinesiske fiskenet, som nok i dag er mere af navn end af gavn. Her kan man spise lokale fiskeretter af fisk og skaldyr, man har medbragt og indkøbt i boder langs vandkanten.
Nu om stunder kan man især se brudepar, familier og turister stille sig op for at blive fotograferet med nettene som baggrund incl. en forrygende solnedgang.
Kochi er også kendt som Cochin og var den første europæiske koloni i Indien. Det har resulteret i en meget blandet kultur med spændende bygninger og mange faldefærdige pakhuse, som står som charmerende fortællinger i sig selv. Håber de vil blive reddet inden det er for sent selvom ikke meget tyder på det.
.JPG) |
| Frokost med skøn lemon-chicken og garlic-chicken Foto: Bodil Hammer |
.JPG) |
| Man bliver fuldstændig betaget af den farverigdom, man er omgivet af i hele Indien Foto: Bodil Hammer |
Man skal unde sig en tur til hovedbyen Ernakulam. Her kan der købes silke og bomuld. Byen i sig selv har ikke så meget at byde på for en turist, det er selve færgeturen fra Fort Kochi til Ernakulam, der giver et fantastisk indblik og en stemning af hverdagslivets mylder.
Desuden er der rig mulighed for at få en god indisk frokost i en af de mange restauranter.
Det er en by, hvor der på samme måde som i København hamres og bankes døgnet rundt p.g.a. af metrobyggeri. Her tror jeg ikke, der er nogen, der tager hensyn til beboerne omkring byggeriet.
Desuden er der rig mulighed for at få en god indisk frokost i en af de mange restauranter.
Det er en by, hvor der på samme måde som i København hamres og bankes døgnet rundt p.g.a. af metrobyggeri. Her tror jeg ikke, der er nogen, der tager hensyn til beboerne omkring byggeriet.
Efter en indkøbstur nyder man sejlturen hjem fulgt af en glødende rød aftensol. Tilbage til det noget mere provinsielle Fort Kochi, som byder på mange gode indiske restauranter med bevilling til at servere et godt glas indisk øl.
For ikke at trætte med en mega lang blog, vil jeg fortsætte fortællingen med en billedserie:
Det er altid sjovt at snuse i boderne. Her er priserne i børnehøjde og postkortene til at betale.Restauranten kunne være en af disse primitive restaurantboder, som er ret populære. Vi prøvede en af dem, men var ikke begejstrede.
Det er altid hyggeligt med folkedans. Så en indføring i hvordan og hvor lang tid det tager at male ansigtet til aftenens show var ganske interessant. Dog meeeeeget langt i et rum uden aircondition. Danse seancen, Kathakali dans var fin.
