Kontrasternes Dubai 2 af 5

Da jeg senest besøgte Dubai

Princess Tower, 2012. Dubai Marina.
 Foto: Bodil Hammer

boede jeg i Sulafa Tower, som i 2011 med sine 76 etager var verdens højeste beboelsesejendom. ....Det er det så ikke længere. Jeg kan nu sidde på altanen på 52. etage i Sulafa Tower og se over på Princess Tower, som med sine 107 etagers beboelse nu officielt er udnævnt til verdens højeste beboelsesejendom, 2012.  763 lejligheder incl. penthouse lejligheder. Det kan man da kalde at bo "on top of the World".

Så i Dubai finder man dels verdens højeste bygning Burj Khalifa dels   verdens højeste lejlighedskompleks - Princess Tower.

 Nå ja, og så også lige verdens eneste syvstjernede hotel Burj Al Arab.

Burj Khalifa, 2012. Ligger ved
metrostationen
 Dubai Mall. Foto: Bodil hammer

Til Bur Dubai og Deira med abra for at se Dubai Museum

Uvirkeligt, for man skal blot en halv time i taxa og så man er inde i det gamle Dubai i et mylder af trækvogne, tungtslæbende kulier og tildækkede kvinder iført abaya og arabiske mænd iført disdasha. Ja, man møder faktisk stadig kvinder med maske foran ansigtet.

 I det store bazarområde blander alle dufte sig med farvestrålende krydderier og stof til kjoler og andre gevandter. Læs også Mellemøstens perle.

Allahu Akbar

En ganske ung udgave af mormorbloggeren,
Her besøgte jeg meget ofte
denne gamle jernhandler
 for at købe sjove ting og sager.  Foto: C.Hammer, 1982

Da jeg i 1982 handlede i souqen, som man kalder bazarområdet, var det i et virvar af snørklede og støvede passager. Der var ikke plads til mange trækvogne ad gangen. Passagerne er stadig smalle, omend nu lidt bredere og også asfalteret. Men stemningen den er der stadig, når man bare lader sig flyde med strømmen af trækvogne dybere og dybere ind i området.

Klokken nærmer sig 12.15,
og der kaldes til bøn.
Foto: Bodil Hammer, 2012

Når klokken bliver 12.15 kommer der gang i bønnen, som sendes fra alle byens minareter ud af højtalere der fylder området med "Allahu Akbar" (Gud er stor).

Tid til siesta og mad

Så er det blevet tid til siesta. De fleste butikker i bazaren lukker mellem 13 og 17. På det tidspunkt kan varmen være meget intens (op til 45 grader i sommermånederne), så det vil være en god idé at tænke på lidt mad og drikke. I området findes et utal af små, lokale spisesteder, der indenfor er dejligt afkølede. Vær helt tryg ved de små restauranter, mange af dem husker jeg fra min første tid i Dubai i 1982/86. Læs også Mellemøstens perle.

Mulighederne er mangfoldige.
Her fra en indisk vegetar restaurant. Indiens svar på tapas -
Thali, som er et udvalg af smagsprøver
 fra det indiske vegetarkøkken (fås også med kødretter).
Dog ikke på en vegetarrestaurant.
 Nå ja, vi spiste for 60 kroner for tre personer.
På billedet ses retten til én person
Foto: Bodil Hammer, 2012

Vi spiste på den lokale indiske restaurant, Chicken Inn, den blev grundlagt i 1972. Der sidder ofte kun mænd og spiser på disse restauranter, men det er helt ok at spise der, også som pige. Visse steder har de familerum. Et måltid mad koster ikke meget mere end 20-25 kroner incl. den obligatoriske flaske vand. Lækkert tilberedt.

Jeg har fået et par indiske opskrifter af Simy, min svigerdatter fra Indien. Læs om disse dejlige retter i bodilles opskrifter.

Al Fahidi Fort i Bur Dubai - bydelen

Dette er ikke museet, men Dubai i 1982,
 med de spændende vindtårne.
Foto: Bodil Hammer

For at komme til Dubai Museum, skal man være på den rigtige side af Creeken (kanalen der adskiller Dubai by i to bydele, Bur Dubai og Deira). Fra Deira-siden kan man hoppe på en af de små både, der er i konstant rutefart mellem bydelene Deira og Bur Dubai. 

Bådene bruges af alle, høj som lav, og kaldes abra (af det arabiske ord for at krydse). Det er en meget billig form for transport. Den spændende sejltur i de små åbne både tager ca. fem minutter og koster ca. 1,5 krone.

