Foråret har fået fat og lidt nyt på byggefronten

Hus til salg

Hus til salg.

Det er bare om at nyde alle de blomster, der pibler frem. Underligt at tænke på, at hver gang en ny blomst springer ud i haven, så er det sidste gang, vi ser den blomstre. Se bare forårslyngen. Den har aldrig været så smuk!
Og blodblommen springer meget snart ud i et lyserødt blomsterflor. Det varer nok et par år, inden vi får den størrelse træer i den nye have, hvis nogensinde.

Også positiv nyt på salgsfronten. Vi har fremvisning og venter godt vejr i Påsken.

Det går forrygende stærkt på Generalvænget 10

Tidligere blogge om byggeriet: 

Fra stort til mindre

Køkkenskriverier

Nuværende bolig og kommende bolig

Vandsalamander og spidssnudet frø

Mormorbloggen holder ...

Hus til salg 

Her den 17. marts er der klar til afsætning af soklen og udgravning til fundament. Senere kom opsætning af galger i hvert hjørne. Vi får virkelig udvidet vores ordforråd. 

  Så blev det den 23. marts. Der er udgravet render og fundamentet  er fyldt ud. Her ses den færdige grundplan med alle ledninger og vandføringer strittende ret op i luften fra et hul i det kommende teknikrum..

Foto: Henrik Wad

31. marts.
Tju hej hvor det går. Halvejs
til loftet allerede.
Alle indvendige rum er nu markeret. Nu skal vi vist til at have et vågent øje med byggeriet.

 

Et helt hus med højt til loftet. 

Så blev det den 2. april

Den himmel passer bare så godt til huset,
mon den følger med?

Hold da op hvor er der åbent. 

Der er da noget her der ikke helt passer! 

Et øje på hver finger!

Vi har taget nogle ekstra øjne med på aftenturen. Det viser sig at være en ganske godt idé. Der var noget med vandføringerne, som ikke passede med vores tegninger. Nogle var placeret til højre i stedet for venstre og andre manglede varmt vand ført op. Her kom vi den bygningssagkyndige i forkøbet. Hellere det end for sent at opdage de fejl, der er støbt ind i vægge, gulve osv.

Heldet ville, at elektrikeren og VVS-Jesper var på "pladsen" endnu. De bor på byggepladsen hele ugen i en indrettet skurvogn. Vi fik sammen kigget på tegninger og der bliver taget hånd om fejlene.

Vi er blevet klogere. I den næste fase skal vi helt sikkert på byggepladsvisit et par gange om ugen. Samtidig skal den bygningssagkyndige have tættere kontakt med formanden, så vi føler os mere trygge.
Jo flere øjne des bedre og forhåbentlig færre misforståelser.  

Hundeprutter og gedelorte

Det kribler i fingrene for at komme i gang med havearbejdet. Foråret er tidligt på færde i år og selv græsset vil gerne snart slås.

Skønt at nyde forårssolen i græsset,
bare der nu ikke er en hundelort som underlag!
 Foto: bodil Hammer 

Så er det nu, man skal til at passe på.
For aldrig så snart græsslåmaskinen kører gennem græsset, før det fyger rundt ikke blot med græs, men også med findelte rester af de dejlige hundes efterladenskaber,

Hundelorte.

Hvad er det, der får hundeejerne til at tro, at det er sjovt at få fingrene i sådan en lort???

Trods min venlige tilgang til hundeejere, læs her: Hundeprutter er bedre end hundelorte,

så sker det stadig, at der bliver lagt en af slagsen ikke blot langs mit hus, men også mange andre steder. Jeg talte forleden seks stykker på under 100 meter!

Sagen er jo, at det helt klart må være nogle beboere i vores eget område, min nabo? Min genbo? Min overbo? Ham i nummer 87 eller hende i nummer 1?

En hundelufter går jo ikke flere kilometer i de tidlige morgentimer eller sene nattetimer. Hvor underligt at man ikke kan gøre sig den ulejlighed at bøje overkorppen lidt frem og putte lorten i posen og posen i den nærmeste skraldespand.

Min skraldespand fx!

På min skraldespand er der jo et fint skilt,
 som ansporer hundens ejer netop til det.
 Det er der heldigvis mange, der benytter sig af.
Foto: Bodil Hammer 

Hvor svært kan det være?

Det fører mig igen tilbage til min tur i Indien.

