Dansk Gade Kunst af Lasse Korsemann Horne © HuskMitNavn |
Gadekunst
For nogen tid siden købte jeg en dejlig bog af min tidligere kollega, Lasse Korsemann Horne. Bogen, "Dansk Gade Kunst", er en antologi eller som der skrives, et patchwork af artikler, interviews, essays og fotografier.Jeg kan da prale af, at jeg også har bidraget lidt til projektet. Jeg har været "posedame". Fordi jeg simpelthen har indsamlet de plasticposer, som bogen bliver lagt ind i før salg. Så også indpakningen har været gratis, hvilket jo betyder flere penge til verdensboern.dk, da bogen er lavet af 100 % frivilligt arbejde og al overskud går til verdensboern.dk.
Jeg har i de seneste 20 år kørt i tog til og fra arbejde, og mon ikke alle andre, lige som jeg, støder på graffiti langs veje og banelegemer, ja i det hele taget i det offentlige rum. Jeg er altid blevet betaget, når jeg har set noget, der er virkelig genialt, og tænkt på hvor ærgerligt det var, når det blev fjernet. Det er selvfølgelig den gang på jorden graffiti har. Og så alligevel ikke. For den bog som Lasse har bedrevet er jo netop en hyldest til disse kunstnere i det åbne rum.
Da jeg i 2003-04 var billedredaktør på Gyldendal- og Politikens Danmarkshistoriens bind 16, var et af de billeder jeg gerne ville vise netop et af disse graffiti-værker, som jeg vælger at kalde nogle af dem.
Det er dog ikke nemt af finde noget som ikke er.
Denne tekst synes jeg lige passer her i min mormorblog. © HuskMitNavn |
Hver dag bliver jeg mødt af et skønt billede, som hænger hjemme hos mig med et skønt citat af HuskMitNavn. Ikke blot er det skøn kunst, men også skønne citater og herlig humor. Citatet på mit hedder: "Morgenmad Til Aftensmad Igen". Tak for det :)
HuskMitNavn har selvfølgelig en fanside på facebook. Den er livlig og meget aktiv. Især er der rift om de sjove skattejagter som popper op af og til og der knyttes altid de mest originale kommentarer til - jo mere originale jo bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar