Jeg har svært ved at få armene ned

af begejstring :)

Så skal der køres rundt om Farum Sø.
Klar til afgang.
Foto: Bodil Hammer

Her starter vi turen
Foto: Bodil Hammer

TAK TAK TAK - vi havde en skøn tur på cykel på Farum Søsti og hørte både flagspætten og gøgen, så rådyr og spiste vores medbragte klemmer på en bænk.

 Dejligt at vi har fået støtte fra EUs-LIFE program og er kommet ind under de såkaldte Natura-2000 områder. 

Farum Søsti

Furesø Kommune indviede 20. maj 2012 det, der nu hedder Farum Søsti.  Naturstyrelsen  og kommunen har i fællesskab etableret 10 km natursti rundt om Farum Sø. Her får man mulighed for gående/løbende eller på cykel, at opleve mange helt underskønne naturområder. Det er jo ikke fordi man ikke tidligere har kunnet gå rundt om søen, det har man altid kunnet. Det der er så fint ved at få turen genbeskrevet her er, at der nu ,meget diskret, er opstillet natursten  som viser vej, samt andre natursten hvorpå der er udhuggede motiver, som viser de enkelte områders unikke blomster eller dyr. Stenhugningen er udført af Olav Johannisson. Stenene vil jeg ikke vise billeder af, de er jo beskyttet af ophavsretten. Tag selv ud at se dem. De er smukke. :) 

Fantasidyr

Skøn kunst fra natures eget skatkammer
Foto: Bodil Hammer

På turen kan man få et kig ind i Præsteskoven, eller slå en lille sløjfe ind om Farum Kirkegård. Der er også mulighed for at fantasere, når man støder på sjove træstammer. Nogle ligner dyr andre er beboet af svampe. Eller man kan måske se en grævling i Sækken!

Tag turen hurtigt på cyklen eller driv og nyd freden og stilheden. Jeg kan huske, hvordan jeg for omkring 25 år siden tog turen rundt om søen og for vild flere gange, det skete ikke denne gang. Dengang var der også flere områder, hvor man måtte bane sig vej igennem, nu er der en fin anonym sti, hvor der er taget behørigt hensyn til naturen. Man kan også stadig tage alfavej og blive væk, dejligt. 

Vi kigger efter nøkkeroser og andet liv.
Her Mølleådalen.
Foto: Bodil Hammer

Tænk at  luften i de lyse sommernætter kan være tyk af flyvende flagermus ved Farum Sø. 

Oplevelser i hele landet

Foto: Bodil Hammer

Sådanne områder findes jo ikke kun i Furesø Kommune - gå ind på Naturstyrelsens hjemmeside og find de skønne områder i netop din kommune. Det giver ikke kun en på opleveren, men også det vi alle skal have - motion - på den fede måde!

Der er dækket op i det grønne.
Foto: Bodil Hammer

Her indtages de medbragte sandwich.
Og her kom så det lille hjertesuk.
Der mangler affaldskurve på stort set hele ruten ved bænke og borde.  

Mindre begejstret blev jeg imidlertid

da jeg lørdag den 26. maj læste Kresten Schultz Jørgensens (KSJ) indlæg i Berlingske Business under dagenssynspunkt. Jeg fik armene ned og fingrene til tasterne, for det var da noget af et "judasbrev", Farum der fik af KSJ, som af en eller anden (uforklarlig) grund må gøre opmærksom på at, citat: "jeg er fra Farum af", citat slut

FCN vinder guld, 2012. Foto: Jens Kaas

Allerførst skal vi måske lige slå fast, at det ikke blot er en triumf for Farum, at en fodboldklub vinder guld i superligaen. Det er da så sandelig også en triumf for Furesø Kommune, som Farum en en del af sammen med Værløse. Sidst, men ikke mindst er det en glæde for FCN som hold og klub. Det er flot og det er stort !

Jeg har ikke den følelse af at være den Farum-borger,der er på jagt efter identitet, som KSJ beskriver,  ej heller har jeg en følelse af, at vi befinder os i en soveby.

Soveby

Her vil jeg da lige give definitionen på en soveby fra www.denstoredanske.dk

Ifølge KSJ defineres vi i Farum som, citat: "Farum er en by , hvis jagt på identitet og storhed er som en rutsjebane, hvor turen hele tiden starter forfra, fordi byens borgere naturligt nok har svært ved at affinde sig med deres skæbner.
Kedelig soveby på kanten til Nordsjælland, men så tæt på bønderne i Ganløse og proletarerne i Ballerup, at man aldrig bliver lige så fine som dem i Birkerød og Holte. Byen ligger som bekendt smukt ved både Furesøen og Farum Sø. Men den blev konstrueret i 1960'erne..." Citat slut. 


