lørdag den 10. marts 2012

Frokost og farver i Rom og København

Rom
Danmarks Dejligst
100 fredninger
Til min fødselsdag i 2011 fik jeg en dejlig gave. Vælg den hovedstad vi skal se sammen, hilsen din datter. Så kan det jo ikke blive bedre. Valget er faldet på Rom, som jeg selv kun har besøgt en gang for en del år siden. Sidst jeg besøgte byen, havde jeg en fantastisk bog med, ”Rom under fire øjne” af Søren Rud. Den førte os gennem gyder og trapper, så man virkelig fik Rom under huden. På grund af den bogs alt for gode ideer, nåede vi ikke Pantheon. Bogen er desværre udsolgt, så jeg kan kun opfordre til et nyt oplag!
Jeg har ved flere lejligheder haft kontakt med Søren og derfor faldt mine tanker på ham, da vi skulle til at finde et hotel og nogle gode spisesteder. Det førte til en frokostaftale og her fik jeg en ny og dejlig bog til vores tur. Romerske RestauranterIII/Romerske Retter III, af Eva Ravnbøl og med Søren Rud som fotograf, 2007, life editions. Jeg blev guidet gennem bogen og de to ved, hvad der smager. Vender man bogen på hovedet, får man opskrifterne på de lækreste specialiteter. Bogen er sågar anmeldt i den italienske avis Corriere della Sera, det er noget af en bedrift.
Ved samme frokost fik jeg lært, at der findes noget der hedder Romselskabet S.Q.R.P., det lyder meget interessant for Rom-elskere. Sidst, men ikke mindst fik jeg den skønne bog om ”Danmark dejligst, 100 fredninger”, af Susanne Sayers og Poul Arendal, 2011, life publishing.

Så, når verdens metropoler ikke er på tegnebrættet, er der nok at tage fat på i Danmark.
Pantheon kommer sikker på denne Rom-tur. :)

Kultorvet, 2012.
Foto: Bodil Hammer
Yarn bombing

Denne uge blev også til en indføring i et for mig nyt begreb, yarn bombing! På en solskinsmorgen hen over det kaotiske byggerod på Kultorvet i København på vej til arbejde faldt jeg i svime over tre træer der havde fået striktrøjer og pomponer på. Jeg fik i løbet af dagen gravet i, hvad det mon var. Et nyt projekt for hjemløse måske? Nej, det er langst større. Et begreb som i Danmark kaldes garngraffiti, en sjov idé, som virkelig har fået greb i mange lande med udgangspunkt i USA og Holland. Jeg fik besøgt mange steder via Google og fik desværre også inviteret en virus ind i min pc. Jeg nåede lige at få skrevet en artikel om det i Den Store Danske :) Så pas endelig på og husk at sikre din pc.

1 kommentar:

  1. Hej Bodil, vil det så sige, at den Store Danske også er blevet yarnbombet? Det lyder godt! I Allerød er vi også med på bølgen - biografen blev bombarderet i efteråret - se her: http://www.facebook.com/media/set/?set=a.197709136962610.45164.153257688074422&type=3&l=d3f65d04ef

    Fra Stine.

    SvarSlet