torsdag den 13. juni 2013

Æbler og bare bryster - to sider af samme sag!!!


Censur


Som billedredaktør på første bind af Peter Øvigs hippie bøger er jeg selvfølgelig påvirket af den hetz, der bliver ført mod forfatteren og presse-/ytringsfriheden på facebook i det hele taget. 

Læs også her: Peters æbler

hippienu.dk
Forleden fik jeg sendt en billede fra en ven via facebook. Billedet viste hvor slemt tilredt den lille Sarah var af skoldkopper. I sagens natur havde hun ikke meget tøj på, vi skulle jo se alle skoldkopperne. Det billede ligger der endnu! Hvordan sorterer man mon til og fra på facebook? 

Det får mig til at tænke på mine år i Mellemøsten. Når jeg fik tilsendt diverse magasiner, Alt for Damerne, Billedbladet og Femina etc. så var de altid fyldt med tykke sorte tuschstreger. Alt hvad der lignede hud var censureret bort. Så jeg fik aldrig inspiration til nyt badetøj! 

Bare facebook dog kunne lave "sorte tuschstreger" på billeder og så lade resten af ens profil leve videre. Så kunne der fx være en lille "like knap", så man selv kan af-censurere de billeder, man gerne vil kunne se på sin profil. For det vel min profil, er det ikke?  
       

læs det hele her: 

Journalistforbund og Venstre går ind i sag om Facebook-censur

"Et link til en Facebook-kritisk hjemmeside kan resultere i karantæne fra det sociale medie. Det har forfatter Peter Øvig Knudsen erfaret. Han er i tre dage blevet nægtet adgang til sin Facebook-side, fordi han har linket til hjemmesiden thisisnotporn.info, som netaktivisten Johan Tobias Bojlén Hartman står bag." 


Babyer og deres bryster.

Foto: Bodil Hammer

Debatten ruller, for nu er det ikke ok at amme på caféer. Hvad så med at sidde og kysse? Og er det så snart anstødeligt at gå på café iført top og shorts?

Skal der være amme hjørner, kysse hjørner, bøsse hjørner og lesbiske hjørner? Hjørner for vegetarer og hjørner for de kraftige ... Her sætter kun fantasien grænser.

Hvor mon jeg så passer ind?

Jeg ser det for mig!

Inden vi går går på restaurant, café o.lign. skal vi lige gennemgå dørens piktogram-skov, for hvad man må og ikke må! Hvordan mon et piktogram for amning forbudt kommer til at se ud?

Ha - der findes faktisk en side på Facebook som hedder "amningskampen". På den side finder man også denne illustration: 


Mon denne side har fået bortcensureret billeder. Den er bestemt ikke særlig illustrationstung.

Debatindlæg fra Politiken om ammeretten. Det er et godt indlæg.








fredag den 3. maj 2013

Ryd op i dit liv!


Klar til lopperen. Foto: Bodil Hammer

Det er ikke nemt,


men efter en lang april måned, hvor tiden er gået med realisering og oprydning af svigermors lejlighed og liv, nu da hun er kommet på plejehjem, er jeg kommet til den konklusion, at det er sundt at "røre i gryden" af og til.

Kort sagt tag rum for rum i dit eget liv både på det materielle, men også på det mere personlige plan. Gør det, måske hvert femte år, måske oftere. Tro mig - det er sundt.

Om ikke andet giver det god mening især for dine efterkommere.


Hylderne skal lettes. Foto: Bodil Hammer
Hvem har brug for at arve konservesdåser dateret tilbage til 1999? Eller ligger der mon glemte frosne ærter eller andre udfasede frostvarer i fryseren? Måske finder du lige den manglende brik til puslespillet, som så kan sælges med god samvittighed som "i perfekt stand" på lopperen.

Spørgsmålet er
om de er til "småt brændbart" eller lopperen.
 Tyske ordbøger fra 1989!!!
Foto: Bodil Hammer
Er du sikker på, at du skal have alle de bøger i reolen? Mon ikke der er en del, der har brug for nye læsere? Måske er de brugbare til bibliotekernes store bogbyttedag. Støv dem af og tænk dig om før de kommer i reolen igen.