Konstruktionen startede vel langt tidligere omkring 1900 med gartnerier og af driftige folk, som fulgte en naturlig udvikling i landet. Er din definition af de omkringliggende byer virkelig sådan i dit hoved?    


Vi er en kommune, som er blevet lagt sammen ved kommunesammenlægningen i 2007, store kommuner kom til og mange mindre forsvandt - og ja - det var måske ikke smukt, men den integration der foregår netop nu i Farum/Værløse sker inde fra og langsomt bliver vi integreret, men sjælen er med hos hver eneste borger. Ikke fordi FCN vandt guld, men på trods af, at FCN vandt guld! 

Furesø Kommune

Vi ønsker netop ikke kun at være en by, der er bygget op om kun én ting, men om mange forskellige. Vi er stolte over når noget går godt og vi lærer at handle positiv når noget skal samles op i Furesø Kommune.
Vi har et byråd, en borgmester og en masse klubber, en af dem er FCN med Allan K. Pedersen som ejer, ja.
 Så KSJ måske er du "fra Farum af", men er du ikke flyttet for længst? Er du netop ikke én af dem, du selv nævner? Citat: "Hvem kan sige nej til den slags? Et tilbud om sports-stjerner og events, kendte mennesker på bytorvet og anlægsbyggeri i en klasse, vi kun kendte fra hovedstaden"...citat slut. Hvis du bor i Farum, så vær med på holdet, hvis ikke så lad i det mindste være med at være så arrogant. Vores brand skal komme inde fra og ikke fra overfladen. Tænk hvis FCN ikke placerer sig lige så fornemt næste år, hvor skal vi så hænge vores hat?


Jeg har forresten selv boet i Farum, siden jeg var 11 år! Farum og Værløse en gode gamle byer. I dag Furesø Kommune. 

Varmluft ballon over Farum.
Det er ikke varm luft det hele i Farum.
Foto: Bodil Hammer

Hvem er fra Farum

Måske har nogle forladt byen, du har fx! Men nye kommer og andre går, det giver mig bekendt også liv, når yngre blandes med ældre i et samfund. Forhåbentlig er det så de utilfredse, der forlader skuden. Ellers kunne man frygte, vi gik i stå og blev den by, du mener vi er, citat:  "...en vissen soveby nordvest for København.
Årh, vissen og vissen. Jo, den er så. Jeg er selv vokset op i Farum og kan kende et mindreværdskompleks, når jeg ser det". Citat slut.


Hvem er det, der har et mindreværdskompleks? - og er du den fortabte søn? 














  

Jeg kan da ikke helt skjule at jeg er mormor-stolt :)))

jeg glæder mig så meget over at 2900 har læst i min blog. De er fordelt på 11 lande.
TAK TAK TAK
Skriv bare til mig i kommentarfeltet hvis I har ideer til mig, ris og ros.

Så er det sæson for udflugter og madkurve og en på opleveren.

Når varmen melder sig kribler det for at komme ud i det fri 

19. maj 2012. Sejerøbugten, to havmænd.
Foto: Bodil Hammer

Helt tilbage til 1983 har familien haft alskens afskygninger af udflugter. Christina, min første gæsteblogger, havde et fyldigt blogindlæg om, hvordan hun gennem opvæksten er blevet vaccineret med en bred palet af traditioner og selv fortsætter med at tilføje nye.

Jeg har prøvet at tænkte udflugter igennem. Der har været så mange og de har været så fantastiske, at jeg vil give noget af dem videre til mine mange bloglæsere. Brug dem som inspiration til egne oplevelser. Af og til er man jo bare blank for ideer. Her kommer en kurv fuld af forslag, som på ingen måde er skrevet efter prioritet.

Kristi Himmelfarts-ferien bød fx på skønne Sjællands Odde men også det dejlige Sydfynske Ø-Hav blev en del af en længere udflugt. Vejret bestemte sig heldigvis for at skifte fra regn, kulde og hagl til skønt solskin.