Geder der altid er på jagt efter mad.
 Foto: Bodil Hammer

Der er det meget svært ikke at få en gedelort eller to under skoene eller mellem tæerne. Gederne er en del af bybilledet, de går frit omkring og det ses tydeligt, hvor de har været. Gedelorte overalt.

Men Indien er ikke Danmark.

I Danmark løber hundene ikke frit omkring, de er i snor og hundens ejer står pænt og venter mens hunden besørger. Det er forskellen!
I Indien går geder og andre dyr frit rundt uden ejermanden både på landet og i byerne. 

Tror vi bliver lidt i Indien og fortsætter beskrivelsen fra vores januartur. Læs starten her.

Det var i Kochi i staten Kerala vi nød gedernes frie liv. Vi var der i syv dage og fik virkelig byen ind under huden. Byen er tilbage i tiden sammenlagt af mange små landsbyer på den sydvestlige kyst. En relativ stor havneby, hvilket man mærker af den livlige trafik af større fragtskibe.
I Fort Kochi, hvor vi boede, kan man nyde stemningen af disse skibe i en skøn blanding med de mindre fiskerbåde, som kommer tilbage hen under aften for at få losset deres last af fisk og skaldyr. En del af fangsten handles straks efter landingen direkte på stranden gennem små auktioner.

Kinesiske fiskenet. Et levn fra fortiden,
hvor kinesiske fiskere bragte disse net med.
Bruges stadig til fiskeri flere steder.
Foto: Bodil Hammer

I Fort Kochi er der en summen af tuk tuker, lastbiler der afleverer krydderier, ris og kaffe samt forretningsområder med listige små butikker, der hensætter én til 60'ernes hippitid.
En havnemole med  charmerende kinesiske fiskenet, som nok i dag er mere af navn end af gavn. Her kan man spise lokale fiskeretter af fisk og skaldyr, man har medbragt og indkøbt i boder langs vandkanten.
Nu om stunder kan man især se brudepar, familier og turister stille sig op for at blive fotograferet med nettene som baggrund incl. en forrygende solnedgang.

Kochi er også kendt som Cochin og var den første europæiske koloni i Indien. Det har resulteret i en meget blandet kultur med spændende bygninger og mange faldefærdige pakhuse, som står som charmerende fortællinger i sig selv. Håber de vil blive reddet inden det er for sent selvom ikke meget tyder på det. 

Frokost med skøn lemon-chicken
og garlic-chicken
Foto: Bodil Hammer

Man bliver fuldstændig betaget af den farverigdom,
 man er omgivet af i hele Indien
Foto: Bodil Hammer

Man skal unde sig en tur til hovedbyen Ernakulam. Her kan der købes silke og bomuld. Byen i sig selv har ikke så meget at byde på for en turist, det er selve færgeturen fra Fort Kochi til Ernakulam, der giver et fantastisk indblik og en stemning af hverdagslivets mylder.
Desuden er der rig mulighed for at få en god indisk frokost i en af de mange restauranter.
Det er en by, hvor der på samme måde som i København hamres og bankes døgnet rundt p.g.a. af metrobyggeri. Her tror jeg ikke, der er nogen, der tager hensyn til beboerne omkring byggeriet.

Efter en indkøbstur nyder man sejlturen hjem fulgt af en glødende rød aftensol. Tilbage til det noget mere provinsielle Fort Kochi, som byder på mange gode indiske restauranter med bevilling til at servere et godt glas indisk øl.  

For ikke at trætte med en mega lang blog, vil jeg fortsætte fortællingen med en billedserie:  

Det er altid sjovt at snuse i boderne. Her er priserne i børnehøjde og postkortene til at betale.

St. Francis Kirke menes at være den ældste kirke i Indien bygget af europæere. Tidligere har de jordiske rester af Vasco da Gama ligget dér. Idag er blot blot en mindesten tilbage i den sparsomme, men smukke kirke. 

 Det er svært at komme videre, når der er så mange accessories at kigge på. Skal det være en lang eller kort halskæde. Et armbånd eller øreringe?

Endnu en bod med skønt tingel tangel i skønne farver. En uro af elefanter eller teaterdukker i fine kostumer.

Fisk til middag. Købes her og bringes til en restaurant, hvor den tilberedes på grill. Der blev budt på blæksprutter, rejer, kingfish, redsnappers og mange andre.

