Furesøen i Furesø Kommune

Jeg bliver nødt til at dele disse billeder med mine blog-læsere, håber I vil nyde dem og selv tage forbi en dag og se hvad kommunen også kan byde på.

1. 

   Der er så meget liv og aktivitet ved Furesøbad, roning, grillerier, badenymfer og det modsatte. Klargøring og afslapning, ællinger og rollinger.  

Se blot denne lille billedserie taget en ganske almindelig tirdag aften klokken 18- 21 den 10. juni.

Så blir´det ikke bedre billederne taler deres eget sprog:

1. Furesøbad er et gammelt badested med en kunstigt anlagt badestrand. Det ligger ved Furesø Kommune i Nørreskoven ved Fiskebæk midtvejs mellem Værløse og Farum. Hertil kommer et søsportscenter med roklub, kanoklub, kajakklub, sejlklub, windsurfingklub. Wikipedia
3. Adresse: Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse

Åbne hus, rydde ud, pakke ned og bygge op

På vej til nye ejermænd.

En pose tøj klar til loppemarked. Så røg de 11 år gamle sandaler, som jeg købte i Malaysia.

Skindjakken fra Tyrkiet har holdt i 25 år og en del nederdele, som bare ikke lige er sagen mere røg også ned i posen. Tøjstilen ændrer sig, når man ikke længere er så aktiv på arbejdsmarkedet, den er skiftet ud med løbetøj og spinningsbukser. Så meget har bare hængt i skabet år efter år. Nu er alt røget ud - næsten - hvis det ikke har været brugt de seneste fire år.
Der er opbrud i boligen, så der skal skæres kraftigt ned på indholdet i skabene.

Venter på afskibning.

Det også tid til at ungernes efterladte gods bliver flyttet hen til  rette ejermand. Meget passende at klippe navlesnoren, nu hvor det er ti år siden sønnen flyttede hjemmefra.

Fliser til carporten.

En lille pause

 i oprydningsarbejdet og op på cyklen. For der skal holdes øje med byggeriet. Der er selvfølgelig lidt stille nu, hvor Pinsen er over os, men der er da lige pludselig kommet en masse fliser, som skal lægges i carport og forhave. Godt at vide at fliserne er kommet, for vi skal have et møde med fliselæggerne så  fliserne bliver placeret efter vores anvisninger. 

Smukke lupiner. 

I huset er der ikke sket så meget, vi forventer, at der snart er vinduer i. Elektrikerne er meget langt, der hænger ledninger ned her og der og det er slut med at bede om flere stikkontakter, det skal jeg nu nok afholde mig fra, det er uhyrlige priser sådan en kontakt får. Hver en ændring skal føjes til, så man sikrer at håndværkerne hele tiden er opdateret i forhold til diverse arbejdstegninger.

 VVS-folkene eller smedene, som de kalder sig når de kommer fra Jylland, har også været på banen i badeværelser og køkken. Der begynder at tegne sig et billede.

Byggeriet ligger på den tidligere Farum Kasserne og det betyder, at der et enormt naturområde lige uden for døren. Skønt at cykle rundt i. Der er godt nok bygget meget nyt, men det er dejligt at vide, at kommuneplanen siger at max 30 % af området må bebygges. På engene vokser mange skønne planter, store kastanietræer og små vandhuller bryder naturen. Man fornemmer ikke at det er et nybygger kvarter. Vi stillede cyklerne og fik en kurv fuld af lupiner med hjem til vaserne.

Meget passende med lupiner i vaserne når vi har åbent hus 2. Pinsedag klokken 14.
Se lige annoncen her:

Læs også de tidligere indlæg om husbyggerriet:

Fra stort til mindre
Køkkenskriverier
Nuværende og kommende bolig
Vandsalamander og spidsssnudet frø
Hus til salg
Foråret har fået fat

Det går over stok og sten
oh ve oh skræk

oh ve, oh skræk

Efter en god hvedebrunch hos mine børnebørn og min datter, 

så lige en tur forbi byggepladsen. Som sagt går det stærkt og vi forsøger at lægge vejen forbi Generalvænget mindst tre gange om ugen. Denne tur gjorde vi umiddelbart inden en lille bededagsferie. 

Så er der kommet navneskilt op.
Generalen ser på op ad Generalvænget.
 foto: Bodil Hammer

Jeg kan kun anbefale alle, der er midt i et hus-byggeri, at være med på sidelinjen og have en tjekliste. 

Vi kan vores tegninger på rygraden og ved, hvor hver en kontakt og hvert et vindue skal være.

