Expat - jul og andre højtider

Snemanden og Simy.
Danmark 23. december 2012
Foto: Casper Hammer

I år var det min søn og svigerdatter, der holdt jul i Danmark. Væk fra deres liv som expats i Dubai.

Heldigvis kom fader Sne og broder Frost forbi Danmark en enkelt dag og nat. Til stor glæde for især Simy, min svigerdatter, som bare måtte opleve snefald for førte gang. Tak for sneen deroppe.

For 30 år siden var det mig selv og min familie der som expats i Dubai, holdt jul væk fra de faste rammer vi havde i Danmark. Et underligt tilfælde, at netop min søn nu er faldet til der igen og har stiftet familie der.

En expat defineres, som en person, der for kortere eller længere tid har bolig samt arbejde i et andet land. Den rette betegnelse er dog expatriate, (engelsk).

Hvad blev det så til med at jule og fejre andre mærkedage for os. Lad mig tage julen først.

To gange i den tid vi boede i Dubai havde vi inviteret familie fra Danmark til at komme til vores hjem i Dubai og holde jul. Og her må jeg sige, at bortset fra, at solen skinnede og vi gik i vandet så holdt mønstret sig inden for de rammer, vi allerede havde opbygget i Danmark.

Ingen skal røre ved den gamle jul om man så bor på månen.

Jeg siger altid "skik følge eller land fly". Men i den private sfære er det vigtigt, at holde fast i historien og traditionerne for at bevare ens identitet. Det betyder også, at man som menneske kan fungere i hverdagen, hvor man end befinder sig. Det betyder dog ikke at man i dagligdagen ikke skal følge lokal skik og brug, hvor man end befinder sig på kloden. Men bare ikke når vi skal fejre vores mærkedage.

Forberedelser

Danske og svenske luciabørn.
Foto: Bodil Hammer 1983

Vores forberedelser til julen i Dubai begyndte så småt allerede i efteråret, hvor der skulle bestilles juletræ i Danmark, et ægte et af slagsen. Det skulle gerne afskibes, så det kom frem til den rette tid. Siden skulle også anden bestilles.

Den 13. december slog vi danskere os sammen med nordmænd og svenskere. Alle de skandinaviske børn, piger som drenge deltog i Luciaoptoget. Stemningen var i top med piger i fine hvide kjoler og stjernedrengene i hvide kjortler. Ikke et øje tørt hos de stolte forældre. Fuldstændigt som vi stadig oplever disse arrangementer. Det blev til en dejlig aften med gode retter fra det danske, svenske og norske køkken.

Sømandskirken

24. december 1983.
På vej til julegudstjenesten i
den norske sømandskirke i Dubai.
Foto: Hammer

Dette skandinaviske sammenhold fortsatte også den 24. december, hvor vi mødtes til gudstjeneste i den norske sjømannskirken. I Dubai er netop denne kirke samlingspunktet også for mange danskere, svenskere og nordmænd hele året rundt. Selvfølgelig med den største af alle dage, 17. maj, Norges nationaldag. På den dag kunne vi alle mærke, hvor meget normænd føler sig norske. Til sammenligning havde vi ingen markering af 5. juni, det har vi vel egentlig heller ikke i Danmark. Den dag, 5. juni, Grundlovsdag, kunne jeg godt tænke mig blev vores nationaldag.

I midten i december stod den på hjemmelavede æbleskiver ikke dem fra Irma) og juleglögg. Det er ikke dagligvarer i Mellemøsten, så glögg ekstraken blev lavet fra grunden. Det kunne nemt lade sig gøre, for alle de skønne krydderier fås i bjerge i krydderi-souqen. Nelliker, kanel, kardemomme, stjerneanis og ingefær fås bedre og friskere i Dubai end i Danmark - og billigere - den dag i dag. Det kunne være et problem at skaffe vinen, det krævede at man var indehaver af en spiritus licens, som gav og stadig i dag giver adgang til at kunne købe spiritus og vin og øl. Der kan kun købes vin, spiritus og øl i særlige butikker, som ikke gør megen reklame, det er nemlig ikke tilladt at reklamere. Faktisk skal man vide hvor de ligger for at genkende dem. En sådan licens havde vi da heldigvis. Faktisk var det i 1980'erne, jeg stiftede bekendtskab med de i dag meget kendte " vin i bokse". 5 liter rød eller hvid i pap.

Et lille uge før juleaften, kom vores gæster fra Danmark. Dengang i 80'erne var der ikke direkte flyvning til Dubai. Det foregik ofte via Jordan med seks timers mellemlanding, en ret lang og dyr tur. Derfor var besøgene ikke kun få dage, men kunne meget vel vare et par uger, så der også blev til til sightseeing og fejring af nytåret også.

Bryllup

En stor dag for børnene.
Flotte henna hænder.
Foto: Bodil Hammer

Faktisk faldt det så heldigt ud at vi i december et af årene blev inviteret til bryllup hos en af vores arabiske venner. Derfor blev der et ekstra arrangement for de danske besøgende den december. Mine forældre var der og sammen med alle de kvindelig bryllupsgæster blev også min mor og vores datter inviteret til at fejre brylluppet. Spændende at få et indblik i et arabisk bryllup, som strakte sig over mange dage. Især blev det en spændende oplevelse for min mor, min datter og mig selv at tage del i den kvindelige festivitas. Hennaftenen, hvor de kvindelige gæster og bruden fik malet hænder og fødder i smykke sirlige mønstre, sluttede med at alle mændene ved midnat sluttede sig til selskabet og fortsatte fejringen med fyrværkeri og pengegaver til brudeparret, med håb om et liv i velstand. Alle blev bespist med langtidsstegte lam og der blev danset til arabiske trommer og fløjter.