Kan vi mon glæde nogen med et stykke porcelæn fra bageste hjørne i øverste skab? Vil sønnen ikke have det, så er det brugbart på spejdernes loppemarked eller dit eget sælge/forære marked og dermed gøre gavn i en anden bolig.

Hvordan var det nu med den kjole? Fire størrelser for lille og femten år på bagen! Ren vintage for en ny ejer.

Det dukkehus du har på loftet samler støv fremfor at skabe glæde hos en lille pige. Ned fra loftet med det og ud til en ny ejer.

"Småt brændbart"


Kasser til genbrugeren.
Foto: Bodil Hammer
Nu har jeg tømt loftet for skidt og ragelse. Her opbevares der nu kun intakte kufferter klar til rejser. De defekte har forladt loftet sammen med de breve, jeg har gemt i tredive år.

Det hele er kommet på genbrugeren og ned i "småt brændbart". Samme vej er mine gamle madopskrifter gået - 10 ringbind med opskrifter fra diverse magasiner indsamlet gennem 40 år - nu bruger jeg mine kogebøger og nettet og ikke mindst intuitionen.

Det var svært, men min mand var mærkelig nok meget hjælpsom lige på det område. Nu er der kommet tomme hylder og ekko i arbejdsværelset.

Jeg er heldigvis snart ved vejs ende med svigermors lejlighed og har fået afhændet genstande af værdi til de store auktionshuse, som har vist sig ganske jordnære, professionelle og ærlige. En stor hjælp.


Gammelt ud. Foto: Bodil Hammer

"Nyt"- gammelt ind. Foto: Bodil Hammer
Vi har været heldige, selv at kunne udskifte noget gammelt med noget andet gammelt, ha ha. Èn regel har været: noget ind skal sende noget andet ud!


Vores reoler er blevet slankere, det samme er ringbindene med selvangivelserne tilbage til 1990. I disse digitale tider er det vist overkill!



Så kom igang jo før jo bedre - god arbejdslyst.

 Hurra for "småt brændbart" 






















mandag den 22. april 2013

Det forsømte forår

Forleden gik turen til Louisiana i Humlebæk. På vejen dertil passerer man Humlebæk Lilleskole, som på facaden har hængt et banner op med følgende tekst. "Det forsømte forår". Den skulle lige gennem hovedet på min med-passager, Sofia, 3. Klasse, og forklares.

Sofia er blot et af x-antal lockoutede børn i Danmark.

Der fremstilles mobiler.
 Foto: Bodil Hammer 
 Jeg håber ikke, det bliver sandt dette udsagn, for allerede nu har den lockout haft alt for mange tabere set ud fra mit synspunkt. Som mormor er det jo skønt at få ekstra tid med børnebørn, men for meget og for lidt fordærver alt. Vi er alle bedst tjent med børn, som kan komme i skole og få den undervisning og de udfordringer, der passer til deres niveau. Samtidig er der også en stor håndfuld af børn som ikke har pasnings-muligheder, hvad mon de får tiden til at gå med!!!  Det er et stort ansvar blot at lade stå til.


I denne uge jeg skulle forholde mig til bekymringer som disse:


Mormor:
"Tror du jeg skal gå i tredie klasse igen, når vi ikke har nået alt det, vi skal"?

"Hvad nu hvis lockouten ikke slutter før til sommer, skal vi så lave alle lektierne efter sommerferien og er der så noget jeg ikke får lært"?

Som den egoist jeg er, har jeg selvfølgelig bare rånydt at kunne lockoutpasse mit barnebarn. Heldige som vi er på vores matrikel, at være på efterløn såvel mormor som morfar.

Vejret har heldigvis vist sig fra sin bedste side i denne lockoutens tredie uge. Emnerne har været Nationalmuseet, forår i haven og PopArt på Louisiana.