Kommer man med en abra, ser man fra vandsiden Ruler's Court (herskerens officielle audiensgemakker mm.) og lige bag ved ligger  Al Fahi Fort, som museet hedder. Det er blot 10 minutters gang fra bådene. Der er åbent fra 8.30 morgen til 8.30 aften.

Abraer krydser Creeken. Foto: 2012.
Foto: Bodil hammer

Det samme område ved Creeken i 1984.
 Foto: Bodil Hammer

Historien

Her får man et fint indblik i Dubais historie. Der har desværre ikke været tradition for at bevare gamle bygninger i Dubai. Så da udviklingen eksploderede fra omkring 60'erne og frem, blev mange bygninger jævnet med jorden og erstattet af nye højhuse i glas, marmor og stål. For sent kom man i tanke om, at det har en betydning for et lands identitet også at bevare lidt af det oprindelige. Man skal også kunne afspejle sig i sin fortid.

Den historie kan man opleve og få fortalt på museet og i nogle af områderne omkring museet. Desuden er der lavet et større område, hvor mange af husene er genopbygget med de meget karakteristiske gammeldags vindtårne eller bastakiya, som de kaldes på arabisk (et gammelt "aircondition" system). Gå rundt på må og få. Det er ikke muligt af fare vild. Find også området hvor man på smukkeste vis har genopbygget en gammel bydel, for at bevare den gamle arkitektur for eftertiden. Shindagah, hedder området. Her finder man også Heritage Village (en slags frilandsmuseum), og den tidligere hersker i emiratet Dubai, Sheikh Saeed's hus.

Badning til en solnedgang

Hvad med at slutte dagen af med en fantastisk solnedgang!! Tag en taxa og bed om at blive kørt til strandområdet Jumeirah ved Burj al Arab luksushotellet. Sæt dig på stranden med lidt vand og en snack og nyd evt.en svømmetur i det varme vand. Det er en offentlige strande, så ikke noget med alkohol! Få taxa-chaufføren til at køre forbi den store moske på Jumeirah Beach Road på vej derud.  Så tror jeg bestemt, at man har fået en god dag og lidt mellemøst stemning under huden.

I øvrigt kan jeg da lige tilføje, at der er gode transportmuligheder generelt og til rimelige priser (langt under det danske niveau). Metro, busser og taxa.

Solnedgang i ørkenen mellem emiratet Fujairah og Dubai.
 Foto 2012, Bodil Hammer

Læs mere om den tur og hvad en Jumaira Jane er i næste blog. Bodil

Dengang der fandtes husmødre og rigtige bonderøve

Fra dengang da far lå på sofaen og læste avisen...

Min sidste opgave på Gyldendal som billedredaktør var et større billedarbejde med bogen "Husmødre". Den er nu kommet i butikker og netboghandel. Det er en efterfølger til bogen om "Der var så dejligt på landet", som jeg også var billedredaktør på.

De bøger vil jeg slå lidt på tromme for.

Forfatteren Helle Juhl drager land og rige rundt og holder foredrag om sine bøger. I lørdags var turen kommet til Smørumnedre Bibliotek. Her mødte også jeg op, for på den måde at afslutte mit aktive liv som billedredaktør på en god måde. Det blev til to underholdende timer, hvor man nærmest blev ført en tur ad Memory Lane. Der var især focus på 60'erne, men vi kom da også lidt omkring andre årtier.

En dejlig måde at komme i tanke om mine egne oplevelser med min egen mor, som netop var både husmor og arbejdede fra 40'erne, fra hårde tider til noget nemmere tider. Hvordan var mit møde med min første bondegård? Hvad der var på madpakken i skolen osv. osv. Jeg kan varmt anbefale disse bøger som samtalebøger for skolebørn i folkeskolen. Det kunne være i forbindelse med et besøg af familiemedlemmer, fra 30'erne, 40'erne , 50'erne, 60'erne. Der findes mange ubrugte ressourcer rundt om i familierne. Der kan fortælles mange historier ved at tage udgangspunkt i disse bøger. Danmarkshistorie i gulvhøjde. Helle Juhl kan også bestilles til foredrag. Hun er ud over forfattervirksomheden, journalist, foredragsholder og landhusmor.

Der var så dejligt på landet af Helle Juhl 

Der var så dejligt ude på landet tager dig i billeder og ord med tilbage til det 20. århundredes bondeland. Fra tiden omkring første verdenskrig til slutfirserne og med vægten lagt på de mennesker, der fødtes, levede og døde i det. Forudsætningerne for livet på landet er i dag nogle helt andre, og det har sat sig tydelige spor overalt, om man nu kan lide eller ej.

