Wallabies - templer - Utzon - Singapore River og meget mere

Da jeg kunne nå himlen den blå.

Dette er enhver bloggers fejl - en alt for lang blog - håber alligevel I vil tage godt imod den:  

Fire ”mand” i fyrre dage

Destinationer: Singapore, Australien, Bali og Singapore igen.

Jeg tror ikke der var mange der kunne begribe, at vi vovede at rejse af sted fire ”mand” høj på en lang rejse i fyrre dage, og være sammen hver dag!

Vi gjorde det og det var godt, sjovt og indholdsrigt. Vi er stadig venner som før og det har vi været i  35 år.

Turens top fem:

Kangaroo Island
Great Ocean Road
Outbacken
Great Barrier Reef
Sydney Opera og vandflyver


Turen blev grundigt forberedt inden vores møde med Nyhavn Rejser. Vi med bragte indhold og ønsker og Nyhavn Rejser sørgede for logistikken samt  mange gode råd og vejledning efter vores anvisninger. Super samarbejde med tak til Peter Møller.

For at bløde op på de lange flyvestræk valgte vi bevidst at lave to stop i Singapore. I starten af rejsen halvanden dag og to dage i slutningen på vej hjem til Danmark.

Se Singapore på halvanden dag 

Denne kaffe slår
StarBuck med flere længder.

Er det ikke bare en kedelig storby med mange skyskrabere og intet miljø? Det kan der kun svares et stort og rungende NEJ til. Jo flere gange man tager til Singapore jo flere finurlige steder finder man i byens små smilehuller og etniske kroge.

Brug benene, metroen eller tag en taxa når afstanden fra A til B er for lang. Ingen grund til at spilde tiden med at gå blot for at gå.

Fantastisk blikfang.

Vi boede perfekt lige ned til Clarke Quay og Singapore River. Det gav os mulighed for at gå til rigtig mange steder på meget kort tid. Efter at have indtaget Orchard Road, byens store shopping gade, og en af de skønne kopper kaffe hos CBTL (The Coffee Bean and Tea Leaf), begyndte vi at indtage Singapore.

China Town 

Heldige var vi, at det kinesiske nytår var i fuld gang med at blive forberedt. Der blev udsmykket i hele byen, men især i selve China Town. Alt stod i rødt og guld klar til at indtage Slangens År. I China Town går man rundt på kryds og tværs i de mange gader. Køber noget kineseri og drikker en kold Tiger Beer, for blot at indsnuse stemningen. En god blanding af turister og lokale blander sig mellem hinanden. Vi gik ind på fiske- og grøntmarkedet. Der får man altid en god fornemmelse af de lokale delikatesser. Frøer til salg for en slik til en dejlig suppegryde eller måske fritterede frølår. Lad ikke den slags markeder undgå din opmærksomhed. Der summer og dufter/lugter, alt efter temperament, af fisk, skaldyr, madlavning og blomster.

Kinesiske drage. 

Der er mange hindu-templer i Singapore, og vi fik besøgt Sri Mariamman Templet, på hjørnet af Pagoda Street. Det er Singapores ældste hindu tempel og går helt tilbage til 1827, bygget af indiske emigranter. Som i alle indiske templer er der stemning og der er spækket med de forskellige udskårne hindu guder.

Frøer sælges.

Selvom det kan være dyrt at spise i Singapore, så mærker man det ikke i China Towns almindelige restauranter og dem er der mange af. Vi kom dog til at betale kassen ved at vælge, hvad man kalder en gourmet kineser restaurant. Det eneste vi kunne smage forskel på – var prisen - så ingen grund til at vælge dyrt i China Town. Vi spiste da også super billigt på en af de små kinesiske frokost restauranter, hvor vi fik lige så dejlig mad, som på før omtalte gourmet restaurant, fried rice, forårsruller, super lækre og frisklavede, samt sticks med kylling.

Mens vi sad og nød frokosten, gjorde personalet grøntsager klar til aftensmaden, rensede og findelte bl.a. røde chilies. Det er fast arbejde må man sige og dejligt at se på. Så er man da sikker på restaurantens kvalitet, når de udstiller råvarerne.

Rødt og gul til fejring
 af slangens år.

Imidlertid skal man være opmærksom på, at man kan komme til at betale for alt på kinesiske restauranter, selv servietterne!

Chinese Garden og Japanese Garden

Efter at have gået fødderne trætte i de livlige gader i China Town, trængte vi til fred og ro i en af Singapores mange parker. Vores valg faldt på Chinese Garden og Japanese Garden. De ligger noget fra centrum, men giver så én lejlighed til at se beboelseskvarterer på turen med taxaen dertil, fx vasketøjet der hænger som på flagstænger vinkelret på husenes facader.

Chinese Garden er absolut ikke overbefolket, vi fik den næsten for os selv. Nød bonsaiparken med det 150 årige mirakel,  en Ficus Species fra Kina, som på forunderlig vis er begyndt at spire efter at være regnet for død. Nu kaldes den for  ”Wonder of Life”. Vi fandt pusseløjerlige indfald som fx en meget interessant vægudsmykning lavet af toiletsæder påmalet kinesiske teatermasker. Rigtig sjovt. En anden alternativ måde at bruge toiletsæder på er at fylde cement i toiletkummerne, så  kan de anvendes som stole. Måske en idé til havemøbler hjemme i haven!

Mit kalenderdyr.

Statuerne med alle de kinesiske kalenderdyr fik vi taget billeder af. Både vores ”eget dyr”, men også alle børnenes og børnebørnenes. Det blev til en sjov leg som gik ud på at finde det dyr, vi hver især er født i ifølge den kinesiske månekalender. Jeg selv er kanin. Enkelte andre besøgende har nok undret sig over hvad de fire ”hvide” løb rundt og lavede.

Sjovt så sulten man bliver af at være på sightseeing!

Selvfølgelig skal der ikke kun spises med pinde i Singapore, så vi tog til Little India og nød en skøn indisk ret. Her kan man faktisk spise med fingrene, helt almindeligt, så bruges naan brødet til at scoope maden op med. Vi elsker indisk mad, så vi havde ikke problemer med at finde noget på kortet, vi kunne lide. For at smage så meget som muligt tog vi den indiske version af tapas, en traditionel indisk thali-tallerken. Her får man lidt af det hele fra det indiske køkken, en dejlig indisk smagsoplevelse serveret på bananblade.

Little India by night.

Da vi alligevel var i Little India, besøgte vi det myldrende stormagasin, eller marked, som jeg nok vil kalde det, MUSTAFA. Her kan man populært sagt få alt fra knappenåle til elefanter. Der er et myldrer af indere på indkøb efter varer til eget brug eller til familien hjemme i Indien. Der er en meget stor indisk befolkningsgruppe i Singapore. Den stemning skal man ikke gå glip af.

Pludselig lander vi i Australien:

Fire dage i Melbourne

Melbourne er en by man får ind under huden nærmest i samme sekund man lander.
Vi indkvarterede os i en god lejlighed med udsigt over byen. Det kan anbefales. Så er man ikke afhængig af at skulle spise ude altid og kan slappe af helt privat sammen. Byen er dejlig nem at gå til og vi nød stemningen af nærhed og samtidig de mange fantastiske og arkitektoniske perler af huse.

Afslappet tennisstemning på Federal Square.

Vi var heldige, at der blev afholdt  Australian Open og havde selvfølgelig håbet at se Wozniacki på toppen. Det blev desværre ikke denne gang.

Vores første travetur gik til Melbourne Park, hvor vi straks blev fanget af den afslappede australste mentalitet, sommerstemning på Federal Square, liggestole over alt og en kæmpe storskærm, som viste tennis live. Udsigt til Flinders Station med et mylder af mennesker på vej til og fra.

Selvom alt i Melbourne ligger i gå afstand, brugte vi også meget flittigt de gratis hop-af-hop-på busser og sporvogne. Genial opfindelse.

Vi skulle heller ikke mangle parker i Melbourne, der er mange at vælge mellem, så vi blandede park-besøg sammen med lidt historie.
Fitzroy Park med Thomas Cooks hus og et væksthus med de skønneste blomster. Parken er et yndet sted at blive fotograferet i på en af livets store dage, brylluppet, og vi så mange brudepar blive kostet rundt af en fotograf. I 41 graders varme!

Man er jo ikke ligefrem gammelsulten i den varme, men en let frokost i Melbourne kan sagtes klares med en sushi-rulle fra en af de mange take-away butikker.

Hvis du ikke vidste det.

Vicoria Market

er, hvad jeg forstår ved torvehandel. Stemningen er allerede lagt an med alle de gamle bygninger. Her købte vi ind til middagen og det samme gjorde en stor del af byens indbyggere også til overkommelige priser. Skønne grøntsager, oste, kød og fisk. Området er lidt over i boheme-genren, god stemning og tilfredse kunder. Her, som alle de andre steder vi besøgte, var der selvfølgelig indlagt pauser til en dejlig kold australsk øl og lidt frokost.

Glade cyklister befolker Melbournes gader og det vi især bed mærke i var, at alle som én havde cykelhjelm på og kørte fantastisk veldisciplineret. Utroligt og dejligt. Må nu også rose bilisterne for det samme.

Der vrimler med små bydele, der er værd at se. Vi valgte Little Italy og Fitzroy-området. Især Fitzroy-bydelen er charmerende med de skønne gamle victorianske huse og de mange charmerende caféer. Her fik vi en super skøn kop kaffe i en charmerende café og den skønne australske betjening.
”Hvor kommer I fra? Har I set det og det....” samt forslag til udflugter, helt uden filter. Man føler sig meget velkommen og interessant.

Fine bycykler, pænt på rad og række.
 Så ka' vi lære det i København.

På vejen væk fra Fitzroy-bydelen og til Little Italy stoppede vi op i Carlton Park, hvor vi brugte et par gode timer på Melbourne Museum. Der var lidt til os alle. En fantastisk dinosaur udstilling, fotos fra briternes indtog i Melbourne og en maleriudstilling med aboriginal kunst. Et smukt museum i en hyggelig park.


Little Italy var hurtigt overstået, en is og så en dejlig fadøl på en hyggelig pub, stemningsfuldt sådan en fredag efter arbejdstid. Mange mænd få kvinder. Der bliver drukket, sludret og set heste- og hundevæddeløb og spist chips i lange baner.

Vi fik skridtet Melbourne af, afhentet bilen hos Hertz i sidste øjeblik og var klar til at køre videre mod:

Great Ocean Road, vinområdet og Kangaroo Island de næste ti dage

London Bridge.

Gps'en indstilles på Geelong, så tar' vi den derfra. Geelong er bare en sød lille badeby, og sjov for sine menneskefigurer der står og liver op langs lystbåde havnen. Så en times ophold rækker. Gps'en blev nu indstillet på Apollo Bay, hvor vi skulle overnatte. Undervejs spiste vi frokost i Point Lonsdale, efter at have set et af mange fyrtårne på turen. Denne gang i Queenscliff.

Det var skønt at sidde på stranden i Point Lonsdale og være en del af det daglige strandliv. Familier med børn, mågerne og ”strandløverne”. Købe ind til frokost i det lokale supermarked og spise den på stranden. Det skulle vise sig at være en god idé med den frokost, for  Apollo Bay, der var vores næste stop, bød ikke ligefrem på mange åbne restauranter. Spisetiden er mellem klokken 18 og 21 mange steder i  Australien og det gjaldt også her. Vi fik fish & chips. Dejligt usundt, men det smager nu godt!

Det taler vist for sig selv. 

Vores skønne lille hotel, Captains at the Bay, lå tæt på stranden og bød  på en fantastisk solnedgang. Og så nød vi bare haven til vores hotelværelser med god vin og et spil Uno. Hotellet er kendt for sin  morgenbuffet. Forståeligt nok. Godt mætte var vi klar til at indtage

Great Ocean Road 

Det er en tur med så mange ”scenic lookouts”, at vi var nødt til at vælge til og fra af ren og skær mangel på timer i døgnet.

De er ikke til at stå for.

Mod Cape Otways fyrtårn kørte vi gennem en skøn tempereret regnskov og minsandten  lige gennem en koala koloni, der havde fundet sig til rette i en skov af eukalyptustræer. Her spiste og boede de skønne, små dovne bamser. Man bliver helt betaget af deres dovne levevis. Tænk at sove tyve timer ud af døgnets fireogtyve.

Der bliver sagt med store bogstaver.
Pas på.

Ved Torquay Beach tog vi et stop for at se på de entusiastiske surfere, der tålmodigt ligger og venter på lige den rigtige bølge, blot for at ride på den i ganske få øjeblikke for så igen at ligge og vente.

The Twelve Apostles (De Tolv Apostle) lyver ikke, de er helt fantastiske.
Vi var glade for at have taget en gåtur langs stranden ved Gipsons Stairs, der fik man virkelig fornemmelsen af disse klipper i deres rette element ude i havet langs stranden. Og deres størrelse og den måde vind og vejr gennem tiden har ædt sig ind i disse klipper, som derfor er i evig forandring.

Halls Gap og Grampians National Park 

Endnu et område med utrolig mange ”scenic lookouts”. Der skal igen vælges til og fra.

Vi skulle slutte vores dagtur i byen Halls Gap, så vi rundede lige den lille fiskerby, Port Fairy, bare for syns skyld. Nå ja, de er kendt for deres hummere, som netop blev losset da vi var der, men meget mere er der ikke at komme efter. Men det ved man jo ikke før, man har været der.

På turen til Halls Gap så vi turens vores første lille kænguru, den lille wallabie. Siden fik vi så rigeligt med både store som små kænguruer. Det var en oplevelse at bo i Halls Gap (Comfort Inn), stå tidligt op om morgenen og løbe sammen med kænguruer på morgenturen gennem byen. Kænguruerne vækkede os i øvrigt  sammen med de evigt skræppende kakaduer hver morgen.

Halls Gap bød også på en dejlig restaurant, Vi skulle fejre en fødselsdag, og fik den skønneste middag i lang tid. Bl.a.dejlige australske lammekoteletter. Langt fra fish & chips i  Apollo Bay.

Der var en, der var to, der var tre osv

Vi startede første dag med at besøge vi Brambuk Cultural Centre. The Grampians er et nationalt parkområde, hvor der gøres meget for at værne om aboriginal-kulturen, efter at engelske missionærer tidligere gjorde  deres for at omvende  det oprindelige folk. Derfor er det et must at besøge dette center, som giver god indførsel i fortid og nutid.

Nationalparken lægger op til mange forskellige friluftaktiviteter, såvel for hardcore vandringsmænd som turister med lyst til almindelige gåture. Vores ambitionsniveau var at køre lidt og gå lidt. Valget faldt på det smukke McKenzis vandfald, udsigtspunket Baroka og The Balconies. Alt sammen meget smukt.

Der blev stoppet og gået nogle kilometer her og nogle kilometer der. Gået ned af mange trapper og op igen af samme trapper. I sig selv en præstation i mere end 40 graders varme.

Varder, håber at kommer dertil igen,
om ikke andet så har jeg da markeret mig, 

Og der blev kørt gennem utallige hårnålesving op og samme antal ned igen. Men sikke nogle fantastiske naturoplevelser vi er blevet beriget med. Små varder blev der også bygget undervejs på turene gennem de ofte brandhærgede områder med uhyggelige sortbrændte træstammer på den stenede og ellers nøgne jord..

Indtil dette tidspunkt af turen havde vi ikke brugt mange timer på at dase ved en pool. Det fik vi gjort denne eftermiddag, før vi igen skulle forlade et dejligt område i Australien.

Jens har fødselsdag, så der skal kræses.

Der blev vasket lidt tøj, for som på så mange australske hoteller var der også hér mulighed for at få vasket. Lad det være os en lærestreg til en anden gang. Tag mindre tøj med!

Vi spise på hotellet. Overraskende god og veltillavet mad, min risotto var fabelagtig, og vi kunne med godt humør og gode minder fortsætte videre mod:

Coonawarra og vinen

Området er især kendt for Cabernet Sauvignon-druen. Vi boede på  Chardonnay Lodge, som er et praktisk sted at bo, når man skal besøge vingårdene i området. Store og gode værelser hvor man selv kan lave lidt mad til de indkøbte flaskevin, og et dejligt grøn område med pool. Lodgen ligger lige midt i vinområdet, som er omkring 25 km langt. Ikke stort, men passende til de 2 dage vi skulle være på stedet.  I tillæg en hyggelig lille by, Penola, med restauranter, cafeer og supermarked. Men når man gerne vil vinen, så er det jo oplagt at spise den indkøbte ost hjemme på lodgen.

Vi oplevede dejlige mennesker og stor venlighed i alle vinhusene. Og sikke en vin! Et dejligt overskueligt område og vidunderligt at bo omkranset af vinmarker.

Vinen er dyr, ”rystende dyr”, når man som vi kommer fra Danmark. Vi køber i Danmark vine fra Australien til ca. halv pris af, hvad samme flaske vin koster på stedet. Så vinen skal smages i  Australien, men købes i Danmark!


Der var en lille bonusgevinst ved besøget i Coonawarra, Drypstenshulerne i Naracoorte med bl.a. Alexandra Cave som er en af flere huler i Naracoorte med drypsten.



Naracoorte Caves National Park er South Australias eneste World Heritage Site. Det blev officielt anerkendt i 1994, og beskriver Australiens mest komplette fossile samling 500.000 år tilbage i tiden. Hold da op, Australien må da være det ældste kontinent på jorden. Skal man se drypstenshuler, så er disse absolut et besøg værd .

Så er det man skal lære, hvad der er stalagmiter (kommer op fra gulvet) og hvad der er stalakitter (hænger ned fra loftet). Efter tusinder af år kan en stalakit mødes med en stalagmit og så har vi en søjle. Alt det så vi på vores tur i Alexandra Cave.

Kangaroo Island

Den ø havde jeg på forhånd store forventninger til og de blev til fulde indfriet. Vi overnattede på Bed & Breakfast, dejligt og så afslappende, at man var helt ked af at skulle forlade stedet og værterne igen allerede efter fire dage. Langt fra alfarvej. Ude der hvor fårene vender!

Morgenbordet tog pusten fra os. Mindst ti forskellige tilbud hver dag.

Og vores værelser var fantastisk indrettet. Hyggelige og romantiske.

Ja, hele stemningen og miljøet tog pusten fra os.

Og vi blev ikke overladt til os selv. Hver morgen havde vores søde værtspar Lynn og Graham lagt en rute for dagen, så vi fik set så meget som overhovedet muligt på den dejlige ø. Så vi havde travlt, men vi var godt vejledt.

De gryntende søløver på stranden ved Seal Bay, hvor der også findes en fantastisk flora. Vi nød turen på den åbne sti og kan slet ikke anbefale at betale for en guidet tur.

Remarkable Rocks

Et af mange varemærker på Kangaroo Islands er Remarkable Rocks. Disse store klippeformationer, der alt efter temperament ligner fortidens ansigter eller andre sjove skabninger, var meget imponerende.

Det samme var endnu et af moder jords naturfænomener, Admirals Arch, ikke langt derfra og selv om vi var godt mætte af indtryk fik vi i tilgift hundredvis af pelssæler ved Cape du Couedic, inden vi skulle tilbage til en vidunderlig middag lavet og serveret af vores værtspar på Stranraer Homestead. Forkælelse på højt plan.

En ny dag så dagens lys og det samme gjorde en ny rute. Vi trak afgangen lidt for også at kunne nyde det skønne sted, hvor vi boede. Her blev haven udforsket og stemningen af engelsk ”homestyle” indsnuset, inden vi tog afsted.

Smukke? Måske ikke,
men særprægede er de.

Der blev købt honning og lavendel creme hos lokale producenter og ikke mindst travet på strandene. Strokes Bay med den finurlige tilgang gennem klipperne, som vi bestemt ikke selv havde fundet uden hjælp fra husets frue. Og Emu Bay, hvor der er flere pelikaner end mennesker. Vi brugte tid på at nyde dem i deres rette element.

 I Kingscote fik vi en dejlig øl på den lokale bar, hvor vi forgæves prøvede at finde ud af reglerne i hesteløbene, som der blev spillet ivrigt på. Meget festligt og underholdende. Middag på det lokale familiemotel i Kingscote, hvor man aldrig går galt af en god, stor australsk bøf.

Her gryntes.

Der er ikke mange asfalterede veje på øen og afstandene er ret store, så hjemturen gik over stok og sten for at nå vores aftale med Graham. Vi fik en spændende nattur på fårefarmen i jeep rundt blandt får, opossummer, kænguruer og wallabies fra den ene fårefold til den næste. Der var mange led, der skulle åbnes og lukkes. Farmen tæller 6000 får. Ikke mange i forhold til at nogle af de største farme på fastlandet der efter sigende tæller 300.000 får. Men stor nok til at vi kunne køre rundt i et par timer og få en fantastisk oplevelse med os videre.

Fjerdedagen var nemlig igen afskedens time. Farvel til øen og de dejlige værter. Vi var alle fire så fyldt op med indtryk, at det ligefrem skulle blive afslappende at tage færgen til fastlandet og køre til Adelaide for en kort bemærkning.

Inden Alice Springs, Uluru og Kata Tjuta skulle besejres eller var det Uluru og Kata Tjuta, der besejrede os? 

Det er store afstande vi er oppe imod.

Uluru er det oprindelige navn for Ayers Rock og Kata Tjuta er aboriginal betegnelsen for The Olgas, der betyder de mange hoveder. Og det er præcis det, de røde klippekupler ligner. De indgår i Uluru-Kata Tjuta (Ayers Rock - The Olgas) National Park og byder på spektakulære geologiske formationer på den store røde sandede slette. I dag er de igen overgivet til aboriginal-folket så det er med stor respekt for dette, måske verdens ældste samfund, vi betræder de mange mærkesteder og helligdomme. En usædvanlig stor oplevelse. Kan dårligt beskrives, må opleves.

Det var her, jeg flere gange kunne nå himlen. Intet var imellem mig og den intense blå blå himmel.

Det føles stort at stå op før solen og vandre i disse områder, som helt sikkert kan berette historier om menneskeheden, vi nok aldrig kommer til at høre. Fossiler, vægmalerier, helligdomme  og Garden of Eden kløften, ja, og så den himmel. Ikke bare er den mere blå om dagen, den er også mere sort om natten og den tæller flere stjerner, end jeg nogensinde har set. Her under Australiens himmel og omgivet af dette kæmpe univers, følte jeg mig meget lille og alene.

Keep the smile on your face,
and the flies out.

Det føltes helt rigtigt at bo i telt camp i Outbacken, alt andet ville være forkert, og dejligt alligevel at have kok og guide til at lave maden og vise vejen. Det var primitivt på den gode måde.

Camp no 2

Vore guide, Doc, var en sand fortæller. Udførte på pædagogisk vis små seancer for at få os til at forstå naturens kræfter og aboriginernes skikke. Super god var han.

Jeg har egentlig altid undret mig over, hvorfor solopgang og solnedgang i den grad drager, men i outbacken gir det virkelig en dragning, så man slet ikke undres mere. Den store røde kugle mod den store røde monolit (Ayers Rock). Farveskiftet minut for minut. Den røde steppe med de mange sorte afbrændte træer. Underfundigt. Svært at få armene ned og så snart de var nede, kom de op igen over nye bjergtagende indtryk.

Vandring i Kings Canyon, de lange lige røde veje, flokke af vilde heste, emuer og dromedarer.........

Alice Springs.

Fire dage i outbacken gav et godt indblik af området og glade var vi, da vi igen blev sat af på hotellet i Alice Springs. Dagene havde være fulde af nye indtryk og en helt ubeskrivelig intens varme. Vi fik os alle et godt bad og rystet den røde jord af. Indtrykkene blev skyllet ned med et godt glas øl, inden vi igen igen pakkede vores kufferter. Next stop Queensland.

Port Douglas

Der var et stort behov for afslapning de næste fire dage i Port Douglas der ligger 60 km nord for Cairns. Eneste faste punkt her var en forrygende dejlig sejl- og snorkeltur hen over Great Barrier Reef ved Lower Isles med hvide sandstrande og kokospalmer. Mulighed for at se nogle af de mere end 150 arter koraller, fisk, hajer og skildpadder. Følelsen af at være nået til bounty land midt i det store koralhav var ikke til at tage fejl af.

Klar til snorkling

Her fik vi set hvad korallerne gemte. Skildpadder, fisk i tusindvis, hajer, kæmpe muslinger og meget mere . Vi mærkede følelsen af himmel og hav ombord på den store katamaran. Port Douglas var et skønt frikvarter inden

pulserende Sydney

Klar til koncert i operaen.

Stort og småt.

Set fra en vandflyver får man virkelig et indtryk at byens fantastiske beliggenhed. Operahuset forekommer meget lille oppe fra flyet, men ved nærmere eftersyn var det stort og fint. Oplevelsen af operahuset fik en ekstra dimension, da vi fik billetter til en skøn koncert vidunderligt dirigeret af af Vladimir Ashkenazy. Den koncert og en rundtur back stage i operaen med besøg i Utzons værelse, ja, det fik vore danske hjertet til at banke af stolthed. Dejligt at navnet Utzon igen må nævnes i forbindelse med Sydney Operaen. Vi fik set operaen ved solopgang og solnedgang. Det er en ren forvandlingskugle.

Sydney kan sagtens hamle op med enhver kendt metropol i verden

Den har det hele, et sprudlende fiskemarked og charmerende små færger der futter rundt fra bugt til bugt i Sidneys skærgård. Storhed omkring havnen og et internationalt arkitektonisk format.

Sydney set fra en vandflyver.

Som i Molbourne og Adelaide brugte vi igen de gratis bybusser for at se så meget som muligt. En ekstra dimension her var den monorail som snor sig over byen.

Nå ja, så er der jo også alle de dejlige pubs, som både serverer god øl og dejlig mad. Et alternativ er alle de etniske tilbud, som vi brugte flittigt.

For så vidt kunne rejsen sagtens have fået en ende her, så mættede var vi af oplevelser. Sydney var kærlighed vedførste blik. Ærgerligt at det ligger så langt fra Danmark.

Nu glædede vi os i den grad til at indhente noget, vi slet ikke havde haft plads til – badeferie! Så derfor afsted til:

Bali 

Balis ansigter.

for lige at få rystet alle oplevelserne på plads. Rejsens sidste stop bortset fra Singapore igen som rosinen i pølseenden.

Vi havde ingen erfaring med Bali, så vi var åbne for alt. Vi fik set mange af Balis ansigter. Alligevel slog det os at den var præget af så massiv turisme alle steder på øen.

Markedet i Denpasar.

Denpasar, ikke en by der ellers byder på meget, Den omtales i ”Turen går til Bali” som en by, der sagtens kan springes over. Men det store grøntmarked var dejligt og folkeligt. Her fandt vi et marked beregnet for balineserne og til balineserne, parker fulde af børn, der legede, unge der kærestede og grupper der dyrkede tai chi efter arbejde.

Det var lidt mere vanskeligt at finde den stemning, da vi kørte rundt på øen. Vi prøvede at undgå de ”værste” turiststeder, hvor priserne stod angivet i US dollars og der ikke var lagt op til andet end at handle.

Vi fik dog en dejlig uventet oplevelse, da vi fik vi lov til at kigge ind hos en lille privat familie, som boede på traditionel bali-facon. Flere huse og en stor samling af hustempler. Hver balineser sit tempel. Derfor kan der være mange templer forbundet med den enkelte familiens hus.

Templet ved Mt. Batur.