Restauranten kunne være en af disse primitive restaurantboder, som er ret populære. Vi prøvede en af dem, men var ikke begejstrede.



 



Det er altid hyggeligt med folkedans. Så en indføring i hvordan og hvor lang tid det tager at male ansigtet til aftenens show var ganske interessant. Dog meeeeeget langt i et rum uden aircondition. Danse seancen, Kathakali dans var fin.  

Hen hvor peberet gror på ondt og godt

Man kan godt ønske nogen der hen, hvor peberet gror! 

Peber slynger sig op ad en træstamme.
Foto: Bodil Hammer

Skete for mig i går. 

Fordi vi i min familie rejser ofte både spontant, men også mere planlagt, så besluttede jeg mig i går for at være rigtig på forkant. Jeg ville brevstemme. Der er jo folkeafstemning om den fælles patentdomstol den  25. maj 2014. 

Selvom jeg faktisk synes, det er lige lovligt meget og dyrt at lave en folkeafstemning om det . Den kunne godt være ordnet i folketingssalen. Det er da virkelig at skyde gråspurve med kanoner!

Der blev åbnet for brevstemning den 25. februar og i min kommune skal dette foregå på bibliotekerne, hvor  Borgerservice er. Det jo dejlig nemt. 
Så efter at have sat mig grundigt ind i sagen om patentdomstolen, så afsted på cyklen til biblioteket. Desværre var jeg mere på forkant end de var i Borgerservice. 
Der var nemlig slet ikke gjort klar til, at man kunne brevstemme, på trods af, at det jo var den 25. februar.  

Nå ja, som min gode mand sagde lettere ironisk: " Ingen er jo så hurtig, som du er. Du når det nok. Der er ingen, der opdager, at de ikke var klar fra den annoncerede dato"! 

Men ærlig talt, så synes jeg faktisk ikke, det er ok "ikke at være klar"! Det er en borgerpligt at stemme, synes jeg, og det er ikke ok ikke at være klar til at modtage vælgerne, når der offentligt er meldt ud: "at den 25. februar kan DU brevstemme".

Det blev så indledningen til min blog om en skøn rejse til Indien, der hvor peberet rigtigt gror! 

En rejse i delstaten Kerala med hele familien og efterfølgende alene i Mumbai, tidl. Bombay.  
Vi havde solen næsten 24-7. Dejligt når der i samme periode blot var ca. 17 solskinstimer i Danmark. Det var på alle måder en rejse, der gav vitaminer til kroppen. 

Vanilla County 

Det var en hård nyser at lande klokken ti lokal tid. På det tidspunkt havde vi stort set været vågne i 30 timer, men al trætheden blev glemt, da vi kom til første opholdssted 100 km fra Kochi et B&B, Vanilla County, Vagamon. 
Omgivet af regnskov, krydderdufte og skønne værtsfolk, lænede vi os tilbage og modtog den ene dejlige oplevelse efter den anden i dejligt inder-tempo. 
Pigerne i familien trodsede trætheden og tog en tur i nærområdet efter først at have fået en dejlig veltillavet frokost med skønne indiske krydderier. Dejligt efter de temmelig intetsigende fly-middage. 
Guide Thomas tog os ud ad landevejen hen til et dejligt område med bløde klipper, hvor der var dannet naturlige pools, som vi kunne bade i. Det friskede os op, og vi fik energi til på hjemvejen at se både gummiplantager, som området er meget kendt for, en gummiforhandler og drukket chai på det lokale tehus. Herefter blev vi trætte kørt hjem i en tuc tuc, et glimrende transportmiddel, som kommer frem alle steder.

Tuc tuc er en god ting, når man ikke orker at gå længere.
Foto: Bodil Hammer

For ikke at lave indlægget for langt og trætte mine læsere, vil denne rejse blive delt op i flere indlæg.

Håber I er med meget snart....



   

Men vi venter på nyt - så skriver jeg på en blog om det varme Indien ...

Det går efter planen med husbyggeriet og nu er der åbnet for hussalget.

Der har været 660 klik på huset og 150 har bedt om mail fra mægleren. Så nu venter vi os rigtig meget af
Åbent hus 23. februar 13-13,30








I ventetiden vil jeg invitere på en rundtur i Sydindien i en særskilt rejsebeskrivelse.....