Husmødre af helle Juhl

At blive hjemmegående husmor var langt op i det 20. århundrede unge pigers drøm og ideal, afspejlet i samfundets indretning, i populærkulturen og i kønsrollerne. "Husmødre. Historier fra landets største arbejdsplads"  tager dig i fortællinger og fotos tilbage til husmødrenes verden som den tog sig ud fra omkring år 1900 til årtusindskiftet. I by og på land, i små som i store husholdninger.

Mellemøstens perle afsnit 1 a 5 samt lidt mere om fedtet kød

Dubai igår og idag

Bodil Hammer i Dubai 1978
fotograferet sammen med vores
gode ven Zain Al Aaberdin.
 I dag 2012,
findes dette stykke ørken ikke mere.
Her er nu bygget skylines og helt nye
bydele er opstået. Foto: Holger Boysen

Mit allerførste besøg i Dubai var i 1978.  Efterfølgenden boede jeg med min familie i Dubai fra 1982-1986,  og vi havde faktisk ikke drømt om, at vi siden skulle få vores faste gang i dette lille Mellemøstens paradis.

Men skæbnen, eller som vi vælger at se på det - lykken - ville, at husets søn fandt såvel kærlighed som job i ja, netop Dubai. Det betyder, at jeg sammen med min mand nu igen rejser tilbage til Dubai en eller flere gange om året, nyder varmen og genser de hemmelige kroge samt udforsker nye og spændende steder.

Mange har hørt om Dubai for det gode og mange måske for det mindre gode, og det synes som om alle også har en mening om Dubai.

Her en instruktion i hvad der er  af regler
vedr. påklædning i et indkøbscenter.
Foto: Bodil Hammer

Dagligt er aviserne nu spækket med billige rejser til Dubai og de omkringliggende lande. Jeg ved, at mange har en skjult frygt for, hvad dét nu er for et land det Dubai. Skal man gå tildækket, må man drikke alkohol og hvad nu med maden, kan den spises og kan maven tåle den. Kan man bade og ligge ved stranden o.s.v. o.s.v.?

Foto: Bodil Hammer

Dubai - hvad er Dubai? 

Dubai er et af  de syv emirater som tilsammen udgør De Forenede Arabiske Emirater. De øvrige seks emirater hedder: Abu Dhabi, Ajman, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah samt Umm Al Quwain. Hovedstaden og det rigeste emirat er Abu Dhabi. Sammenslutningen blev dannet i 1971 og havde tidligere det  i nutidens øre, knap så eksotiske navn Piratkysten. Dubais nuværende hersker er Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum.

Jeg er selv glad for at have oplevet det mere oprindelige Dubai, der betyder, at jeg føler, at jeg har et godt indblik i såvel "fortid" som nutid. 

I Dubai bor der omkring 1,2 mill, indbyggere og det specielle er, at af disse er kun ca. 20 procent  oprindelige indbyggere - så oprindelige som de nu kan være. De resterende 80 procent udgøres af tilflyttet arbejdskraft, hovedsageligt indere, pakistanere, andre arabere og asiater samt vesterlændinge. Derfor er Dubai meget international og kaldes ofte for Mellemøstens Singapore. Læs også kontrasternes Dubai.

Hermed mit lidt skæve bidrag til dejlige feriedage i Dubai.

Vær ikke bange for at købe flybilletter til de mellemøstlige destinationer. Fra Kastrup Lufthavn flyves der fx flere gange om ugen til Dubai. Søg også efter hoteller på nettet. Der er rimelige hotelpriser, og et kæmpe udbud af hoteller, herunder super de luxe hoteller, som kun de færreste har råd til, men man kan alligevel sagtens få en smagsprøve på at "lege millionær".

Burj Al Arab, Dubai.
Foto: Bodil Hammer, 2011.

Burj-Al-Arab, (Sejlet, som det kaldes), ligger direkte på stranden ud til Den Arabiske Golf og er verdens eneste syv-stjernede hotel. Hotellet byder på en luksus, som for almindelige dødelige er uden for rækkevidde. Heldigvis kan man sige. Derfor er det da alligevel sjovt at fornemme hotellets ekstravagance. Hotellet har ikke værelser, men suiter. Man går ikke bare ind og kigger, man kan få en sightseeing mod betaling. Jeg vil nu foreslå, at man bestiller bord på én af restauranterne og på den måde får sig en kongelig oplevelse. Det kan godt lade sig gøre med et dansk budget.

Her er et fine wind towes.
Bygningen her ligger i et område,
hvor man har prøvet at genopbygge
 mange af de gamle huse.
 Tæt ved ligger det anbefalede hotel.
Huse der var tæt på at forsvinde.
Foto: Bodil Hammer

Jeg selv har nydt det enorme bygningsværk fra stranden lige udenfor, det kan jeg varmt anbefale. Stranden er god og offentlig og vandet er varmt. Der må bades i alm. badetøj, men man møder også mange, som bader i almindeligt tøj. Det er især herboende fra fx Sri Lanka, Indien og Pakistan.