 De følgende dage foregik der forskellige fester. Selve vielsen selvfølgelig med imamens oplæsning af bryllupsritualet som kulminerede med den store dag, hvor gommen og bruden blev ført op på en trone i knaldrødt velour. Bruden iført en drøm af en million dollars brudekjole i perlemorshvid.

Ikke kun bruden var iklædt smuk kjole.
Børnene var også i det fineste outfit.
Se blot denne yndige bryllupsgæst.
Foto: Bodil Hammer

Inden beslutningen om selve brylluppet mellem et ungt arabisk par, har der være svære forhandlinger familierne imellem. I dette tilfælde altså med det ønskede resultat for det unge par. Vi mødes stadig hver gang vi er på besøg i Dubai, dog altid med mændene, da det er min mand der har venskabet, der nu har varet mere end 30 år.

Ris a'la mande

To gange i mit voksen liv, som vel tæller 31 juleaftener, har jeg være mere end almindelig uheldig med ris a'la manden, faktisk fire, dog stod min nu afdøde mor for en af brølerne.

Det var ikke nemt at få fat på en god piskefløde i  supermarkederne i Dubai i firserne, men der var faktisk et dansk mejeri som leverede frisk mælk og andre mælkeprodukter. De var bare IKKE gode til det med piskefløden. Da vi har en tradition for at lave rigeligt af risen, der skal være til morgenmad 1. juledag, så bliver der lavet ris af tre liter mælk og siden tæt på en liter piskefløde i. Så er det altså ikke sjovt at anvende en sur og kvalm fløde. Vi havde alle meget svært ved at kæmpe os igennem skålens indhold for at finde mandlen - føj hvor var den ris a'la mande dårlig det herrens år 1984. 

Anne Larsen

Det var den også i 1990'erne, de år hvor DR1 viste de famøse madudsendelser af den selvudnævnte slankeekspert Anne Larsen - hende der skyllede det hakkede kød under den varme hane for at få vasket fedtet væk! 

Min datter var faldet for Anne Jensens ris a'amande opskrift, hun havde byttet pisket fløde ud med kvark eller noget creme fine (ved ikke hvad det er). Hertil må jeg gentage min mands ord, som er faldet hvert år siden den skrækkelige oplevelse: "husk, at der skal være rigtig piskefløde i ris a'la manden!!!!! 

Bemærk lige adventskransen årgang 1983.
 I bedste malkekrans design.
Det var hot den jul i Dubai i mangel af halm og gran.
Foto: Bodil Hammer

De sidste to brølere var den der med at snyde med mandlen. Vi har KUN én mandel, og jeg husker så tydeligt, da min mor faldt for fristelsen og luskede mandlen fra sin hånd til min datters. Ikke nok med det! Jeg gjorde selv det samme for nogle år siden med mit barnebarns FY FY FY det må man ikke! 

Her slutter de små Dubai-beskrivelser. Hvem ved om ikke der sniger sig nye afsnit ind igen i 2013.

Alt det bedste ønsker jeg mine læsere i 2013. Gå ind på .facebook.com/Mormorbloggen og giv mig et like.
Meld jeg som fast læser eller giv din mailadresse oppe i højre hjørne af siden. Så komme mormorbloggen lige til "døren" i mailen.  Alle kommentarer, ris og ros er jeg glad for. Bodil Hammer :))

http://www.b.dk/mad/mormor-mad-grydestegt-fasan-og-bondepige-med-sloer

glædelig Jul fra mormorbloggen

God Jul til alle fra Mormorbloggen - det bliver nok lidt småt med indlæg de næste uger - nu skal der jules. Tak for et godt år og mange læsere: over 6000 klik er det blevet til :)))

Tegninger udført af Sofia Schjeflo Hammer 

indlæg fra Nissemor

Kære blog-læsere

Jeg har en kær veninde, Lene, som jeg tidligere på året bad om at skrive et indlæg.
Jeg vil meget gerne høre fra andre, som vil dele gode oplevelser som gæsteblogger her på mormorbloggen :))
Lenes indlæg kommer meget passende her den 1. december god læsning .....

HVORDAN JEG BLEV NISSEMOR 

Siden 2001 har jeg været nissemor sammen med Julemanden. For at blive optaget og godkendt i vor laug "Dansk Julemands Laug" skal man som nissemor bl.a.have erfaring i omgang og underholdning af børn. Som - nu pensioneret - lærer var det jo ikke svært at leve op til. Nissemor skal love at lave al den gode risengrød med smørklat og kanel til julemanden, som han behøver for være i en ordentlig foderstand!

Julemanden skal kunne udstøde et rungende HO-HO-HOO.

Begge skal være ordentligt klædt i hovedsagligt rødt, hvidt og gråt. Derudover skal man selvfølgelig også være uden "pletter" i sin omgang med børn (børneattest bliver indhentet!). Og når vi er i dragterne, er der forbud mod at ryge, drikke alkohol og at bande!. Brydes nogle af disse forbud ryger man ud af lauget!

JULEMÆNDENES VERDENSKONGRES

Hvert år i juli måned mødes julemænd, nissemødre og nisser fra hele verden på Bakken. Det var i sin tid den gamle gøgler og teltholder Professor Tribini, der var initiativtager til "Julemændenes Verdenskongres". Det er et flot syn, når 100 - 150 "julefolk" går i optog, på strøget i København eller i Bakkens gader.