Jeg er glad for at vi tog forbi. Tømrerne var i gang med at sætte ovenlysvinduer op i køkken og badeværelser. Det i køkkenet var fejlplaceret!!!

Da vi har valgt at får et betydeligt større køkken end standardhuset er født med, betyder det også, at ovenlysvinduet i køkkenet skal centreres på anden vis. Det jeg så den gode tømrer indbygge, var et vindue placeret efter standardtegningen og ikke efter vores hus-tegning.

Så det måtte jo stoppes jo før jo bedre. I alles interesse. Vi kan dog ikke stoppe håndværkerne, men tage billeder og sende til vores byggesagkyndige samt pladsformanden. 

Mange af håndværkerne taler polsk, så vi kunne ikke forklare, at det var en forkert tegning de fulgte. Vi har jo heller ikke mandat til at stoppe byggeriet.

Men hvofor er det os som lægmænd, der skal finde fejlene hver gang? Tidligere var det vandtilførslen og en manglende halvmur det var galt med. 

Her på badeværelset er der heldigvis ikke noget problem.
Foto: Bodil Hammer

Et ovenlysvindue forkert placeret.
Foto: Bodil Hammer

Affødt af denne fejl kommer andre. 

For elektrikeren havde allerede ført el til placering efter standardtegningen. Så det kan man kalde en ren "lyskædereaktion". Jeg undrer mig selvfølgelig over, hvorfor der ikke er sat tegninger op på husets indervægge til diverse håndværkere, så alle kan følge med i, hvor der er ændringer i forhold til standardtegningerne. 

Heldigvis for vores hurtige reaktion blev det kun til en lille ekstraudgift for tømrerfirmaet. Allerede nu fire dage efter er vinduet flyttet hen på rette plads. 

Nu afventer vi så hvordan 2E Group vil tackle omplacering af de spots, som er involveret. 

Det er dér vores byggesagkyndige tager over og kommunikerer med byggefirmaet, som jo er 

Så blev det vindue lukket og et nyt kommer i.
Foto: Bodil Hammer

2E Group. Vi er heldigvis blot "underbygherre". Men meget ivrige efter at finde fejl og mangler tidligt i forløbet, men vi vil da helst undgå den "ekstra spænding" der ligger i at skulle finde fejl!

Nyt vindue. Foto: Bodil Hammer

Tre velplacerede vinduer. Foto: Bodil Hammer 

Så blev det tid til og nødvendigt at holde den bededagsferie uden byggetanker.

I selskab med disse sprøde engnellikerødder. Foto: Bodil Hammer

Læs også de tidligere indlæg om husbyggerriet:

Fra stort til mindre
Køkkenskriverier
Nuværende og kommende bolig
Vandsalamander og spidsssnudet frø
Hus til salg
Foråret har fået fat

Det går over stok og sten

Læs om engnellikerod her 

Det går over stok og sten

Mens jeg har holdt påskeferie i det nordjyske, er der pludselig sket en hel del med husbyggeriet.

Denne weekend byder danbolig i Farum på Sightseeing.

Der holdes åbne huse rundt i landet i disse uger. Danbolig har massive kampagner, så vi holde pinlig orden i hus og have på Kildebakken 1.

Det er lige som at sige farvel, hver gang en lille blomst kommer op eller visner bort. Der bliver gået mange ture i parken", for den næste have er bare ca. 150 m2. Noget af en forskel og et projet vi netop har taget hul på. Indretning af en lille gårdhave, mere herom.

Om byggeriet fortæller billeder mere end ord.

Sten næsten hele vejen rundt om huset og i fuld højde. Der ser ud til at være godt styr på det indvendige. Der hænger slanger og ledninger og stritter ud i alle rum. Jeg er imponeret over, at det så tidligt ligger klart, hvor der skal føres strøm, vand og varme ind.

. 

Det ser helt skulpturelt ud fra denne side. Muren til naboen.

Langhuset uden tag. Den kommende solkrog. Der skal nok blive godt lunt når solen kommer direkte på.

Akropolis i Farum. Ja her skal vi så nyde syd og vest solen.

Der er system i rodet.

Med den isolering kommer vi ikke
til at fryse til vinter. Tidligere indlæg om husbyggeriet:

Fra stort til mindre
Køkkenskriverier
Nuværende og kommende bolig
Vandsalamander og spidsssnudet frø
Hus til salg
Foråret har fået fat

Foråret har fået fat og lidt nyt på byggefronten

Hus til salg

Hus til salg.