Foto: Bodil Hammer

Netop nu har jeg lagt sidste hånd på redigeringen af mine billeder fra turen i Indien i januar måned. Dejligt at kunne tage turen igen og igen gennem billederne....... tag lige med til delstaten Kerala, "God's Own Country".

Det er ikke for ingen ting,  jeg tager mange tusinde billeder på mine rejser. Det blev kun til 3000 denne gang.

Foto: Bodil Hammer

Det er en arbejdsskade og siden hen blevet en passion.

Jeg er så lykkelig for, at det digitale kamera er opfundet. Tænker med rædsel tilbage på, da man skulle på ferie med to ruller 36 stk. film. Det var en del af rejsebudgettet at få fremkaldt disse og ofte var halvdelen kiksere. Det er slut nu med billedkort og arkivering på diverse onlinesites fx dropbox, Picasa og Flickr giver mulighed for at dele billeder med andre uden udgifter.
Jeg har dog ikke nerver til kun at opbevare mine billeder på disse sites, så jeg har selv et par eksterne harddiske. Kan anbefales, burde være et must for alle.

Hus til salg - nostalgien blomstre

Tænk at vi kan sige farvel til dette

Det er godt nok underligt at se huset på danboligs salgssite. Det tar' sig nu ganske godt ud.

Kildebakken til salg

Det er en dejlig have vi har,  jeg har lige været på en haveandring i snevejr, kan vi nu undvære den?
  
Havevandring


Selvfølge kan vi, for der er så mange kroge og hjørner i haven, hvor vores nye hus bliver opført, hvis man kan kalde 130 m2 for en have! Så der kan fantasien få lov til at komme på en prøve igen.

Gårdhave tror jeg er mere rigtigt at kalde det.

Nostalgien skal nu nok indfinde sig 

Som vores datter sagde juleaften i stearinlysets skær: "det er så sidste juleaften i mit barndomshjem"!!!
Den skulle lige sluges - måske var det derfor jeg fik mandlen for første gang nogensinde - et lykketegn!

Ja rigtigt - vi får nye vægge, men indholdet juleaften blir' det samme. Der kommer både juletræ, julestjerne og masser af gaver. Andesteg og ris a'la mande.

"Tror du vi får det lige så hyggeligt i det nye hus?" spørger min bedre halvdel.....

Jamen det gør vi da!

På samme måde som vi har skabt de hyggelige kroge i huset, som vi har, får vi da også sat møblerne sammen, så de bliver, som vi gerne vil have, at stemningen skal være dér. Vi får jo som sagt nye mursten, men sjælen og inventaret er stadig os. Det tar´ tid og der skal nok flyttes lidt rundt og diskuteres til møblerne finder sig til rette i deres ny hjem.

Slut med hæksaks og sneskraber

Jeg kan allerede glæde mig over, at vi ikke skal skrabe mere end 14 meter fortorv for sne og helle ikke klipper mere end fire meter hæk. Det er klart en forbedring.

Græsset bliver erstattet af fliser, så det er også slut med at skulle slå græsset.

Foto: Bodil Hammer

De seneste år har vi fået nabodrengen Emil til at tage sig at klippe de mere end 50 meter hæk og vi krydser altid fingre for, at der ikke kommer for megen sne, for vi har også mere end 50 meter fortorv. I år tror jeg vi får en sneløs vinter, men der kommer jo andre vintre og vi bliver jo ikke yngre, vel!



Lige i disse uger er vi i en slags limbo.

Men meget snart får vi støbt fundament og så går det stærkt. Allerede ved støbningen skal den bygnings-sagkyndig, som vi har entreret med, ind over byggeriet. Han skal følge hele byggeriet og vil møde op hver gang byggeriet går ind i en ny fase. Det er meget betryggende, for han er "vores" mand.

Det føles også meget betryggende at have valgt selv. Man taler ofte om at kunne vælge selv, vi har valgt selv.

Måske affødt af, at min svigermor først som 90 årig flyttede på plejehjem, men burde have gjort noget ved sin boligsituation længe før. Det håber jeg, vi er begyndt på nu.

Det giver os frihed til at vælge selv, det er da værd at tage med! 

Nå ja så bliver der jo også tyndet godt ud på alle hylder, ikke mindst.

Takt og tone

Emma Gad skrev for mange år siden i bogen "Takt og Tone", at retningslinjer for god opførsel kun er nødvendige, når folk ikke opfører sig hensynsfuldt over for hinanden - etikette er kun nødvendig, når folk begynder at opføre sig hensynsløst.