Hvert år SKAL julemændene ligeledes vaske deres fødder. De går jo altid i store, tykke støvler eller træsko med varme sokker, så det er virkelig tiltrængt. Nissemødre formodes at være bedre soignerede! Som regel sker det ved Bellevue Strand under stor bevågenhed fra publikum.

Derudover har vi vores indbyrdes konkurrencer, danskere som én gruppe imod udlændinge som en anden. Det sker i de forskellige boder på Bakken, men der er også julesækkelængdekast og forhindringsbanen med slædeklatring, isflagegang, snebjergsklatring og skorstensdykning! Denne forhindringsbane ligger ved siden af vores Tingsted på Bakken, hvor også Julemandens Hus står samt Æresjulemandens tronstol. Æresjulemanden er et medlem af lauget, der har gjort en særlig indsats for dette og bliver valgt af medlemmerne for et år ad gangen. Han (eller hun!) går forrest i optoget og skal deltage så meget som muligt i arrangementer året igennem. På Tingstedet har vi alle - også nissebørnene - siddeplads med en navneplakette i messing. Den pudser vi hvert år til kongressen! Hver søndag i åbningsperioden kan man træffe Julemanden i hans hus på Tingstedet.

MØDET MED BØRN

Julemanden kan ofte virke lidt skræmmende på mindre børn, da det kan være svært at tyde hans ansigtsudtryk bag skæg, hår og briller og da min julemand tillige er meget høj og har stooore træsko på, er det ofte mig, der først henvender mig til barnet. Jeg har en kurv med en masse forskellige bamser og dyr i juletøj og kan lave lidt sjov med dem. Så er der skabt kontakt og jeg gør tit barnet opmærksom på det store bundt af narresutter, julemanden har i sit store bælte. Dem vil børnene gerne røre ved og måske finder de én, der ligner deres nuværende eller tidligere. Måske vil de tilmed aflevere deres egen til julemanden og det er meget højtideligt! De får et diplom med navn på og rosende ord fra os.

JULESTEMNING I METROEN

I  flere år har vi i den sidste, handelstravle weekend kørt med Metroen i København og uddelt godter og ønsket glædelig jul til både børn og voksne. Det er hårdt benarbejde og der er ofte koldt på perronerne. Vi kører 5-6 timer.

Men det er også dejligt at sprede uventet glæde og der er, - udover børnene, mange voksne der bliver meget glade over at få lidt at styrke sig på i travlheden. DOG - der var et år, hvor vi stod på Nørreport. Jeg tog imod folk, der kom ned med rulletrappen og uddelte fine, små slikkepinde med Metroens logo på papiret. En herre nærmede sig mig og jeg sagde: " Glædelig jul og var det noget med lidt sødt ?", hvorefter han surt vrængede: "Tror du måske, at jeg er et barn?"!!!  Sikke da et julehumør!

Flere gange har der været børn, der er kommet for at aflevere sutter til julemanden, fordi forældre eller bedsteforældre har set i avisen, at vi skulle være der. En gang var der et barn, der afleverede 5-6-stykker, fint pakket i en pose og med tegning til julemanden.

 

JULEOPTRÆDEN

Vi laver juleoptræden på bestilling for foreninger, sportsklubber, institutioner eller private. Vi har vores egen musiker og egne headsets, forstærkere og højttalere med os til disse arrangementer. Som regel kommer vi et par timer før festen starter og sætter lyd op og prøver af i civil. I god tid inden åbningen forsvinder vi til omklædning og sminkning, og vores dygtige musiker begynder at spille stemningsmusik mens gæsterne samles. Nogle gange skal vi kaldes ind af børnene, andre gange står vi og tager imod.

Efter velkomst går vi igang med lidt opvarmningsdans, så tændes juletræet og alle danser og synger rundt om det. Ofte skal vi have et par polulære salmer og nogle ditto sange og så slutter vi med en nisse boogie-woogie! Julemanden tryller lidt bagefter eller vi laver en sketch. Vi har nogle konkurrencer for både børn og voksne, og det er meget populært hos børnene at se deres voksne prøve kræfter med det samme, som de selv har deltaget i. Der bliver heppet meget!

Der kan være uddeling af godter eller gaver. Disse sager bliver lagt i julemandens store sække. Han deler ud og jeg hjælper til. Inden afslutningen på festen er der fotografering af børn med os.

Derefter forsvinder vi, klæder om og venter til sidste gæst er gået, før vi kan vise os som mennesker og rydde op og tage hjem.

VELGØRENHED

Hvert år bliver der arrangeret julefester for dårligt stillede familier og de af os i lauget, der bor i nærheden og har tid, stiller gratis op til sådanne arrangementer.

Endvidere bliver alle børneafdelinger på hospitaler og sygehuse landet over den 24.december besøgt af julemanden og måske også en nissemor. Børnene bliver underholdt og modtager en specielt fremstillet bamse som minde.

Ved katastrofer som f.eks. Tsunamien eller eksplosionen i Seest kommer Laugets Børnekonto til hjælp med indkøb af legetøj eller andet.

Min julemand og jeg besøger til jul et optagelseshjem for børn i akut nød, et aflastningshjem for ofte splittede familier og et kvindeasyl.

Vi har en sponsor, der leverer male/farve udstyr og papir og pensler og disse ting deler vi ud. Vi er med til at pynte juletræet, synger og danser rundt om det og læser julehistorier. Der er også et firma, hvis personaleforening samler penge ind og køber gaver, der passer til enten dreng eller pige og med en cirka-alder angivet. Disse gaver deler vi også ud, og det er meget rørende at se, hvordan de bliver modtaget. Børnene er af mange nationaliteter og ikke alle er vant til at få gaver. De tager meget stolte imod gaverne og vi har sagt, at det vil være bedst at vente med at åbne pakkerne til alle har fået én. Det bliver respekteret og glæden er meget stor, når de ser, hvad de har fået. Her er der ingen, der beklager sig over, at farven er forkert eller at det slet ikke var det, de havde ønsket sig. Det giver stof til eftertanke!