Fisk på krogen og grill på stranden

Så er halvdelen stukket og renset.
 Foto: Bodil Hammer

Det kom der 50 rødspætter ud af, for fiskenettet blev sat ud sent på eftermiddagen helt impulsivt og ikke kun ét sted, men både 100 m fra land endnu et ude på det dybe vand. Vandet var vel ti grader og alligevel kom der en dragning, så de glade lystfiskere endte med en frivillig kold dukkert efter at have sat garn. Hvis man er fritidsfisker og fisker med garn, ruser etc, så husk lige at købe et fisketegn, der gælder til netop det formål du benytter. Det er ikke tilladt i Danmark at fiske uden tegn dog med få undtagelser.

Det er ganske billigt og faktisk går pengene til at bevare muligheden for, at man til stadighed kan blive ved med at fiske. Der udsættes fisk og foretages fiskepleje, så der fortsat kan komme fisk på middagsbordet.

2/3 af fisketeamet i gang med at rense fisk.
Søren og Ib med kniv, fisk og spækbrædder.
 Foto: Bodil Hammer 

Tag grillen frem eller med på stranden så kan den friskfangede og rensede fisk fra havet hurtigt lægges på og samtidig får mågerne også middag i form af indvoldene. Makrel, sild og måske en havørred bliver tryllet til himmerigs mundfulde. En citron, timian og lidt olie og nogle snit i fiskeskindet samt de nye danske kartofler. Kartoflerne som netop nu kan købes langs vejene. Giv dem nu ikke for meget, kog dem al dente. Uhm.

Resten af dagen kan der så dases i sandet eller læses en bog. Det er godt for både familier med og uden børn det her. Glem ikke at når man laver grillmad sluttes der af med en god grillet pølse, siger min mand blandt andre. Her har vi de seneste år fundet nogle gode timian/æble pølsefra firmaet Crown :)

Den er go! også på den mindre fedende bane.

Fynsmalerne på Fåborg Museum  

Ymerbrønden i baggrunden og kolde øl i forgrunden.
Midt i sidder manden og nyder solen.
Foto: Bodil Hammer

En Sweetdeal udløste turen til Sydfyn og så kunne et længe uopfyldt ønske om at besøge Fåborg Museum jo opfyldes.Udgangspunktet var at se de skønne maler Fynboerne, især Anna Sybergs skønne farver og blomster har jeg som favorit. Museet er smukt med ny fløj, har en fin have som man kan gå i og et lille sted hvor kaffe og kage kan købes. Desværre var mit favoritbillede ikke med på denne udstilling nemlig Anna Sybergs Hyacinter.

Anna Syberg,  Roser, Fåborg Museum.
Foto: Wikimedia Commons

Men så har jeg en undskyldning for igen at lægge vejen omkring Fåborg. En by, der har meget at byde på. Sid på torvet, og nyd solen og et godt glas øl med Kai Nielsens Ymerbrønd som rygstøtte, originalen kan også ses på Fåborg Museum. Herlig stemning.

Det sydfynske Ø-hav   

Denne smukke gamle blodbøg står på Lejbøllegårds jorde.
 Skulle være 136 år gammel.
Foto: Bodil Hammer

Jeg kan ikke slippe Langelands ø-Hav. En helt fantastisk udflugt for en halv snes år siden gik også til det sydfynske. Med udgangspunkt fra Helletofte Strand i nærheden af Lejbølle og Tranekær Slot.

I Lejbølle ligger der forresten en gård, hvor en ildsjæl af en bror Søren Cilla har fundet livskvalitet på mange forskellige niveauer. Han har bl.a. startet et antikvarisk bogsalg, Bogby Langeland.

Fuld fart i gummibåd

Foto fra turen i det
Sydfynske Ø-hav, 2005.
Tilbage igen efter sådan en på opleveren.
 Foto: bodil Hammer 

Turen i øhavet startede med påstigning  fra badebroen ned i en hurtig gående gummibåd. Vi blev sejlet rundt af en erfaren tidligere jægersoldat, så vi var ganske trygge. Der blev bragt forsyninger ombord, og den ene ret overgik den næste. Først blev der sejlet. Fuld fart og håret flagrede - vildt. Så blev hele forsamlingen sat af på Hjortø, og vi drog afsted til stranden med alle vores dejlige picnic-retter og drikkevarer.
Siden blev vi sejlet tilbage, og godt vindblæste nød vi en sen middag i solnedgang og en sen morgenbrunch i solopgang. For de der trænger til en ekstra en på opleveren, så kan man gå en herlig tur forbi lamaerne på langelang i Lamaland.

Afslapning for alle, nåh nej måske ikke for værtsparret. Det går så heldigvis på omgang. Denne tur var svær at overgå!   