Måske er det meget godt at starte det nye år med lidt selvransagelse!

Om at bruge mobiltelefonen på den gode måde:
klik her:

Mon ikke dette ville have stået i Emma Gads bog om takt og tone?

Om at holde en god tone på nettet

Netikette

Ordet netikette stammer fra det engelske "netiquette,"  der er en sammentrækning af ordene "network" og "etiquette" 

1. Husk på at der sidder et levende menneske på den "anden side".
2. Undgå "krige og trolde" - erkend at andre også kan have en mening, som kan være lige så god som din. Bliv aldrig personlig.
3. Stavning og store bogstaver - alle er ikke lige gode stavere/forfattere, men har jo også lov til at ytre sig uden at skulle udstilles. Indholdet er vigtigere end fx små og store bogstaver. 
4. Lad være med at være hånlig. Svar venligt selv på, hvad du anser for at være "dumme" spørgsmål.   
5. Brug smilies hvis noget kan misforståes, det fremmer forståelsen. 
6. Undgå at spame.
7. Nettet glemmer ikke, så tænk før du skriver!

Ak ja, der er så sandelig plads til forbedring også for mormorbloggen, så helt undgå spam kan jeg vist ikke love!

Godt nytår

Mormorbloggen holder juleferie til januar med skriblerierne MEN

lige seneste status på byggeriet 

Læs også mine tidligere blogge om byggeriet: 

Fra stort til mindre

Køkkenskriverier

Nuværende og kommende bolig

Vandsalamander og spidssnudet frø
Husk at give mormorbloggen et "like" her: facebook.com/Mormorbloggen

Soveværelset i det ny hus
med adgang til badeværelset.

Vi har haft tre ejendomsmæglere i spil og valget er faldet på danbolig.

Nu afventer vi besøg af ejendomsmægler samt eventuelle købere. Spændende. Vi er meget optimistiske, endnu.

Vi har lagt sidste hånd på indretningen omkring det nye hus og sluttede med:

Vi måler placering af udendørslamper.

El-planen

I samarbejde med 2EBolig har vi udarbejdet en el-plan for huset ude som inde.
Vi gennemgik først selve planen og holdt den op mod, hvad vi har i vores nuværende hus.
Hvad har vi manglet og hvad har vi aldrig brugt.
Der er ingen grund til at sætte flere kontakter i end nødvendigt. Der skal dog heller ikke mangle nogle.

Så der er god grund til eftertanke. Bare at finde rette sted for en tv- og data kontakt er jo vigtig, når alt bliver fræset ind i væggene.

De første huse står allerede med vægge og vinduer, så i weekenden var vi til "åbent hus". Sjovt at gå rundt i et hus af samme størrelse, som det vi har valgt. Så fik vi også placeret tv og pc'en, så stikkene kan  kommer de rette steder. Vi fik set størrelser på de forskellige rum. Indtil nu har vi jo kun arbejdet med tegninger i A3 format.

Skal vi have remote control
eller kontakt til ovenlysvinduerne?

Forleden dag gik jeg en lille tur med mit yngste barnebarn Julie hen til bebyggelsen. Børnebørnene følger med i byggeriet og vi vil vise dem slagets gang undervejs. Her var vi så heldige at møde elektrikeren, som kunne give gode råd og vejledning. Så gode at vi igen har talt med ham for at sikre, at vi har truffet de rette beslutninger. Super dejligt at det kan foregå så uformelt.

Den sidste foranstaltning for vores vedkommende har været at få en bygningssagkyndig til at følge byggeriet i hele fasen på vores vegne.

Det er selvfølgelig en ekstra udgift, men vi tror, de penge er godt givet ud, da vi jo ingen erfaring har med "selv" at bygge hus.

Nu er vi klar til at lægge byggeriet i andres hænder og se julen i øjnene.

Rigtig glædelig jul og godt nytår her fra bloggen og tak til mine læsere 

hilsen Bodil Hammer

og så et par fif til julegaver:

Hvem mangler ikke et par sko til nytårsaften.

Julen er hjerternes fest, så honninghjerter må ikke mangle under træet.

 Cykelhjelm til alle hjerner.

Og så den hjemmelavede. Julemandens kane.

Juletræspynt. Som kan bruges til næste års jul. Så man ikke altid er for sent ude?