Mobilernes fotoudstyr bliver flittigt brugt af forældrene og mange gange skal børnene også fotograferes med os. Men sådanne steder er der mange hensyn at tage, da det ikke er alle, der må eller vil blive fotograferet..

ANDRE LANDE - ANDRE SKIKKE

I marts måned var vi til et juleseminar i Gatlinburg, Tennesee, USA. Der var 300 amerikanske julemænd, 4 danske og 1 canadisk. Vi deltog i parade gennem byen med dansepiger og motorcykler og en enkelt kampvogn!! Noget blandet optog.

I dagene derefter var der forskellig klasser om bl.a hår- og skægpleje, nissemors rolle, nissemors påklædning, julemandens historie, Kristus og julemanden, stokkefremstilling og hjælpearbejde. Der var en meget flot modeopvisning med kategorier som: Julemandens dragter, nissemors, historiske, alfernes og julemanden i sin fritid!

I den uge vi boede på kongrescentret med de amerikanske julefolk, var de hele tiden i juleoutfit. Det var rødt og hvidt, der dominerede billedet og på deres indgangsdøre havde de hængt juledekorationer og -billeder op. Fra vores balkon hang blot det danske flag! Men farverne passede også godt!

De amerikanske julemænd arbejder i sæsonen for det meste i store forretningscentre, hvor de kun bliver fotograferede med børnene og/eller kæledyr!!!!

Derfor er deres dragter overvældende flotte i dyre stoffer med broderier og blonder og glitrende bånd. Nissemors (mrs Santa) rolle er ofte den, at hun går rundt og taler med børnene og deres forældre og får at vide, hvad navnet er og hvor gamle de er og hvad de ønsker sig. Så kan hun via sit headset fortælle det til Santa. Det virker imponerende og så kan den næste hurtigere komme til! Det er meget kommercielt over-there.

I begyndelsen af november er vi af den japanske julemand blevet inviteret til Tokyo sammen med andre danske og udenlandske julemænd og nissemødre. Vi skal bl.a. besøge hospitaler og børnehjem med ofre for katastrofen sidste år. Det bliver spændende at møde en helt anden kultur og dejligt at træffe børn derovre og prøve at underholde dem. Det glæder vi os meget til.

PERSONLIGT UDBYTTE

Det er dejligt, at være lidt skør! For det virker ofte som en joke på andre, når jeg fortæller dem om alt dette her. Men ved at sprede glæde og optimisme  modtager vi selv  megen glæde og positiv opmærksomhed, og vi har så mange herlige samtaler med både børn og voksne, at det er det værd! Julemanden er nok det allerbedste fredsikon!

Lene Agerlin

Verdens bedste club sandwich og Snoopy Island 4 af 5

Club sandwich Classic.

Verdens bedste club sandwich. Foto: bodil hammer

Tænk engang. Første gang jeg mødt en club sandwich var i 1978 på en rundtur til forskellige lande i Mellemøsten, heriblandt Dubai. Det var før jeg anede, at jeg selv ville komme til at bo der i fire år sammen med mand og børn. Det var en skøn tid. Jeg har sagt det før. Det kan nu ikke gentages for tit. Alle småbørnsfamilier burde have mulighed for at "stemple ud". Det er guld vær midt i racet. Nyde børn, liv og familiensamvær. På den lange bane sikkert også meget værdifuldt samfundsmæssigt.

Tilbage til club sandwichen.

Der er visse ingredienser, som er et must i den sandwich. Så jeg blev noget rystet, da jeg fornyligt blev præsenteret for én, hvor tjeneren høfligt bekendtgjorde, at der altså ikke var æg i. De havde fravalgt det spejlede vendte æg. Jamen det kan man da ikke. En klassisk frikadelle er jo heller ikke en frikadelle uden man har brugt kød.

Dere er tre lag i en club sandwich, det skal ingen komme og lave om i min verden. Med mindre man vælger at kalde sin sandwich for noget andet. Til en klassisk club sandwich skal man bruge følgende: 3 skiver toastbrød, salat, ristet bacon, kyllingebryst, tomater- og agurkeskiver, det vendte spejlæg og mayonaise smurt på brødet. De tre lag skal samles med en dekoreret stick. Som sidegevinst pommes frites med ketchup og coleslaw salat.

Sådan har vi jo alle vores særheder. Tænk bare på vores juletraditioner, hvor vi alle sammen mener at netop vores er den rigtigste.

Snoopy - mere end bare lille Nuser

Snoopy Island 1983. Foto: Bodil Hammer

Også en lille ø 200-300 m fra en dejlig strand i emiratet Fujeirah i De Forenede Arabiske Emirater, godt et par timers kørsel fra Dubai.

et herligt sted at at snorkle. Masser af koraller og farvestrålende fisk.

Jeg er først nu blevet bekendt med, at den ø vi besøgte så mange gange i 80'erne, nu er blevet ophøjet med et navn og en del ændringer i omgivelserne - Snoopy Island - for dens lighed med den lille hund.

Wadi

Denne smalle vej forbandt tidligere Dubai med østkysten.
 Wadi Tayibah 1983. Fast tradition var altid
et stop i wadien for at få lidt at drikke .
Foto: bodil Hammer

Turen fra Dubai til Fujairah gik i 80'erne ad almindelige landeveje, hvor man fx et stykke af vejen  kunne lave en lille afstikker gennem et snørklet wadi-område med hulledejordveje.