Scandlines

 Jeg er i denne uge blevet lidt klogere på Scandlines traktementer, som jeg omtalte i forrige blog. Mine gode venner Søren og Pernille rejser en del netop via Puttgarden på denne færgeoverfart og fortæller, at hvis man skal spise, serveres der et habilt måltid mad i restaurant Steaks & Seafood! Dog ikke på M/F Prinsesse Benedikte, hvor den er lukket!!!Se hjemmesiden.

Jeg skal om kort tid igen sejle fra Rødby til Puttgarden, så må jeg nok hellere smøre egne sandwich.

Jeg vil fortsætte med flere inspirerende ideer hen over sommeren. GOD TUR

    

Mad er mad er mad - eller hvad?

Siden jeg kom tilbage til Danmark i onsdags, via Puttgarden, ombord på en Scandlines færge, har jeg været overbevist om, at min blog denne gang skal handle om mad. 

Og hvorfor så det? Det kommer her:

Udenfor cafeteriet reklameres der bla. med
...delicious freshly made sandwiches...
på den rullende tv-skærm
 Foto: Bodil Hammer

-  sultne var vi, som bare pokker efter kun at have kørt på orgenmaden fra det skønne Hotel Klostermühle i Heimbach og op til færgeoverfarten ved Fehmern - 600 km. Så det var med slunkne maver vi gjorde vores entré i Cafeteria-Nord på færgen Prinsesse Benedikte.

Dagens specialitet stod der! Spørgsmålet var så, hvad denne specialitet mon var? Her skal det lige nævnes, at klokken var ca. 19.15, altså et helt almindeligt tidspunkt for aftensmaden - forstås! Men som billedet viser, så er Scandlines cafeteria ved at lukke ned allerede fra starten af turen, med kun ganske få luger åbne.

Ud over dagens specialitet, kunne man få pølser i flere afskygninger med pommes frites/kartoffelmos efter eget valg, friturestegte fiskefiletter med remoulade samt nogle kærlighedsløse tørre, kolde sandwich. En tallerken med hurra-rejer og en med laks.

Alt sammen skreg på ikke at være lavet af en kærlig hånd.

Så er det man gerne vil prøve Dagens Specialitet, altså lige indtil man får at vide, at den består af medisterpølse med en klat kartoffelmos/pommes fritter efter eget valg. Den med Dagens Specialitet lader vi lige stå et øjeblik!
Men tro det eller ej denne specialitet var udsolgt!

Fx bratwurst med div. Foto: Bodil Hammer

Lidt priser skal vi også ha' på bordet. En sandwich kostede fx 47,50 kroner, men så er den til gengæld også kold og meget lidt festlig. Eller hvad med én bratwurst med kartoffelmos/pommes fritter til 52,00 kroner?

Giv mig så de franske, italienske eller belgiske sandwich - baguetter lavet med kærlighed og ikke bare noget der skal overstås, de fås til ca. 25 kroner - og laves mens du venter!

Jeg kan ikke lade være med at reflektere over, hvad det er, der sker her. Hvorfor har vi ingen stolthed, når det drejer sig om at servere god mad. Hvordan kan det være, det er bedre at have pølser og pommes frittes på kortet og ikke en god frisk sandwich?

Vi var nødt til at bide i det sure æble eller sagt på en anden måde, bide i det tørre brød. Af alle onder var sandwichen det mest spiselige. Så lod vi personalet på den anden side af skranken gå og nippe til pommes fritterne.

Nøglehullet

Der skrives og tales meget om sundhed, motion og sundt kontra usundt fedt. Fedtafgifter og sukkerafgifter.

Jeg synes ikke en smiley er nok, når vi taler om at sælge mad, her må der forlanges nøglehullet som et minimum for at få lov til at sælge mad over disken. Med de afgifter der for nyligt er vedtaget, kan det da kun blive billigere ikke at servere den fede variation af mad.

Alligevel forfalder fx færger, sports-stadioner, badelande og lignende til at tilbyde fede og usunde buffeter. Her handler det ikke om nydelse, men om affodring. Her kunne det da være fint med en nøglehulsmærkning.

Her har fx Claus Meyer lært os danskere meget.

Jeg kan anbefale, at man kigger på den ny kostpyramide.

Priser her og der

Da jeg gik hjem fra jobbet i går, passerede jeg boden, hvor der sælges frugt og grønt. 

Skønne asparges set i Köln. Maj 2012.
 Foto: Bodil Hammer

Hvide asparges 1/4 kg 25 kr. Jeg har lige nydt synet og smagen af hvide asparges i Tyskland på hotel Kölner Hof, her kunne de godt nok sælges for 35 kr. pr. kg!