Runestene. Vi læser teksten
 og taler om,
 hvordan man oversatte runerne til forståeligt dansk.
Foto: Bodil Hammer

Nationalmuseet


Hovedformålet på Nationalmuseet var for Sofia at se guldhornene. Derfor blev det udstillingen om Oldtiden vi tog. 22 rum var der, før vi nåede frem til guldhornene, men så havde vi også fået gennemgået bonde- og jægersamfundet. Det er absolut en god udstilling, og der var venligt personale, som gerne ville fortælle og give gode informationer i børnehøjde.
Den sårede elgtyr fra Tåderup,
Falster. Foto: Bodil Hammer

Ravbjørn og danefæ


Her fik vi vendt alt fra særudstillingen om danfæ og danefæ godtgørelsen til historien om den lille ravbjørn, som vi alle har troet var 6000 år gammel, men pludselig blev meget yngre på én nat. Det viste sig nemlig, at der var begået en grov spøg ved indleveringen. Den dårlige samvittighed fik siden den person som indleverede bjørnen til at gå til bekendelse. Bjørnen er lavet engang i 1990'erne og slet ikke en gammel bjørn. Vi kan stadig se denne ravbjørn på museet og forklaringen på det er, at netop forfalskninger også er en vigtig del af historien. Og bjørnen, som forresten har en bror, er blevet mere populære en nogensinde. De rene reality stjerner på udstillingen.... Forresten er det gratis at komme ind på Nationalmuseet.

Som en krone på værket kunne vi efter besøget finde en flot øksehoved frem fra morfars gemmer,

En flot skiveøkse i grå flint med en alder på ca. 6000 år, som vi i fællesskab fandt frem til kunne dateres til Ertebøllekulturen. Nu er den føjet til Sofias "relikvier".

Salvien klippes, Foto: Bodil Hammer

Den lille gartner


Frokosttid. Foto: Bodil Hammer
Endelig mærkes varmen i kroppen. Solen har fået fat og det skal udnyttes. Så der bliver klippet toppe af stauder og krydderurter, så de fine nye skud kan mærke solens varme. Det er hårdt arbejde, så det er dejligt at have en have-interesseret hjælper, som ikke går af vejen for jord under neglene. Det er dog ikke gratis at have gartner på, men heldigvis er det ok med børnearbejde i denne situation. Tyve kroner rakte for to timers arbejde incl. frokost.

Stranden ved Louisiana Musuem.
 Foto: Bodil Hammer

Børnehuset på Louisiana 

Hvis man ikke lige ved det, så åbner Louisiana, modsat mange andre museer, først klokken elleve. Vi var for tidligt på den, men det betød bare, at vi i bonus fik den skønneste tur langs strand, bådværft og gennem kirkegården i Humlebæk. Det er et fantastisk sted fuldt af fred og idyl.

Værket. Foto: Bodil Hammer
Dagens mål var dog Louisianas børnehus, som er et fantastisk sted. Der var rigget til, så alle ungerne og deres bedsteforældre kunne muntre sig med ler, maling og andre spændende effekter i et forsøg på at frembringe noget, der måske slår Andy Warhol i originalitet.
Koncentration. Foto: Bodil Hammer

Det blev et fantastisk stykke PopArt, vi i fællesskab kunne bringe med hjem. Se selv foto. Vi var så optaget af formgivningen, at vi ikke nåede selve udstillingen, så lige på det punkt håber vi på endnu en uge i lockoutens tegn. Vi har nemlig planlagt at fuldende PopArt-temaet med et besøg mere på Louisiana og et desuden et besøg på Vedbækfundene for også at fuldende historien om vores forfædres flintøkser.

Desuden er der en fantastisk buffet i Louisiana Cafe. Den er altid værd at nyde også for børn.

Læs også:

Lockout-pasning.

Lockout dag nummer fire.

Så går vi ind i tredie uge i lockoutens tegn,













mandag den 15. april 2013

Så går vi ind i tredie uge i lockoutens tegn

Der kom desværre heller ikke hul igennem i forhandlingerne i denne uge, så vi tager fat på endnu en featureuge på mormormanér. De seneste dage har vist de rene paparazzie- udsendelser i medierne mellem KL's formand og Lærernes formand. : (


IKEA i børnehøjde.

Micky skrivebord fra IKEA.
Hurra for IKEA. Gavebeviset fra 9 års fødselsdagen skulle indløses og lidt andet nyt til væreslet skulle der også til, nu når malerarbejdet var overstået. Alle overflødige legesager er nu væk og det er pludselig blevet til et pre-teenage værelse. Slut med TopModel, Petshops og den romantiske reol. Ind med fint nyt skrivebord og en reol uden krummelurer. 