Jeg fandt, sidst vi var i Dubai, et spændende og arkitektonisk smukt hotel i down town, som kunne præstere tilbudspriser. Det ligger samtidig i et område, hvor man har forsøgt at genskabe den gamle arkitektur med bl.a. huse med wind towers, Mellemøstens form for aircondition. Man kan endda leje lejligheder på uge- og dags basis - se hos fx Wimdu. Se på placeringen og vælg altid noget nær ved vandet. Et andet sjovt tilbud er at leje sig ind på den norske Sjømannskirken som udlejer et par lejligheder.

Det var så det - nu er billetten købt.

Dubai 2011. Foto: Bodil Hammer

Når man lander i den store internationale (kæmpe) lufthavn fornemmer man straks det lykkelige arabiens aura.

Smukke, arabiske mænd med hvide gevandter kommer en i møde allerede ved paskontrollen. Påklædningen i Dubai er afslappet, men som almindelig opdragelse byder, så skal man selvfølgelig respektere, at man er i et muslimsk land og naturligvis klæde sig anstændigt. Anstændigt kan sagtens være kjoler uden ærmer, eller shorts med t-shirt. I de store indkøbscentre er der angivet dress code. Det betyder ikke for korte kjoler, ikke t-shirts uden ærmer og ikke for udfordrende i det hele taget.
Afsted til hotellet. Der er masser af taxier, der venter på dig og de kører alle efter taxameter, så bare hop ind og fortæl hvor turen går hen. Kommunikation på engelsk går udmærket.

Min første dag skal gå til fiskemarkedet og grøntmarkedet:

Vi skal første dag have den arabiske stemning ind under huden.

Fiskemarkedet 2011. Tun i lange baner, her pruttes med prisen.
Foto: bodil Hammer

I tiden før olien var der generationers tradition for fiskeri og dykning efter perler. Sidstnævnte er dog helt forsvundet. Men fiskeriet foregår stadig i rigt omfang, og der findes et helt fantastisk fiskemarked i Dubai-bydelen Deira. Der losses dagligt mængder af sælsomme fisk og skaldyr og i eftermiddagstimerne, har jeg være heldig at se lange rækker af hajer, tun og andre kæmpefisk blive gjort klar til salg. Der foregår en livlig handel og der skal pruttes om priserne. Er man heldig at bo i lejlighed, kan man sagtens forsøge sig med et par lækre tunbøffer til middag. Man kan få renset, filetteret og opskåret fiskene og skaldyrerne ved langborde under meget hygieniske forhold og til et meget lille beløb.

Fiskemarkedet i Dubai, 1982.
 Foto: Bodil Hammer

Grøntsagsmarkedet og kødmarkedet ligger i forlængelse af fiskemarkedet. Alle de skønneste, friske grøntsager, mange leveret fra de nærliggende emirater. Efter at have gået rundt blandt fisk, kyllinger og grøntsager rumler maven efter frokost. Der sælges de skønneste shawamas i området og der er mulighed for at spise lokalt overalt. Det er svært at bruge mere end 10-15 kroner på sådan en frokost. Husk at drikke vand, vand og atter vand, men kun fra flaske!

Dubai ved Creeken, 1978.
Foto: Bodil Hammer 

Tag så en stemningsfyldt spadseretur langs Creeken, Creeken er vandet, en slags flod, der deler byen i to dele. Her møder man mange kulturer. Skibe lastet med alskens forbrugsvarer, som fragtes til de nærliggende lande, Pakistan, Iran m.fl.. Det er skibene, der er spændende, de såkaldte dhows, der er de oprindelige og traditionelle arabiske skibe bygget i træ. Der er plads til meget på dækket bl.a. biler, køleskabe, fjernsyn o.a. forbrugsgoder, som er billigere i Dubai. Man kan bruge mange timer langs promenaden på at iagttage det pulserende liv på kajen og de mange træskibe der losses og lastes.

Middag på en lille indisk
restaurant tæt ved Creeken.
Vil få min svigerdatter til at lægge
en indisk ret ind på bodilles opskrifter.
Glæd jer.
Foto: Bodil Hammer, 2011

Tag nogle timers hvil og når sulten melder sig hen under aften kan man selvfølgelig slendre rundt i området omkring Creeken, hvor der findes et utal af små spændende, hovedsageligt indiske, pakistanske og andre asiatiske smårestauranter, hvor der serveres glimrende og spændende mad til meget overkommelige priser sammenlignet med danske forhold. Hvis man føler trang til øl eller vin er der kun mulighed for dette på hotellerne. Lad dig alligevel ikke snyde for besøg på de lokale restauranter.