En wadi, er et flodleje i et ørkenområde. Det ligger normalt tørt hen, men kan have en del vand i regntid. Det er et typisk arabisk navn. Turen kunne klares i almindelig bil, men det var absolut mere behageligt i en 4-hjuls.

Langs denne meget ujævne jordvej, kunne man følge kanalerne, falajer, som opsamlede vand til  de sparsomme områder, hvor der dyrkes grøntsager. Vi oplevede på disse ture en fornemmelse af at bevæge os flere hundrede år tilbage i tiden til stammer og nomader. Som i Det lykkelige Arabien.

Læs forresten Thorkils Hansen bog "Det lykkelige Arabien".

Den tur er desværre ikke mulig mere, men den kom frem på nethinden, da vi igen i september i år tog turen til stranden ud for Fujairah i nærheden af byen Khor Fakkan, for at gense øen nu med navnet Snoopy Island. Selv i dag er der heldigvis stadig meget at se i dette grønne område, Fujairah.

Fredagsmarked 

Tid til en kop te.Foto: Bodil Hammer 

Der bydes på Masafi fredags marked, som lokalt kaldes Souq al Juma. Det har åbert stort set hele ugen på trods af navnet. Her handles med alt fra lokale frugter og grøntsager til potter, "antikviteter" tæpper og så souvenirs. Tæpper fra fx Pakistan og Afganistan. Her ser man en ganske anden verden, end den man møder i Dubais pulserende byliv.

Stop op i en af de byer der passeres og få en kop te/kaffe i en af de lokale coffe shops og lad tiden stå stille. Her kan man se den lokale araber passere forbi med kone(r) og børn.

Snorkel- og badetid

Fremme ved "Snoopy-øen", hvor der tidligere blot var et enkelt motel med strandhytter, ligger der i dag flere hoteller, men motellet fra dengang, har stadig den bedste beliggenhed, lige ud til øen. Vi var selv kun på en dagtur ad "memory-Lane", men man kan stadig bo i strandhytter på motellet som vi gjorde i 1980'erne og leje snorkeludstyr. Det er en god idé at bruge en lang weekend i dette område.

Der er som nævnt et hav af farverige fisk langs øens koralrev. man kan være heldig at se blæksprutter, muræne-ål og skildpadder.

Snoopy Island 2012.
Foto: Bodil Hammer 

Ved lavvande kan man iført et par solide sko gå på koralklipperne ud til øen.

Når man vælger at benytte stranden uden for hotellets område, skal man ikke lægge sig for langt oppe i sandet-klitterne, stil parasollen tæt på vandkanten, så slipper man for at blive nervøs, hver gang der kommer en 4-hjuls trækker susende op og ned ad sandklitterne. Det er en meget lokal drengefornøjelse - ikke helt ufarlig. Bil og dreng suser op og ned i en form for one man show, til stor fare for sig selv og andre. Man ser mange steder på strandene har hotellerne har lavet store stenhøfder  for netop at undgå disse strandbisser.

Området byder desuden på smukke bjergområder, Hajar Mountains, som strækker sig fra Oman og lang østkysten af emiraterne. Hajar betyder sten bjergene og det er også den fornemmelse man får når man står, går og ser på dem. Golde og grå. Det er muligt at tage ture ind i disse bjerge.

Al Bidya Mosque

Ganske fredsommeligt lå
Bidya moskeen lige ud til landevejen
mod Khor Fakkan dengang i 1982.
 foto: Bodil hammer

Den ældste moske i emiraterne, Al Bidya Mosque, finder man også i dette område. Den er sat på UNESCO's tentative liste over eventuelle emner, indberettet af landene selv. Byggest af klippe- og lersten. Den kan dateres tilbage til omkring 1400-tallet, ganske imponerende for disse områder. Bygningen er usædvanlig i sin arkitektur pga. de fire kupler. Desværre er det ikke tilladt ikke-muslimer at komme ind i denne moske, som regnes for den helligste i Emiraterne. Den er nem at se, hvis man efter strandturen kører mod Dubai via Khor Fakkan. Her er det absolut nødvendigt at være klædt på efter forholdene!

Solnedgang

På hjemturen nærmer vi os solnedgangen, som altid er smuk på disse kanter. Lyset skifter fra orange, rødt og pink til blåt. På denne tid af dagen begynder vi at køre gennem ørkenen og hvor vi i 1980'erne stødte på nomaderne på vej ud i ørkenområderne, møder man i dag de unge drenge, turister og lokale familier som enten sidder i grupper og nyder solen gå ned, tager den sidste bøn eller for drengenes og turisternes vedkommende tager de store biler på en ørkentur op og ned af sandbakkerne i farlig fart. Nogle har grill og mad med til bålhygge.

Solnedgang Forenede Arabiske Emirater 2012. Foto: Bodil Hammer

Når solen er gået helt ned, det sker allerede omkring klokken 19, efterlader den vejene i total mørke. Her skal man være godt kendt for ikke at komme på afveje. Vi havde fornøjelsen af at komme på en "blind date", uden forvarsel sluttede motorvejen. Så er der mørkt i sådan en ørken!


Vi nød alle at være tilbage i Dubai med oplyste veje efter en vidunderlig dag på østkysten, som har meget mere at byde på til næste gang.

Så er det snart slut med Dubai-føljetonen. Der skal nu nok snige sig et og andet ind alligevel.

Sidste afsnit i denne føjleton om Dubai bliver nummer 5 af 5 - læs om den.