Det er bare om at nyde alle de blomster, der pibler frem. Underligt at tænke på, at hver gang en ny blomst springer ud i haven, så er det sidste gang, vi ser den blomstre. Se bare forårslyngen. Den har aldrig været så smuk!
Og blodblommen springer meget snart ud i et lyserødt blomsterflor. Det varer nok et par år, inden vi får den størrelse træer i den nye have, hvis nogensinde.

Også positiv nyt på salgsfronten. Vi har fremvisning og venter godt vejr i Påsken.

Det går forrygende stærkt på Generalvænget 10

Tidligere blogge om byggeriet: 

Fra stort til mindre

Køkkenskriverier

Nuværende bolig og kommende bolig

Vandsalamander og spidssnudet frø

Mormorbloggen holder ...

Hus til salg 

Her den 17. marts er der klar til afsætning af soklen og udgravning til fundament. Senere kom opsætning af galger i hvert hjørne. Vi får virkelig udvidet vores ordforråd. 

  Så blev det den 23. marts. Der er udgravet render og fundamentet  er fyldt ud. Her ses den færdige grundplan med alle ledninger og vandføringer strittende ret op i luften fra et hul i det kommende teknikrum..

Foto: Henrik Wad

31. marts.
Tju hej hvor det går. Halvejs
til loftet allerede.
Alle indvendige rum er nu markeret. Nu skal vi vist til at have et vågent øje med byggeriet.

 

Et helt hus med højt til loftet. 

Så blev det den 2. april

Den himmel passer bare så godt til huset,
mon den følger med?

Hold da op hvor er der åbent. 

Der er da noget her der ikke helt passer! 

Et øje på hver finger!

Vi har taget nogle ekstra øjne med på aftenturen. Det viser sig at være en ganske godt idé. Der var noget med vandføringerne, som ikke passede med vores tegninger. Nogle var placeret til højre i stedet for venstre og andre manglede varmt vand ført op. Her kom vi den bygningssagkyndige i forkøbet. Hellere det end for sent at opdage de fejl, der er støbt ind i vægge, gulve osv.

Heldet ville, at elektrikeren og VVS-Jesper var på "pladsen" endnu. De bor på byggepladsen hele ugen i en indrettet skurvogn. Vi fik sammen kigget på tegninger og der bliver taget hånd om fejlene.

Vi er blevet klogere. I den næste fase skal vi helt sikkert på byggepladsvisit et par gange om ugen. Samtidig skal den bygningssagkyndige have tættere kontakt med formanden, så vi føler os mere trygge.
Jo flere øjne des bedre og forhåbentlig færre misforståelser.  

Hundeprutter og gedelorte

Det kribler i fingrene for at komme i gang med havearbejdet. Foråret er tidligt på færde i år og selv græsset vil gerne snart slås.

Skønt at nyde forårssolen i græsset,
bare der nu ikke er en hundelort som underlag!
 Foto: bodil Hammer 

Så er det nu, man skal til at passe på.
For aldrig så snart græsslåmaskinen kører gennem græsset, før det fyger rundt ikke blot med græs, men også med findelte rester af de dejlige hundes efterladenskaber,

Hundelorte.

Hvad er det, der får hundeejerne til at tro, at det er sjovt at få fingrene i sådan en lort???

Trods min venlige tilgang til hundeejere, læs her: Hundeprutter er bedre end hundelorte,

så sker det stadig, at der bliver lagt en af slagsen ikke blot langs mit hus, men også mange andre steder. Jeg talte forleden seks stykker på under 100 meter!

Sagen er jo, at det helt klart må være nogle beboere i vores eget område, min nabo? Min genbo? Min overbo? Ham i nummer 87 eller hende i nummer 1?

En hundelufter går jo ikke flere kilometer i de tidlige morgentimer eller sene nattetimer. Hvor underligt at man ikke kan gøre sig den ulejlighed at bøje overkorppen lidt frem og putte lorten i posen og posen i den nærmeste skraldespand.

Min skraldespand fx!

På min skraldespand er der jo et fint skilt,
 som ansporer hundens ejer netop til det.
 Det er der heldigvis mange, der benytter sig af.
Foto: Bodil Hammer 

Hvor svært kan det være?

Det fører mig igen tilbage til min tur i Indien.

Geder der altid er på jagt efter mad.
 Foto: Bodil Hammer

Der er det meget svært ikke at få en gedelort eller to under skoene eller mellem tæerne. Gederne er en del af bybilledet, de går frit omkring og det ses tydeligt, hvor de har været. Gedelorte overalt.