Hvordan kommer man til fiskemarkedet?

Der kører metroforbindelse til fiskemarkedet ellers er det blot at tage en taxa. Det er meget billigt. Markedet har åbningstider fra 5 morgen til 11.00 aften afbrudt af "siesta" mellem 13 og 17.

Fortsættelse følger.....
De kommende uger fortsætter jeg med foreslå oplevelser fra Dubai. Læs om: Alladins hule, The Strip, Palmeøen eller en frokost blandt golfvogne alt sammen krydret med guld og stærke krydderier. 

Udklip fra 24timer14. september
 2012, side 4.

*Opdatering om det fede kød, som jeg omtalte i min seneste blog.

Benny Bomstærk og mesterhakket

Gratisavisen 24timer har en klumme "Helt ærligt", som bringer en forklaring på, hvorfor det ikke er  det fede kød, som bliver det dyre kød. Den synes jeg bør læses. Jeg har lagt linket her: Ufede afgifter for der flæskefede kød i 24Timer. På side 4.

Benny Bomstærk og Mesterhakket

Mandag og torsdag morgen. Hvordan er vejret?

En af de morgenfriske 30 spinnere.
Jens kaas.
Foto: Bodil Hammer 

Uret ringer kvarter i syv og det til trods for, at man er på efterløn og ikke burde vækkes af bimlen og bamlen.

Herligt, i dag er det tørvejr, vi tar cyklen. Det virker altså også lidt kikset at tage bilen til fitness, så det er en god begyndelse.

Så sidder man pludselig i sadlen i spinningssalen sammen med 25-30 andre morgenfriske fittere. Ældste "mand" på cyklen er tæt på 80 og yngste jeg har noteret mig vel omkring de 30. Der er en super stemning, selvom man hver mandag- og torsdag morgen spørger sig selv om, hvad man dog laver på en stationær stålhest, når solen skinner udenfor.

Benny styrer timen med hård hånd. Holdets instruktør med sine bare 75 somre på bagen er et rent muskelbundt, og tidligere jægersoldat og nu super indpisker på senior-spinning. Der bliver stået, siddet og svedt, så der ligger store søer under cyklerne. Musikken er alt fra "To lys på et bord" af Otto Brandenburg til noget meget elektronisk dum-dum rytmisk musik, men det er godt at få tempoet op og ned på.

Så skal der belastning på - igen - "I kører i modvind op ad Geels Bakke med tre kasser øl bagpå og baghjulet er punkteret" råber Benny! Op og stå i to minutter ned og sid i et minut- det skal kunne mærkes - så kan der ikke snakkes i krogene!

Hvorfor? For så er der ikke belastning nok på din cykel! - sådan! Som timen skrider frem bliver glæden større og belastningen føles ikke så slem, og dagen er jo stadig ung, når vi igen står af cyklen klokken 8.50.

Alle har i løbet af timen været godt oppe at køre, mange med en puls på galop.

Det er utroligt at mødes med så mange friske motionister på den anden side af de tres, som ikke bare dyrker spinning to gange om ugen. Mange af holdets deltagere har mange andre aktiviter på programmet  mandag - fredag. Mountainbiking, Pilates, hurtig gang i skoven, yoga. Flere har gået på holdet i mere end ti år!

Afslutning

Spinningsmorgenerne slutter med en snak og en god kop kaffe, som er godt givet ud af Fitness World TAK. Dagen er stadig ung, bare 9.30, og cykelturen hjem føles jo som en barneleg. Kun regn kan stoppe den tur.

Seniorer dyrker rigtig megen motion, jeg håber ikke det er enestående for vores fitness klub. Det giver gode relationer og netværk. I løbet af året bliver der holdt arrangementer, som enkelte deltagere står for på kryds og tværs af eget initiativ.Vinsmagning, julefrokoster og grillfester. Det er meget livsbekræftende at høre om. Samtidig er der også megen omsorg for de der ikke møder op, der er ingen som bare bliver glemt. Der bliver ringet og sendt en hilsen til de savnede.

Hvad skal så al den motion være godt for?

Selvfølgelig for at få et godt liv i en sund krop, rette lidt på konditallet og komme i en god fysisk form, nå ja så er det da også ok at smide et par kilo. Gode spisevaner er en naturlig følge af motion og så er det, jeg lige må springe over til den stak af tilbudsaviser, vi hver uge præsenteres for fra alle kanter.

BILKA

Udsnit af BILKA tilbudsavis
2. september 2012.

Hvad bilder fx BILKA sig ind, når de laver et tilbud på 2 kg hakket oksekød med 22 % fedt!