Kommer snart og her på bloggen 

Øvigs røde æbler

Øvigs røde æbler 

Censur her og der   

hippienu.dk

hippienu.dk 

Peter Øvig kom i oktober på gaden med bind 2 af dokumentar-skildringen om hippierne med start i 1970'ernes Thylejr. Der findes i disse bøger, især i bind 1, en fantastisk samling fotos taget af en af Danmarks ypperste fotografer, Gregers Nielsen. Billeder som redaktionen bag Hippieselskabet, har brugt megen tid på at finde frem. Billeder som vises for første gang i netop disse bøger. Jeg mener, der er tale om stor fotografisk kunst. De har ligget alt for længe i en brun kasse på Det Kongelige Bibliotek.

Jeg hjalp meget til med bind 1 som billedredaktør
og havde alle disse billeder på min arbejds-pc. Jeg var da nok blevet fyret, smidt på bålet samt straffet med alskens andre ulykker, hvis dette arbejde var foregået i Apples regi, som jo unægteligt  fortæller noget om en anderledes moral i USA.

I dag som tidligere er det sådan i mange lande, bl.a. i Mellemøsten, at blade, bøger, magasiner og film m.v., bliver tjekket for anstødende indhold. Det skete meget ofte i de år, jeg boede i Dubai, at jeg fik mit "Alt for Dullerne" med  tykke sorte streger hen over en bikini eller at sider var revet ud, hvis der blev vist for megen hud. Det kan og skal man jo leve med, når man bor i et land med andre holdninger. Skik følge eller land fly.

Der findes faktisk den dag i dag en "særlig funktion" i Dubai, som kun skal  finde disse anstødelige billeder og overstrege dem med den sorte spritpen. Og sådan er det!

Ganske anderledes er det, når danske e-bøger ikke kan udgives i Danmark, gennem de kanaler, hvor man nu køber e-bøger, uden at skulle gennem amerikansk censur. En af de kanaler er Apples iBookstore, Det er skræmmende med den magt og ikke til at forstå, at billeder kan tænde så meget, når tekster kan være lige så "saftige". Jeg taler her om lødig dansk litteratur.

Jeg er vild med USA, men ved også, at det er dobbeltmoralens land. Husker, hvordan pigerne på den amerikanske skole, hvor mine unger gik, i en meget tidlig alder fik besked på at bruge bh. De "skulle" fjernede "overflødige" hår på arme og ben så langt ned som i tredie, fjerde og femte klasse. Komisk syntes vi danskere.  Vi er tilbage i firserne. Men det forekommer desværre stadig.

Tilbage til Hippie 1 + 2 

Som protest har Peter Øvig skrevet et åbent brev til kulturminister Uffe Elbæk  og Hippieselskabet har valgt at dække alle anstødelige dele på billederne med saftige røde æbler.

Gregers Nielsens foto nu med æbler: hippienu.dk

Fra Hippie 1.hippienu.dk.
Gregers Nielsens foto

Det er godt tænkt, at dække alle de "uartige" steder med røde æbler, men alvoren bag er ikke sjov at tænke på. Jeg håber, at der kommer noget ud af denne happening. Den vil jeg følge tæt.

Læs fx mere her og se billederne før og nu i linket i artiklen.

jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/article4893397.ece

jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/article4893266.ece

Cykelhjelm, postkasser og Jumairah Jane 3 af 5

Selvportræt.

HUSK LIGE CYKELHJELMEN!!!

Sådan skal Sofia og Julie fejre
 Halloween med vennerne.
 Foto: Bodil Hammer

Puh - ha!  Uge 42/43 har i den grad været en blodig sag og ikke mindst menuen til årets Halloween. Bestillingen lød på afrevne fingre, blodsuppe med tarme og indvolde samt bloddrik. Det er fan'me uhyggeligt du!. Se selv her.

Blodsuppen har Karoline lavet for os, men de blodig fingre er af egen opskrift - frit efter leveren - og Ribena klarede bloddrikken. Lad os så håbe, der kommer slik i spanden hos ungerne, de går jo vildt meget op i det.

Av min arm. Foto: Bodil Hammer 

Mormor har hjulpet, for i sidste uge havde vil en glatføre ulykke på cyklen, med mor i sadlen. Det var desværre den dag, hun havde glemt cykelhjelmen. Efter en tur på skadestuen viste det sig heldigvis, at det ikke var så slemt som frygtet. Bare en brækket arm, 8 sting ved øjet og en hel del tøj i skraldespanden og hul på knæet.

Den gode oplevelse

Der var heldigvis også en god oplevelse. Det var alle de søde mennesker, som stoppede op og hjalp. En stor tak til de forbipasserende - den søde dame, cykelrytter Sten, læge Morten og Dan, som havde både ispose og forbinding samt en varm sovepose til at lægge omkring skulderen. Tak for al den omsorg I viste. det var helt fantastisk.

og så til Dubai føljeton 3/5

Gåden om de røde postkasser

Gåden lød således: Hvad har Dubai og Danmark tilfælles? 

For mange år siden kom danske Helmuth og hans kone Lis til Dubai. Det var der selvfølgelig mange andre der også gjorde dengang i 80'erne. Jeg tror den danske koloni talte omkring et hundrede danskere. I dag tæller kolonien i nærheden af 3000 danskere.
Helmuth var ansat i det danske postvæsen og var via et dansk konsulentfirma udlånt til postvæsenet i Dubai. Hans opgave var bl.a. at medvirke til at rationalisere postvæsenet.

