Hus til salg |
Hus til salg. |
Og blodblommen springer meget snart ud i et lyserødt blomsterflor. Det varer nok et par år, inden vi får den størrelse træer i den nye have, hvis nogensinde.
Også positiv nyt på salgsfronten. Vi har fremvisning og venter godt vejr i Påsken.
Det går forrygende stærkt på Generalvænget 10
Tidligere blogge om byggeriet:
Her den 17. marts er der klar til afsætning af soklen og udgravning til fundament. Senere kom opsætning af galger i hvert hjørne. Vi får virkelig udvidet vores ordforråd.
Så blev det den 23. marts. Der er udgravet render og fundamentet er fyldt ud. Her ses den færdige grundplan med alle ledninger og vandføringer strittende ret op i luften fra et hul i det kommende teknikrum..
Foto: Henrik Wad |
31. marts.
Tju hej hvor det går. Halvejs
til loftet allerede.
Alle indvendige rum er nu markeret. Nu skal vi vist til at have et vågent øje med byggeriet.
Et helt hus med højt til loftet.
Så blev det den 2. april
Den himmel passer bare så godt til huset, mon den følger med? |
Hold da op hvor er der åbent. |
Der er da noget her der ikke helt passer! |
Et øje på hver finger!
Vi har taget nogle ekstra øjne med på aftenturen. Det viser sig at være en ganske godt idé. Der var noget med vandføringerne, som ikke passede med vores tegninger. Nogle var placeret til højre i stedet for venstre og andre manglede varmt vand ført op. Her kom vi den bygningssagkyndige i forkøbet. Hellere det end for sent at opdage de fejl, der er støbt ind i vægge, gulve osv.
Heldet ville, at elektrikeren og VVS-Jesper var på "pladsen" endnu. De bor på byggepladsen hele ugen i en indrettet skurvogn. Vi fik sammen kigget på tegninger og der bliver taget hånd om fejlene.
Vi er blevet klogere. I den næste fase skal vi helt sikkert på byggepladsvisit et par gange om ugen. Samtidig skal den bygningssagkyndige have tættere kontakt med formanden, så vi føler os mere trygge.
Jo flere øjne des bedre og forhåbentlig færre misforståelser.