Afsluttede besøget i cafeteriet med frokost, sodavand og is. Klar til at læsse bilen med de indkøbte varer.   


Indretning af værelse

Fredag stod så i indretningens tegn. Hylderne blev fyldt op med seriebøgerne. "Piger på sporet", "Bedste veninder", "Asta" og så de bøger der pludselig kunne tælles som bevaringsværdige alligevel. Det var bla. "Den glade løve" og H.C Andersens samlede eventyr. Selvfølgelig skulle Harry Potter også på hylden sammen med LEGOs Harry Potter. Ærgerligt at denne LEGO-serie ikke laves længere, for der mangler nogle klodser for at fuldende borgen. Inden vi indrettede værelset færdigt, skulle der lige klares lidt  e-mat.
Vi trænede disciplinerne: regnearter, tal, geometri, matematik, tid og blandede opgaver. 
Herefter var der behov for en pause, før vi sprang ud i mormors hjemmelavede opgaver:  


Lokalavisens udfordringer

Opgaveløsning. Foto: Bodil Hammer
Fem opgaver med udgangspunkt i Furesø Avis. En fin måde at komme i gang med at læse aviser på. På turen gennem avisen fandt vi ud af, at der på det lokale skolelandbrug netop var blevet født lam.

Det blev udgangspunktet for mandagens naturdag, men først efter at vi lige klarede at spille balut, et avanceret Yatzyspil, som vi her i familien har spillet gennem 30 år. I tidernes morgen blev vi introduceret til det i Dubai. Med det spil kunne Sofia og jeg øve tabeller og regnestykker på en hyggelig måde. Her i familien spiller vi stadig balut, især når vi er på besøg i Dubai.

Når man ikke kan finde anemoner,
må man låne.
Foto: bodil Hammer



Så en rask gåtur ned til Skolelandbruget i det dejlige forårs vejr, som heldigvis endelig har fundet vej til vores breddegrader. 
Årringe skal tælles. Foto: Bodil Hammer
Vi slog et smut ned i skoven på jagt efter årets første anemoner. Dem fandt vi ikke, men vi hørte spætten hakke og fandt andre forårs bebudere, som gerne skal munde ud i en af Sofias skulpturer. Et nyfældet træ gav anledningt til at tælle årringe. Hvor gammelt mon det bøgetræ er? 

I kan godt være misundelige på vores skolelandbrug. For nogle år siden stod det til at skulle nedlægges for at spare penge på kommune budgettet. Vi er mange som takker for, at det ikke blev aktuelt. Skolelandbruget i Furesø Kommune er ikke blot til glæde for skoleklasser, der bliver også i årets løb holdt mange skønne åbent hus arrangementer for familier. Til julemarkedet kan man bla. købe kød fra de lam, vi besøger i foråret!

Undlad ikke at kigge forbi, hvis I er i området. Gå ind på hjemmesiden og læse mere. skolelandbruget.furesoe.dk/ForFamilier

Dejlige grisebasser i forårssolen.
Foto: Bodil Hammer
På Skolelandbruget var ikke kun født ét lam, men hele fem små nye sorte lam.
Forårslam på Skolelandbruget.
Foto: Bodil Hammer



Nu er dagens lockoutskole slut og Sofia er draget til sine eftermiddags sysler på billedskolen, som heldigvis ikke er ramt af lockoutens lange arm. 

Hjemme sidder mormor og morfar tilbage og får sig en velfortjent  "morfar".

I morgen skal vi på Nationalmuseet. Så tror jeg morfar står for underholdningen.  







søndag den 7. april 2013

Den gode og den dårlige kage.

Tror jeg må delagtiggøre mine læsere i denne oplevelse...


Til fødselsdage skal der altid en kage til hos os.

Efter at børnebørnene har gjort deres entré og er blevet ældre, har de i den grad en mening om, hvilke kager der skal på bordet, når de holder fødselsdag.

I år blev der holdt to 9 års-fødselsdage: En for familien og en for veninderne.