Men Indien er ikke Danmark.

I Danmark løber hundene ikke frit omkring, de er i snor og hundens ejer står pænt og venter mens hunden besørger. Det er forskellen!
I Indien går geder og andre dyr frit rundt uden ejermanden både på landet og i byerne. 

Tror vi bliver lidt i Indien og fortsætter beskrivelsen fra vores januartur. Læs starten her.

Det var i Kochi i staten Kerala vi nød gedernes frie liv. Vi var der i syv dage og fik virkelig byen ind under huden. Byen er tilbage i tiden sammenlagt af mange små landsbyer på den sydvestlige kyst. En relativ stor havneby, hvilket man mærker af den livlige trafik af større fragtskibe.
I Fort Kochi, hvor vi boede, kan man nyde stemningen af disse skibe i en skøn blanding med de mindre fiskerbåde, som kommer tilbage hen under aften for at få losset deres last af fisk og skaldyr. En del af fangsten handles straks efter landingen direkte på stranden gennem små auktioner.

Kinesiske fiskenet. Et levn fra fortiden,
hvor kinesiske fiskere bragte disse net med.
Bruges stadig til fiskeri flere steder.
Foto: Bodil Hammer

I Fort Kochi er der en summen af tuk tuker, lastbiler der afleverer krydderier, ris og kaffe samt forretningsområder med listige små butikker, der hensætter én til 60'ernes hippitid.
En havnemole med  charmerende kinesiske fiskenet, som nok i dag er mere af navn end af gavn. Her kan man spise lokale fiskeretter af fisk og skaldyr, man har medbragt og indkøbt i boder langs vandkanten.
Nu om stunder kan man især se brudepar, familier og turister stille sig op for at blive fotograferet med nettene som baggrund incl. en forrygende solnedgang.

Kochi er også kendt som Cochin og var den første europæiske koloni i Indien. Det har resulteret i en meget blandet kultur med spændende bygninger og mange faldefærdige pakhuse, som står som charmerende fortællinger i sig selv. Håber de vil blive reddet inden det er for sent selvom ikke meget tyder på det. 

Frokost med skøn lemon-chicken
og garlic-chicken
Foto: Bodil Hammer

Man bliver fuldstændig betaget af den farverigdom,
 man er omgivet af i hele Indien
Foto: Bodil Hammer

Man skal unde sig en tur til hovedbyen Ernakulam. Her kan der købes silke og bomuld. Byen i sig selv har ikke så meget at byde på for en turist, det er selve færgeturen fra Fort Kochi til Ernakulam, der giver et fantastisk indblik og en stemning af hverdagslivets mylder.
Desuden er der rig mulighed for at få en god indisk frokost i en af de mange restauranter.
Det er en by, hvor der på samme måde som i København hamres og bankes døgnet rundt p.g.a. af metrobyggeri. Her tror jeg ikke, der er nogen, der tager hensyn til beboerne omkring byggeriet.

Efter en indkøbstur nyder man sejlturen hjem fulgt af en glødende rød aftensol. Tilbage til det noget mere provinsielle Fort Kochi, som byder på mange gode indiske restauranter med bevilling til at servere et godt glas indisk øl.  

For ikke at trætte med en mega lang blog, vil jeg fortsætte fortællingen med en billedserie:  

Det er altid sjovt at snuse i boderne. Her er priserne i børnehøjde og postkortene til at betale.

St. Francis Kirke menes at være den ældste kirke i Indien bygget af europæere. Tidligere har de jordiske rester af Vasco da Gama ligget dér. Idag er blot blot en mindesten tilbage i den sparsomme, men smukke kirke. 

 Det er svært at komme videre, når der er så mange accessories at kigge på. Skal det være en lang eller kort halskæde. Et armbånd eller øreringe?

Endnu en bod med skønt tingel tangel i skønne farver. En uro af elefanter eller teaterdukker i fine kostumer.

Fisk til middag. Købes her og bringes til en restaurant, hvor den tilberedes på grill. Der blev budt på blæksprutter, rejer, kingfish, redsnappers og mange andre.

Restauranten kunne være en af disse primitive restaurantboder, som er ret populære. Vi prøvede en af dem, men var ikke begejstrede.



 



Det er altid hyggeligt med folkedans. Så en indføring i hvordan og hvor lang tid det tager at male ansigtet til aftenens show var ganske interessant. Dog meeeeeget langt i et rum uden aircondition. Danse seancen, Kathakali dans var fin.