En af de morgenfriske 30 spinnere. Jens kaas. Foto: Bodil Hammer |
Herligt, i dag er det tørvejr, vi tar cyklen. Det virker altså også lidt kikset at tage bilen til fitness, så det er en god begyndelse.
Så sidder man pludselig i sadlen i spinningssalen sammen med 25-30 andre morgenfriske fittere. Ældste "mand" på cyklen er tæt på 80 og yngste jeg har noteret mig vel omkring de 30. Der er en super stemning, selvom man hver mandag- og torsdag morgen spørger sig selv om, hvad man dog laver på en stationær stålhest, når solen skinner udenfor.
Benny styrer timen med hård hånd. Holdets instruktør med sine bare 75 somre på bagen er et rent muskelbundt, og tidligere jægersoldat og nu super indpisker på senior-spinning. Der bliver stået, siddet og svedt, så der ligger store søer under cyklerne. Musikken er alt fra "To lys på et bord" af Otto Brandenburg til noget meget elektronisk dum-dum rytmisk musik, men det er godt at få tempoet op og ned på.
Så skal der belastning på - igen - "I kører i modvind op ad Geels Bakke med tre kasser øl bagpå og baghjulet er punkteret" råber Benny! Op og stå i to minutter ned og sid i et minut- det skal kunne mærkes - så kan der ikke snakkes i krogene!
Hvorfor? For så er der ikke belastning nok på din cykel! - sådan! Som timen skrider frem bliver glæden større og belastningen føles ikke så slem, og dagen er jo stadig ung, når vi igen står af cyklen klokken 8.50.
Alle har i løbet af timen været godt oppe at køre, mange med en puls på galop.
Det er utroligt at mødes med så mange friske motionister på den anden side af de tres, som ikke bare dyrker spinning to gange om ugen. Mange af holdets deltagere har mange andre aktiviter på programmet mandag - fredag. Mountainbiking, Pilates, hurtig gang i skoven, yoga. Flere har gået på holdet i mere end ti år!
Afslutning
Spinningsmorgenerne slutter med en snak og en god kop kaffe, som er godt givet ud af Fitness World TAK. Dagen er stadig ung, bare 9.30, og cykelturen hjem føles jo som en barneleg. Kun regn kan stoppe den tur.
Seniorer dyrker rigtig megen motion, jeg håber ikke det er enestående for vores fitness klub. Det giver gode relationer og netværk. I løbet af året bliver der holdt arrangementer, som enkelte deltagere står for på kryds og tværs af eget initiativ.Vinsmagning, julefrokoster og grillfester. Det er meget livsbekræftende at høre om. Samtidig er der også megen omsorg for de der ikke møder op, der er ingen som bare bliver glemt. Der bliver ringet og sendt en hilsen til de savnede.
Hvad skal så al den motion være godt for?
Selvfølgelig for at få et godt liv i en sund krop, rette lidt på konditallet og komme i en god fysisk form, nå ja så er det da også ok at smide et par kilo. Gode spisevaner er en naturlig følge af motion og så er det, jeg lige må springe over til den stak af tilbudsaviser, vi hver uge præsenteres for fra alle kanter.
BILKA
Udsnit af BILKA tilbudsavis 2. september 2012. |
22 % - vi taler her om, at der er ca. 400 gram fedt i det tilbud,
Den lader vi lige stå et øjeblik!
En meget stor del af Danmarks børnefamilier handler efter tilbud for at få budgettet til at hænge sammen. Tænk at BILKA ikke vil være i front og være med til at tage ansvar for danskernes folkesundhed. Der burde ikke forekomme hakket oksekød med 22 % fedt i!
Og det kalde I Mesterhakket - jeg kalder det under lavmålet - det kan BILKA gøre bedre - men vil de?
Sæt ind og tag et ansvar for, at vi ikke skal se børn vokse op med et fedmeproblem, med de følger det giver på sjæl og legeme.
Danskerne er til hakket kød.
Det er helt almindeligt, at en uges middage har bl.a. frikadeller, hakkebøf, lasagne og kødsauce på programmet, der smutter nok også en enkelt medister på panden. Sørg for at det er det fedtfattige kød, der rammer tilbudsaviserne, så der kan kommes lidt smør/olie på panden til stegningen.
Kære alle supermarkeder: REMA, Brugsen, Netto, FAKTA mfl. vær med til at give danske familier sunde tilbud på bordet, det vil klæde jer!
Hej Bodil
SvarSletsuper historie, nyder selv spinning dog ikke om morgenen da arbejde kalder.
skøn start på en dag-godt gået at komme igang fra morgenstunden.
Ja hakket kød er på menuen, så enig ned med fedt procenten.
Kh din genbo
Tak. Ja det er rystende at se de reklametilbud som kommer.
SvarSletFra Lene Agerlin i Frankrig. Jeg nyder dine tanker og synes det er så flot, at du fornøjer os andre med lidt god gammedags snusfornuft og ægte værdier.
SvarSletRigtig dejligt - regner med at lægge nisser på først i december :))
Slet