22 % - vi taler her om, at der er ca. 400 gram fedt i det tilbud,

Den lader vi lige stå et øjeblik!

En meget stor del af Danmarks børnefamilier handler efter tilbud for at få budgettet til at hænge sammen. Tænk at BILKA ikke vil være i front og være med til at tage ansvar for danskernes folkesundhed. Der burde ikke forekomme hakket oksekød med 22 % fedt i!

Og det kalde I Mesterhakket - jeg kalder det under lavmålet - det kan BILKA gøre bedre - men vil de?

Sæt ind og tag et ansvar for, at vi ikke skal se børn vokse op med et fedmeproblem, med de følger det giver på sjæl og legeme.

Danskerne er til hakket kød.

Det er helt almindeligt, at en uges middage har bl.a. frikadeller, hakkebøf, lasagne og kødsauce på programmet, der smutter nok også en enkelt medister på panden. Sørg for at det er det fedtfattige kød, der rammer tilbudsaviserne, så der kan kommes lidt smør/olie på panden til stegningen.

Kære alle supermarkeder: REMA, Brugsen, Netto, FAKTA mfl. vær med til at give danske familier sunde tilbud på bordet, det vil klæde jer!

Gourmetforeningen, Italien og Thorvaldsen

Jeg er medlem af en gourmetforening!

Starten på gourmet-tur juni 2010.
 Foto: Bodil hammer

Tre gange om året mødes vi i Gourmetforeningen af 1987 til en kulinarisk oplevelse. Klubben tæller seks personer og det hele startede i 1987, deraf navnet "Gourmetforeningen af 1987".

Dengang i starten havde vi alle børn fra kravlealder til skolealder. Vores arrangementer var naturligvis på rigtig 70'er manér - med børn. Efter første arrangement flyttede børnene dog ind i et værelse for sig selv, men stadig med fint opdækket bord og naturligvis tre retter mad af samme kaliber som de voksnes. Som årene er gået, er alle børnene jo blevet en del ældre og har skabt deres egne traditioner (læs indlægget fra min datter Christina). Sjovt nok synes "ungerne" nu ikke, at vi altid skal med til bords!

Det har så betydet, at vi seks voksne i gourmetforeningen fik behov for at fylde mere gods i vores middagarrangementer. I tidernes morgen havde vi ikke noget egentligt madtema. Den familie der lagde hus til stod også for hovedretten med tilhørende vine, og de to andre familier kom så med henholdsvis forret og dessert og med deres vine. Da foreningen består af tre familier ja, så går værts-rollen på omgang, så alt er fint fordelt.

Fordi vi ikke fra starten havde et tema...

så er der kommet virkelig mange sjove kombinationer ud af de middage, samtidig med at vi i begyndelsen alle kom med så store anretninger, at hver ret nærmest svarede til en hovedret.

Denne Charlotte-russe
har jeg fundet i et andet blogindlæg.
Den ligner til forveksling
den vi lavede dengang i 80'erne

Jeg kan huske et af de første arrangementer. Min mand og jeg stod for desserten, vi lavede en Charlotte-russe - hvor rouladen var så lang at den blev rullet på køkkengulvet! Bag rouladen gemmer der sig en fromage. Det var en meget tung afslutning på en meget tung middag. Jeg har ikke siden lavet en Charlotte-russe, men så den sjovt nok igen for nylig på et konditori, da jeg var på ferie ved Mosel, og det gav mig ideen til dette blogtema.

Derfor ændrede vi hurtigt konceptet til, at værtsparret beslutter sig for et tema, så vi alle har en ledetråd. Det har været en succes og så begyndte vores middage at gå op i en højere enhed. Og endnu en udvidelse er kommet til efter at børnene ikke mere deltager. Vi udfylder nu "tomrummet" uden børnene med et kulturelt indslag, inden vi går igang med middagen. Det har bestemt givet vores sammenkomster nye dimensioner og det er altid spændende, hvilket oplæg værtsfamilen kommer med og samtidig er der så meget mere at tale om over middagen.

Temaet på lørdag er Italien

I maj måned var jeg jo selv i Rom og nød godt af min gode ven Søren Ruds skønne bog om restauranter i Rom. Og det er så heldigt, at der faktisk i disse dage er et lille mini Italien i København, og netop Italien er vores tema til den kommende gourmetmiddag.