Så er det, man mærker, at man er tilbage i Danmark. Forvænt bliver man jo hurtigt, både hvad angår kvalitet og priser, når man rejser i udlandet. Jeg vil bare så gerne have en forklaring på, hvorfor vi skal fyldes med budgetmad, når Danmark bugner af gode råvarer, råvarer som ender med at blive til budgetmad til luksuspriser. Og i Danmark ligger fødevarepriserne efter signende i toppen i EU.

Jeg synes, vi skal arbejde på at få budgetmaden til at være luksusmaden - kvalitet til hverdagspriser!

Så køb nu det hakkede svinekød med 3-7 % fedt eller kyllingefileten, de er endda på tilbud i denne uge i Fakta :) - så det kan faktisk lade sig gøre at få god mad, dejligt :)

Ikke hellig

Godt mætte efter en svineschnitzel :)
Foto: bodil Hammer

Selvfølgelig er jeg da ikke hellig. Jeg har fx den fuldstændig vanvittige tradition, at når jeg er på vej gennem Tyskland, så må jeg bare have en svineschnitzel med pommes fritter. Der kan også sagtens ryge en pose chips ned og et glas vin for meget - 

men generelt tænker jeg meget på, hvad jeg putter i munden. 

De næste måneder betaler jeg så prisen for mine udskejelser. På vægten hver dag og af med de kilo!

Hvad maven er fuld af...

Det er faktisk ret sjovt at følge postnumre og mad. Det er blevet populært at sige: Dit postnummer afslører, hvad du spiser. Interessant er det også, at de mest spiste retter i Danmark stadig er: -  

fra  2007-

TOP 10 OVER DANSKERNES  AFTENSMAD

1. Gryderet, millionbøf
2. Kylling
3. Kotelet, hamburgerryg
4. Roastbeef, steak u fedtkant, filet
5. Pølse, medister
6. Lasagne m.m.
7. Frikadeller
8. Hakkebøf
9. Pizza
10. Farsbrød, forloren hare

Kilde: Fødevareinstituttet, tallene er for de 35-44-årige

Der er ikke noget ondt i de nævnte retter, jeg tror nemlig at fx mange frikadeller har fået et tvist af charterferiernes stemning og er måske blevet lidt orientalske eller græske. 
Der hvor det går galt, er når kødet skal købes. Det fedeste kød sælges billigst. Underligt - for det burde være omvendt, afgiften på fedt taget i betragtning. 

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at der i Vestjylland spises fem gange flere tarteletter end i Nordsjælland.

Velbekomme

Julies egen forret. Foto: Bodil Hammer

Hvad har vi så selv spist de seneste dage?

Slottet i baggrunden. Foto: Bodil Hammer

Lørdag kom  Julie og Sofia, vores børnebørn på besøg, de elsker at være medhjælpere i køkkenet. Så Julie fik skrællet gulerødder til en skål og agurken fik også en med den lille kniv og blev til firkanter. Sofia havde travlt med at spille Moviestar-Planet og derefter skrive videre på eventyr om amazoner, riddere og borgmestre, et skoleprojekt for 2. klasse. Det lyder allerede spændende. Men Sofia ville gerne have spansk tomatbrød til forret, så Julie fik sin egen komposition med pølser købt i Reims og dertil grønt.  Jens, min mand, og jeg fik en dejlig torskesalat, som han stod for. Den blev lavet på resterne af fredagens torskeret, som var flåede minitorsk på en bund af kartofler og gulerødder. Den dag fik vi også sushi til forret sammen med en skøn rosé vin, hjemtaget fra Arc-en-Barrois,  hvor vi boede et par nætter på byens danskejede slot - dejligt - men meget regn, øv. 

Torsk med kapers. Foto: Bodil Hammer

Julies frække kyllingelår med cornflakes
 sammen med "zebrakartofler",
 som Sofia har døbt dem.
Foto: Bodil Hammer

Tilbage til lørdagens middag, hvor Julie stod for at lægge kyllingelårerne i fad efter at jeg havde vendt dem i en cheasy blanding og rullet i  cornflakes. Så blev hasselbackkartoflerne "malet" med olivenolie og drysset med havsalt - det hele smukt udført af Julie på fire år.

    

Tak for mad og ja, opskrifterne kan findes på min ny fane: bodilles egne opskrifter :)

Tak til min korrekturlæser, Jens :)

Hveder, venner, vaner og vendinger...