Her har den fine røde postkasse fået følge af en gul.
De hænger udenfor et lille postkontor i Deira-bydelen..
 Foto: Bodil Hammer, 2012

Helmuth er faktisk en del af svaret på gåden.

Helmuth har nemlig sørget for, at Dubai og Danmark har de røde postkasser til fælles. Hver gang jeg nu besøger min familie i Dubai, ja så bliver jeg helt varm om hjertet og stolt over, at vores fine røde postkasser har en bror- eller søster postkasse i Dubai.

  

"Jumairah Jane"

Definition

Definitionen på en" Jumairah Jane" kunne lyde således: som regel en af de ikke-arbejdende hustruer til en udstationeret mand i et velbetalt job. Hun er hjemmegående, har måske et lille hyggejob fx som konsulent. Hun lever et liv i  luksus og med al for megen fritid. Kort sagt: En  "Jumeirah Jane" er den ultimativt forkælede hustru.
Jumairah er et boligområde i Dubai for meget velstillede.

Madinat Jumairah 2012.
Måske et par Janes.
 Foto: Bodil Hammer

 "Jumeirah Janes" har overflod af fritid, har en- eller flere hushjælpere, Disse Janes bruger dagene på  fx, kaffeslabarads på Starbucks eller Lime Tree Café med veninderne eller shopping i de store malls- det er nemlig vigtigt ikke at optræde i samme outfit to gange. Eneste faste punkt på dagsordenen er at afhente børn i skole og børnehave. Det kan nu også være ret anstrengende i 45 graders varme. Resten af dagen kan så gå med fx ansigtsbehandling, spa, pedicure eller manicure. Navnet "Jumairah Janes" hentyder til området Jumairah i Dubai, hvor de fleste expats boede i 90'erne i flotte villaer. Siden er Dubai eksploderet og der findes mange flere områder med "Jumairah Janes".

Det var først for nylig, jeg blev introduceret til navnet "Jumairah Janes". Et begreb, som ganske sikkert har kusiner over alt i verden blandt udstationerede hustruer.

Det var min svigerdatter, der spurgte mig, om jeg vidste hvad "Jumairah Janes" var og fortalte om, hvordan shopping malls'ene, hver formiddag er fyldt med meget velklædte, shoppende damer med indkøbsposer i hænderne. Kvinder man ikke vil møde på grøntmarkedet eller fiskemarkedet eller for den sags skyld kødmarkedet.

Der var ikke så meget "Jumairah Jane" over mine indkøb.
Her  grøntmarkedet i 1982. Foto: C. Hammer

Det udtryk kendte jeg ikke. Havde ikke stødt på det  da jeg boede i Dubai i 80'erne. Det er af nyere dato, men fænomenet var der også dengang min familie var udstationeret. Det var ikke normalt, at en medfølgende hustru, som det så fint hedder, havde arbejdstilladelse.

Hos os gik dagene med  mere med børnene, sport og snak over en lunch og indkøb. Der fandtes ikke malls dengang, det første indkøbscenter blev bygget, mens jeg boede i Dubai i 80'erne. Så vi i vores familie, som i mange af de andre familier fra Skandinavien, havde en ganske almindelig hverdag, afbrudt af fire timers siesta, hvor børnene kom hjem fra skole sammen med deres far. Faktisk havde vi rigtig meget kvalitetstid på grund af det middags-bræk. For både far og mor var hjemme hele eftermiddagen sammen med børnene.


Men der var også familier, hvor man havde hushjælp til dit og dat, her kunne tiden jo hurtig blive for rigelig og shoppegenet kom frem. Så indkøb blev til shopcrawling.

Jeg har brugt lidt tid på at surfe rundt efter viden om Jane" og har bl.a. fundet ud af at Janes hushjælp kaldes Mary the Maid. Hun tages ofte med på shoppeturene, så hun kan bære poser eller trille babyer. Hm!

Jeg har altid sagt

at alle småbørns familier i Danmark på et eller andet tidspunkt skulle have et par år, hvor der bliver givet siesta til mor og far. Arbejde 8-12 - siesta - arbejde 16-19. Hjemmearbejdspladsen er jo opfundet. Sikke nogle afslappede unger der ville komme ud af det : )

I næste blog skal vi høre hvor Snoopy Island ligger.

Kontrasternes Dubai 2 af 5

Da jeg senest besøgte Dubai

Princess Tower, 2012. Dubai Marina.
 Foto: Bodil Hammer

boede jeg i Sulafa Tower, som i 2011 med sine 76 etager var verdens højeste beboelsesejendom. ....Det er det så ikke længere. Jeg kan nu sidde på altanen på 52. etage i Sulafa Tower og se over på Princess Tower, som med sine 107 etagers beboelse nu officielt er udnævnt til verdens højeste beboelsesejendom, 2012.  763 lejligheder incl. penthouse lejligheder. Det kan man da kalde at bo "on top of the World".

Så i Dubai finder man dels verdens højeste bygning Burj Khalifa dels   verdens højeste lejlighedskompleks - Princess Tower.

 Nå ja, og så også lige verdens eneste syvstjernede hotel Burj Al Arab.

Burj Khalifa, 2012. Ligger ved
metrostationen
 Dubai Mall. Foto: Bodil hammer

Til Bur Dubai og Deira med abra for at se Dubai Museum

Uvirkeligt, for man skal blot en halv time i taxa og så man er inde i det gamle Dubai i et mylder af trækvogne, tungtslæbende kulier og tildækkede kvinder iført abaya og arabiske mænd iført disdasha. Ja, man møder faktisk stadig kvinder med maske foran ansigtet.