Fantastiske restauranter af Eva Ravnbøl og Søren Rud

Tre lørdage i august afholdes der hvert år et italiensk marked på pladsen foran Thorvaldsens Museum. Her kan man nyde og smage Italien. Jeg har fået nys om, at Romselskabet S.P.Q.R. vil have en stand på markedet, og at der vil være alskens billige bøger til halv pris om Italien og Rom. Måske kan man være heldig at finde den superbog, som guidede Christina og mig hen til nogle af gode restauranter i Rom. "Romerske Restauranter" af Eva Rudbøl og fotograf Søren Rud - køb den hvis du finder den! Læs også min blog fra marts om emnet.

Samtidig kan man jo gå på opdagelse på Thorvaldsens Museum disse lørdage, hvor der er fri entré. Det er en dejligt museum og Bertel Thorvaldsen en spændende personlighed. Han er faktisk begravet i gården på museet, hvor man kan se hans grav. Jeg kan nu også anbefale hans billeder fra Italien og Rom. Fx Danske kunstnere i Osteriet La Gensola i Rom.



Jeg ved jo, hvad vi selv skal stå for til aftenens menu, nemlig desserten. Så hos os går spændingen på, hvad vi mon skal have til hovedret og forret.

Sidegevinsten

En lille sidegevinst ved disse gourmetdage er, at hvert par betaler ind til en fælleskonto, som er oprettet som en foreningskonto.

Når der står et tilpas stort beløb på kontoen, så har vi nemlig penge til et week-end ophold på et spændende hotel, slot eller noget helt andet. Det er blevet til mange dejlige steder gennem årene siden 1987. Et par af de seneste besøg var i Præstø med overnatning på Frederiksminde, og før det på Vitamölla Badehotell i Kivik, Sverige.

Æbler

Damer på strand.

Netop Vitamölla er interessant i disse måneder, da området er meget kendt for æbler, som jo netop nu er på vej til at modnes. I området findes det skønneste Æblets Hus med tilhørende butik. Her kan købes alt fra cider til pesto og chutney, alle med æblet som grundingrediens. Og så er der sidst i september æblemarkeder  rundt i hele området.

Når man er i Vitamölla føler man sig hensat til ægte badehotel stemning tilbage i starten af 1900. Lukker man øjnene, ser man damer med lange kjoler og rigtige herrer med stråhat og stribede badedragter eller måske damerne på billedet.
Vi oplevede ikke selv æblemarkedet, så det har jeg til gode. Nu har jeg jo tid til det, så måske til næste år.

Guidet tur i Præstø 

Der bliver lyttet til Kajs historie om
Balle-Lars her på de toppede
brosten i Præstøs gamle bydel,
2012. Foto: Bodil Hammer

Til gengæld fik en dejlig guidet tur på halvanden time rundt i Præstø, da vi havde weekend på Frederiksminde med en sanseoplevelsesmiddag. Det lyder måske af en lidt lang tur for så lille en by som Præstø. Men med Kaj Christiansen som guide, så keder man sig ikke et sekund. Jeg tror den kunne have varet den dobbelte tid med alle de historier, han gerne ville af med, og det til trods for regnen! Tak til min gode ven Søren B. for at have anbefalet Kaj.

Her fik vi indblik i nogle af Præstøs borgeres liv og levned ikke mindst Balle-Lars, som lægger navn til remsen: spildte Guds ord på Balle-Lars, samt politimester Vagn Bro og væver Hansen men også

Thorvaldsen igen

ja, den Bertel Thorvaldsen. Som havde et ophold i Præstø på Nysø Slot hos baronesse Christina Stampe, da han vendte hjem fra Italien. På Nysø Slot er der nu et lille museum med en samling af originale værker og minder om og af Thorvaldsen. Så fik jeg alligevel sporet mig ind på Italien igen. Skal der lægges lidt italiensk stemning ind, så kan man jo se filmen "To Rome with Love" af Woody Allen, her må jeg dog advare, den er kun seværdig for de dejlige Rom-stemninger. Det er absolut ikke en must see film!

Desserten

Jeg har fundet en skøn opskrift på en kage med .... og skal som tilbehør hertil servere .....

Jeg kan desværre ikke afsløre noget, men det kan I glæde jer til at læse om på mandag i bodilles opskrifter. :)

Opskriften på Charlotte-russe må jeg se om jeg kan finde i en gammel glemt mappe.

Hilsen Bodil 

 

Farver fantasi og følgere

Sanseindtryk omkring mig  

Der er mange dejlige bøger, nogle sætter sig mere fast end andre.