Af gæsteblogger Christina Hammer - datter, ivrig koncertgænger, skadet motionsløber, orkideelsker, komma-knepper, fritidskrejler og liste-entusiast 


I vores familie har vi mange traditioner. Det har de af jer, der følger mormorbloggen løbende, helt sikkert opdaget! Men hvad I måske ikke ved, eller har opdaget, er, at vi også i vores familie har en tendens til at lave et hav af systemer og regler, og at vi har en milliard mere eller mindre forudsigelige vaner og vendinger. Og hvor vil jeg så hen med det? Jo det skal jeg fortælle jer. Det er nemlig en af grundene til, at jeg i dag har det ærefulde hverv at være gæsteblogger her på bloggen: For på mormorbloggen kommer der et nyt indlæg hver weekend. Det er skam en tradition. Men hvad gør mormor så, når hun skal på ferie og tager ud og oplever verden? Jo, hun inviterer selvfølgelig sin datter til at gæsteblogge...


Udfordring accepteret!

Christina hammer.
Foto: Bodil Hammer

Og her sidder jeg så og forsøger mig ud i bloggekunsten. Det er da ingen sag, tænkte jeg, da jeg tog imod invitationen. Det handler jo om kommunikation og sprog, som jeg beskæftiger mig med dagligt i mit job som kommunikationskonsulent i Furesø Kommune. Men, men, men... en ting er at rådgive om kommunikation (sørg for at bruge overskrifter, skriv ligefremt, hold dig til emnet, brug mange punktummer osv.!). En helt anden ting er, når det kommer til at få ideer til, hvad der skal skrives om - og ikke mindst at få dem til at leve på skrift! Det var straks værre... Men nu vel, udfordringen er accepteret - blogindlæg skal I få!


Store Hvededag
Og det bringer mig flux tilbage til traditionerne. For netop i disse dage nyder jeg det spirende forår og bededagsferien. Og som den Hammer-tøs jeg er, har jeg naturligvis en tradition bundet op på denne helligdag, som Sofia, Julie og jeg har omdøbt til "Store Hvededag", fordi vi, som stort set alle andre danskere, spiser varme hveder torsdag aften. Men hvorfor er det egentlig, at vi sidder der og gnasker i noget, som egentlig minder mest om en halvkedelig krydderbolle? Her ville det jo være nærliggende at tro, at det er fordi, at vi mindes den tid, da store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag. Hvor kirkeklokkernes ringen betød, at alle skulle holde fri og al handel ophøre. Hvorfor også bagerne holdt fri og ikke kunne bage brød, men i stedet bagte og solgte hvedetvebakker dagen før, som kunne holde sig og spises på bededagen. Men nej. For os handler det om noget andet. Det handler nemlig om hygge, socialt samvær og en anledning til at mødes med venner og familie. I år blev hvederne indtaget hos Familien Kaas-Elin på Røseren. Og det blev straks indført som en fast tradition - altså ud over dem, vi allerede har sammen omkring Mortensaften og Lillejuleaften!


En klub til enhver lejlighed
Hyggen og det sociale samvær - og så selvfølgelig god mad og vin ... - er faktisk det drivende element i stort set alle de traditioner, systemer, regler, vaner og vendinger, som vi elsker at dyrke i vores familie. Denne weekend byder for eksempel også på sammenkomst med Madridklubben, hvor en tilbagevendende tradition er lange middage over et forudbestemt tema - denne gang "overraskelse". Madridklubben har faktisk eksisteret i 12 år - lige siden jeg drog til Madrid for at studere spansk et semester og endte med at tilbringe størstedelen af min tid med tre skønne tøser og en "tøsedreng" - fra Danmark! Så spansk blev der ikke ligerem talt meget af. Til gengæld er det både blevet til russisk, fransk, belgisk, sydafrikansk, vildt, rødt, lime og chokolade-tema gennem årenes løb. Og Madridklubben er blot et af mine socio-kulinariske "system-fællesskaber". Der er også Baroloklubben, Kusineklubben, Farumslænget (med Teaterklub-udbryderen) og Korttøserne, bare lige for at nævne et par stykker!


Generationer af traditions-generOg traditions-genet fornægter sig ikke hos mine døtre. Næste generation er allerede i fuld gang med at tilføje en lang række af dejlige tilbagevendende begivenheder til familiens repertoire: Farum Søløb med Sofias klasse, Harry Potter film-overnatning og Marionetteater i Kongens Have venter forude!


Længe leve traditionerne - og hurra for familie og gode venner!