Den gode kage

Familiens kagebord skulle bl.a. bestå af boller, Sofias egen lagkage og så smarties-kagen.
Smarties-kagen skulle jeg stå for efter instruktioner fra barnet naturligvis. "Det er den der med kokoscreme på toppen", mormor.

Tænke, tænke. Det viser sig at være "Drømmekagen fra Brovst" tilsat smarties. Ha, den har jeg ikke bagt siden 80'erne. Sjovt at finde den opskrift frem igen. Min opskrift stammer fra min venindes mor, som ville være fyldt 100 år den 17. januar 2013. Hun lever ikke mere, men det gør opskriften heldigvis. se den i bodilles opskrifter.

Kagen blev bagt og godkendt! :)

Fies opskrift på drømmekage. 
Drømmekagen fra Brovst tilsat smarties.
Foto: Bodil Hammer


Den dårlige kage


Venindekagen blev fundet efter gennemgang af mange kagebøger, og valget faldt på en bistadekage fra Gyldendals "Spis Godt" bøger: Sjove kager.
Allerede da vi læste opskriften, burde alarmklokkerne have bimlet og bamlet. Det gjorde de også, men vi tog os ikke af det.

Sofia og jeg købte ind til bistaden. 750 gram smør, 650 gram flormelis osv.

Der blev lavet fine små bier, kagecreme og icing. Kagen stod klar, og der skulle vises og spises.
Bistadekagen. Foto: Bodil Hammer

Dens eftermæle bliver, at den ser bedre ud, end den smager. Vi havde det sjovt, da vi lavede kagen og pyntede den, MEN al den smør og flormelis gjorde kagen uspiselig. Lav den aldrig!!!
se opskriften her: Bistade.

Heldigvis var appetitten i selskabet helt i bund efter boller, skattejagt og efterfølgende mexicansk middag.




fredag den 5. april 2013

Lockout dag nummer fire set fra en mormors side

Hundekoldt er det. Klokken er 7.15, men motion skal der jo til, så i stedet for spinning bliver det i disse dage en rask cykeltur gennem byen til "lockout-pasning".
På vej. Billedet er bragt med Sofias tilladelse.
Foto: Bodil Hammer


Dagen starter som i går med planlægning og morgenmad. Sofia venter  mig, så vi kan spise sammen.

Planlægning og morgenmad.


Dagens "skema" blev som følger:

Matematik.

Nationaltesten i matematik afholdes den 15. april. Heldigvis er skoleelever i dag så ferme til at gå på nettet, at der ingen problemer er  med at finde frem til demo-matematik-testen. Jeg fik et fint indblik i, hvordan de nationale tests foregår og vi øvede os på at læse opgavernes tekst, for sproget er ikke altid logisk. Vi øvede i ikke at "trykke videre", før vi lige havde checket, om alt nu var løst ok. For der er ingen vej tilbage, når der er trykket "næste".
Nu håber vi begge to, at der bliver en test den 15. april. Sofia fik løst testen til 100% efter nogle forsøg. Mit forsøg gav mig 77%! Godt jeg ikke skal på den!

Frikvarter med ipad 

Boller og opmåling

Vi forbereder en dej til at sætte i køleskabet til morgenboller. Det er en enkel sag, som består af lidt gær, havregryn, rugmel og hvedemel, olie og salt. En rigtig børnevenlig dej.

Herefter fortsætte klargøringen af værelset, som skal males meget snart. Vi har nu tømt alle hylder og kasser. Har kasseret flere Topmodel-tegnehæfter og gamle dagbøger med nøgler. Værelset er blevet målt  op for at få ideer til ny indretning. Sofia legede "levende tommestok", så vi kunne måle værelset op og lave en grundplan.

Næste skridt er at tape af og dække gulvtæppet til. Derefter griber vi til malerkosten, så Sofia kan få  indløst fødselsdagsgaven fra mormor og morfar, som er et besøg i IKEA med frokost.

Frokost 


Sofia arrangerede frokost med lasagne opvarmet i mikroovn. Herligt. Så læste vi mormorbloggen, dagens højtlæsning projekt og Sofia korrigerede mig med hensyn til indholdet. "Det er IKKE en læseliste mormor, men en læsekontrakt, hvor man skriver de læste sider og title/forfatter ind i."