 I det store bazarområde blander alle dufte sig med farvestrålende krydderier og stof til kjoler og andre gevandter. Læs også Mellemøstens perle.

Allahu Akbar

En ganske ung udgave af mormorbloggeren,
Her besøgte jeg meget ofte
denne gamle jernhandler
 for at købe sjove ting og sager.  Foto: C.Hammer, 1982

Da jeg i 1982 handlede i souqen, som man kalder bazarområdet, var det i et virvar af snørklede og støvede passager. Der var ikke plads til mange trækvogne ad gangen. Passagerne er stadig smalle, omend nu lidt bredere og også asfalteret. Men stemningen den er der stadig, når man bare lader sig flyde med strømmen af trækvogne dybere og dybere ind i området.

Klokken nærmer sig 12.15,
og der kaldes til bøn.
Foto: Bodil Hammer, 2012

Når klokken bliver 12.15 kommer der gang i bønnen, som sendes fra alle byens minareter ud af højtalere der fylder området med "Allahu Akbar" (Gud er stor).

Tid til siesta og mad

Så er det blevet tid til siesta. De fleste butikker i bazaren lukker mellem 13 og 17. På det tidspunkt kan varmen være meget intens (op til 45 grader i sommermånederne), så det vil være en god idé at tænke på lidt mad og drikke. I området findes et utal af små, lokale spisesteder, der indenfor er dejligt afkølede. Vær helt tryg ved de små restauranter, mange af dem husker jeg fra min første tid i Dubai i 1982/86. Læs også Mellemøstens perle.

Mulighederne er mangfoldige.
Her fra en indisk vegetar restaurant. Indiens svar på tapas -
Thali, som er et udvalg af smagsprøver
 fra det indiske vegetarkøkken (fås også med kødretter).
Dog ikke på en vegetarrestaurant.
 Nå ja, vi spiste for 60 kroner for tre personer.
På billedet ses retten til én person
Foto: Bodil Hammer, 2012

Vi spiste på den lokale indiske restaurant, Chicken Inn, den blev grundlagt i 1972. Der sidder ofte kun mænd og spiser på disse restauranter, men det er helt ok at spise der, også som pige. Visse steder har de familerum. Et måltid mad koster ikke meget mere end 20-25 kroner incl. den obligatoriske flaske vand. Lækkert tilberedt.

Jeg har fået et par indiske opskrifter af Simy, min svigerdatter fra Indien. Læs om disse dejlige retter i bodilles opskrifter.

Al Fahidi Fort i Bur Dubai - bydelen

Dette er ikke museet, men Dubai i 1982,
 med de spændende vindtårne.
Foto: Bodil Hammer

For at komme til Dubai Museum, skal man være på den rigtige side af Creeken (kanalen der adskiller Dubai by i to bydele, Bur Dubai og Deira). Fra Deira-siden kan man hoppe på en af de små både, der er i konstant rutefart mellem bydelene Deira og Bur Dubai. 

Bådene bruges af alle, høj som lav, og kaldes abra (af det arabiske ord for at krydse). Det er en meget billig form for transport. Den spændende sejltur i de små åbne både tager ca. fem minutter og koster ca. 1,5 krone.

Kommer man med en abra, ser man fra vandsiden Ruler's Court (herskerens officielle audiensgemakker mm.) og lige bag ved ligger  Al Fahi Fort, som museet hedder. Det er blot 10 minutters gang fra bådene. Der er åbent fra 8.30 morgen til 8.30 aften.

Abraer krydser Creeken. Foto: 2012.
Foto: Bodil hammer

Det samme område ved Creeken i 1984.
 Foto: Bodil Hammer

Historien

Her får man et fint indblik i Dubais historie. Der har desværre ikke været tradition for at bevare gamle bygninger i Dubai. Så da udviklingen eksploderede fra omkring 60'erne og frem, blev mange bygninger jævnet med jorden og erstattet af nye højhuse i glas, marmor og stål. For sent kom man i tanke om, at det har en betydning for et lands identitet også at bevare lidt af det oprindelige. Man skal også kunne afspejle sig i sin fortid.

Den historie kan man opleve og få fortalt på museet og i nogle af områderne omkring museet. Desuden er der lavet et større område, hvor mange af husene er genopbygget med de meget karakteristiske gammeldags vindtårne eller bastakiya, som de kaldes på arabisk (et gammelt "aircondition" system). Gå rundt på må og få. Det er ikke muligt af fare vild. Find også området hvor man på smukkeste vis har genopbygget en gammel bydel, for at bevare den gamle arkitektur for eftertiden. Shindagah, hedder området. Her finder man også Heritage Village (en slags frilandsmuseum), og den tidligere hersker i emiratet Dubai, Sheikh Saeed's hus.

Badning til en solnedgang

Hvad med at slutte dagen af med en fantastisk solnedgang!! Tag en taxa og bed om at blive kørt til strandområdet Jumeirah ved Burj al Arab luksushotellet. Sæt dig på stranden med lidt vand og en snack og nyd evt.en svømmetur i det varme vand. Det er en offentlige strande, så ikke noget med alkohol! Få taxa-chaufføren til at køre forbi den store moske på Jumeirah Beach Road på vej derud.  Så tror jeg bestemt, at man har fået en god dag og lidt mellemøst stemning under huden.

I øvrigt kan jeg da lige tilføje, at der er gode transportmuligheder generelt og til rimelige priser (langt under det danske niveau). Metro, busser og taxa.

Solnedgang i ørkenen mellem emiratet Fujairah og Dubai.
 Foto 2012, Bodil Hammer

Læs mere om den tur og hvad en Jumaira Jane er i næste blog. Bodil