Lugte- og høresansen

Krydderier. Foto: Bodil Hammer

Det er snart mange år siden, jeg læste "En hårfin balance" skrevet af Rohinton Mistry. De oprindelige to bind er forsvundet fra min reol, men jeg har fået indkøbt dem igen, desværre kun som paperbacks. Bøgerne er skrevet i 1995, men kredser om tiden i 1970'erne. Første gang jeg var i Indien var i 1983 og da jeg læste bøgerne, kom alle mine sanser på arbejde. Jeg kunne se alle farverne, fornemme smagen af den indiske mad og dufte alle krydderierne og genkende stemningen i alle krogene. Indien på godt og ondt er fyldt med kontraster. Jeg oplever Indien, som landet, hvor selv den laveste finder sit eget farverige, her er der ikke noget sort/hvidt. Bogens fire personer flettes ind i alle mulige og umulige situationer og viser på alle måder det indiske kludetæppes mange facetter. Den bog kan jeg varmt anbefale til mine læsere.

Følesansen

En anden bog jeg vil fremhæve er "Den grønne Syltebog". Min er et arvestykke og fra 1988. På det tidspunkt oplag nummer 66 og trykt i 1,6 millioner eksemplarer. I 2007 var den nået til oplag 84! Den må vel nærmest være nummer to på bestseller listen efter Biblen!
Den giver mig stadig en god start på syltningen, som så udvides efter humør og temperament, men grundopskriften er sikret med den bog. Senest er der blevet  syltettøj af stikkelsbær, og oven i købet bær fra min første stikkelsbærbusk og den har torne. Stikkelsbær er et overset bær. Piftet i syltet kom fra den gode sri lankanske kanel af egen import. Det er verdens bedste kanel som kommer fra Sri lanka.  Den blev faktisk god. Husk altid at der skal blive lidt bær tilbage på busken, så blir' fuglene glade :)

Der er intet som at gense fotos. Fra hverdagens små indtryk til ferierne og festdagene.

Jeg blev pludselig fanget i minderne, da jeg skulle uploade mine seneste billeder. Så fanget, at jeg gerne vil fortælle og vise dem.

Smagssansen

Paris 2005. Foto: Bodil Hammer

Super dejlige frugter. Her "skudt" i Paris. Når man ser dem, funderer jeg over, hvor svært det er, at dumpe ind i sådan en ægte farvecharme i min lokale grønhandler. Her i disse kasser kan man ikke undgå at få inspiration til dejlige desserter.

Forleden skulle jeg  lave en mangosalat med chili. Tal lige om, hvor svært det var at finde tre modne mangofrugter. Da kom jeg i tanke om den kasse fuld af mango min mand for mange år siden havde med hjem fra Indien. De stod stille og roligt i trækassen indpakket i aviser og ventede på at blive spist. De havde bare den der MANGO-rigtige smag.

Festlige farver på markedet med
 frugt og grønt samt krydderier.
Foto: Bodil Hammer

Synssansen

Måske var de indkøbt på et lille ydmygt marked som dette i Jaipur i Indien. Her kan man næsten ikke holde sig væk fra de handlende og ej heller fra de faldbudte varer. Man bliver mæt, af at indsuge farveindtryk og dufte som blandes inde i hovedet og får en til at købe ting man aldrig får nytte af, og så alligevel.

Som fx disse tæpper på markedet i New Delhi, Indien.

En glad sælger.
 Foto: Bodil Hammer 

Købt i en rus, men nu pryder det sengen i mit gæsteværelse. Og glæden er lige stor, hver gang jeg ser på det. Samtidig kommer smilet frem, når jeg tænker på, hvordan min veninde ved en fejl, gav en 100 dollar seddel, som var det en hundrede Indiske Rupee-seddel. Først ærgelse, men det må have været en fest for den indiske sælger - håber hun opdagede det før chefen kom. - Så helt dumt var det ikke, og 700 kroner for et sengetæppe i silke er jo også ganske favorabelt. Jeg må tilstå at Indien står mit hjerte nær.

"Spring" ud og bliv følgere af min blog.

Så starter vi igen.

Selvom det føltes som
om det regnede hele sommeren,
så var der faktisk blå himmel flere gange.
 Håber den vil vare ved langt hen i efteråret.
Foto: Bodil Hammer 

Kom frit frem.
 Klik og bliv følger af min blog.
 Foto Bodil Hammer

Hvordan kan jeg mon gøre det? Her er et forsøg:

I bloggen, er der nederst et kommentarfelt, her vil jeg rigtig gerne have ris og ros. Indput og gode ideer. Kommentarer giver liv, og det vil jeg gerne give mere af i bloggen.

I højre side af bloggen kan man oprette sig som følger/follower. Det er dejligt at få udvidet sin følgerskare, men man kan også skrive sin e-mail adresse og få besked ad den vej.

SOMMER

Kære læsere af mormorbloggen. 

Der holdes sommerferie fra skriveriet, vi læses igen til august.

Jeg håber ikke der bliver for meget
 brug for regntøjet. Foto: Jens Hammer

God sommer