Yo Yo og grågæs
Grågæs i Trevang i Farum.
 Foto. Bodil Hammer

På med cyklehjelmene og afsted ad omveje til det lokale bytorv. Det var en tur ud over marker og stier og til et skønt vandhul, hvor vi lige måtte stoppe op for at nyde en flok gæs. Vi tog et foto af dem og morfar har siden bestemt dem i fuglebogen. Det var en flok grågæs, som havde fundet en rasteplads dér.

Sidste "fag" denne torsdag var besøget hos Fætter BR, hvor BR's årlige fødselsdagsgave blev indløst. Desuden skulle de fyldte klistermærkehæfter omsættes hos til en yo yo  med lys. Det tyder da på, at foråret er på vej, når man køber den slags legetøj. Det er da også forår, når kan nyde en skøn cykeltur på seks kilometer uden handsker.

"på næste skoledag skal vi lave noget natur & teknik", citat: Sofia.







onsdag den 3. april 2013

Hej mor - kan du hjælpe med lock-out pasning :) ?

bare en kort klumme, hvor der berettes om lokouten set fra en mormors side
Så er Påsken slut -så er det lockout tid.
 I må ikke komme ind i buret venner.
 Foto: Bodil Hammer 

Første lockout dag

klaredes med moster Bentes afvikling af Sofias fødselsdagsgave. Sofia havde fået en oplevelses tur i fødselsdagsgave da hun blev 9 år, så den kunne flyttes fra en anden dato til denne 2. april. Dagen hvor mange af Danmarks bedsteforældre er blevet booket til børnepasning pga af lærernes lockout.

Sofia har fortalt om en dejlig dag med moster.

Den gik til Christiansborg Slot, hvor de lige nåede at få den sidste æggejagt med. Det var dog især Absalons hemmeligheder fra julekalenderen 2010, (genudsendelse fra 2006), der skulle beses. Altså ruinerne under Christiansborg. Siden bød dagen på overnatning og hygge sammen med moster, som også var hunde-passer, så der blev selvfølgelig gået hundeture.

3. april - lockoutens 2. dag


Så er det mormors tur til at klare skoletimerne sammen med Sofia, som forresten går i 3. klasse.

Allerede i påskeferien havde Sofia og jeg aftalt, at vi skulle være aktive, hvis der kom en lockout på hendes skole. Det er noget hun tænker meget på og noget hun ikke gerne taler om.

Vi lagde en plan for dagen da jeg "mødte" klokken 8.00 hjemme hos Sofia.

Morgenmand og planlægning


Første punkt: madlavning

Opgaven bestod i, at der skulle findes en egnet opskrift til kyllingebryst. Så der blev kigget i kogebøger og indholdet i køleskabet blev undersøgt. Ud fra køleskabets indhold faldt valget på tre muligheder i den indiske kogebog.
Vi udskiftede chili med karry og så blev der lavet Tikka-kyllingespyd. Først læste vi opskriften grundigt igennem og vi fandt ingredienserne frem. Der blev hakket korianderfrø, hvidløg og blandet karry i den græske yoghurt, og sidst tilført kyllingetern.

Frikvarter


Andet punkt : læsetime, "Piger på sporet" blev læst færdig og indført på Sofias læseliste.

Tredie punkt: klargøring af Sofias værelse, som snart skal males. Der blev fyldt en kasse med "det kan jeg sælge" ting. Endnu en kasse blev fyldt med de værdifulde ting, som igen skal frem, når værelset er malet.

Frikvarter og frokost 

Skal vi lige lave noget frokost mormor? 

Vi satte de marinerede kyllingtern på spyd, så var de klar til aftensmaden. 

Hygge indtil Sofia drog glad afsted til fritidshjemmet klokken 13.

Vi ses i morgen mormor :) - som lige trængte til en kop kaffe før cykelturen hjem.

Fortsættelse følger så længe der er lockout. Mon vi kan holde gejsten gående Sofia og mormor.... det håber jeg.

Jeg håber også, der findes en god løsning for de strejkeramte, en løsning som alle parter kan gå ind for.