De gamle rismarker ligger som et smukt patchworktæppe spredt rundt på øen. Nogle steder mere turist-ramte end andre. Heldigvis fik vi muligheden for at se flere rismarker uden de mange turistboder. Og så naturligvis flere templer, templer og atter templer. Det helligste tempel er Pura Besakih (The Mother Temple), som ligger for foden af den prangende vulkan Mt. Batur. Hvidklædte balinesere bevæger sig i procession ned af de sorte trapper pyntet med gule blomster og gule tørklæder. Et meget smukt syn. Vi så desværre ikke meget til selve vulkanen, som denne dag lå indhyllet i tåge.

Rismarker.

Transport.

Ubud har et stænk af gammel hippie tid i nye klæder. Markedet var stort og ganske godt, Byen var charmerende at gå rundt i for byggestilen er fuld af mystik og tro og ritualer.

Vi kørte i bil til byen og  der er stemning langs vejene. Hver by sit håndværk. Helt utroligt at se sten blive hugget, slebet og pudset til flotte figurer i den ene by, for kort tid efter at se træskærerarbejderne udføre samme teknik i træ af forskellige sorter i en anden by.

 Vi fik chaufføren til at stoppe mange steder langs de små byer, der ligger som en perlerække langs vejen mod Ubud. Det var både sjovt og eksotisk frem for at se de samme ting i de turisthærgede gader i Ubud.

Solopgangen fra hotelværelset på Sanur Beach var en oplevelse hver morgen. Gåture i den tidlige morgen langs stranden ved lavvande, hvor fiskerne indsamler skaldyr og søgræs. De farverige både ligger stille og roligt og venter på igen at få vand under kølen og langsomt begynder de små restauranter langs stranden igen at vågne til en ny dag.

Solen går ned.

Til trods for de turistede restauranter var maden meget dejlig og smagfuld alle steder.  Afbalanceret og en nydelse for øje og sjæl.

Efter fem uge i Australien, trængte vi alle fire til en go' gang massage, pedicure og manicure. På rad og række lå vi og nød to timers forkælelse på krop og sjæl.

Bali var et fint sted at afslutte en lang ferie, indtrykkene faldt på plads, og vi kunne tale sammen over dejlige cocktails ved ”happy hour”. Nyde den blå time mellen dag og nat. Måske skylder vi Bali endnu et besøg for at fange øens virkelige sjæl. Vi havde valgt kun at bo ét sted på øen, men skulle nok have valgt to. Men efter 38 dage i en kuffert var vi enige om ikke at splitte op på Bali.

Farvel Bali og gensyn med Singapore,

hvor der blev tid til at spise på de dejlige hawker centre, spisesteder med små madboder og gadekøkkener samlet på et sted. Vi blev især begejstrede for Lau Pa Sat. Der bydes på stemning og charme i de gamle bygninger. Der var stadig gang i det kinesiske nytår, som vi så blive forberedt på udturen. Nu var det på sit højeste.

Vores sidste udflugt skulle være gået til et orkidé gartneri, men der var lukket af gode grunde. Det var søndag! Det har vi til gode, heldigvis!  Så blev der i stedet plads til et par templer mere og endnu et besøg i dejlige Little India.

Marina BayS ands.

Den ene halvdel af selskabet tog en dejlig sejltur på Singapore River for at se Singapore fra vandsiden mens den anden halvdel fik et blik ind i det historiske The Fullerton Hotel og Singapore set fra toppen af det enorme bygningsværk Marina Bay Sands. Bygningen der som et skib hæver sig op over Singapore båret af tre enorme bygninger. Hele komplekset indeholder blandt meget andet kasino, hotel og forretninger, sidst men ikke mindst er det her, man har udsigt ned til Singapore. Imponerende, ja - smukt, nej!

Og så hjem til kolde Danmark. Klar til nye udfordringer: 

Alle fotos:  ©Bodil Hammer
Har du forresten læst om min andre rejseblogs?
Rom

Dubai 1 - 5
mellemøstens-perle

kontrasternes-dubai

Jumaira - Janes

sandwich

expaths